Juli-august 1839

Afsender

Christine Stampe

Afsendersted

Nysø

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Juli-august 1839.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 5. del af i alt 60.

Dokument

[side18]

[fortsat…]I

[...] og Næste morgen d 12II reiste vi til Nysøe hvor Thorvaldsen meget længtes efter at komme i Roe, det var den 12 Juli, det var en Glæde at see Thorvaldsen her hvor som han selv saa ofte senere sagde han først ret var, som hiemme, ingensteder fandt han sig saa væl, og han begreb ikke hvor dan det var men

[side]

‒ det forekom ham som om han først her havde følt hvad det var at leve lykkelig[. “]jeg maa tænke mig om, saa meget jeg vil[,”] sagde han [“]saa finder jeg dog ikke nogen Periode, i mit Liv, hvor jeg saa ganske ublandet har følt lykken[.”]; (dette Gientog han ofte og endnu en 14 dage før hans død hvor han havde talt om sin ReiseIII, som han for ThieleIV havde paastaaet var nødvendig, jeg giorde ham opmærksom paa, at, de 2 engle til Pavens MonumentV, som han sist han var i Rom havde sagt, absolut at skulle fulende vare ikke blevne rørtte og denne Gang ville det gaae ligesaa for Thiele lod han, som det var gruelig vigtig ogsaa for Pængene Afairen som skulle regleresVI og jeg sagde ham reen ud: han kunde lige saa godt sende mig eller et Barn der over saa lidt forstod han sig derpaa o sv, først blev han ivrig men dagen der paa gav han mig ret, og fandt det var bedre at tage til Nysøe og nyde sine dage i Roe, [“]jeg længes ordentlig efter mit lille Kammer, min Tavle min bløde Sloprok, og de rare formidage hvor du leser for mig, medens jeg Arbeider, ja nu skal vi dog see at faae StampeVII til at sitte for mig for at Børnene kan have Eder begges Byste]. osv paa Nysøe løb jeg strax i Haven for at see Atelieret og fandt det under Tag, Thorvaldsen blev saa rørt der over at han faldt mig om Halsen[.] nu Arbeidede man rask fra Morgenen tidlig til Aftenen sildig; nogle dage senere, kom SchouwsVIII og d. 17de JuliIX [kom] GrundtvigX her ud[.] nu hented Hr: PugaardXI Thorvaldsen af i Sælskab af ØhlenschlægerXII til møen[.] vi jagede og Arbeidede Alt hvad vi kunde for at blive ferdig til de kom tilbage, som var 4 dage efterXIII[.]

[side]

Vi hentede dem i CallehaugeXIV, Øhlenschlæger havde lovet at blive her i nogen tid, og Hr: PXV blev her 2 a 3 dage; Grund[t]vig Præ[di]kede i UdbyeXVI om Søndagen d. 21deXVII[.] d. 23 om Aftenen kom Thor hiem, og heele Natten maatte vi tage til hielp for at blive ferdige, til d. 24XVIII hvor Atelieet skulde indvies ‒ jeg var bange at de ikke skulde kunde sove for den banken og Hamren hele Natten, dog det gik, de sov og Næste dag var min kiere søster SuzetteXIX og jeg beskieftiget med at pønte op invendig i Atelieet xXX[.] x Atelieet blev lidt efter lidt dekoreret udvændig, først med en Inskription af Grundtvig: [“]Mindst er Dværgen, som i DovreXXI boer. Thor i Hytten findes dobbelt stor![” og] over den anden dør, staar endnu: [“]Vølunds Værksted 1839[”]. paa den Eene side er Basrelieffet, Sundhed og KierlighedXXII, og paa den anden: Jupiter og DianaXXIII, og heel rundt en frise af smaae AmorinerXXIV vexlende med en Roset[te]XXV blandt hver[;] Rosetten [var] Modeleret exspre[s]XXVI af Thorv. der til.- til den Ende lod vi en Lampe hænge op i Loftet som oplyste det heele[.] midt paa Gulvet var alt Modeleerstoelen kommet, som jeg havde ladet giøre til at giøre StatyenXXVII paa[;] den bekledte vi som en Piedestal, satte Thors Byste af BissenXXVIII derpaa, med en Laubærkrands om Hovedet osv osv[.] Om Aftenen medens alle sad i Salen ved Theen blev alle træer og Buske om kring Atelieet, behængte med Kulørte Lamper, osv osv[.] Grundtvig havde skrevet en deilig SangXXIX, som vi havde instudert til Melodieen: der er et LandXXX, eller ogsaa: Kong Christian ligger ned sit SverdXXXI. alle de Syngende (som vare fr: SchwarzenXXXII[,] Frue RabenXXXIII, S: DalgasXXXIV, Meta GrundtvigXXXV[,] ElisaXXXVI osv osv) vare stilte i en halv Kreds, bag Piedestallen, og da jeg nu hente Thorvaldsen og det øvrige Sælskab ned i Haugen bleve alle meget forbausede[,] ikke alene dem som vi[d]ste af Intet, og ikke havde mærket det mindste, men vi selv med[:] thi i Døren modtog Grund[t]vig os, og holdt en Tale, som glædede, og vandt alles Hierter, der var ikke een af damerne uden at de sværmede den Aften

