Til Inspecteuren for Thorvaldsens Museum, Hr. Lic. Müller.
I Anledning af deres Inserat i dette Blads Nr 202 som Svar paa min Anke med Hensyn til Salget af adskillige i Auctions-Fortegnelsen anførte Gjenstande, finder jeg det ikke overflødigt at bemærke Følgende: Hvad det første af mig udhævede Nummer, Mercurstatuen, angaaer, finder jeg Deres Retfærdiggjørelse grundet, da De oplyser, at den vil blive suppleret med et andet Exemplar i Marmor, som det naturligviis ikke var mig, der er uindviet i Museets Hemmeligheder, bekjendt at dette besad. Dette er derimod ingenlunde Tilfældet med det De har anført for Salget af Napoleons-Busten. Naar D. V. uden videre bestemt paastaaer, at denne Buste er modelleret af Bienaimée og saaledes ikke er af Thorvaldsen, da maa jeg opfordre Dem til at bevise denne endnu aldrig her før hørte Paastand; thi var den sand, saa skulde Thorvaldsen, som jeg strax nedenfor skal vise, have modtaget Bestilling paa og Betaling for et Arbeide, han ikke selv havde udført, Noget som Ingen skal bringe mig til at troe. Men den modsiges paa det Bestemteste i Justisraad Thieles store Værk over Thorvaldsen, hvor der om dette Arbeide i 3die Bind Pag. 44-45 findes anført: »Man vil imidlertid indsee, at vor Kunstner ikke i den Grad paa længere Tid kunde hengive sig til Udførelsen i Marmor af et enkelt Arbeide, at han jo nu og da kastede Meisel og Rasp og med Længsel greb Pousseerstokken, som han elskede i en langt høiere Grad, og saaledes have vi her at omtale nogle mindre Arbeider, som paa den Tid fremstod i Modeller.
„Som et saadant anføre vi først et Arbeide, han havde overtaget i Foraaret 1829 for en Skotlænder, Mr. Alex. Murray, og som i Mai Maaned 1830 synes at være udført i Model, da det findes at han paa denne Tid modtog endeel af Betalingen. Dette Arbeide er Napoleons Buste”.
Nu følger Beskrivelsen af Busten, men intet Ord om nogen Modellering af Bienaimée. Dette Citat af et Værk, som dog vel maa ansees som autentisk, giver saaledes ingen Anledning tit at antage Andet, end at Busten er modelleret af Thorvaldsen selv og at den ikke heraf skulde bære Præget, har Indsenderen endnu ikke hørt Nogen, uden D. V., Yttre. De af Dem anførte Grunde bortfalde saaledes aldeles. Den Fortolkning De vil give Fortegnelsens foregivne Udtryk, „næsten fuldført” (der staaer „næsten fuldendt” som ingenlunde er det samme) at det er relativt, er intetsigende og søgt. Det der ikke er fuldendt kan jo ligesaagodt blive det ved denne Buste, som ved saa mange andre af Kunstnerens Arbeider, der fuldendes efter hans Død, f. Ex. den nys af Dem selv omtalte Mercur. Indsenderen gad nok vidst, hvad der vel skulde have bevæget Thorvaldsen til atter at lade denne Buste paabegynde i Marmor, naar det ikke havde været hans Hensigt, at den saaledes skulde opbevares i Museet. Staaer der udtrykkelig i Thorvaldsens sidste Villie, hvad Indsenderen ikke har kunnet finde, at Busten skal realiseres, da bør det skee; staaer det der derimod ikke, da er den Stadens og Nationens Eiendom og sælges den desuagtet, skal Bestyrelsen herfor staae disse Tvende til Ansvar. Staden har ved Thorvaldsens Villie modtaget en Gave af Kunstskatte, som ingen anden Stad i Verden kan opvise, og Ingen kan fortænke dens Borgere i at de værne om den til det Yderste.
Kbhvn, d. 31te August 1849.
N.P.N.