Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Oktober 1840–marts 1841.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 14th part of 60 in all.
[side79]
Thorvaldsen fuldænder nu i god Roe, det første fammille stykke N 1II, saa det andet N 2III, saa giør han jeg husker ikke ‒ og saa begynder han RebekkaIV[.] nu tager han lidt til Byen, og paa engang faaer jeg Brev fra ThieleV, at jeg dog skulde hente Thorvaldsen da han saae daarlig ud og længtes efter Nysøe[.]
D. 6 No.VI tog han atter fat paa Rebekka og paa den lille Statye PsicheVII: som han har Modeleret efter JeaninaVIII, for at giøre mig en pendant til AmorIX, som jeg her havde; der staaer d. 12 Nov 1840. ‒ saa den er nok giort paa samme Tid; d. 12 No: Bysten af Admiral HolsteenX, D. 16de Nov: 1840 om NattenXI reiste Stampe og jeg, til Byen til Onkel Holsteens GuldbrølupXII, Thorvaldsen havde paa min Bøn giort Admiralens Byste, gennem WiborgXIII bestilt, som Etaten ville forære ham i Marmor, dog fik siden ikke Raad dertil, skiønt jeg tilbød at besørge det, da vi rejste til RomXIV, D. 17 No: om Aftenen rejste vi atter ud og jeg troer, Thiele var med os. Nu begyndte man at prepareXV sig til d. 19 No:XVI som var Thor’s fødsels dag, det blev bestemt at give Kierlighed uden strømperXVII, og Pastor SøetoftXVIII Giorde Johan von ErenpreisXIX, fr: ColletXX, fr: SchwartzXXI[,] ElisaXXII[,] BeckXXIII[,] P. WulfXXIV [var] MadsXXV, PetersenXXVI [var] JeppeXXVII, SmidtXXVIII osv osv ‒ kort Prøver og alt gaaer hemmelig, og jeg har travelt, med at Bygge Theatret, skiule Prøverne, og indrette alt ‒
Om aften spiller vi vores lotterie med Thor og af og til kommer een og anden af vore Naboer som sedvanlig, Prøverne, holdes om formidagen og Thor: Mærker intet, Dagen førXXIX kommer Thiele herud og det morede ret Thorvaldsen, han gaaer meget, ud omkring med ham osv; osv ‒
Om Morgenen bringe vi ham vore Presenter paa Sængen, saa gaaer han til Arbeidet, og Kl: 11 kommer heele Sælskabet, for hans dør med alle mulige Instrumenter, en FiolinXXX, en fløite[,] en Triangel, en Casterolle, en tromme, nogle Redekamme osv og spille til Sangen NoXXXI. med følgende Ord,
i en KladeXXXII til Hr L: MøllerXXXIII som han lod skrive, angaaende nogle Gips sager, seer jeg fra d. 15 Dc: 1840, at Thor baade bader sig, spadserer, og Kiører ja glider saagar paa Isen som en Gade DrengXXXIV, saae jeg ryster af angst at han skal falde; han kiører i SvipslædeXXXV paa Parkerne ‒ og er munter og Rask. ‒
[side]
dette Overasker Thor meget, og der bliver overhovedet megen Munterhed, nu tog han mig under Armen, og dandsede ned af Trappen og til Schocoladen fulgt af heele Musikantertroppen. Søtoft satte liv i det heele og formidagen gik munter afvexlende med Gratulanter Fra Omegnen, til Midag komme vore Naboer, og det gik ret muntert, en Sang No1 blev sungen af P:XXXVI som følger, og saa om Aftenen Efter en lille Midagsluur, bliver Sælskabet fulgt op paa Sahlen hvor Kierlighed uden strømper, blev udført, til hans store glæde og fornøielse, men ingen af spillende fraperteXXXVII ham her saa meget som ElisaXXXVIII, og mange dage ja Maaneder efter forundrede han sig over hvor godt hun giorde sine Ting[: “]hun, som seer ud som kunde hun ikke telle til 5.[”] osv ‒ tilsist fremsagde MerkuurXXXIX, medfølgende N 2 af SøetoftXL, Aftenen gik Munter, og de paafølgende Dage med, d 21XLI Aften giorde Thiele SchattenspielXLII osv for os hvor CarlXLIII udmærkede sig ved sit spring i Vandet, osv[.]
d. 23 Nov: 1840XLIV tog Thorv: ind med Thiele.