[side]

for Grundtvig, og Thorvaldsen og Øhlenslæger omfavnede ham[.] Nu blev Sangen Su[nget] N 3XXXVII[.] Thorvaldsen var saa tilfreds, og forbauset over at alt var gaaet saa rask, at han sagde han vilde proponereXXXVIII mig som Bygmæster til Hans Museum, (om hvilke intet endnu var bestemtXXXIX :) osv. nu tog man hinanden under Armen, og spadserede i Maaneskind i Haven, og adskillige Sværmede,; ‒ Næste MorgenXL tog vi en Tuur i Hollænder SkovenXLI, hvor HenningsXLII Sang den Sang: das VaterlandXLIII, der ved giorde Grundtvig den Bemærkning at: [“]der havde man atter tyskerne[”,] osv. kort Ohlenschlæger blev vred, og Sangen vilde ikke gaae; ‒ PugaardXLIV reiste. ‒ Diner hvor Øhlenschæger maatte tage WolfesXLV Kiole paa – osv – [vi var til] DinerXLVI [i] EngelholmXLVII, Lind[ersvold]XLVIII, BellevueXLIX [og] Grevens vængeL x [, og] xLI Børnene gav uventet TableausLII, den Mørke gang som Historien[.] Øhlenschlæger skrev et digtLIII til de 4 smaapiger paa Nysøe ‒ osv ‒ Thor arbeide paa Holbergs BysteLIV ‒ hans gamle Ven, som han altid siterte xLV af, eller ogsaa, af VæsselLVI. ‒ hvor mange Gange har han sagt til mig naar jeg sad ved mit Skriverbord: xLVII kom han listende og gav mig et Slag paa Skulderen: [“]Skriver i KarleLVIII[”,] xLIX x og naar nogen sagde: [“]jeg troede[”] om en Ting, han vidste ikke var, saa sagde han altid at [ef]t[e]r Holberg: [“]saa troe nu om igien[”], og Værset: [”]naar dig nogen Karpen byderLX og du faaer kuns[”,] har jeg ofte hørt ham citere og naar Leilighed gaves, og jeg har det afskrevet af hans egen Haand 3 gange som han somme tider morede sig med for at øve sig i at skriveLXI, som han ofte beklagede aldrig at have lært, [“]thi som dreng var han fuld af Gavtyvstræger og havde ikke tid[”,] og herved skammede han sig ‒ Lige som hanLXII kunde tegne mageløs treffende Carikaturer, som man Øiebliklig kiendte, saa kunde han giøre treffende bemærkninger, saaledes kal[d]te han en Ung Pige, som havde noget vist i sit væsen, som skulde være Nobelt, hende kaldte han[: “]den Mislykkede Madonna[”], og vi alle fandt det saa treffende at vi fremdeeles kaldte hende saa mellem os, og maatte tænke paa det treffende deri naar man saa hende ‒
Øhlenschlæger[,] Grundtvig, Thorvaldsen, Stampe og jeg vare budne til FaderLXIII hos Pf: HauchLXIV i Sorøe, vi kjørte tidlig derhen, paa Veien [opstod] en Dispyt hvor, Thor: blev saa oprørt over Øhlenschlægers Maneer, mod Grundtvig at han reiste sig i Sædet, og sagde ham Sandheden osv – [Det blev] Skyldregn saa vi kom drivende vaade til Sorøe, der klæde sig i al fart og møde i Kirke, hvor Faderne vare

