2.10.1819

Sender

P.O. Brøndsted

Sender’s Location

Rom

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Brøndsted blames Thorvaldsen for not travelling to Denmark by the route recommended to him. Brøndsted then reports on the work in Thorvaldsen’s workshops and describes the works in progress. He mentions workers who have been ill. He has been allowed to make casts of the Crown Prince of Bavaria’s antique statues, the Aeginetes. Brøndsted also asks Thorvaldsen to remind Crown Prince Christian that Brøndsted needs money in order to be able to provide casts of Thorvaldsen’s works to the Academy of Arts in Denmark.
Finally, Brøndsted reports on the summer epidemic of fever in Rome, the Pope’s appointment of cardinals, marauding bands of robbers, and the Danes currently in Rome. He urges Thorvaldsen to write and reminds him to visit several of his own Danish friends.

Document

til Thorwaldsen
Bedste Ven!
Velkommen til AxelsI Stad! thi nu tør jeg dog nok mene at jeg didhen kan sende Dig min Salutems HilsenII – “desværre!III” kunde jeg fristes til at sige, thi jeg nægter ikke at jeg ogsaa er blandt dem der mene det havde været bedre at Du var kommen lidt senere til KjøbenhavnIV og saa havde udrettet imidlertid Hvad Du havde at vare paaV baade i MünchenVI i WarschauVII og Andensteds. jeg fordrister mig vel ingenlunde til at sige at Du er løbet avet omVIII igjennem Tyskland, men saa meget er vist at vi her dine nærmeste Venner, især Tenerani og FreundIX og jeg bleve yderst forbavsede over at erfare at Du, som vi meente i Østen befandt Dig i VestenX. Just da jeg haabede Efterretning om din Ankomst til Wien, fik jeg et Brev fra Hertugen af Aug.XI af 25 August hvori H.D.XII meldte mig at Du befandt Dig i – FrankfurtXIII; og vi vide af senere Skrivelse at Fru v: HumboldtXIV har omfavnet Dig i Cøllner DomXV. Jeg læste for meer end 5 Maaneder siden i Wiener ZeitungXVI at man i samme KejserstadXVII da var vis paa dit Besøg og at man ventede Dig med Længsel. Fra München skrives nu at man der forlængst var betænkt paa Fester til din Ære og mine Venner hr. v. SchlichtegrollXVIII og SchellingXIX gjøre Nar af mig fordi jeg havde tilskrevet demXX begge at Du ganske uforbigængeligXXI som snarest vilde besøge dem. – Lignende Ramaskrig ville vel snart høres baade fra Wien og Warschau, Dresden og Berlin. – I Diario RomanoXXII have vi ellers jævnlig læst Anmeldelser om din Rejse, f: ex: om dit Besøg i LucernXXIII og ved Stedet hvor din LøveXXIV skal udføres.
Du længes vel efter nogen Meddelelse om dine StudierXXV, dine Arbejders Fremgang her o.s.v. jeg har i denne Henseende ideltXXVI Godt at melde Dig. I disse Maaneder har jeg jævnlig besøgt dine VærkstederXXVII, endnu oftere samtalt med TeneraniXXVIII og FreundXXIX om Arbejdernes Fremme; det forekommer mig at det ikke kan gaae bedre eller flinkere fra Haanden. Tenerani og Freund ere yderst paapassende og flittige. Af de yngre Konstnere i Rom ere der faa eller Ingen jeg saa meget agter som Tenerani. Det er et herligt Menneske, en sand Juveel i din Konstnerkrone: Hans Høiagtelse og Hengivenhed for Dig er grændseløs og dette Sindelag gjør mig ham endnu kjærere. – Det Vigtigste af Hvad jeg i Henseende til Arbejdernes Fremme har at melde Dig er følgende:
Tenerani har nu fuldendt 1) To Büster tilhørende EsterhatzyXXX 2) Frue Ostermanns siddende StatueXXXI, men denne maa nu først formes, hvilket formedelst AntoniosXXXII Sygdoms Skyld ikke før har kunnet skee (den arme Djævel har i denne Sommer været ilde plaget af FeberXXXIII. I Slutningen af August Maaned saae den stærke og smukke Mand ud som et Skelet og jeg forbavsedes i højeste Maade da han en Dag i denne Tilstand indtraadte i mit Værelse. Nu er han atter frisk og arbejder daglig enten i dit VærkstedXXXIV, paa Gipsafstøbningerne til AcademietXXXV, eller i Magazinet i BabuinogadenXXXVI, paa de Æginetiske Statuer, hvilke jeg i denne Tid, med Kronprindsen af Bayrens Tilladelse, lader forme) Fremdeles har Tenerani fuldendt for det 3die) Colonel Bonards BüsteXXXVII; 4) Basreliefen Priamus og AchillesXXXVIII; hvorpaa Tenerani nu vender sig til FrisenXXXIX for SommarivaXL, paa hvilken Andre imidlertid have arbejdet.
Ogsaa for de Andre gaaer Arbejdet vel fra Haanden, men to af Arbejderne LiviXLI og BienaiméXLII have været syge af Feber. Din unge blonde Eleve, som arbejder paa CaryatidenXLIII, fra Carrara (jeg troer hans Navn er Erclo) har stedse været uafladelig i sin DontXLIV og denne skjønne Statue er meget vidt bragt. Ogsaa jeg skjønner denne unge Mands tiltagende Færdighed i at bearbejde Marmoren. – BüstenXLV (det er: Skulderstykket med Drapperiet, thi Hovedet var færdigt inden din Afrejse) og BasreliefenXLVI til MaitlandsXLVII Monument ere just i disse Dage støbte i Bronze af HopfgartenXLVIII og lykkedes fortreffelig. jeg har igaar med stor Fornøjelse seet begge. Du skulde animere en eller anden riig Person i Kjøbenhavn til at lade din Hyrdedreng støbe i BronzeXLIX af Hopfgarten. Denne Statue vilde vist tage sig fortrinlig skjønt ud i denne Materie. Det sidste af dine Arbejder som af Antonio er formet og afstøbt for Academiets Samling er HebeL. Gypsen er vellykket og til min fuldkomne Fornøjelse. –
