Rom den 16 August (1805)
Velbaarne Her Professor
min gunstige Patron og Velynder!
Jeg seer at De forstaaer at haandheve Deres Ære med at lade mig tilskrive Dem forinden De verdiger mig den Ære at lykkelig giøre mig med nogle Ord fra Deres dyrebare Haand, Her Professoren vilde behage at tilbage kalde i gunstig Hukommelse, hvorlunde De havde den for mig saa smigrende Gunst at laave mig De vilde melde mig Deres Lykkelige Andkomst til Florenz men jeg er erholt intet, og per Parentesis være det mig tilladt at sige (: jeg ingen Skrivelse ventede da jeg unter uns Gesagt kiender min Herres hurtighed i Skriverragien, og med hvilken Siele-Fryd og glæde De griber Pennen. nu vil jeg slutte Parantesis da den ellers torde blive alt for lang og min Herre maaske ej synderlig Angenehm ,:) imidlertid kom jeg i Harnisk som man siger, da jeg i gaaer aftes hørte af Zoega at Du var kommen til Florenz, og i Dag morges af Matei at Du var vel paa Monte Nero, *og da jeg vil Verda? state sit Peruka * dette sidste finder du vel neppe ud af uden min Explication hør da, eller Les da rettere at i det Øjeblik som jeg havde i sinde at begynde en saare skiøn og magnefik Periode, hvilken Begyndelse er understrøget med tvende Stræger, der bliver banket af Hjertens grund paa vores Palatzes Port. og Jomfru Perukino thi det er hun til datum det jeg ej andet ved Gav sin sedvanlige Pinetrante Lyd fra sig, saa jeg kom ganske ud af mine Consepter, og Løb, du ved jeg kan ganske artig Løbe naar jeg ret begynder, og gik til Døren vil jeg hellere sige, for at see hvem der torde vove sig til at holde saadant Spectakel saa tilig paa Borremesterens Dør, men blev nu ej længer vred over at have mottet bruge mine Been saa hastig, og at den skiønne dig tiltænktete Periode var gaaet Fløyten, thi vem skulde jeg andet see ved Døren end Postbudet som brang mig det saa serdeles kiære Brev, hvilket jeg nesten havde tvivlet om at bekomme i Dag, som om jeg kiende dit saa ømme Venskab for mig, nu matte overbevise mig derom, efter at have Lest dit Brev og Bebrejdet mig selv jeg kunde tvivle om Du vilde holde Dit mig givne Løfte gik jeg taus og nedtrykt til mit skriver Verksted for i et Øyeblik at tilintetgiøre det du alt har Læst paa den anden Side, da det falt mig ind det var dog synd om saa mange smukke Ting som der staar malet, ganske skulde vere tabt for Verden, derfor lod jeg staa det som stod.
Nu har jeg vaaset længe nok og nu for resten Kurtz und Erbaulig, hav Tak min brave Ven for dit Brev og at du har Talt med vor Fortreffelige Baron Schubart om mig, give Gud jeg nogensinde maa kunde komme saavidt at jeg kunde sige at jeg havde Fortient alt den Godhed denne Inderlig Gode Mand har og har haft for mig, efter din Afrejse har jeg forferdiget De Tegninger jeg lovede Grev Ranzav for det første afsendt til Venedig, de afgaar i morgen bestaaende af det Tempel jeg havde begyndt paa mens du var her med to Profiler og Planer, et andet mindre Tempel med Plan og Prophil, 2de andre mellem Ting af Templer og ikke Templer, efter hans forlangende til et sted at side og tage skiul i for Regn og Solskin, med Planer og Prophiler til begge, og en Broe, men denne er blot en Facade, da jeg deraf umuligt kan giøre noget brugeligt da jeg ej ved Flodens Brede ej heller Landenes Højde paa begge sider over Vandes overflade, Han maa altsaa til Han sænder mig efter Løfte Plan og Beskrivelse af tingen tage til takke med dette, nu Arbejder jeg paa min kjerke, Facaden er Optrukket og Planen bliver fertig i Morgen, jeg skal Arbejde dette saa Godt og saa gesvint Fertig som muligt og sænde det vor Fortreffelige Schubart som vil have den Godhed at understøtte mig ved Academiet. Grev Ranszovs Byste er formed og vel Formet den staar nu i dit Verksted og skal nu tages under Arbejde i Marmoret, med Baronens gaaer det rask nu Forresten alting vel inden Borde i Verkstederne, i gaaer var her en Russer Maler ved navn Teodoro han havde en ordination til Dig paa en Statye, men da han hørte du ej var hjemme havde han haft i sinde at ordinere den paa et andet Sted men da han hørte jeg ventede dig først i den anden Maaned saa gav han sig til Taals, Du maa ikke Vredes paa Din Ven naaer dette kommer en smule en hagé i mellem hinanden, Calleberg bad mig i gaaer aftes at andmode Dig om at Forespørge hos Baronen om den Kiortel som De havde med Dem fra Win til Ham var ham rigtig og vel Forvaret kommen til Haande, lad mig vide det at jeg kan trøste ham med neste Post. Perocina alias Jo og min Sprog Lerer Peru hildser dig meget flitig bekke to, Perukina lever i højeste Velgaaende 3 gange har jeg Vasket Hinde siden din Afrejse, i forgaars gik jeg ned omkring ved Tiberen, ved Vesta Templet og da behagede det Hinde at giøre sig en lille Rejse paa Tiberen som bekom hinde meget vel, vad min egen lille Person angaaer da befinder jeg mig til dato ret vel og ligeledes alle dem jeg ved Du er kjent af, Matei hentede i Dag den Esske Du havde Glemt. Bartolin Reiste skiønt langt fra Frisk til Napel i forgaars aftes Apropos om Napel, saa har Vitsuvius atter Udbrud og som man her siger nesten atter Ødelagt heele Torre di Greca, man hører intet andet end Ulykker, dog maaskee denne sidste kan rede for en Storrere, Moskovitterne siger man skal samle en skrekkelig mændte af trupper paa Corfu, dog hvorom alting er saa lev Du vel min Inderlig Elskede Ven og fornøy mig snart med Brev igjen, jeg skal ej forsømme, alle som kjender Dig og Mig har bet mig ret inderlig at hilse dig, Hils du nu ogsaa alle den Fortreffelige Ejegode Baron Schubart, Hans Gemalinde. Stub og Matei og andre om der er nogen som kjender mig, riv dette i tu naar Du har læst det baade for sin slette stiil og miserable Skrift skyl, fra Fedrenelandet har jeg haft Brev men intet Nyt. untagen man fra og til giør nogle Godt Folk et Hovet kortere en de skiøtter om at være og at det kun gaaer smot med Slots Bygningen, det ergere jeg mig ej meget over. nu da jeg omfavner Dig af mit Gangske Hjerte og er din uforanderlige Ærlige Ven
C F Stanley
[i margin på brevets side 4:] Kan du udstodere disse Kragetær saa er det Godt for Dig, og maaske bedre om du ej kan da Du Da slepper for at slukke en heel deel Vaas i Dig
[i margen på brevets side 1:] Lad for Guds skyl ingen lese dette da jeg mange gange har skrevet feil, og har ingen Tid at giøre om igjen!
