Herman Schubart
Montenero
C.F.F. Stanley
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Schubart undskylder, at han ikke har ladet høre fra sig længe. Han modtager gerne Stanleys skrivelse til Kunstakademiet og vil videresende den med skib.
Schubart glæder sig over Thorvaldsens nylige besøg på Montenero. Han beder Stanley skrive et brev på Thorvaldsens vegne. Schubart citerer Georg Zoëgas meget rosende omtale af Stanley som arkitekt.
MonteneroI den 30 Sept: 1805
Tak være Dem min gode Landsmand for Deres kiære Brev af 25 Sept.II De maae have et meget eftergivende Hierte for at kunde saaledes tilgive mig min TavshedIII; men jeg bemærker at De veed at bedømme mit, og at De ikke tager Hensyn til mine Mangler; men at De overbærer dem. Min Taknemmelighed er stor, og jeg haaber at jeg mere end ved blott Ord skal kunne bevidne Dem den. Tak være Dem at De giver mig lejlighed dertil, og at De ved min Formidling troer at kunne opnaae Deres billigeIV ØnskerV. Hvad jeg kand med Vished love Dem, er Venskabs Iver; og naar man med sand Iver taler en Vens Sag, lÿkkes ikke siælden, de anvendte Bestræbelser. At De vil sende mig Deres MemorialVI vejledet af de TegningerVII som De bestemmer Akademiet, er meget vel; thi det vil meget bidrage til min Understøttelses Kraft. Denne heele Forsendelse kommer netop tilpas; thi et Skib fra Justirad. FrischVIII som vi længe ventede, som vor ZoegaIX ventede for at sende sande Skatter til Kongens Medaille kabinetX, er netop nu kommet til Livorno, og en bedre Lejlighed gives nok ikke; thi denne Tidspunkt er slet ikke skabt til at sende noget til Lands, da KrigsurolighederXI om kort vil udbrÿde i heele Tyskland, og følgelig ville det ikke være klogt at vove en Paque midt under denne Allarm, hvor intet kand andsees som sikkert. Vore Breve bliver samtlig aabnede og det saa offentlig at man ikke engang giør sig Umage for at skiule det. Man lukker dem med fremmede Segl og skriver omkring det afbrudte RoveredoXII. Forestil Dem nu at Deres skiønne Tegninger faldt i slige ublu Hænder! – Imidlertid for at ikke spilde en kostbar Tid, vil jeg sende Deres Memorial og indberette Akademiet at Deres Tegninger har været i mine Hænder, at jeg har seet Dem, og tillige fælde over samme den sande Dom som jeg efter Venskab og Samvittighed kand fælde.
Den Glæde De følte ved at see Thorwaldsen i Deres Arme, kand ingen bedre forestille sig end den som veed at skiønne paa Thorwaldsens ædle Hierte og gode Egenskaber. Vi have nu i en haaben UgerXIII nydt hans behagelige Omgang, og jeg kand ikke beskrive Dem hvor lykkelig hans Sielskab har giordt os. – Jeg skriver dette Brev i Hast; da de mærkværdige Politiske BegivenhederXIV opfordre min heele Opmærksomhed, og min heele Tid. Gid De kand læse mit Brev! Jeg tør ikke giennemlæse det, for at ikke forsøges til at brænde det. De vil tage til takke med min gode Villie.
Omfavn vor Thorwaldsen, og sig ham saa kiærlig som muelig, hvor meget jeg ynder ham. Jeg længes meget efter et Brev fra ham; men jeg paalægger Dem min gode Stanley at naar vor PhidiasXV ikke har tiid, De da vil tage Pennen, især da jeg veed at han hellere modelerer to Grupper end skriver et BrevXVI. Hils alle mine gode Landsmænd, og sig Hr BartholinXVII ukiendt, hvor meget hans Helbredelse glæder mig. Lev vel min gode Hr Stanley og mindes
B Schubart
[tilføjet i brevets margin og for oven på hovedet:]
P.S. Jeg kand ikke nægte mig den Fornøÿelse at anføre, hvad vor agtværdige Zoega skrev mig i det sidste Brev om Dem. Il parait que M: Stanley restent plus de benefice de l’air de Rome que de celui de Naples. Ce Stanley est un homme extraordinaireXVIII. Il est ne pour l’architecture, que Thorvaldsen pour la Sculpture, et si en lui poursuit des occasions pour faire éclater son talent, il faire egalement honeur à sa patrie etc etc etc : –
Sidst opdateret 19.08.2014
Dvs. familien Schubarts landsted i Toscana, Montenero.
Dette brev kendes p.t. ikke.
Da Schubart nedenfor diskuterer de samme sager om Stanleys forhold til Kunstakademiet, som han også drøfter i sit foregående brev af 19.7.1805, har han sandsynligvis ikke korresponderet med Stanley siden da, altså godt 2 måneder tidligere.
Dvs. berettigede, rimelige, fornuftgrundede, naturlige, se betydning 1.2 af billig i Ordbog over det danske Sprog.
Schubart lovede i sit foregående brev af 19.7.1805 at anbefale Stanley over for Kunstakademiet. Af dette brev fremgik det, at Stanley har ønsket sig en forlængelse af sit 3-årige rejsestipendium, og det må være dette ønske, Schubart her refererer til.
