Peder Brønnum Scavenius
Rom
Peder Brønnum Scavenius
Rom
Dateringen fremgår af dokumentet. Det skal dog bemærkes, at Scavenius i sin dagbogsoptegnelse af 28.5.1819, den sidste mens han stadig er i Rom, skriver: “Fuldendt min Dagbog til i Dag.”, hvilket afslører, at han ikke ajourførte dagbogen hver dag, men nogle gange skrev fra erindringen. Indførslerne er i Arkivet dateret efter Scavenius’ egen angivelse af, hvilken dag, de vedrører, men man skal altså regne med, at de nogle gange er skrevet efterfølgende.
Scavenius har besøgt Canovas værksted, kritiserer en række af hans værker og sammenligner ham ufordelagtigt med Thorvaldsen.
Atter besøgt Canovas VærkstedI, blandt de bedste af hans Arbeider er unegtelig Gravmælet i Augustiner-Kirken i WienII. – Hans GratierIII ere ret nette, den midterste den bedste; men ogsaa hos den finder man noget unaturlig og [Xxuxxent]. En liggende NympheIV der vender sig om efter en spillende Amorino, der langt fra ikke kan sammenlignes med Thorvaldsens lignende med hans GratierV. Theatralske DandserinderVI. Hans colossalske Statuer have alle noget voldsomt i deres Stilling og Gebærder – Mangel paa Roelighed, og theatralsk Affectation ere overhovedet denne berømte Mesters HovedfeilVII. – Af hans Basreliefs – ere flere under al Critik, Venus og AdonisVIII og selv hans bedste staaer under ethvert af Thorvaldsens. – I et andet ham tilhørende Studium seet den uhyre Hest der staaer i NeapelIX. Isteden for Napoleon skal nu den neapolitanske Mækæl[?] ride paa den. – Ved den lukkede porta pinciana, roeligt og stille villa LudovisiaX gaaer herud til. Denne tilhører prinds PiombinoXI, men han lader Ingen komme derind.
Teksten stammer fra Scavenius’ rejsedagbøger fra 1818-19, andet hæfte ud af tre, p. 87. Dagbøgerne er også delvist gengivet i Hjelholt.
|
|
Gratierne og Amor, april 1819, inv.nr. A29 |
Sidst opdateret 24.04.2017
Den italienske billedhugger Antonio Canova, hvis værksted siden lå Via San Giacomo, nu Via Antonio Canova.
Canovas gravmæle fra 1805 over Maria Christina af Østrig (1742-1798).
Canovas skulpturgruppe De tre gratier, 1813-16, som i dag findes i marmor på Eremitagen, Skt. Petersborg og Victoria and Albert Museum, London.
Canovas Ninfa delle fontane con Amorino, 1817, marmor, Buckingham Palace, London, jf. Phillips, op. cit., p. 5.
Dvs. amorinen i Thorvaldsens Gratierne og Amor, 1817-1819, jf. A29.
Canova har lavet en række danserinder, jf. udstillingskataloget Canova und der Tanz, op. cit.
Scavenius gengiver her en gængs kritik af Canova sammenlignet med Thorvaldsen, jf. emneordnet Thorvaldsen og Canova.
P.t. uidentificeret.
Canovas Rytterstatue af Karl 3. af Spanien, 1806-19, Piazza del Plebiscito, Napoli, Italien.
Monumentet forestillede til at begynde med Napoleon 1., der 1806 havde erobret Napoli. Efter Napoleons fald 1815 blev Ferdinand 1. konge over Begge Sicilier (dvs. Napoli og Sicilien). Han lod bestillingen ændre hos Canova, således at rytterstatuen i stedet kom til at forestille hans far, Karl 3. af Spanien, der ligeledes havde regeret over Napoli og Sicilien, jf. Pavanello, op. cit.
Villa Ludovisi var en villa suburbana ved Porta Pinciana. Villaen blev anlagt i 1600-tallet af kardinalen og kunstelskeren Francesco Maria del Monte (1549-1627), men kom hurtigt derefter i 1621 i Ludovisi-familiens eje. Villaens kunstsamling blev opløst i slutningen af 1800-tallet og hovedbygningen blev revet ned. I dag er kun nogle fragmenter af villaen bevaret, herunder et lille lysthus, Casino dell’Aurora, som oprindelig var del af villaens store have, men som i dag befinder sig bag høje mure mellem Via Ludovisi, Via Aurora, Via Lombardia og Via Porta Pinciana.
I 1819 var villaen i Luigi Boncompagni Ludovisis eje.