Arkivet, Thorvaldsens Museum

Palme Søndag den 27de Martz.
Nu sidder jeg da igjen i Galleriet, Moder maler et andet Træ i Dag […] Tirsdag den 23de vare vi med Flohr og Md Plahte i Nemi, men der var mange Vanskeligheder vi kunde ikke linde nogen Plads til Moder og Flohr kunde vi heller ikke finde hvorfor vi piskede op og ned i Haugen som bestod af bare Klipper for Resten meget smukt, man seer lige ned i Søen paa hvis Bund Neros Jagtskib endnu ligger […] imidlertid høre vi nogen komme, Moder bliver gandske Angest; men hvem er det andre end den straalende, fornøiede Thorwaldsen som endelig kommer fra Rom, og Pezholdt som vender med uforrettet Sag tilbage fra de Pontinske Sumpe, hvorhen han gik Mandag. Da blev der almindelig Glæde, og da de andre kom fra Arricia kjørte vi hjem, hvor Pauelsens ogsaa vare ankomne. Ved Bordet gik Thorwaldsen frem og tilbage saa gik han lidt indtil Hartmanns og saa kom han ind til os, vi fik ham til at blive hos os, da han vilde taget ind samme Dag med Pauelsens; om Eftermiddagen gik vi i Villa Doria, [...] Flohr kom og fandt os, vi vilde gaae hen til den berømte skjønne Vittoria, og da vi ikke kunde finde hende tog vi en meget smuk men overordentlig skidden Kone med os som stod med sit Barn hos hendes Mand som sad indespærret tillige med mange andre i et Fængsel, hvilke holde lange taler til de forbipasserende om, at de skal give dem noget i deres Poser som de stikker ud af Jerngitteret. Konen førte os da i det hun fortalte om at hun ogsaa var blevet malet, hen til Vittoria, som vi traf tilligemed sin Moder og Søster i en af de uhyre store Stuer med en næsten ligesaa stor Camin i, som findes hos alle Italienske Bønder; hendes Skjønhed forundrede mig virkelig, thi det var alt sammen paa hende saa overeenstemmende, for det første var Formen af Hovedet saa deilig, som alle Italienerinder, deilige Haar, en høi smuk Pande, smalle buede Øienbryn, og deilige Øine, rød og hvid, en nydelig Mund, en fiin kroget Næse, har og en smuk Figur, skjønt lidt lille. Derfra gik vi da hjem og frydde os over den deilige Solens Nedgang […]