Du har talt med Hs. Højhed Prinds ChristianLI i Ems – har Du og husket at erindre Hs. H.LII om Nødvendigheden af at sende mig Anvisning, paa Academiets Vegne, for 4 à 500 ScudiLIII for det Første ? Tjen mig i at tale derom med Etatsraad HansenLIV eller bed vor Ven Prof: LundLV, hvem Du meget maa hilse fra mig, at tale alvorligt med Hansen derom. Det er nødvendigt at Academiet sender mig saadan Anvisning, hvis Hs. HLVI. Prinds Christians Ønske at jeg vilde have Tilsyn med og paaskynde og forsende Afstøbningerne af dine Værker, skal kunne udføres, thi jeg kan allenfals nok staae i noget, men ikke i stort Forskud. Alt hvad jeg her udlægger koster mig jo hos mine Banquiers her og i Kjøbenhavn dobbelte ProCenter som jeg hverken ønsker eller finder det passende at beregne Academiet. Jeg skrev forlængst, under 10 April, desangaaende til Hs. HLVII. Pr[ins]. Christian til Dresden men jeg har siden intet Svar faaet.
Heden har plaget os slemt denne Sommer, især i Slutningen af July og Halvdelen af August. Alle Arter FebreLVIII vare da, som sædvanligt, à l’ordre du jourLIX og man regnede henved 10,000LX Syge i Rom af dette Onde. Ogsaa jeg havde en Rem af HudenLXI, først i Albano, hvor jeg opholdt mig et par Ugers Tid og siden her i Rom. – Maler KockLXII har været dødsens af ondartet Feber; nu er han kommet sig ret godt. ScultheisLXIII vor Banquier, den ældre Broder, har været overmaade syg af putridLXIV Feber. Han var nylig opgivet af Lægerne; men det synes som om hans Livskraft er vendt tilbage imod al Formodning. Han er vel som det synes i Bedring, men endnu langt fra ikke uden Fare.
PavenLXV gjør CardinalerLXVI i denne Tid og slaaes for Resten med sine Røvere. Mange Hoveder af denne HydraLXVII ere vel faldne ved de strænge Forholdsregler som toges ved Edictet af 19 JulLXVIII imod Sonnino, Frosinone &cLXIX, men det lader til at nye Hoveder immer udvoxe paa denne Hydra som paa hiin mythiskeLXX. Uagtet de mange pavelige TroppersLXXI Nærværelse i Bjergene til hiint Edicts Udførelse, har dog en Bande af RøverpakketLXXII atter i disse sidste Dage gjort en feed Fangst og ved Fondi paa Napolivejen attraperetLXXIII Conte BrignoliLXXIV fra Genua, en af denne Stads rigeste Patricier og den uhyre Løsesum af 30,000 Neapol. Ducater (jeg mener de udgjøre over 25000 Scudi) er i Forgaars afsendt i største Hast fra et Romersk Kiøbmandshuus for at befrie den arme Mand der skal være halvdød af Skræk og Mishandling.
Vi ere meget faa Danske i denne Tid i Rom, Ingen uden FreundLXXV og KockLXXVI og jeg. En hr TuteinLXXVII var her nyelig paa en Uges Tid, men han besøgte Ingen af os, sigende: at han fandt Danske nok ved sin Hjemkomst til Kjøbenhavn. jeg traf ham tilfældig i dit Studium, hvilket han og besaae med beundringsværdig Hurtighed. Den sidste Rejsende af vor Nation som opholdt sig nogen Tid i Rom var Kammerjunker de WindLXXVIII, et vakkert ungt Menneske.
Jeg har saa mange Hilsener til Dig at jeg for Kortheds Skyld og for slet ingen at glemme vil forene dem alle i 3 Bogstaver, men disse 3 Bogstaver indbefatte Meget: jeg skal hilse Dig fra Rom. Paa Tirsdag have vi vort Gilde i Zirlettis musicalske SelskabLXXIX og vi agte tilhobe der at drikke din Skaal under Vivat og hurra!
Skriv mig nuLXXX smukt til, eller skrive ladLXXXI – ellers faaer Du ingen flere BreveLXXXII fra mig. Forsøm ikke at fornye Ungdomsbekjendtskab med min ædle Ven Dr. MynsterLXXXIII. Han og Professor Jens MøllerLXXXIV skrive mig jævnligen til fra Khvn. Hvad Du med En af dem eller vedLXXXV En af dem skriver mig til maatte afgives enten til Hs. Exc. GhR.LXXXVI RosenkrantzLXXXVII eller i Udenlandsk Departement til hr. Secretair PunsaingLXXXVIII; saa befordres det strax. Finder Du Lejlighed dertil da formeld ogsaa min Respect for Frue F. BruunLXXXIX og den gode behagelige Frøken Gall, En af DronningensXC Hofdamer. jeg formoder Du seer dem begge.
Hvis Du skriver mig til, da glæd mig ogsaa med den Efterretning at Du har gjort Bekjendtskab med min ædle SvigerindeXCI, (min FrederikesXCII udtrykte Billede og Tvillingsyster) Frue Aagaard og med hendes MandXCIII min gode Svoger; ogsaa: at Du med min Svigerinde har besøgt det indviede StedXCIV, hvor min elskede Hustrues Legeme blev nedlagt, og til hvilket Du har lovet mig en MindesteenXCV.
Rom den 2den. Octobr. 1819.
Din hengivne Ven
Brøndsted.

