Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8076 af 10178
Afsender Dato Modtager
N.F.S. Grundtvig [+]

Afsendersted

Nysø

24.7.1839 [+]

Dateringsbegrundelse

Digtet blev til ved indvielsesfesten af Thorvaldsens værksted på Nysø 24.7.1839.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Nysø

Resumé

Kommentarerne til dette digt er under udarbejdelse.

Se original

En Bautasteen sig hæver prud af Havet,
En Bautasteeen for Nordens Gudeold,
Der hviler den, høitidelig begravet,
I Ringe-Brynje sid, med Hjelm og Skjold;
Paa Bautastenen vrimle Dværge-Runer
I Krands af Asalivets Billedskrift,
Med Tegn til meer end tusinde Basuner
For Oldtids Glands og Asathors Bedrift!

Der slumred Vølund, Dædalos for Norden,
I Kredsen af det prude Heltekuld,
Berømt fra Alpefjeld til Issefjorden,
For Konsten klarere end Sølv og Guld;
Trods Vingerne han smeded sig med Snilde,
Saa høit de bar ham over Hav og Fjeld,
Han sank dog under Muld da Nornen vilde
Og Støv-Naturen kræved stræng sin Gjeld.

Vidunderlig sig vende Livets Strømme
Paa Tidernes det store Verdens-Hav,
Saa hvad der svævende i Oldtids Drømme
I Nyaarstiden rolig sig begav:
Skrinlagte Asamænd og Vanadiser
Flød op fra Islands Klint paa Danmarks Kyst
Og vaagned der ved nye Kæmpeviser
Hvor under Bøgeløv er lunt og lyst!

Forkommet var med alle sine Frænder,
Kun Vølund Vingesmed af Frost og Kuld,
Saasnart sig tøed op de valne Hænder,
Sig teede Konsten klarere end Guld,
Thi Fingre mindes hvad de fordum gjorde,
Som alle Skjalde deres Vuggesang,
Og Nordens Vølund kom igjen for Orde,
Saavidt som Fuglen fløi og Harpen klang!

Han bygde sig en Hald bag Alpefjelde,
Et Valhal under Sydens Himmel blaae,
Hvor Alt hvad fordum rørde sig med Vælde
Livagtig man paany for Øine saae,
Fra ”Jason” ned til Babels ”Alexander”,
Fra ”Guttenberg” og til ”Napoleon”
Saa ”Dag og Nat” og ”Liv og Død” sig blander
Ved Trylleslag af Nordens Konstnerhaand!

Paa Danmarks Kyst vi bygde ham en Hytte,
I Lindelæ med faver Blomsterkrands;
Vil Nordens Dædalos sin Konst indflytte,
Fremtrylle i den Asalivets Glands?
Hvad seer vi! Ham al Verden os misunder,
Fordi han vaagnede ved Danmarks Bryst
Og sander smilende: man sødest blunder,
Man blidest lever dog paa Danmarks Kyst!

Og see hvad sjelden saaes paa hele Kuglen;
Hos Konstneren med trofast Kjærlighed
Sig hæver af sin Aske Phønix-Fuglen,
Og med ham flyver Vølund Vingesmed!
I denne Hytte mangt et Mindebæger
Skal Efterslægten tømme ud med Lyst
For Vølund-Thorvaldsen og Øhlenslæger,
Som kasted Oldtids Glands paa Danmarks Kyst!

Generel kommentar

Denne sang skrev Grundtvig i anledning af indvielsen af Thorvaldsens værksted på Nysø 24.7.1839. Sangen blev sunget til en melodi af C.E.F. Weyse.
Der findes en anden håndskrevet version af sangen på Thorvaldsens Museum (inspektørens skrin, nr. 8), som blev givet til museet sandsynligvis i 1917 af Rigmor Stampe. På denne version ses også nodelinjer til Weyses melodi.


Sangen blev senere samme år trykt med få ændringer i tidsskriftet Brage og Idun, hvor Grundtvig tilføjede en indledende forklaring til digtet.

Arkivplacering
m33, nr. 19
Emneord
Digte til Thorvaldsen · Idolisering af Thorvaldsen · Nordisk mytologi · Nysø · Thorvaldsen og Island · Thorvaldsens værksteder
Personer
Adam Oehlenschläger
Værker
Sidst opdateret 27.12.2018 Print