No. 331 af 10319
Afsender Dato Modtager
Bertel Thorvaldsen [+]

Afsendersted

Rom

Februar 1804 [+]

Dateringsbegrundelse

Teksten er ikke dateret, men må antagelig stamme fra omkring februar 1804, da det er skrevet på samme ark som et brevudkast til brev af 25.2.1804 fra Thorvaldsen til Abildgaard. Det kan dog ikke udelukkes, at tekststykkerne kunne være nedskrevet på et tidligere tidspunkt, da Thorvaldsen var kendt for at genbruge de papirstykker, der ifølge bl.a. Thiele I, p. VII hobede sig op i et af hans værelser.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Et ark med tekster – muligvis afskrifter – som Thorvaldsen har nedskrevet til eget brug. Den første del af teksten har fiktiv karakter, den anden rummer sprogligt-grammatiske sentenser.

Se original [Translation]

Der ere vi alle Frue! Fulde af den største Urolighed for at høre Enden af den stalkkels Dioninas[?] Hestorie som saa meget enteresserer os. Den blev staaende just der hvor den Ulykkelige overrumplet i en Have kastede set Port[r]ait. Jeg syntes, at dette verkeligen er stor Daarskab og jeg lagde til, at jeg aldrig kunde ægte Den Pige, som jeg gjerne vilde efterdi jeg tænkte at man neppe saae hende skride frem paa Dydens Bane, da man allerede saae Hende vige tilbage. Jeg erindrer vel lille kjere! Deres AnMærkning som kom noget for tidhig; og det var for sildigt tel at give Dem det skyldte[?]. De kjeder lidt det menskelige hjærte dersom De tænke saaledes. Troer De maaske at man i fireogtyve Timer kan telintetgjøre en vane som er endgroet i fra Barnsbene[?] De har aldrig vedst hvad det var at modstaa eget Hjærtes Følelser[.] Dette bliver altid Herre til sin engen Skam[.] i Begyndelsen af Omvendelsen falder man og vender om.
Men hvorledes kan de sige Frue! at Dionina ikke er omvendt da hun i fireogtyve Timer[…]
et Sup Substantiv er et Ord / som i sig selv endeholder et fludt fuldt Begreb. Det kjendes B bedst derpaa; at man kan ligge Artiklen for eller bag til dem for Exsempel Guld / Guldet Byld / en Byld Bylt Bylten Kort et Kortet[.] Disse Desse have alle store begyndelses Bogstaver. Substantiverne have to Endelser i Enkelttallet: nemlig den benævnende benænede benænende benævnende, hvorri man lege frem benævner en Tegng Ting for Exsempel Goldvet Gulvet Gulv, Øye, Mund Spjæl Spejl Haaer Haar. og den E ejende Endelse som dannes af tilkjendegever at en Ting ligesom E ejer end anden for Eksempel Pandens farve Bordets Fad Hvilenn Villiens Bøyelse Jordens Pløy Pløynigig Pløyning Tjenerens Herre[.] Denne endelse dannes af den første ved at lægge S til den. I Flere Fleertallet forholder det sig ligeledes der ere anden en benævnende og en ejende Endelse hvilke ligeledes af den benævnede ved at tilføye den S[.] I er en Vokal og udtales som i Ordet Iagtage naar det ikke smelter sammen i Udtalen med nogen Anden Vokal fE: Irgang Rige, ride Ride, Rie Rie. jjod derimod er en Kon Konsonant, (Medlydende det er som lyder med en Anden) og udtales som i Rje Reje Jagt naar ikke som det sme[l]ter sammen med en Vokal og altsaa har Kaka Ke Karakteren Karakteren af en K Konsonant: Saaledes i neje Hoj Hejse Res Rejse Jubille Jubilæum Jubilæum Jørgen L

[i margen på s. 3:]
en Bane er bedre end en anden
Barn
B Barn
Papir Jeren
Jeren Jeren
Staael
Kover Staal
Kaaber
Blye Guld
Sølv
Benævnende
ten messing
Jejer Jejer
messeng

[i margen på s. 4:]
Spejl Spæl Spejl Spejl

Generel kommentar

Disse mærkelige tekststykker optræder som side 3 og 4 på et ark, der også rummer et af Thorvaldsens brevudkast af 25.2.1804 til Abildgaard.

Betydningen af tekststumperne er uklar. Der kan være tale om stileøvelser, fantasier eller måske snarere afskrifter. Om ikke andet vidner tekststykkerne om Thorvaldsens skrivevanskeligheder, se referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Teksten falder i to dele: Thiele I, p. 207 foreslår, at Thorvaldsen kan have skrevet det første mystiske tekststykke af fra “…en eller anden, dansk Roman – maaske af ‘Ildegerte’, som han jo havde med sig…” Thiele hentyder her til August von Kotzebues roman Ildegerte, Königin von Norwegen. Historische Novelle, 1788, som i P.D. Fabers danske oversættelse (1791) havde titlen Ildegerte, Dronning i Norge en historisk Novelle. Thorvaldsen havde medbragt romanen på rejsen fra Danmark og nævner den i sin rejsedagbog fra 1797.
Tekststykket er forgæves blevet eftersøgt i den danske oversættelse af Ildegerte.
Den anden del af dokumentet omhandler grammatiske forhold. Det er tænkeligt, at Thorvaldsen kunne have skrevet teksten af fra en grammatisk lærebog. I givet fald er der ikke tale om den danske sprogvidenskabmand Jacob Badens Forelæsninger over det danske Sprog, eller resonneret dansk Grammatik, København 1792. Det er også muligt, som Thiele I, p. 206-207 antyder, at Thorvaldsen har skrevet de grammatiske grundregler ned under Georg Zoëgas vejledning.
Størstedelen af teksten gengives hos Georg Brandes, op. cit. Han spørger, hvad meningen mon kan være med den første mystiske historie, uden at komme til noget resultat. Om tekstens anden del mener han, at den udelukkende er en stileøvelse.

Arkivplacering
m28, nr. 22,2
Dokumentstatus
Egenhændigt udkast
Thiele
Omtalt hos Thiele I, p. 207.
Andre referencer

  • Georg Brandes: ‘Fra Thorvaldsens Ungdom’, in: Liv og Kunst, 1929, p. 104-105, hvor teksten gengives med afvigelser fra denne transskription.
Emneord
Thorvaldsens dannelse · Thorvaldsens tale- og skriftsprog
Sidst opdateret 13.04.2015 Print