General Comment

Der findes et koncept til brevet på Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1578 2o I.

Archival Reference

m6 1819, nr. 42

Thiele

Gengivet hos Thiele III, p. 25-30.

Other references

Subjects

Persons

Works

A119 Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119
A293 Nicolaus Esterházy, Tidligst marts 1817 - Senest maj 1817, inv.nr. A293
A55 Karyatide, 1813, inv.nr. A55
A56 Karyatide, 1813, inv.nr. A56
A492 Priamos bønfalder Achilleus om Hektors lig, Primo 1815, inv.nr. A492
A505 Alexander den Stores indtog i Babylon, Tidligst 1812, inv.nr. A505
A177 Hyrdedreng, Senest 6. oktober 1817, inv.nr. A177
A166 Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, 1863, inv.nr. A166
A600 Minerva, sandheden og løgnen, Tidligst september 1818 - Senest 25. oktober 1818, inv.nr. A600
A258 Thomas Maitland, Tidligst september 1818 - Senest november 1818, inv.nr. A258
A870 Hebe, 1816, inv.nr. A870
A893 Thomson Henry Bonar, 1817 - 1819, inv.nr. A893

Commentaries

  1. Den danske biskop Absalon (=Axel) (1128-1201), som omkring 1160 fik overdraget landsbyen Havn, der senere blev til det, der idag regnes for København. Fra ca.1167-1171 byggede Absalon en borg samt en bymur på stedet, og han regnes derfor for byens grundlægger.