I December 1840 Arbeidede han paa RebeckaXLV som ikke blev ferdig før d. 28 Januar 1841, fleere andre Ting giort i den Mellem tid ‒ henimod Juel kom DrengebørneneXLVI hiem, og vi bestemte at repetere Kierlighed uden strømper med anden besætning, der var nu SvaneXLVII, JohanXLVIII, osv ‒ og de gave ogsaa Klokker LinkXLIX, med fr: ColletL, og HendrikLI, SchouwsLII vare her ude og frue RestedLIII, fr W:LIV osv[.] Vi vare til feterLV i heele Egnen og til Ball baade paa BregentvedLVI, og GiselfeldLVII[.]
[side]
paa LindersvoldLVIII, Lotterie eller Juletræe ligeledes paa EngelholmLIX[.] NB Svane dandse som dameLX og ingen kiendte ham[.]
1841LXI Nu lod jeg Thor her tilbage, og reiste ind med ElisaLXII, som skulde være hos Schouws for at gaae til Confirmation, i den Mellem tid hvor Thor, næsten bestandig har været her, maatte StampeLXIII ofte staae Modell for ham til hans Basrelief RebeckaLXIV, og jeg tiente til ModellLXV for alle QuindeLXVI Personalets ArmeLXVII, ja selv et af Hovederne Modelerte han efter mig; han, fortalte ofte om hvorved han havde faaet Ideerne til hans forskiellige Arbeider, og Navnligen MerkuurLXVIII – Som han fleere gange foreviste os[.]
d. 8de Marz 1841 havde jeg Aldeeles glemt hans Romerske GeburstagLXIX og Thorvaldsen, gottede sig derover, og var meget Glad derfor, og da jeg saa fik det dagen efter at vide og lod Schampagne bringe paa Bordet, blev han Vred, og reiste sig fra Bordet, [“]vilde nu forderve min fornøielse jeg havde over at de reent havde glemt Dagen,[”] dog drak vi skaalen, og han blev god og munter igien ‒
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 14.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
Merkur som Argusdræber, Senest 17. oktober 1818, inv.nr. A5 | |
Hans Holsten, 17. november 1840, inv.nr. A213 | |
Rebekka og Eliezer, november 1840 - 26. januar 1841, inv.nr. A553 | |
Amor med buen, Antagelig 1819, inv.nr. A819 | |
Jeanina Emilie Stampe som Psyche, 12. november 1840, inv.nr. A174 |
Last updated 30.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Dvs. Thorvaldsen hos familien Stampe, Nysø38. Værket fuldførtes 5.10.1840.
Dvs. Henrik Stampe og to sønner, Nysø39. Værket fuldførtes 10.10.1840.
Dvs. Rebekka og Eliezer, A553.
Dvs. den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele.
Dvs. 6.11.1840.
Det vil sige enten Nysø53 eller Nysø54, forarbejdene til Jeanina Emilie Stampe som Psyche, A174
Dvs. Christine og Henrik Stampes yngste datter Jeanina Emile Stampe.
Dvs. Amor med buen, A36.
Dvs. Hans Holsten, A213.
Følgende er skrevet i venstre margen på p. 80 i originalmanuskriptet: “D. 16de Nov: 1840 om Natten [...] Thiele var med os.”
Dvs. den danske admiral og baron Hans Holsten. 17.11.1790 blev Hans Holsten gift med Regitze Sophie Holsten (1769-1841), née Kaas. Christine Stampe omtaler Hans Holsten som “onkel”, fordi Regitze Sophie Holsten var søster til Henrik Stampes mor Kirsten Frederiksdatter Kaas (1766-1842).
Dvs. den danske departementsdirektør i Marineministeriet Niels Viborg (1785-1863).
Dvs. Thorvaldsens og familien Stampes Rom-rejse i 1841.
Dvs. bringe noget i passende stand, tilberede, jf. præparere i Ordbog over det danske Sprog.