[side]

Thorvaldsen, Øhlenschlæger, Grundtvig døbte det, IngemanLXV, HauchLXVI selv, WilsterLXVII, LytchenLXVIII osv-
hos Hauchs diner, og om Aften i en Skov at drikke Thee, [vi] sove daarlig[.] Thor Brækk[ede sig] og hjem Næste FormidagLXIX, Grundtvig reiste fra Sorøe til ByenLXX, hans Kone og Børn vare taget direkte fra Nysøe. Øhlenschlæger, [tog] tilbage til Byen[,] troer jeg, – nu komme vi hiem, og jeg fik giort alle muelige AnstalterLXXI til at begynde paa StatyenLXXII i stor. xLXXIII Der lærte jeg ret at kiende hvorledes Thorvaldsen skulde Animeres til at Arbeide[.] Det kom blodt an paa at tilberede alt, selv at ligge lidt leer paa saa[som ved] Bysterne, naar jeg giorde Formen, saa gik det a[ndet] af sig selv, det saa Anstændig; [“]det gaaer ikke saa hurtigt, der maa hentes dit og dat fra Byen, det kan vi altid giøre I morgen og det kan vi jo altid faae osv[”;] men Imorgen var det lige nær. og naar jeg saa spurgte hvad det var, saa var det først et stort Hiern til invendig i figuren og i Arme og been af en hvis form, nu fik jeg strax vores Smed fatt, og han overbeviste Thorvaldsen, at han kunde giøre det lige saa godt, som i Byen, der vist skulle der 2 a 3 Hundrede smaae Kors af træe, hængende i Staaltrod, disse lavede vi selv og jeg efter Thorv: anvisning, nu skulde Leeret eltesLXXIV og rulles i smaa Kager. kort vi begyndte at Arbeide, jeg siger vi thi jeg arbeidede med af alle kræfter, tænkende man maa smede medens Hiernet er Varm[.] Thorvaldsen havde haft adskillige betænk

[side]
Betænkeligheder, og jeg havde haft adskilligt at ryde af Veien, før jeg fik ham overtalt til dette Arbeide, men nu var Statyen opstillet i et par dage, og her ophørte min hielp, undtagen ved at agere Haandlanger[.] thi snart skulde man have en Sprøite[,] snart lagener til at holde figuren Vaad, saa lade giøre en stor Passer, og et stillads til at hænge det vaade omkring figuren paae, og saa Trapetrin, brede, og smalle for at staae paae ved Arbeidet, saa all vore Arbeidere bleve satte i Activitet[.] Schouw´sLXXV[,] især Sysette[,] kom ofte ned, og saa med Glæde Arbeidet gaae frem ad, og deilig var det strax at see den ædle stilling, og skikkelse, som her fremstod, da jeg nu havde mindre at bestille, ved selve Arbeidet, gik jeg om formidagen efter at have besørget mit Huus, ned med en Bog, og læste høit for Thorvaldsen og dette morede ham meget, [“]saa gaar Arbeidet saa deiligt fra Haanden[,”] sagde han og da han var meget fremmet i den nyere danske Literatur, bestemte vi saaledes at inhente en heel deel[.] (Italienske digtere kiendte han mange af og Poesie især, jeg har hørt ham recitere en hee[l] deel af MetastazioLXXVI om kap, med en Dame, og jeg forbausedes over hvad han alt sammen havde læstLXXVII og hvad han kunde udenad; saaledes ogsaa, af HolbergLXXVIII og VæsselLXXIX, og det morede ham selv at besvare med lange Væselske Setninger, naar han hørte ham Anføre