Memorial betyder huskeseddel eller en kladdebog/journal, se Ordbog over det danske Sprog.
Her mener Schubart dog et brev til Kunstakademiet. Stanley sendte sit udkast hertil umiddelbart efter til Schubart. Det fremgår af dennes næste brev af 11.10.1805, at han havde modtaget udkastet, men at han skrev det om og sendte det tilbage til Stanley, så han kunne skrive det på ny. Det gjorde Stanley med det samme og sendte det reviderede brev af sted 15.-16.10.1805 til Schubart, som da sendte det videre til Kunstakademiet i København, som det fremgår af Schubarts brev af 11.11.1805 til Stanley.
Stanleys brev til Kunstakademiet kendes i sin reviderede, afsendte udgave, skønt han har tilbagedateret det til 21.9.1805, se dette for mere herom.
Dvs. tegninger af arkitekturprojekter. Stanley meddeler i sit brev af 21.9.1805 til Kunstakademiet, at han sender: “…en Prøve af mit Arbejde for dette Aar, bestaaende af Plan, Facade og tvende Profiler af en Kirke i en Hovedstad… samt Copie af et Familiebegravelses Kapell… componeret og tegnet for den Danske Minister i Dresden Hr Baron Bülow.”
Der er tale om Stanleys udkast til en kirke, D879, D880, D881, D882, D883, D884, D885, D886, D887, og et af hans mange udkast til gravkapeller.
Stanley arbejdede især på kirken i løbet af sommeren 1805, som det fx også fremgår af brev af 16.8.1805 til Thorvaldsen.
Det må have været disse tegninger af kirken, der blev udstillet på Charlottenborg i 1809, kat. nos. 25-26, og som nu findes i Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek. Stanley beholdte et sæt tegninger af kirken i Italien, og disse tegninger arvede Thorvaldsen efter Stanleys død. De er nu på Thorvaldsens Museum.
Omtalt hos Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 32-39.
Højst sandsynlig den danske handelsmand og justitsråd H.M. Frisch.
Den danske arkæolog Georg Zoëga.
Dette hentyder til en samling antikke mønter, som Zoëga søgte at smugle ud af Kirkestaten. Se mere om denne sag i Schubarts brev af 2.6.1806.
Hentyder til troppebevægelserne op til slaget ved Ulm, 16.-19.10.1805, i den 3. koalitionskrig mellem Napoleons store armé og koalitionsparterne Storbritannien, Østrig og Rusland.
Dvs. byen Rovereto i provinsen Trentino i det nuværende Norditalien.
Schubart hentyder antagelig til, at brevet var poststemplet eller påskrevet Roveredo som grænsebyen mellem det Napoleon-besatte Italien og Østrig, hvor brevposten åbenbart blev åbnet af myndighederne.
Påskriften Roveredo minder om den, der hyppigt forekommer på andre breve i Arkivet, der er betegnet Franco Trento, hvilket ville sige, at portoen var betalt indtil grænsebyen Trento beliggende i Trentino umiddelbart nord for Rovereto.
Dvs. en hob uger.
Haaben er en gammel staveform for hob, se Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsen var vendt tilbage til Rom 21.9.1805 efter at have været hos Schubarts på Montenero fra 9.8.1805.
Schubart refererer igen til de voldsomme uroligheder i forbindelse med den 3. koalitionskrig mellem Napoleons store armé og koalitionsparterne Storbritannien, Østrig og Rusland.
Schubart og andre hyldede ofte Thorvaldsen ved at omtale ham som den nutidige udgave af den græsk-antikke billedhugger Fidias, se mere herom i Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.
Denne vending er nærmest blevet en art motto for Thorvaldsens evner som brevskriver. Thiele hævder dog, at den stammer fra Thorvaldsen selv, se Thiele 1831, p. XXI: “Det er et Sagn ved Thorvaldsen, foranlediget ved hans egen Yttring, at han hellere modellerer to Buster, end skriver eet Brev.”
Brevstedet her tyder dog på, at det var den ofte vittige Schubart, der er ophavsmand til udtrykket. Thorvaldsen fik givetvis refereret Schubarts kommentar af sin sambo Stanley, og billedhuggeren kan da selv have fortalt den videre, som om det var hans egen.
Schubarts formulering “…da jeg veed at han hellere…” kunne dog også forstås sådan, at Thorvaldsen tidligere havde talt med Schubart om sin ulyst til at skrive breve, og at bemærkningens ophavsmand da alligevel har været Thorvaldsen.
Hans ringe evner som brevskriver skyldes sandsynligvis hans ordblindhed, se mere herom i Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Den danske officer og jurist Caspar Bartholin, der ikke nåede at få Schubarts hilsen, da han døde et par dage før, dette brev blev skrevet, natten mellem 27. og 28.9.1805.
Han havde været syg længe, men Schubart må øjensynlig have hørt, at det gik ham bedre.
Zoëgas rosende omtale af Stanleys talent informerede Schubart også Nicolai Abildgaard om i et brev af 10.11.1805 på dansk, gengivet hos Thiele II, p. 58.