19.11.1840 fejredes Thorvaldsens fødselsdag på Nysø bl.a. med sange, digte, lotterispil og opførelsen af Johan Herman Wessels (1742-1785) parodiske teaterstykke Kærlighed Uden Strømper. Foruden fødselaren og beboerne på Nysø var bl.a. A.C. Petersen, Nicolai Søtoft, Johan Ferdinand de Neergaard og Just Mathias Thiele tilstede.
Dvs. Johan Herman Wessels (1742-1785) parodiske teaterstykke.
Dvs. den danske præst og forfatter Nicolai Søtoft.
Dvs. en skræddersvend i Johan Herman Wessels (1742-1785) parodiske teaterstykke Kærlighed Uden Strømper. I stykket kan Johan von Ehrenpreis ikke ægte sig med tjenestepigen Grethe, fordi han tilfældigvis ikke ejer det par hvide strømper, som ceremonien kræver.
Ifølge Rigmor Stampe, op. cit., p. 85 og 350 er denne “fr. Collet” identisk med Elna Collet (1834-1866), som var ældste datter af den dansk-norske godsejer Bernt Anker Collett (1803-1857). Familien Collet havde i generationer ejet herregården Lundbygaard, som ligger godt 10 km fra Nysø.
Elna Collet var imidlertid kun seks år gammel den 19.11.1840, så antagelig er der tale om en misforståelse fra Rigmor Stampes side. Måske spillede Elna Collets mor, Emilie Henriette Christence, née Rørbye (1805-68) rollen i stedet.
Dvs. Louise Schwartzen (1806-?), som ved Cora Nygaards bortrejse blev selskabsdame på Nysø. Hun nævnes nogle gange i Stampes manus, se Rigmor Stampe, op. cit., p. 22, 34, 47, 85, 281 og 282.
Hun optræder også i folketællingen for 1840 for Præstø Amt, som selskabsdame på Nysø, Louise Sievartsen(sic!), 35 år.
Dvs. Elise Stampe, ældste datter af Christine og Henrik Stampe.
Dvs. den danske godsforvalter på Nysø, exam. jur., senere gård- og teglværksejer og landstingsmand August Beck.
Dvs. den danske søofficer Peter Wulff.
Dvs. en ulykkelig elsker i teaterstykket Kærlighed Uden Strømper.
Dvs. den danske teolog, huslærer og præst A.C. Petersen.
Stampe forveksler antageligt navnet Jeppe med Jesper. I teaterstykket Kærlighed Uden Strømper optræder ingen ved navn Jeppe, mens Mads har en fortrolig ven ved navn Jesper.
Muligvis et medlem af familien Smith, som ejede Bækkeskov gods, nabo til Nysø.
Dvs. 18.11.1840.
Dvs. violin.
Dvs. sang af 19.11.1840 fra Henrik Stampe til Thorvaldsen.
Følgende er skrevet i venstre margen: “i en Klade til Hr L: Møller [...] og er munter og Rask. ‒”
Der synes at være tale om et indskud eller et indfald, vedrørende en p.t. ukendt brevkladde fra december 1840, som ikke har noget at gøre med Stampes fortælling om fødselsdagen 19.11.1840, der fortsætter på side 80 nedenfor.
Dvs. den danske numismatiker, museumsinspektør og etatsråd Ludvig Müller.
Se Lejla Mrgans artikel Nyårets genius som et selvportræt, der handler om Thorvaldsens relief af en gadedrengsagtig amorin på skøjter, jf. A548.
Dvs. en lille og nemt håndterlig slæde, jf. svipslæde i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. sang af 19.11.1840 fra A.C. Petersen til Thorvaldsen.
Dvs. virke påfaldende eller slående, forbavse, forbløffe, jf. frappere i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Elise Stampe, ældste datter af Christine og Henrik Stampe.
Dvs. den romerske gud for handel, samfærdsel og gevinst, som indtager en mindre rolle i epilogen til Kærlighed uden Strømper. Epilogen var ikke med i originaludgaven af stykket.
Dvs. epilog af 19.11.1840 fra Nicolai Søtoft til Thorvaldsen.
Dvs. 21.11.1840.
