No. 2230 af 10318
Afsender Dato Modtager
Peder Brønnum Scavenius [+]

Afsendersted

Rom

28.4.1819 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet. Det skal dog bemærkes, at Scavenius i sin dagbogsoptegnelse af 28.5.1819, den sidste mens han stadig er i Rom, skriver: “Fuldendt min Dagbog til i Dag.”, hvilket afslører, at han ikke ajourførte dagbogen hver dag, men nogle gange skrev fra erindringen. Indførslerne er i Arkivet dateret efter Scavenius’ egen angivelse af, hvilken dag, de vedrører, men man skal altså regne med, at de nogle gange er skrevet efterfølgende.

Peder Brønnum Scavenius [+]

Modtagersted

Rom

Resumé

Scavenius har besøgt Canovas værksted, kritiserer en række af hans værker og sammenligner ham ufordelagtigt med Thorvaldsen.

Se original

Atter besøgt Canovas Værksted, blandt de bedste af hans Arbeider er unegtelig Gravmælet i Augustiner-Kirken i Wien. – Hans Gratier ere ret nette, den midterste den bedste; men ogsaa hos den finder man noget unaturlig og [Xxuxxent]. En liggende Nymphe der vender sig om efter en spillende Amorino, der langt fra ikke kan sammenlignes med Thorvaldsens lignende med hans Gratier. Theatralske Dandserinder. Hans colossalske Statuer have alle noget voldsomt i deres Stilling og Gebærder – Mangel paa Roelighed, og theatralsk Affectation ere overhovedet denne berømte Mesters Hovedfeil. – Af hans Basreliefs – ere flere under al Critik, Venus og Adonis og selv hans bedste staaer under ethvert af Thorvaldsens. – I et andet ham tilhørende Studium seet den uhyre Hest der staaer i Neapel. Isteden for Napoleon skal nu den neapolitanske Mækæl[?] ride paa den. – Ved den lukkede porta pinciana, roeligt og stille villa Ludovisia gaaer herud til. Denne tilhører prinds Piombino, men han lader Ingen komme derind.

Generel kommentar

Teksten stammer fra Scavenius’ rejsedagbøger fra 1818-19, andet hæfte ud af tre, p. 87. Dagbøgerne er også delvist gengivet i Hjelholt.

Arkivplacering
Peder Brønnum Scavenius’ privatarkiv, Rigsarkivet
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Udstillingskataloget Canova und der Tanz, Bode Museum, Berlin 2016.
  • Holger Hjelholt: “Uddrag af Peder Brønnum Scavenius’ Rejsedagbøger 1818-19”, Danske Magazin, 8. række, 2. bind, pp. 115-127.
  • Guiseppe Pavanello: L’opera completa del Canova, Milano 1976, kat.nr. 221.
  • John Goldsmith Phillips: “Canova’s Reclining Naiad” i The Metropolitan Museum of Art Bulletin, v. 29, no. 1 (Summer, 1970), pp. 1-10.
Emneord
Basrelieffets patriark · Kritik af Thorvaldsens værker, positiv · Selskabsliv i Danmark · Thorvaldsen og Canova
Personer
Antonio Canova · Luigi Boncompagni Ludovisi · Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 24.04.2017 Print