Bedste Thorvaldsen!
Khvn den 18 Febr. 1817.
Endskjøndt Din Ulyst til Brevskriverie er mig baade vitterlig og synes mig heel tilgivelig saa maa jeg dog forundre mig over at jeg slet Intet hører fra Dig da jeg for omtrent 3/4 Aar siden skrev Dig omstændelig til en Sag angaaende der nødvendigen behøvede et Par Ord af Dig til Svar og Fremvisning for Vedkommende. Jeg maa næsten begynde at troe at Du slet ikke har modtaget mit Brev, enddog dette forekommer mig usandsynligt. Jeg har noteret mig i min Kalender at det var skrevet den 16 Maj 1816. Jeg medgav det Dagen efter en hr Schmidt en tysk Rejsende som var kommen fra Sverrig, som jeg her var bleven bekjendt med og som gik directe til Wien. Han rejste paa en Maade som Coureer og da Sagen mit Brev indeholdt ikke just hastede saa overmaade meget, lod jeg mig forføre til en flau Oeconomie med Portoen og medgav ham Brevet at levere paa Posten i Wien. Jeg ærgrer mig nu derover og skal ærgre mig endydermere hvis jeg af Hvad Du nu monne svare mig erfarer at bemeldte hr. Schmidt har været en Sluppert og at Du ikke har modtaget mit Brev. Sagen var den samme som jeg nu maa repetere: en Bestilling nemlig fra min Ven Capitain-Lieutenant i SøeEtaten J. de Falsen, Commandeur af Dannebrog, om et lille MarmorMonument han ønskede fra Din Haand og som han vilde sætte paa hans nyelig afdøde Kones Grav paa AssistentsKirkegaarden. Falsen var den Gang, i Maj, nyelig afrejst til Holland og Frankrig. Han er nu nyeligen hjemkommen og hans første Besøg, troer jeg, i Kjøbenhavn, var her hos mig for at erfare hvad Du havde svaret paa vort Andragende. jeg maatte give ham den uvederqvægende Besked: at jeg endnu Intet havde hørt fra Dig, og fortalte ham angd: mit Brev. Han bad mig endelig igjen at skrive og her er jeg da atter. Jeg kan ikke forklare Dig han[s] Ønske bedre end ved atter at afskrive Falsens skriftlige Anmodning til mig førend han i Fjor rejste til Paris:
“Gode “Professor Brøndsted! Da min Kone, som De veed, er bortdød fra
“ mig, og jeg gjerne efter Evne ønskede at sætte hende et Minde
“ paa sin Grav, saa vover jeg, i Tillid til Deres Godhed, at
“ anmode Dem om at formaae Professor Ridder Thorwaldsen, helst
“ ham, men om han skulde undslaae sig derfor, da en anden berømt
“ Billedhugger i Rom, til at forfærdige mig et Monument, hvortil
“ Indskriften opgives men Form og Stiil overlades Konstnerens
“ eget Skjønnende; dog saaledes at dets Priis ikke overstiger
“ 400 Species (omtrent 400 Scudi Romani eller lidt mere) i
“ Konstnerens Studium. Dersom det ønskes skal Summen til
“ Monumentet strax vorde anviist.
“ Med den hjerteligste Taknemmelighed vil jeg paaskjønne Deres
“ Ulejlighed for mig til dette Ønskes Opnaaelse og bemyndiger
“ Dem herved til paa mine Vegne at foranstalte det Nødvendige.
“ Med hjertelig Hengivenhed Deres forbundne Falsen ”
Han gav mig første Gang et Exemplar af Indskriften, som havde været indrykket i en Journal, men den sendte jeg i mit første Brev og jeg kan i Dag ikke faae fat paa noget andet Exemplar. jeg har blot noteret mig at den var 35 Linier lang. Falsen har ellers yttret at den gjerne kunde forandres hvis den generede Dig.