  2. Af ‘salut’, godt helbred, sundhed eller velfærd. Formen ‘salutems Hilsen” var et fast udtryk, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  3. Brøndsted havde haft mange planer for Thorvaldsens rejse til Danmark, som han gerne havde set realiseret, se hertil Brøndsteds brev 13.7.1819.

  4. Thorvaldsen ankom til København 3.10.1819, se Thorvaldsen Kronologien.

  5. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige ‘forholde sig opmærksom overfor’. Dermed svarende til det stadig brugte udtryk: ‘tage vare på’.

  6. Mht. München havde Brøndsted i sit brev 13.7.1819 særligt anbefalet et besøg hos den i datiden toneangivende filosof F.W.J. Schelling.

  7. Thorvaldsen havde i marts 1817 modtaget bestilling på en rytterstatue af Józef Poniatowski af den komité til oprettelse af et mindesmærke over generalen, der var sammentrådt i Warszawa. Formentlig har det været denne bestilling, som har fået Brøndsted til at mene, at Thorvaldsen burde rejse over Warszawa til Danmark.
    Brøndsteds formaninger har dog muligvis haft en vis effekt, idet Thorvaldsen på hjemrejsen fra København til Rom rejste via Warszawa. Han ankom 19.9.1820 og rejste derfra 21.10.1820. Her modtog han i øvrigt bestilling på Nicolaus Copernicus (originalmodel A113), som bestiltes af La Societé Royale des Amis des Sciences et des Belles lettres i Warszawa.

  8. ‘Avet’ vil egentlig sige med bag- eller vrangsiden vendt udad; dvs. urigtig; forkert; bagvendt; urimelig; ; uheldig. Udtrykket ‘løbe avet om’ vil således, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige: bære sig dumt ad; eller vise en tåbelig, forvirret adfærd.

  9. Thorvaldsens assistenter Pietro Tenerani og Hermann Ernst Freund, som bestyrede Thorvaldsens værksteder, mens Thorvaldsen var bortrejst, se Thorvaldsen-kronologien.

  10. Thorvaldsen tog rejsen vestom og kom ikke forbi München, Wien og Warszawa, jf. artiklen Rejsen til Danmark, juli-oktober 1819.

  11. Hertugen af Augustenborg, Christian Carl Frederik August.

  12. Formentlig forkortelse for det tyske udtryk “höchstderselbe”, dvs. højtærede samme.

  13. Thorvaldsen havde mødt hertugen af Augustenborg i Heidelberg sandsynligvis 22.8.1819 og var derefter rejst videre mod Frankfurt. Som det fremgår her, var han dér senest på datoen for dette brev, men sandsynligvis allerede 24.8.1819.

  14. Den tyske kulturpersonlighed Caroline von Humboldt.

  15. Kølns storslåede domkirke Dom zu Köln. Kirkebygningen er Tysklands største.

  16. Den i 1708 grundlagte Wiener Zeitung, der stadig publiceres. Den nævnte omtale fra april 1819 kendes ikke.

  17. Wien havde siden 1804 været kejserstad for det nydannede Kejserdømme Østrig. Kejseren var Frans 1. af Østrig

  18. Den tyske arkæolog, numismatiker og forfatter Adolf Heinrich Friedrich von Schlichtegroll (1765 – 1822). I sit brev 13.7.1819, havde Brøndsted netop anbefalet Thorvaldsen at gøre Schlichtegrolls bekendtskab. Han nævnte dog ikke, at han ville meddele ham, at Thorvaldsen ville besøge ham.

