Kongen havde sagt i sit Brev at han d. 2 October vilde besøge Nysøe for at see Thorv:’s Statye, Nu vaar det en glæde at see hvor den kiere Mand gik i en 8 à 14 dage og puslede, for at forskiønne hvor han kunde, der blev en Vei i haven lagt lige, som før havde været krum fordie han paastod det var bedre i Stiil med den øvrige Hav[e] og Stampe gav ham ret, osv ‒ N:B dette skedte i fritimerne, thi i den glade Stemning han var, saa arbeided han meget ivrig paa, N, ‒ blandt Andet giorde han en lille Skitze til Apostelen, osv osv[.]
og da Majestæterne vare her havde han begyndt paa det første af Vores fammille Stykkerne som vare de første Geanre stykker i sit Liv Thor havde Giort[.]
Til Holgers fødselsdag d. 27 Augusti var Andersen heer, Thor tog deel i alt, og var altid glad naar andre, var det, over hovedet troer jeg ingen har seet ham i daarlig Humør paa Nysøe (især, nu at Reisen var udsatt,)[.] Kongen havde ogsaa berørt, at som grund til at blive at han dog reiste bequemere med Stampes osv[.] Andersen havde digtet medfølgende sang, til Holger, som blev sungen ved Bordet, og giorde al[l]e muntre, vi maatte
synge den 2 Gange, saa intagen var Thor af den, (: Holger var hans Favorit af de store Børn:) og Senere da han giorde pendant, til det Eene Famille stykke, tog han til Emne, en Scene som ofte fornøiede ham, og hvor han ofte expre[s] spadserede hen for at see ved strandbreden, under Hollænder skoven, hvor Stampe og Sønner badede sig de 2 første meget ofte af Klædte, paa deres Heste Manøvrerende snart svømende, ved siden af Hestene blodt holdende samme i Manken, og snart sittende eller staaende paa samme efter Comandoe osv[.] dette Syn fornøiede Thor: meget, og især den lille kraftige muskuløse Holger, paa sin Sorte, derfor har han og Valgt ham til Model paa fammille stykket N 2. og derimod ladet den ivrigere Jæger, Henrik, komme fra Jagten, Stampe som holdt meget af at giøre Atityder og som Thorv: fleere gange til forskiellig[e] Basrelief fik til at staae Model, da han fandt ham saa godt skabt, fik paa stykket Sin Plads, som kommende lige fra Stranden og selv Henriks Hund blev foreviget;
d. 18de Sp: 1840 Vores Konges Geburstag, er det ogsaa lille Jeaninas fødselsdag jeg husker ikke hvordan den blev Celebreret dog ved Bordet drak vi Majestætens Skaal samt dagens Dronings Skaal, vi havde Børne Ball, og transparent osv og der blev sunget
og der staaer anmærket i Elisas Dagbog at vi alle sang, [“]saagar Thorvaldsen[”]. ‒
‒ Nu begyndte vi at pudse og pønte, paa Nysøe det vil sige, gamle Stakitte som i fleere Aar ikke havde smagt farve, bleve over smurte andre istandsatte, MuurMæstere, hvidtede og lappede, Veiene og sten Broen istandsatte, osv osv og invendig lige ledes alt giort saa godt vi kunde; det var for mig en uheldig tid thi min Søster Schouv, som Plei[er] at staae mig bie ved, en saadan leilighed med Raad og daad, hun havde megen smag og altid gode infald, især med anlæge til at giøre noget stort, dog hun kunde ikke komme, min Svoger Carl som jeg troede dog forstod lidt af hvad der ved en saadan leilighed hørte til for at modtage Majestæterne[,] var ogsaa forhindret, altsaa i dette sidste Tilfælde maatte jeg Nøies med hvad jeg kunde spørge mig til ved Daneskiolds som jo vare saa vandte til sligt, og med mine Arangementer i Huuset (Stampe har aldrig haft minste sands eller forstand paa sligt) maatte jeg nøies med Thorv’s Raad, og han stod mig troelig bie, og i de 14 dage var der bestandig, en og anden lille forbedring, som faldt ham ind, paa vore spadsere turer, saa det bestandig hed den gang: [“]til Kongen komer[”], som det længe efter hed: [“]da Konge var her[”], og endnu
ofte tiener til Tidsberegningen,: [“]da Kongen var her[”.] saadan en Evenement er en Epoque i Egnens Historie. ‒ og han var mig en stor trøst, da jeg ved den Leilighed bemærkede, hvor daarlig, jeg i alle henseende var montert for saadan en Æhre, men Thor fandt det var alt sammen syperb (han var saa daarlig vandt og paa min Bemærkning, om mine 8 ß talerkener forsikkrede han at det bestemt vilde smage alle godt naar blodt det duede som kom paa talerkenerne[.]