[side]

og blev gierne herved, løstig. Jeg forelæste ham af Bøger, som Øhlenschlæger havde Anbefalet mig for ham, navnlig Nordens GuderLXXX og Øhlenschlæger bad mig see at virke paa ham at han skulde faae Smag, og løst til at udføre Nordiske EmnerLXXXI dog det lykkedes mig kuns daarligt, thi han sagde altid: [“]det er koldt, saa disse helte have maatte klæde sig varm, og det Nøgne er dog det smukkeste, det er hvor herres Dragt[”], osv ‒ ‒ og adskillige andre Grunde anførte han, som jeg ikke husker, og sandt at sige, troede jeg bestandig at det var be[d]st at han fulgte sin egen Tilbøielighed, naar han blodt Arbeide og det var det jeg animerte til[,] saa var det mig det samme hvad han [gjor]de[?][.]
HauchLXXXII gav ham ogsaa Bøger, og jeg læste hans Polske fammilleLXXXIII for ham, som fornøiede ham, dog ved jeg intet af alt hvad jeg har læst for ham, som saaledes har moret og interesert ham som IngemansLXXXIV Romaner, Erik menvedLXXXV, og Prinds OttoLXXXVI, (jeg læste en Italiensk for ham: i promessi SposiLXXXVII men den kunde han ikke holde ud til Enden:)
Valdemar SeirLXXXVIII, som jeg har eiet 3 Gange og altid blevet af med enten ved Liebhabere, som have bedt mig om den, eller paa anden Maade

[side]

saa jeg ikke gad kiøbe den for 4de gang ( havde jeg faaet til Laans af D[xxxxxx] i 1843 og Thorvaldsen glædede sig ret til, at vi skulde Læse den til foraaret 1844 dog Skiebnen vilde det anderledes )[.] af BlichersLXXXIX Noveller Læste jeg for ham[,] AndersenXC, som var nogen Tid paa Nysøe, begyndte ogsaa paae at læse høit for ham i Atelieet dog det gik ikke[.] Han kunde ikke forstaae ham, fordie Resonan[t]sen var saa stærk, jeg satte mig af den grund op paa Trappen hvor han stod og Arbeidete, og han kunde ypperlig høre mig. Overhovedet sagde han altid at der var intet Menneske paa Jorden som læste ham saa tilpas som jeg xXCI x og naar de andre bebreidede mig, at jeg raabte for høit tog han mig altid i forsvar og sagde det var just godt[;] jeg talte af det fulde Brøst alle kunde forstaae mig, [“]jeg kan blive ganske utaalmodig, naar de kniber de Tænderne sammen, saa man maae giette sig til det halve af hvad de siger[.”] det være Naturligvis ikke sagt mod Andersen, som læste ofte i Stuen til alles fornøielse[.] (og her maa jeg bemærke at da vi en dag fik fat paa de digteXCII som bleve declameredeXCIII, ved Festerne i Anledning af Thor’s Hiemkomst 1838XCIV, og da Andersen læste hans eget fremsagte digtXCV i den Anledning, fandt Thorv: det saa smukt at han blev ganske rørt men vi[d]ste aldrig af at have hørt det før, og da jeg paastod han havde hørt det ved festen osv ‒ tilstod han, mig: at hver gang saa dan noget fandt sted giorde han sig døv, og tænkte paa ganske Andre Ting, [“]Thi hører jeg efter,

