Arkivet, Thorvaldsens Museum

til Thorwaldsen
Bedste Ven!
Velkommen til Axels Stad! thi nu tør jeg dog nok mene at jeg didhen kan sende Dig min Salutems Hilsen – “desværre!” kunde jeg fristes til at sige, thi jeg nægter ikke at jeg ogsaa er blandt dem der mene det havde været bedre at Du var kommen lidt senere til Kjøbenhavn og saa havde udrettet imidlertid Hvad Du havde at vare paa baade i München i Warschau og Andensteds. jeg fordrister mig vel ingenlunde til at sige at Du er løbet avet om igjennem Tyskland, men saa meget er vist at vi her dine nærmeste Venner, især Tenerani og Freund og jeg bleve yderst forbavsede over at erfare at Du, som vi meente i Østen befandt Dig i Vesten. Just da jeg haabede Efterretning om din Ankomst til Wien, fik jeg et Brev fra Hertugen af Aug. af 25 August hvori H.D. meldte mig at Du befandt Dig i – Frankfurt; og vi vide af senere Skrivelse at Fru v: Humboldt har omfavnet Dig i Cøllner Dom. Jeg læste for meer end 5 Maaneder siden i Wiener Zeitung at man i samme Kejserstad da var vis paa dit Besøg og at man ventede Dig med Længsel. Fra München skrives nu at man der forlængst var betænkt paa Fester til din Ære og mine Venner hr. v. Schlichtegroll og Schelling gjøre Nar af mig fordi jeg havde tilskrevet dem begge at Du ganske uforbigængelig som snarest vilde besøge dem. – Lignende Ramaskrig ville vel snart høres baade fra Wien og Warschau, Dresden og Berlin. – I Diario Romano have vi ellers jævnlig læst Anmeldelser om din Rejse, f: ex: om dit Besøg i Lucern og ved Stedet hvor din Løve skal udføres.
Du længes vel efter nogen Meddelelse om dine Studier, dine Arbejders Fremgang her o.s.v. jeg har i denne Henseende idelt Godt at melde Dig. I disse Maaneder har jeg jævnlig besøgt dine Værksteder, endnu oftere samtalt med Tenerani og Freund om Arbejdernes Fremme; det forekommer mig at det ikke kan gaae bedre eller flinkere fra Haanden. Tenerani og Freund ere yderst paapassende og flittige. Af de yngre Konstnere i Rom ere der faa eller Ingen jeg saa meget agter som Tenerani. Det er et herligt Menneske, en sand Juveel i din Konstnerkrone: Hans Høiagtelse og Hengivenhed for Dig er grændseløs og dette Sindelag gjør mig ham endnu kjærere. – Det Vigtigste af Hvad jeg i Henseende til Arbejdernes Fremme har at melde Dig er følgende:
Tenerani har nu fuldendt 1) To Büster tilhørende Esterhatzy 2) Frue Ostermanns siddende Statue, men denne maa nu først formes, hvilket formedelst Antonios Sygdoms Skyld ikke før har kunnet skee (den arme Djævel har i denne Sommer været ilde plaget af Feber. I Slutningen af August Maaned saae den stærke og smukke Mand ud som et Skelet og jeg forbavsedes i højeste Maade da han en Dag i denne Tilstand indtraadte i mit Værelse. Nu er han atter frisk og arbejder daglig enten i dit Værksted, paa Gipsafstøbningerne til Academiet, eller i Magazinet i Babuinogaden, paa de Æginetiske Statuer, hvilke jeg i denne Tid, med Kronprindsen af Bayrens Tilladelse, lader forme) Fremdeles har Tenerani fuldendt for det 3die) Colonel Bonards Büste; 4) Basreliefen Priamus og Achilles; hvorpaa Tenerani nu vender sig til Frisen for Sommariva, paa hvilken Andre imidlertid have arbejdet.
Ogsaa for de Andre gaaer Arbejdet vel fra Haanden, men to af Arbejderne Livi og Bienaimé have været syge af Feber. Din unge blonde Eleve, som arbejder paa Caryatiden, fra Carrara (jeg troer hans Navn er Erclo) har stedse været uafladelig i sin Dont og denne skjønne Statue er meget vidt bragt. Ogsaa jeg skjønner denne unge Mands tiltagende Færdighed i at bearbejde Marmoren. – Büsten (det er: Skulderstykket med Drapperiet, thi Hovedet var færdigt inden din Afrejse) og Basreliefen til Maitlands Monument ere just i disse Dage støbte i Bronze af Hopfgarten og lykkedes fortreffelig. jeg har igaar med stor Fornøjelse seet begge. Du skulde animere en eller anden riig Person i Kjøbenhavn til at lade din Hyrdedreng støbe i Bronze af Hopfgarten. Denne Statue vilde vist tage sig fortrinlig skjønt ud i denne Materie. Det sidste af dine Arbejder som af Antonio er formet og afstøbt for Academiets Samling er Hebe. Gypsen er vellykket og til min fuldkomne Fornøjelse. –
Du har talt med Hs. Højhed Prinds Christian i Ems – har Du og husket at erindre Hs. H. om Nødvendigheden af at sende mig Anvisning, paa Academiets Vegne, for 4 à 500 Scudi for det Første ? Tjen mig i at tale derom med Etatsraad Hansen eller bed vor Ven Prof: Lund, hvem Du meget maa hilse fra mig, at tale alvorligt med Hansen derom. Det er nødvendigt at Academiet sender mig saadan Anvisning, hvis Hs. H. Prinds Christians Ønske at jeg vilde have Tilsyn med og paaskynde og forsende Afstøbningerne af dine Værker, skal kunne udføres, thi jeg kan allenfals nok staae i noget, men ikke i stort Forskud. Alt hvad jeg her udlægger koster mig jo hos mine Banquiers her og i Kjøbenhavn dobbelte ProCenter som jeg hverken ønsker eller finder det passende at beregne Academiet. Jeg skrev forlængst, under 10 April, desangaaende til Hs. H. Pr[ins]. Christian til Dresden men jeg har siden intet Svar faaet.