  19. Den i samtiden toneangivende filosof F.W.J. Schelling. I sit brev 13.7.1819, havde Brøndsted netop anbefalet Thorvaldsen at gøre Schellings bekendtskab. Han nævnte dog ikke, at han ville meddele ham, at Thorvaldsen ville besøge ham.

  20. Muligvis havde Brøndsted tilladt sig denne sikkerhed, fordi han netop selv havde anbefalet Thorvaldsen München som destination på sin rejse, jf. 13.7.1819.

  21. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige “uomgængeligt’, ‘med tvingende nødvendighed’.

  22. Den nævnte omtale af Thorvaldsens rejse i Diario Romano har ikke kunnet identificeres. Jf. Thiele III, p. 8, besøgte Thorvaldsen 12.8.1819 Lucas Ahorn i Luzern og beså arbejdet med Døende løve (Schweizerløven) (afstøbning A119).
    I Jydske Efterretninger, 23.9.1819 omtaltes besøget således: “Thorvaldsen har på Rejsen til Kjøbenhavn taget i Luzern den Plads, hvor Mindesmærket for de Schweizere, som d. 10. August (...) opofrede sig for Ludvig d. XIV., en 209 Fod bred og 90 Fod høj, af Krat begrændset Klippe, i Øyesyn og fundet den meget skjøn. Det er nu afgjort at det skal udhugges i denne Klippeblok selv og IKKE i Marmor, og det endnu mere kolossalt end man kan tænke. Løven aleene skal holde 33 Fod i Længden. Thorvaldsen har selv tegnet alle Dimensionerne paa Klippen og erklæret at dette Monument vilde blive det eneste i sin Slags i Europa.”

    Se desuden referenceatiklen omhandlende Døende løve.

  23. Se foregående kommentar.

  24. Døende løve (Schweizerløven), jf. A119. Se desuden referenceartiklen omhandlende Døende løve (Schweizerløven).

  25. Dvs. værksteder, jf. det italienske “Studio”.

  26. Det vil jf. Ordbog over det danske Sprog sige ‘lutter’ eller ‘bare’. Med andre ord har Brøndsted kun gode nyheder til Thorvaldsen.

  27. Thorvaldsen havde adskillige værksteder i Rom, se hertil referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens værksteder.

  28. Thorvaldsens assistent Pietro Tenerani, se desuden referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens assistenter.

  29. Thorvaldsens assistent, den danske billedhugger Hermann Ernst Freund, se desuden referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens assistenter.

  30. Den portrætbuste af Nicolaus Esterházy, jf. A293, som Thorvaldsen antagelig formede i foråret 1817, og blev hugget i marmor i 1819, jf. værkstedsregnskabet fremgår. De to marmoreksemplarer kendes ikke idag, jf. Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 307.

  31. Thorvaldsens portrætstatue Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, Eremitagen, Skt. Petersborg (jf. A166).

  32. Der er her antagelig tale om gipseren Antonio Ceci. Antonio er dog ifølge Harald Tesan, Thorvaldsen und seine Bildhauerschule in Rom, Køln, Weimar og Wien 1998, p. 163, ikke identificerbar med efternavn og levetid, men ud fra de her opgivne oplysninger synes det sandsynligt, at der er tale om Antonio Ceci. Han arbejdede i Thorvaldsens værksted som ‘formatore’, dvs. som afformer af Thorvaldsens værker. Han afstøbte mao. Thorvaldsens lermodeller i gips. Desuden fremgår af brevet her, at han forestod afstøbninger af allerede færdiggjorte marmorværker.

  33. Muligvis malaria. Ved langvarig malaria kan et udtalt vægttab ses, hvilket modsvarer den efterfølgende beskrivelse.

  34. Thorvaldsen havde adskillige værksteder i Rom, se hertil referenceartiklen Thorvaldsens værksteder.

  35. Jf. referenceartiklen Bestillingen til Kunstakademiet.

  36. Via del Babuino, hvor Thorvaldsen, som det fremgår her, havde et magasin. Formentlig er der tale om det værksted, som Thorvaldsen skriver om i brev af 5.1.1798 til Kunstakademiet: “Mit Logis er for nerverrende Tiid paa Hiørnet af Strada Babuina og den lille Gade som gaaer til Theaterret Aliberti hvor ieg har mit Vedsted i Nerheden.”