[side]

bliver jeg let rørt, og naar det er Tilfældet, spiller man altid en daarlig figur[”], derfor naar Sangen eller Talen var ferdig, Mumlede han sin Tak med faae Ord (thi Taler kunde han dog ikke holde :) og jeg som beskyldte ham for at han spilte Comedie, naar han Takkede for hvad han ikke vi[d]s[t]e, eller havde hørt, fik til Svar,[“]jeg vil heldere det, en[d] staae og flæbe som en Kielling[”]; han blev overhovedet meget let rørt, og skiønt han ofte giorde sig løstig over mig (jeg husker netop i NormaXCVI hvor Mad: SecciXCVII, med saa megen følelse udtalte sin Smerte, og svXCVIII ‒ da giorde han Nar af mig, og maatte selv tøre den eene Taare af efter den Anden: saaledes ogsaa i Stykket, hvor NielsenXCIX giver den Gamle Generall og andre fleere xC ‒ x Jeg læste HeibergsCI: en Siæl efter dødenCII eller, de nygifteCIII og han græd.

[fortsættes…]CIV

Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 5.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A142 Pius 7., marts 1825, inv.nr. A142
A146 Engel, december 1830, inv.nr. A146
A147 Engel, december 1830, inv.nr. A147
G297 Bertel Thorvaldsen, inv.nr. G297
A535 Musikkens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A535
A532 Poesiens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A532
A533 Tragediens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A533
A534 Komediens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A534
A536 Dansens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A536
A537 Statsstyrelsens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A537
A538 Krigens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A538
A539 Søfartens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A539
A540 Handelens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A540
A541 Lægekunstens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A541
A542 Havekunstens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A542
A543 Agerdyrkningens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A543
A544 Astronomiens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A544
A545 Religionens genius, Antagelig 1838 - Senest 1842, inv.nr. A545
A876 Ludvig Holberg, 16.8.1839, inv.nr. A876

Kommentarer

  1. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.

  2. Thorvaldsen og familien Stampe rejste fra København til Nysø antagelig 12.7.1839.

  3. I venstre margen på den anden led i originalmanuskriptet er der som kommentar til nærværende overstregede passage skrevet: “les avant parse…, det kom for tidlig derfor slettet ud”.

  4. Dvs. den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele.

  5. Dvs. de to englestatuer, jf. A146 og A147, der er en del af gravmonumentet over Pius 7., jf. A142.

  6. Dvs. fastsætte regler for noget, bringe ind under visse regler, ordne, regulere, rette, jf. reglerei Ordbog over det danske Sprog.

  7. Dvs. den danske baron af Stampenborg Henrik Stampe.

  8. Dvs. den danske botaniker og politiker J.F. Schouw og hans kone Susette Schouw, Stampes søster.

  9. Dvs. 17.7.1839.

  10. Dvs. den danske forfatter, præst og samfundsdebattør N.F.S. Grundtvig.

  11. Dvs. den danske handelsmand Hans Puggaard.

  12. Dvs. den danske digter og forfatter Adam Oehlenschläger.

  13. Tilbagekomsten til Nysø angives nedenfor til 23.7.1839, og turen til Møn blev antagelig påbegyndt 19.7.1839.

  14. Dvs. den danske by Kalvehave, som fungerede som færgeby. Færgerne sejlede mellem Kalvehave og Koster på Møn, indtil broen indviedes i 1943.

  15. Dvs. Hans Puggaard.

  16. Dvs. Udby nær Vordingborg.

  17. Dvs. 21.7.1839, som ganske rigtig var en søndag.

  18. Thorvaldsens atelier i Nysøs have – “Vølunds værksted” – blev indviet 24.7.1839 under nærværelse af bl.a. Oehlenschläger, Grundtvig og Hans Puggaard.

  19. Dvs. Susette Schouw, søster til Christine Stampe og gift med J.F. Schouw.

  20. Kryds. Dvs. indvisningstegn. Her indsættes følgende passage, skrevet i venstre margen på den anden led: “x Atelieet blev lidt efter lidt dekoreret udvændig [...] Modeleret exspre[s] af Thorv. der til.”

