Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8052 af 10178
Afsender Dato Modtager
Adam Oehlenschläger [+]

Afsendersted

Nysø

Juli 1839 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår indirekte af Stampe, op. cit., hvor digtet blev trykt.

Elise Stampe [+]

Modtagersted

Nysø

Resumé

Digt af Oehlenschläger til Elise Stampe, Susette Dalgas, Georgia Schouw og Meta Cathrine Marie Grundtvig.

Se original

Til Smaapigerne paa Nysøe.

Skjalden sad i sin stille Ro,
Alt paa sin Sommersvale;
Ind traadte de Smaapiger – een og to,
Tre, fire – med venlig Tale.
––––––––––

Han aned ei, hvad de vilde ham nu,
Da monne den eene neie:
Hun sagde: [“]Digter! os kjær er du,
Vi noget af dig vil eie.
––––––––––

Gak ned i Haugen og pluk os hver
En Blomst, det ønske vi bare;
Vi gjemme den i vor Psalmebog,
Vi vil den længe bevare.
––––––––––

Hvergang vi see den i Fremtids Aar,
Den vorder om Dig et Minde.
Naar længer Din Haand ei Harpen slaaer,
Skal dog ei Blomsten forsvinde.[”]
––––––––––

[“]Smaapiger! Blomsterne fik I alt,
De visne før Aften kommer,
Her skiænker jeg Eder endnu en Knup
Af mine Digterblommer.
––––––––––

De vare lidt længer, de dufte lidt meer,
Naar Skjældene længst er døde,
Man Rosenblade tit af dem seer,
Som endnu ere ganske røde.[”]
––––––––––

Generel kommentar

Dette digt skrev Oehlenschläger som en poetisk blomst til “Smaapigerne” på Nysø. Digtet er gengivet af Christine Stampe i hendes erindringer om Thorvaldsen og hans tid på Nysø, se Stampe, op. cit.


De fire piger, jf. første strofe, digtet var stilet til, identificeres i Christine Stampes håndskrevne originalmanuskript side 35. Modtagerne var de tre stort set jævnaldrende kusiner: Christine Stampes datter Elise (f. 1824), Susette Dalgas, senere gift Mariboe (1825-1889) og Georgia Schouw, senere gift Skovgaard (1828-1868), samt som fjerde digtmodtager Meta Cathrine Marie Grundtvig, senere gift Boisen (1827-1887). Disse fire piger nævnes også som en flok i en anden sammenhæng, se Stampe, op. cit., p. 13 og 328.

Teksten kan kaldes et “genredigt” med et lån fra billedkunstens udtryk “genremaleri”, der bruges om hverdagsscener ofte med et mere eller mindre skjult symbolindhold. Oehlenschläger lader sit digt gengive en scene fra sommerlivet på Nysø og bruger denne idyl til at pege på, at poesiens blomster er mere slidstærke end naturens. Digterens blomster “vare lidt længer, de dufte lidt meer”, som han understreger pædagogisk og selvbevidst i sidste strofe – Ars longa, vita brevis.

Digtet er et håndskrevet dokument, som blev givet til Thorvaldsens Museum sandsynligvis i 1917 af Rigmor Stampe.
Digtet findes også i trykt form med små afvigelser, se Stampe, op.cit.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 9
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 36 – se også det håndskrevne originalmanuskript side 35 og side 21.

Emneord
Nysø · Selskabsliv i Danmark
Sidst opdateret 06.01.2019 Print