Kiøbenhavn 19 Decb 1837.
Kiære Herr Etatzraad!
Jeg var i denne Sommer i England med min ældste Søn Rudolph – som jeg sadte paa Comptoir i London; paa min Tilbagereise derfra skrev jeg til Dem og Kolb fra Düsseldorf – men har siden ej hørt fra Dem – ej heller fra Kolb hvorfor jeg formoder at han ej er kommet tilbage fra sin Reise i Tydskland. Da jeg og min Familie nu inderlig længes efter at høre fra Dem og det kiære Rom vil jeg i Aften tilskrive Dem et par Linier, som det vilde glæde mig meget om De selv vilde besvare – men hvis De ej har Leilighed saa beed Kolb eller Blunck at giøre det. –
Af Conferentzraad Collin har jeg med Glæde erfaret at vi med Sikkerhed kunde vente Dem her til næste Foraar og at De ønsker at Regieringen i den Anledning vilde udsende et Skib til Middelhavet for at hente Deres Kunstsager som sikkert strax vil blive bevilget, naar De derom skriver til Kongen ; med megen Længsel have vi ventet Deres Gratier og da jeg nu formoder efter hvad Kolb alt for længe siden har skrevet at De nu ere aldeles fuldendte fra Deres Mesterhaand saa beder jeg Dem indstændig at de maae komme med allerførste Sending som gaaer til Fædrelandet da De vel kan indsee med hvilken Utaalmodighed deres Ankomst efter saa lang Tids Forløb imødesees. – Jeg har nok en Bøn til Dem som jeg venter at De ej afslaaer; jeg ønskede nemlig gierne at vide om jeg af Deres herlige Alexander Tog kunde faae en god Afstøbning i Gibs og hvad samme vilde koste samt om den kunde komme hertil med Deres øvrige Sager naar et Skib næste Foraar gaaer til Middelhavet. I vores Sal ønskede jeg den anbragt som Frise hvilket Professor Freund siger meget godt lader sig giøre. – Vilde De vise mig det Venskab at minde Kückler om det Malerie jeg bestilte hos ham – og seer De Thøming saa tien mig i at sige ham at hans Malerie af Venedig som jeg fik i London ej er hvad jeg har bestilt men kuns en Skizze som han har malet i England. Jeg regner paa Deres Venskab og Overbærelse – vil De bemærke – og jeg er sikker paa ej at giøre nogen feil Regning og at De vil tilgive den Friehed hvormed jeg bebyrder Dem med mine Comissioner; hvor lykkelig vilde jeg føle mig om jeg her kunde være Dem til nogen Gientieneste.
Biedragene til Deres Museum kommer godt og vi have efter Conferentzraad Collins Sigende alt en betydelig Summa staaende i Banken – vi vente nu blot Deres Hiemkomst for strax at lægge Haanden paa Værket – og naar De først er her vil det skiønne Værk let komme i Stand. –
Min Kone og min Datter Maria hilse Dem begge venskabeligst og sende mange Hilsener til Deres Datter, Oberst Paulsen og de øvrige kiære Landsmænd ; hils ogsaa Kolb ret meget fra os alle og troe mig stedse Deres oprigtige Beundrer og meget forbundne
H Puggaard
P:S: De er nok saa god snart at lade mig vide noget om Alexander Toget kan faaes fra Rom i Gibs og hvad det vilde koste – samt om mine Gratier – de uforlignelige Huldgudinder ere færdige og kunde ventes til Foraaret beed Kolb at skrive mig til; meget ønsker jeg til samme Tid at faae et par Linier fra Deres Haand.