  21. Dvs. den norske by, som ligger i Opperland fylke (amt) i den nordlige del af Guldbrandsdalen.

  22. Dvs. Amor og Hygieia, jf. A373.

  23. Dvs. Diana og Jupiter, jf. A345.

  24. Dvs. et diminutiv af amor, en lille kærlighedsgud. Frisen ses stadig på Vølunds Værksted og består af afstøbninger af en serie af relieffer, jf. A532, A533, A534, A535, A536, A537, A538, A539, A540, A541, A542, A543, A544 og A545.

  25. Dvs. et ornament af form som en stiliseret blomst.

  26. Dvs. uden ophold, hurtig, jf. ekspres i Ordbog over det danske Sprog.

  27. Dvs. selvportrætstatuen Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Nysø1.

  28. Dvs. H.W. Bissen: Thorvaldsen, jf. G297.

  29. Se sang af 24.7.1839 fra N.F.S. Grundtvig til Thorvaldsen.

  30. Melodien til Der er et land blev komponeret af den danske komponist C.E.F. Weyse. Sangen kendes i dag under titlen Der er et land dets sted er højt mod norden.

  31. Melodien til Kong Christian lægger ned sit Sverd blev komponeret af den danske komponist Andreas Peter Berggreen (1801-1880).

  32. Dvs. Louise Schwartzen, der var selskabsdame på Nysø. Hun nævnes nogle gange i Stampes manus, se Rigmor Stampe, op. cit., p. 22, 34, 47, 85, 281 og 282.
    Hun optræder også i folketællingen for 1840 for Præstø Amt, som selskabsdame på Nysø, Louise Sievartsen(sic!), 35 år.

  33. Dvs. Julie Raben-Levetzau (1809-1880), som var gift med den danske greve, jurist og gehejmekonferensråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau. Carl Vilhelm Raben-Levetzau ejede Beldringe gods godt 5 km fra Præstø.

  34. Dvs. Susette Dalgas, senere gift Mariboe (1825-1889). Datter af Hanne og Jean Antoine Dalgas.
    Se Rigmor Stampe, op. cit., p. 328.

  35. Dvs. Meta Cathrine Marie Boisen Bang Grundtvig (1827-1887) datter af N.F.S. Grundtvig.

  36. Dvs. Elise Stampe, ældste datter af Christine og Henrik Stampe.

  37. Dvs. sang af 24.7.1839 fra N.F.S. Grundtvig til Thorvaldsen.

  38. Dvs. foreslå, fremsætte et forslag, jf. proponere i Ordbog over det danske Sprog.

  39. Vedtagelsen af planerne for Thorvaldsens Museum fandt først sted i løbet af efteråret 1839, først af Københavns Kommune 20.10.1839, dernæst af kongen 13.11.1839.

  40. Dvs. 25.7.1839.

  41. Dvs. den større danske skov, som ligger nord for Præstø.
    Hollænderskoven var en del af Nysøs jorde.

  42. Hennings var ifølge Rigmor Stampe, op. cit., p. 335 en forstkandidat med en fremragende stemme.

  43. Antagelig sangen, som i dag kendes under titlen Was ist des Deutschen Vaterland?, skrevet af den tyske forfatter Ernst Moritz Arndt (1769-1860).

  44. Dvs. den danske handelsmand Hans Puggaard.

  45. Dvs. den danske godsejer, kunstsamler, jurist, postsekretær og handelsmand Benjamin Wolff.

  46. Følgende passage er skrevet inden for en bue i venstre side af nærværende originalmanuskript, p. 21: “[vi var til] Diner [i] Engelholm [...] Grevens vænge”.

  47. Dvs. Engelholm gods, som ligger nær Næstved. Engelholm gods var ejet af Benjamin Wolff.

  48. Dvs. Lindersvold herregård, som ligger nær Faxe. Lindersvold herregård var ejet af Otto Reedtz-Thott.

  49. Dvs. gården Bellevue, som ligger nær Præstø. Gården var ejet af Carl Vilhelm Raben-Levetzau.

  50. Dvs. herregården Grevensvænge, som ligger nær Næstved. Grevensvænge var ejet af Birgitte Sophie Christiane Kaas (1784-1850). I 1865 overtog Benjamin Wolff ejerskabet over herregården.