Denne Commission paatog jeg mig gjerne, saameget hellere som jeg haabede saaledes at medanledige at Vi fik et lille Arbejde af Dig her til Kjøbenhavn, hvilket dine Landsmænd saa meget mere kunne trænge til da de hidtil kun fik meget faa af dine senere Frembringelser at see – jeg tør nu ikke forgribe Nogen din egen Mening denne Sag angaaende, men dog vil jeg sige Dig: at jeg har tænkt om ikke det Monument Du bestemte for Falsen kunde blive en Vase i antik Form maaskee lignende den Borgesiske Vases Form, med en Basrelief af din Opfindelse ? Dog – jeg vil hellere tie og vente paa din Mening – Kuns eet beder jeg om: lad endelig denne Sag være Dig angelegen, opsæt den ikke og skriv mig strax til naar Du har bestemt Dig; Kunde Du i dit Brev til mig lade medfølge en lille Skizze, contureret med Pennen, af Hvad Du besluttede at udføre paa den, Falsen bestemte Marmor saa vilde Du gjøre ham og mig en Fornøjelse dermed. Angiv endelig bestemt den sidste Termin da Arbejdet kunde være færdigt i dit Studium og siig os bestemt om Du forud vil have Anviisning paa Rom for hele Summen eller for Halvparten eller hvor meget. En saadan Vexel skal da strax følge.
––––––––
Jeg vilde gjerne skrive Dig lidt omstændelig om Et andet men dertil har jeg slet ikke Tid i Aften da det er nær Posttid og jeg endnu maa skrive en lille Epistel til vore venner Riepenhausenerne. Du og mine Romerske Venner havde formodentlig ventet mig i afvigte Sommer eller Efteraar, i følge mine forrige Breve til Dig, Riepenh. og Åckerblad – Det er blot Familieforhold som gjorde at jeg besluttede at opsætte min Rejse til næste Sommer 1817. Min Frederikke var nemlig frugtsommelig og skænkede mig sidste Junii Maaned en sød lille Pige, som Du skal knæsætte engang ved Lejlighed; hun hedder Augusta Marie efter min Moder og Svigerinde. Min lille Georg Koës er en rask Gut. Kom Du ikke til os som Du havde lovet her til Kongens Kjøbenhavn saa ville vi nu hjemsøge Dig i Pavens Rom. jeg skal nærmere tilskrive Dig naar jeg forlader Khvn og i hvad Maaned jeg haaber at være i Rom. – Hvorledes lever vor gode Lund ? jeg ønskede nok at høre lidt om ham og hans Arbejder – Fra Eckersberg kan jeg hilse Dig. Han befinder sig vel og er meget flittig. Han har nyelig malet en Madonna med Barnet omgiven af en Engleglorie – ganske dejligt! Grosserer Nathanson har faaet dette velsignede Billede. jeg har paa Nathansons Vegne bestilt en stor Tegning hos Riepenhausenerne. Paa det Intet skulde hindre dem fra at tage fat paa den som snarest, sender jeg dem en Vexel paa Halvdelen af Betalingen nemlig paa 50 Scudi – jeg formoder at de nok modtage Bestellingen; skulde de imidlertid ikke have Tid at give sig af dermed, saa ville de, hvorom jeg har bedet, uden videre afgive Vexelen til Dig. –
jeg er vis paa at Du, gode Ven, omhyggelig varer mig mine hos Dig hensatte Papirer og Sager, desligeste Åckerblad de Bøger han har af mine (hils ham venligst fra mig) og Theresa Terziani mine og min tabte Vens og Frændes fælleds Musicalia – jeg længes ret af mit Hjertes Grund efter Eder og Rom – hils hr. Dr. Brandis fra mig hvis han endnu er i Rom hos Niebuhr.
Min Frederikke hilser Dig, skjøndt personligen ubekjendt, ret hjerteligen. Desligeste min unge Lunzi som er bleven stor og flink. Jeg faaer ikke Tid til Mere denne Gang – Skriv nu snart til
Din hengivneste
Brøndsted.
[herunder er med en anden, spinklere skrift formentlig Lunzis egen tilføjet:]
Mange Hilsner ogsaa til Dem, gode
Thorvaldsen, fra Deres
hengivne
C. Lunzi.