  37. En buste bestilt af Thomson Bonar forestillende sønnen Thomson Henry Bonar, som døde under et ophold i Rom. Portrætbusten af drengen blev udført i marmor, A893. Yderligere var gravmælet bestilt til at skulle bestå af et marmorrelief, som dog tilsyneladende aldrig blev realiseret. Thorvaldsen udførte imidlertid en serie af tegninger, bl.a. C190, C192r og C195, der antagelig knytter sig til denne bestilling.

  38. Thorvaldsens basrelief Priamos bønfalder Achilleus om Hektors lig, originalmodel A492.

  39. Den italienske greve Giovanni Battista Sommariva bestilte flere værker af Thorvaldsen, blandt andet den her omtalte frise: Alexander den Stores indtog i Babylon, i dag Villa Carlotta. En gipsafstøbning af frisen til Sommariva findes i Thorvaldsens Museums samling, A505 (dog let varieret i forhold til Sommarivas version).

  40. Den italienske kunstsamler og greve Giovanni Battista Sommariva.

  41. Enten Livi den ældre eller den yngre. (Fornavn og leveår ubekendt), jf. Harald Tesan, Thorvaldsen und seine Bildhauerschule in Rom, Köln, Weimar og Wien 1998, p. 202. Allerede Thiele bemærker, at en del af assistenterne i Thorvaldsens værksted er ubekendte, se hertil Thiele III, p. 125-26.

  42. Thorvaldsens assistent Luigi bienaimé. Se evt. referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens assistenter.

  43. Thorvaldsen modellerede i 1813 to karyatider til et projekteret monument i Warszawa over Napoleons forbund med Polen. Det må have været en af disse karyatider (afstøbninger A55 og A56) som eleven arbejdede på.

  44. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige: “arbejde” eller “gerning”.

  45. Thorvaldsen udførte i 1818 et monument over den britiske Lord-High-Commissioner over de Joniske Øer Thomas Maitland. På Thorvaldsens Museum findes modellen til Maitlands buste, A258. Monumentet, der foruden busten også bestod af et relief i bronze, jf. Minerva, sandheden og løgnen, A600 omtalt nedenfor, blev i 1820 opstillet på øen Zante. Busten gik tabt under Anden Verdenskrig. Læs evt. referenceartiklen om monumentet for mere om sagen.

  46. Dvs. relieffet Minerva, sandheden og løgnen, jf. originalmodel A600. Relieffet findes i bronzeversionen i dag på Rådhuset i Zakynthos, jf. THM jr. nr. 7II 6/1949 og 7 II 4/1980. Se desuden kommentaren til “Büsten” ovenfor.

  47. Dvs. den britiske Lord-High-Commissioner over de Joniske Øer, Thomas Maitland. Se desuden kommentaren til “Büsten” ovenfor.

  48. Den tyske bronzestøber Wilhelm Hopfgarten.

  49. Thorvaldsens værk Hyrdedreng, originalmodel A177, som faktisk blev støbt i bronze og købtes af Friedrich Wilhelm 3., jf. Thiele III, p. 351.

  50. Thorvaldsen udførte en del versioner af skulpturen Hebe. (Se fx første version A37 eller samtlige versioner i kronologien). Her kan der være tale om A870, en omarbejdelse af A37 påbegyndt 1816.

  51. Kronprins Christian Frederik, den senere Christian 8.

  52. Dvs. Hans Højhed.

  53. Brøndsted fik anvist et beløb på 500 scudi for sine udlæg, jf. brev af 12.3.1820 fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen.

  54. Arkitekten C.F. Hansen, som i 1808 var blevet udnævnt til etatsråd.

  55. Den danske maler og professor ved kunstakademiet J.L. Lund.

  56. Dvs. Hans Højhed.

  57. Dvs. Hans Højhed.

  58. Blandt de rasserende febersygdomme i Rom på dette tidspunkt var blandt andet malaria.

  59. Fr., det vil sige ‘hørte til dagens orden’.

  60. Mens Roms befolkningstal omkring år 1800 var ca. 165.000, så faldt det frem til 1820 til ca. 140.000. De 10.000 syge i 1819 må således have svaret til en epidemi blandt næsten 7% af byens samlede indbyggere.