  51. Kryds. Dvs. indvisningstegn. Her indsættes følgende periode, skrevet i venstre side inden for en bue: “Diner [i] Engelholm, Lind[ersvold], Bellevue[og] Grevens vænge x.”

  52. Dvs. særlig arrangeret scenisk opstilling, opstilling, jf. tableau i Ordbog over det danske Sprog.

  53. Dvs. digt af juli 1839 fra Adam Oehlenschläger. Klik på linket for at læse mere om de fire digtmodtagere.

  54. Dvs. Ludvig Holberg, A876.

  55. Kryds. Dvs. indvisningstegn. Der er intet modsvarende kryds i teksten.

  56. Dvs. den dansk-norske forfatter Johan Herman Wessel (1742-1785).

  57. Kryds. Dvs. indvisningstegn. Der er intet modsvarende kryds i teksten.

  58. Fra Ludvig Holbergs (1684-1754) komedie Den Stundesløse (1731), hvor hovedpersonen benytter dette udtryk flere gange.

  59. Kryds. Dvs. indvisningstegn. Her indsættes følgende passage skrevet i venstre margen på den anden led: “x og naar nogen sagde [...] og herved skammede han sig”.

  60. Fra Johan Herman Wessels (1742–85) komedie / “Sørge-Spil” Kierlighed uden Strømper (1772), 1. Optog, 5. Optrin.

  61. Se evt. referenceartikel om Thorvaldsens tale- og skriftsprog, som omhandler hans ulyst til at skrive og hans ordblindhed.

  62. Følgende passage: “Lige som han kunde tegne mageløs treffende Carikaturer [...] naar man saa hende”, er skrevet i venstre margen på den anden led i nærværende originalmanuskript, p. 22. Passagen er dog indskudt efter “[...] og herved skammede han sig” i nærværende originalmanuskript, p. 21.

  63. Den 26.7.1839 stod Thorvaldsen sammen med blandt andre B.S. Ingemann og Adam Oehlenschläger fadder til Carsten Hauchs datter, der af N.F.S. Grundtvig blev døbt “Albertine” efter Thorvaldsen.

  64. Dvs. den danske forfatter og naturvidenskabsmand Carsten Hauch.

  65. Dvs. den danske forfatter, digter og lektor B.S. Ingemann.

  66. Dvs. den danske forfatter og naturvidenskabsmand Carsten Hauch.

  67. Dvs. den danske forfatter Christian Wilster.

  68. Dvs. den danske forfatter og lektor ved Sorø Akademi, Johannes Christian Lütken (1791-1856).

  69. Dvs. 27.7.1839.

  70. Dvs. København.

  71. Dvs. forberedelser, jf. anstalt i Ordbog over det danske Sprog.

  72. Dvs. selvportrætstatuen Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Nysø1.

  73. Kryds. Dvs. indvisningstegn. Der er intet modsvarende kryds i teksten.

  74. Dvs. æltes.

  75. Dvs. den danske botaniker og politiker J.F. Schouw og hans hustru Susette Schouw.

  76. Dvs. den italienske lyriker og dramatiker Pietro Metastasio (1698-1782). Han regnes som en af grundlæggerne af genren opera seria.

  77. Følgende bemærkning strider mod myten, at Thorvaldsen hverken skrev eller læste og i øvrigt var helt og aldeles udannet. Se også referenceartikel herom samt emneordet Thorvaldsens dannelse.

  78. Dvs. den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg (1684-1754).

  79. Dvs. den dansk-norske forfatter Johan Herman Wessel (1742-1785).

  80. Nordens Guder er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1839. Digtsamlingen består af lange, fortællende digte, der bygger på den nordiske mytologi. Oehlenschläger komponerede samlingen som en cyklus, der som grundscene har Thors rejse til jætterne med Loke.

