Dresden d. 26de. October 1830.
Min Høytærede og kiære Ven!
Deres skiønne Büste, af mig, som længe har staaet i Kiøbenhavn er for nogen Tid siden ankommen hertil Dresden, hvor jeg lod den udstille her ved Konstacademiet som det første og eeneste Arbeide, man her, endnu har seet af Dem. At den saavel her som i Kiøbenhavn, fandt fortient Biefald behøver jeg vel ei at sige Dem; ogsaa min Kone og min Familie glæder sig meget derover, hvad min første salig Kone ej blev tildeel. – Uagted ieg vel ved De [h]verken vil eller fordrer Betaling, af mig da De af Venskab giorde dette Arbeide, og jeg dertil ei er Manden der kan betale sligt, saa tillade De dog at jeg viser mig villig til at godtgiøre Dem Deres Udlæg for Marmor og de første udlæg for Arbeidsløn. –
Da jeg troede Det især vilde indtresere Dem at eie et Maleri der kan sætte Dem med Tanken tilbage til det kiære Dannemarck, og jeg havde et saadant Arbeide færdigt – der først havde en Anden Bestæmmelse, men som jeg troede De bedre skiønnede paa, saa bestæmte jeg det til Dem. Det er en dansk Krigsbrig for Anker, i Havnen ved Kiøbenhavn, med endeel af Bygningerne og Kranen paa Holmen i Aftenbelysning, hvor man er i begreb med at slaa Seilene under Raaerne.
Dersom jeg ei havde befrygtet at Maleriet havde kunnet lide ved at oprulles, da lærredet var noget haart, og ej saa noye tages vare derpaa ved oprulden og opspænden i Rom, saa havde jeg sendt Dem det saaledes, for at spare noget af FragtBekostningen; men jeg valgte dog heller at sende det uden Ramme – og blodt paa Brindtrammen i en let flad Kasse. – Denne lader jeg i Selskab med nogle Kobberstøkker som Konsthandler Arnold her i Dresden om nogle Dage sender til Rom, nu følge, hvorved dog noget af Fragten spares. Gierne havde jeg sendt Dem dette Maleri ved Leilighed men for øyeblikket var her ingen, og alt for længe vilde jeg ei opsætte det; thi opsat er halv tabt, og man maa have Konstsager imedens man kan nyde dem. –
Jeg vel Signere Kassen A.T. ROM: No. 4. – og haaber og øndsker snart at vide den i Deres Huus heel og holden samt at Maleriet maatte behage Dem; lad mig dog viede om, og paa anden eller 3de. Haand om den er vel ankommen og hvordan De lever! –
Jeg befinder mig, Gud skee lov! ret vel i min Huuslige Stilling, thi jeg har dette Aar giftet mig igien, efter de mange bittre erfaringer og smertelige Tab jeg siden 3 Aars Tid har haft; thi først – tabte jeg min Kone – og 1 Aar senere 2 af mine Børn, følge af en Skarlagens=Feber, hvorved min yngste Søn ogsaa mistede det ene Øye. – Jeg har nu af mine 4 Børn 2 tilbage nemlig en Pige paa 8 Aar og en Dreng paa 3 Aar – det eldste og yngste af mine Børn.
Jeg hører af og til ved reisende, hvordan De befinder Dem og om Deres Verker, og det glæder mig altid at høre af Sagkiændere tale om Deres herlige Verker.
De offentlige Blade har vel sagt Dem hvad her i Dresden er forrefalden, det saa mindre farligt ud i nærheden end maaske i det fiærne, dog kan og en meget godt fremkaldet derved, nu er alt godt igien, omendskiøndt mange dog gives den vilde give det hele et slet anstrøg, ja giøre det til en gemen Pøbelsag, og ved den Leilighed give deres slethed Luft – dog disse vil ikke blive ubemærkede, – og beskiæmmes. –
Nu Lev! min træffelige Mand! og bevar mig Deres Venskab Fremdeles
Deres hengivne Ven
J.C. Dahl.
[skrevet i brevets venstre margin og vendt 90o i fht. teksten:]
E.Sk. Kassen addresseres til Thomas Piroli & fils
Via Gregoriana No. 24 i Rom.