Efter tysk Schattenspiel, dvs. skyggespil.
Dvs. den danske baron af Stampenborg Henrik Stamps yngste bror premierløjtnant Carl Stampe (1806-1880).
23.11.1840 rejste Thorvaldsen med Thiele til København. Thorvaldsen skrev i den anledning et brev til Christine Stampe, hvoraf et brudstykke er overleveret, jf. brev af 23.11.1840 fra Thorvaldsen til Christine Stampe.
Dvs. Rebekka og Eliezer, A553. Relieffet er dateret “Nysøe den 26. Januar / 1841”. Christine Stampe husker altså en smule forkert, når hun skriver, at Rebekka og Eliezer “ikke blev ferdig før d. 28 Januar 1841”, eller så færdigdaterede Thorvaldsen relieffet et par dage før den sidste afpudsning.
Dvs. Christine Stampes drengebørn Henrik den yngre, Holger og Christian Stampe.
Dvs. den danske teolog og senere biskop i Viborg stift Hans Jørgen Swane (1821-1903). Hans Jørgen Swane var ifølge Rigmor Stampe, op. cit., p. 351, n. 50 ven med Henrik Stampe den yngre og besøgte ham ofte på Nysø.
Dvs. den danske amtsmand Johan Ferdinand de Neergaard.
Dvs. hovedpersonen i den danske forfatter J.L. Heibergs vaudeville Nei, som blev uropført og udgivet i 1836.
Ifølge Rigmor Stampe, op. cit., p. 85 og 350 er denne “fr. Collet” identisk med Elna Collet (1834-1866), som var ældste datter af den dansk-norske godsejer Bernt Anker Collett (1803-1857). Familien Collet havde i generationer ejet herregården Lundbygaard, som ligger godt 10 km fra Nysø.
Elna Collet var imidlertid kun seks år gammel i 1840, så antagelig er der tale om en misforståelse fra Rigmor Stampes side. Måske spillede Elna Collets mor, Emilie Henriette Christence, née Rørbye (1805-68) rollen i stedet.
Dvs. den danske baron af Stampenborg Henrik Stampe.
Dvs. den danske botaniker og politiker J.F. Schouw, som var gift med Christine Stampes søster Susette Schouw.
Dvs. Ane Christine Bolette Polly Quist (1790–1861), som var gift med den danske kaptajn Johan Friedrich Redsted (1791–1857). Johan Friedrich Redsted kom i tiårsalderen i huset hos den danske præst Jean Marc Dalgas (1756-1811), som var far til Christine Stampe.
Dvs. Henriette Wulff, søster til Peter Wulff og Christian Wulff.
Dvs. fest, højtid, jf. Fete i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Bregentved gods, som ligger øst for Haslev. Bregentved god var ejet af den danske greve, finansminister, præsident og godsejer Adam Wilhelm Moltke.
Dvs. Gisselfeld gods nær Haslev, som efter 1755 fungerede som jomfrukloster. Frederik Christian Danneskiold-Samsøe (1798-1869), bror til Conrad Danneskiold-Samsøe, var i 1839 overdirektør på Gisselfeld.
Dvs. Lindersvold herregård, som ligger nær Faxe. Lindersvold herregård var ejet af Otto Reedtz-Thott.
Dvs. Engelholm gods, som ligger nær Næstved. Engelholm gods var ejet af Benjamin Wolff.
Se evt. emneordet Leg med kønsroller.
Er tilføjet senere med rødt mellem linje 2 og linje 3 til venstre på p. 81 i originalmanuskriptet.
Dvs. Elise Stampe, ældste datter af Christine og Henrik Stampe.
Dvs. den danske baron af Stampenborg Henrik Stampe.
Dvs. Rebekka og Eliezer, A553.
Se evt. emneordet Levende model.
Dvs. kvinde.
Dvs. armene på de kvinder, der optræder i relieffet Rebekka og Eliezer, A553.
Dvs. Merkur som Argusdræber, A5.
8.3.1797 ankom Thorvaldsen for første gang til Rom. Dagen blev senere kaldt Thorvaldsens romerske fødselsdag. Se evt. emneordet Thorvaldsen romerske fødselsdag 8.3.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.