  81. Thorvaldsen benyttede sig stort set ikke af motiver fra nordisk mytologi. Se evt. referenceartikel herom samt emneordet Nordisk mytologi.

  82. Dvs. den danske forfatter og naturvidenskabsmand Carsten Hauch.

  83. Carsten Hauch skrev i 1839 samtidsromanen En polsk familie, som er inspireret af polakkernes frihedskamp mod den russiske besættelse.

  84. Dvs. den danske digter, forfatter og lektor B.S. Ingemann.

  85. B.S. Ingemann skrev i 1828 romanen Erik Menveds barndom, som skildrer begivenhederne omkring kongemordet på Erik Klipping (1249-1286) i 1286 i Finderup Lade.

  86. I 1836 skrev B.S. Ingemann romanen Prinds Otto af Danmark omhandlende den kongeløse tid mellem 1332 og 1340.

  87. Dvs. den historiske roman fra 1827 skrevet af Alessandro Manzoni (1785-1873). Romanen behandler Milanos historie i 17. århundrede.

  88. B.S. Ingemann skrev i 1826 romanen Valdemar Sejr omhandlende Valdemar 2. Sejrs (1170-1241) regeringstid, herunder hans korstog til de baltiske lande, hvor myten om Dannebrog, der faldt ned fra himlen i 1219, beskrives.

  89. Dvs. den danske forfatter Steen Steensen Blicher.

  90. Dvs. den danske forfatter H.C. Andersen.

  91. Kryds. Dvs. indvisningstegn. Her indsættes følgende passage skrevet i venstre margen på den anden led: “x og naar de andre bebreidede mig [...] saa man maae giette sig til det halve af hvad de siger[.”]”

  92. Se evt. emneordet Digte til Thorvaldsen.

  93. Dvs. fremsige kunstmæssigt, jf. deklamere i Ordbog over det danske Sprog.

  94. Thorvaldsen vendte hjem til København 17.9.1838.

  95. Dvs. Jason og Alexandertoget af H.C. Andersen, jf. digt af 7.10.1838.

  96. Operaen Norma af Vincenzo Bellini (1801-1835) fik sin urpremiere i 1831.

  97. Dvs. den italienske sangerinde Madame Secci, som optrådte på Det Kongelige Teater og Hofteatret i København. Hun kom sandsynligvis til København i slutningen af 1840 sammen med en mindre italiensk teater- og musikgruppe, hvis kapelmester fra 1841 til 1850 var italieneren Paolo Sperati, som ligeledes var gift med en af gruppens sangerinder, Madame Forconi (1819-). Ifølge de forklarende noter i Rigmor Stampe, op. cit., p. 338, n. 71 udførte Secci titelrollen i opførelsen af Norma på Hofteatret i 1840. I 1842 ændrede Christian 8. ved arkitekten Jørgen Koch tilskuerrummet i Hofteatret til brug for den tilrejste teater- og musikgruppe, som foruden Secci, Sperati og Forconi udgjordes gruppen af Torre, Vairo, Madame Corsi og en tenor ved navn Ernesto Rossi.

  98. Dvs. osv. / og så videre.

  99. Antagelige den danske skuespiller og instruktør Nicolai Peter Nielsen (1795-1860).

  100. Kryds. Dvs. indvisningstegn. Her indsættes følgende periode, skrevet i venstre margen: “x Jeg læste Heibergs [“]en Siæl efter døden[”] eller, [“]de nygifte[”].”

  101. Dvs. den danske forfatter Johan Ludvig Heiberg.

  102. Johan Ludvig Heiberg skrev den apokalyptiske komedie En Sjæl efter døden i slutningen af 1830’erne. Digtet blev udgivet i digtsamlingen med titlen Nye Digte i 1841.

  103. Johan Ludvig Heiberg skrev det episke digt De nygifte i slutningen af 1830’erne. Digtet blev udgivet i digtsamlingen med titlen Nye Digte i 1841.

  104. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.

Sidst opdateret 30.08.2020