Heden har plaget os slemt denne Sommer, især i Slutningen af July og Halvdelen af August. Alle Arter Febre vare da, som sædvanligt, à l’ordre du jour og man regnede henved 10,000 Syge i Rom af dette Onde. Ogsaa jeg havde en Rem af Huden, først i Albano, hvor jeg opholdt mig et par Ugers Tid og siden her i Rom. – Maler Kock har været dødsens af ondartet Feber; nu er han kommet sig ret godt. Scultheis vor Banquier, den ældre Broder, har været overmaade syg af putrid Feber. Han var nylig opgivet af Lægerne; men det synes som om hans Livskraft er vendt tilbage imod al Formodning. Han er vel som det synes i Bedring, men endnu langt fra ikke uden Fare.
Paven gjør Cardinaler i denne Tid og slaaes for Resten med sine Røvere. Mange Hoveder af denne Hydra ere vel faldne ved de strænge Forholdsregler som toges ved Edictet af 19 Jul imod Sonnino, Frosinone &c, men det lader til at nye Hoveder immer udvoxe paa denne Hydra som paa hiin mythiske. Uagtet de mange pavelige Troppers Nærværelse i Bjergene til hiint Edicts Udførelse, har dog en Bande af Røverpakket atter i disse sidste Dage gjort en feed Fangst og ved Fondi paa Napolivejen attraperet Conte Brignoli fra Genua, en af denne Stads rigeste Patricier og den uhyre Løsesum af 30,000 Neapol. Ducater (jeg mener de udgjøre over 25000 Scudi) er i Forgaars afsendt i største Hast fra et Romersk Kiøbmandshuus for at befrie den arme Mand der skal være halvdød af Skræk og Mishandling.
Vi ere meget faa Danske i denne Tid i Rom, Ingen uden Freund og Kock og jeg. En hr Tutein var her nyelig paa en Uges Tid, men han besøgte Ingen af os, sigende: at han fandt Danske nok ved sin Hjemkomst til Kjøbenhavn. jeg traf ham tilfældig i dit Studium, hvilket han og besaae med beundringsværdig Hurtighed. Den sidste Rejsende af vor Nation som opholdt sig nogen Tid i Rom var Kammerjunker de Wind, et vakkert ungt Menneske.
Jeg har saa mange Hilsener til Dig at jeg for Kortheds Skyld og for slet ingen at glemme vil forene dem alle i 3 Bogstaver, men disse 3 Bogstaver indbefatte Meget: jeg skal hilse Dig fra Rom. Paa Tirsdag have vi vort Gilde i Zirlettis musicalske Selskab og vi agte tilhobe der at drikke din Skaal under Vivat og hurra!
Skriv mig nu smukt til, eller skrive lad – ellers faaer Du ingen flere Breve fra mig. Forsøm ikke at fornye Ungdomsbekjendtskab med min ædle Ven Dr. Mynster. Han og Professor Jens Møller skrive mig jævnligen til fra Khvn. Hvad Du med En af dem eller ved En af dem skriver mig til maatte afgives enten til Hs. Exc. GhR. Rosenkrantz eller i Udenlandsk Departement til hr. Secretair Punsaing; saa befordres det strax. Finder Du Lejlighed dertil da formeld ogsaa min Respect for Frue F. Bruun og den gode behagelige Frøken Gall, En af Dronningens Hofdamer. jeg formoder Du seer dem begge.
Hvis Du skriver mig til, da glæd mig ogsaa med den Efterretning at Du har gjort Bekjendtskab med min ædle Svigerinde, (min Frederikes udtrykte Billede og Tvillingsyster) Frue Aagaard og med hendes Mand min gode Svoger; ogsaa: at Du med min Svigerinde har besøgt det indviede Sted, hvor min elskede Hustrues Legeme blev nedlagt, og til hvilket Du har lovet mig en Mindesteen.
Rom den 2den. Octobr. 1819.
Din hengivne Ven
Brøndsted.