  61. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige at ‘have del i noget ubehageligt’ eller ‘i ringere grad lide af en skavank, en fejl, som man (i højere grad) finder hos andre’. Brøndsted har med andre ord selv lidt af feber i en mild grad.

  62. Den tyske maler Joseph Anton Koch ikke at forveksle med den nednævnte danske arkitekt Jørgen Hansen Koch (1787-1860). Koch måtte efterfølgende søge rekreation udenfor Rom, jf. Thieme og Becker (udg.), Allgemeines _exikon der Bildenden Künstler, bd. 21, Leipzig 1927, p.83.

  63. Den tyske bankier Mariano Schultheiss.

  64. Dvs. stinkende el. rådden.

  65. Pave Pius 7.

  66. Der udnævntes 99 kardinaler under Pius 7. Heraf to den 27.9.1819, jf. en liste samlet af historikeren Salvador Miranda fra University of Florida, over kardinaler udnævnt ved den romerske Kirke.

  67. Ifølge den græske mytologi et slangelignende søuhyre, som angiveligt fik flere nye hoveder, hver gang man huggede et af.

  68. Ediktet var imidlertid dateret 18.7.1819 og underskrevet af cardinal Ercole Consalvi.
    Af ediktet fremgik bl.a., at beboerne fra byen Sonnino, der var notorisk berygtet for sine røverbander, ville blive tvangsflyttede og byen destrueret, for herigennem at afskære røverbanderne deres forsyninger af mad og deres mødested. Se hertil Maria Graham, Three Months Passed in the Mountains East of Rome, During the Year 1819, London 1820, Appendix 1, p. 231-238.

  69. Sonnino og Frosinone er byer på ruten mellem Rom og Napoli. Ruten var på dette tidspunkt kendt for at være plaget af røverbander.

  70. Ifølge den græske mytologi var det andet af Herakles’ (i den romerske mytologi kaldet ‘Herkules’) 12 arbejder at overvinde den lernæiske Hydra. Den forfærdelige søslange, som havde ni hoveder, fik blot flere nye hoveder, da Herakles angreb den med sit sværd. Til sidst måtte Herakes derfor tilkalde sin nevø Iolaos, der antændte en skovbrand. Med de brændende træstammer kunne Herakles så brænde hovederne af uhyret uden at nye kunne komme til, jf. Leo Hjortsø, Græske guder og helte, 2.udg., København 1999, p. 158.

  71. Se hertil Brøndsteds brev til vennen Jens Møller, hvori samme sag diskuteres. Heri skriver Brøndsted blandt andet: “De pavelige Tropper og Militaircommisionen, som drage til Sonnino, Fratinone og de øvrige Røverreder for at udføre Regjeringens strenge, men nødvendige Beslutninger af 19. Juli, have bestandigen siden havt nok at gjøre, og vi læse i det mindste hver Uge i Roms officielle Jornal “Diario di Roma” om partielle Strejftog af Tropperne, om opfangne Banditers eller deres Hæleres Executioner osv.” Julius Clausen og P.Fr. Rist, Memoierer og Breve. Breve fra P.O. Brøndsted (1801-1833), Bind XLVII, København 1926, p. 134.

  72. Denne greve er endnu uidentificeret. Greven blev bortført af syv røvere tidligt om morgenen. Se hertil Charles Lord Colchester (udg.), The Diary and Correspondence of Charles Abbot, Lord Colchester, vol. III, London 1861, p. 97.

  73. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige: ‘fange; gribe; pågribe; opsnappe; få fat i’.

  74. Denne greve er endnu uidentificeret. Greven blev bortført af syv røvere tidligt om morgenen. Se hertil Charles Lord Colchester (udg.), The Diary and Correspondence of Charles Abbot, Lord Colchester, vol. III, London 1861, p. 97.

  75. Thorvaldsens assistent, den danske billedhugger Hermann Ernst Freund, se desuden referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens assistenter.

