Der ere vi alle Frue! Fulde af den største Urolighed for at høre Enden af den stalkkels Dioninas[?] Hestorie som saa meget enteresserer os. Den blev staaende just der hvor den Ulykkelige overrumplet i en Have kastede set Port[r]ait. Jeg syntes, at dette verkeligen er stor Daarskab og jeg lagde til, at jeg aldrig kunde ægte Den Pige, som jeg gjerne vilde efterdi jeg tænkte at man neppe saae hende skride frem paa Dydens Bane, da man allerede saae Hende vige tilbage. Jeg erindrer vel lille kjere! Deres AnMærkning som kom noget for tidhig; og det var for sildigt tel at give Dem det skyldte[?]. De kjeder lidt det menskelige hjærte dersom De tænke saaledes. Troer De maaske at man i fireogtyve Timer kan telintetgjøre en vane som er endgroet i fra Barnsbene[?] De har aldrig vedst hvad det var at modstaa eget Hjærtes Følelser[.] Dette bliver altid Herre til sin engen Skam[.] i Begyndelsen af Omvendelsen falder man og vender om.
Men hvorledes kan de sige Frue! at Dionina ikke er omvendt da hun i fireogtyve Timer[…]
et Sup Substantiv er et Ord / som i sig selv endeholder et fludt fuldt Begreb. Det kjendes B bedst derpaa; at man kan ligge Artiklen for eller bag til dem for Exsempel Guld / Guldet Byld / en Byld Bylt Bylten Kort et Kortet[.] Disse Desse have alle store begyndelses Bogstaver. Substantiverne have to Endelser i Enkelttallet: nemlig den benævnende benænede benænende benævnende, hvorri man lege frem benævner en Tegng Ting for Exsempel Goldvet Gulvet Gulv, Øye, Mund Spjæl Spejl Haaer Haar. og den E ejende Endelse som dannes af tilkjendegever at en Ting ligesom E ejer end anden for Eksempel Pandens farve Bordets Fad Hvilenn Villiens Bøyelse Jordens Pløy Pløynigig Pløyning Tjenerens Herre[.] Denne endelse dannes af den første ved at lægge S til den. I Flere Fleertallet forholder det sig ligeledes der ere anden en benævnende og en ejende Endelse hvilke ligeledes af den benævnede ved at tilføye den S[.] I er en Vokal og udtales som i Ordet Iagtage naar det ikke smelter sammen i Udtalen med nogen Anden Vokal fE: Irgang Rige, ride Ride, Rie Rie. jjod derimod er en Kon Konsonant, (Medlydende det er som lyder med en Anden) og udtales som i Rje Reje Jagt naar ikke som det sme[l]ter sammen med en Vokal og altsaa har Kaka Ke Karakteren Karakteren af en K Konsonant: Saaledes i neje Hoj Hejse Res Rejse Jubille Jubilæum Jubilæum Jørgen L
[i margen på s. 3:]
en Bane er bedre end en anden
Barn
B Barn
Papir Jeren
Jeren Jeren
StaaelKover Staal
Kaaber
Blye Guld
Sølv
Benævnende
ten messingJejer Jejer
messeng
[i margen på s. 4:]
Spejl Spæl Spejl Spejl