  76. Den danske arkitekt Jørgen Koch.

  77. Der kan muligvis være tale om den senere godsejer og politiker Peter Adolph Tutein (1797-1885).

  78. Denne kammerjunker Wind er endnu uidentificeret.

  79. Familien Zirletti i Rom. De enkelte medlemmer er endnu uidentificerede. Se hertil Brøndsteds brev af 20.2.1830, hvori han anbefaler Thorvaldsen “Zirletti’s [...] hvor undertiden høres fortrinlig god Musik”. Også Friederike Brun nævner Zierletti i sin bog Warheit aus Morgenträumen und Idas ästhetische Entwicklung, Aarau 1824, p. 256: “In der letzten Zeit unseres Aufenthalts in Rom hattest du mit dem wackern Zirletti viel aus den Compositionen der alten Meister gesungen.”

  80. Om Thorvaldsens ringe skrivelyst: se hertil brevene tilknyttet dette emne, samt referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

  81. Thorvaldsen benyttede i vidt omfang koncipister til udformingen af sine breve, se hertil referenceartiklen omhandlende samme emne.

  82. Brøndsted skrev næste gang 25.12.1819. Ingen breve fra Thorvaldsen til Brøndsted er bevaret, det ses dog af Brøndsteds breve, at undertiden har modtaget brev fra Thorvalsen. Se hertil listen over forsvundne breve. Det mest sandsynlige er dog, at Thorvaldsen ikke svarede, jf. Brøndsteds brev til vennen Jens Møller 7.12.1819. Heri skriver Brøndsted “Seer Du den kjære Thorwaldsen? Bring ham min Hilsen og mit Budskab, at alt gaaer vel i Studierne. Han skal snart faa Brev igjen fra mig, uagtet han ikke har svaret på mit sidste, jf. Julius Clausen og P.Fr. Rist, Memoierer og Breve. Breve fra P.O. Brøndsted (1801-1833), Bind XLVII, København 1926, p. 135.

  83. Den danske biskop og teolog J.P. Mynster, bror til O.H. Mynster, som Brøndsted nævnte i sit brev 13.7.1819.

  84. Brøndsteds ven, historikeren, professeren og teologen Jens Møller.
    Brøndsteds breve til Jens møller findes publiceret i: Julius Clausen og P.Fr. Rist (udg.), Memoirer og Breve, bind XLVII, københavn 1926 med undertitlen Breve fra P.O. Brøndsted (1801-33)

  85. Brøndsted hentyder antagelig til Thorvaldsens ringe skrivelyst og hans deraffølgende vane. Ville han ikke skrive selv, så foreslår Brøndsted, at han kan lade Mynster eller Jens Møller skrive for sig. Dette kunne ske på to måder, enten ved at de konciperede et brev, efter Thorvaldsens diktat, eller ved at de indføjede nyheder fra Thorvaldsen i deres egne breve.

  86. Dvs. ‘Hans excellence gehejmeråd’.

  87. Den danske udenrigsminister Niels Rosenkrantz. Muligvis gjorde Thorvaldsen alvor heraf, idet P.O. Brøndsted 25.12.1819 skrev, at Rosenkrantz havde skrevet til ham, at: “Du [Thorvaldsen] personligen er blevet ham bekjendt”.

  88. Denne sekretær Punsaing er endnu uidentificeret.

  89. Den danske forfatter og kulturpersonlighed Friederike Brun.

  90. Den regerende konge Frederik 6.s hustru, Marie Sofie Frederikke af Hessen-Kassel (1767-1852).

  91. Brøndsteds svigerinde Marie Aagaard f. Koës (1790-1858), gift med godsejer Holger Halling Aagaard (1785-1866).

  92. Brøndsteds hustru Frederikke, som året forinden var dødefter fødslen af parets tredje barn.

  93. Godsejer Holger Halling Aagaard (1785-1866)

  94. Brøndsteds hustru blev begravet på Assistens Kirkegård 15.5.1818, se brev af 13.7.1819 fra P.O. Brøndsted til Thorvaldsen. Om Thorvaldsen fik fremstillet det gravmæle, der her nævnes, vides ikke.

  95. Det vides ikke, om Thorvaldsen fremstillede et gravmæle til Brøndsteds hustru.

Last updated 24.05.2020