[Jeg huskede en] Fortælling om en Herre der her i Naboelaget, havde forarget sig over, paa den maade at han anførte et steds jammerlighed ved at sige: [“]og saa byder de Een dette Lumpen[”], (han var vandt til Rafinade) [“]og lader een spise paa disse 8 ß talerkener,[”] det traf sig just at han den dag skulde spise hos den[ne] Dame for hvem han havde giort denne Bemærkning, og uheldigvis ikke havde andre en[d] de 8 ß Talerkener, hvorfor hun Leende, giorde sin Undskyldning da de satte dem til bords, og haabede, det ikke skulde forhindre ham i at lade sig Maden smage; han er væl blevet lidt flau, men hun lod sig ikke decontenansere hvorimod, jeg bestandig tænkte herpaa, intil Kamerh: Neergaars, hialp mig ud min forlegenhed baade her med, samt med Sølvtøi osv ‒ og jeg havde den fornøielse at da Princesse Ferdinant, og Grevinde Moltke, som kom noget før de Kongl: Herskabet, vilde see spise Bordet, saa fandt de det meget smukt, og Grevinden, som havde hørt mig klager over Mit Porcelain
blev meget forundret, over det smukke Kiøbenhavnske Porcelain, som jeg da reent ud bekiendte, jeg havde laant mig til, samt de deilige Armstager osv, Bordet selv havde vi ladet giøre efter stuen, saa stor som muligt, Thorvaldsen var altid paa raad med, i en Hestefod, og Ennerne lod han runde af for, at de skarpe kanter stødte ikke Allene Øiet, men ogsaa dem som skulde gaa forbie sagde han osv[.] da vi nu[?] Snekeren havde giort den saa stor som den kunde blive, talte vi Pladserne som vare 60 og der efter inrettede vi Invitationerne, af Naboerne, i den Anledning var der mange morsomme smaae Historier, og adskillige som bleve vrede[.] dog man kunde ikke have alværden, og dem, som vare med, af Præster, Byfogt[,] Doctor osv, som paa de andre Herre Gaarder havde sat ved en saadan Leilighed i en anden Stue (den resurs at dække i et andet værelse turde jeg ikke gribe til af frygt for at Opvartningen skulde gaae reen Gallt :) vare meget fornøiede at sitte ved det samme Taffel som Majestæterne og det giorde jo at de morede dem dobelt[.] ved Bordet var ingen Musik[,] paa Bregentved, og Giselfeld, havde de ladet den komme fra Byen, Tante Daneskiold, havde ladet mig vide at jeg kunde faae den, for 50 rd naar jeg vilde sende 3 Vogne efter dem, dette var nu en stor enbaras, i en saa travel tid, og Thorvaldsen, raadte mig til at lade Som jeg havde glemt det, og forsikrede, at Conversationen gik meget bedre, naar
den ikke blev afbrudt ved Musik, som i en Sall næsten altid var for stærk; jeg fulgte hans Raad, og alle giorde bag efter den Bemærkning at Majestæten til ingen af de 2 andre dineer havde været saa væltalende, som her paa Nysøe, og overhovedet, luun og saa Munter ud; saa fulgte det af sig selv, at det øvrige Sælskab vare oprømte, foruden at Kongen holdt, 2 nydelige Taler, ved at udbringe 2 Skaaler, saa var han saa mageløs venlig, og overbærende og da han saae, min Uroelighed ved een eller anden lille feil ved Bordet, (: min Søn Holger skulde staae bag Majestæternes stoel, og bar sig lidt uvandt af, (hans Fader og Onkel, havde giort det, da Fr: d. VI var paa Nysoe) forsikkrede han[s] Majestæt at alt gik meget godt, han talte om Betine Arnim, og Gøthe, til mig, og jeg erindrede hans Bemærkninger hende angaaende da jeg Aaret efter, giorde hendes personlige bekiendskab[.] da jeg ikke var af Kongens Mening, at Gøthe havde laant sine Ideer til de Lyriske digte, af Betine, saa modsagde jeg ham i en Conversation med en Privat Mand, [thi] Kongen talte saa dannet, og opfordrede til ligefremhed, dog kunde jeg ikke undlade, at fortælle om en Embeds mands Kone her i Egnen, som Kongen spurgte om hun spiste paa Nysøe ogsaa slap det mig ud af Munden: [“]Nei Baronessen har inte inviteret mig[,”] men jeg blev
ganske forskrækket over mig selv da jeg Altid havde hørt man turde ikke sige Nei til en Konge; ‒ osv. ‒ Aftenen før Kongen kom, skulde vi giøre vores sedvanlige Motions kiørsel Thor, og jeg, dog i denne travle, tid blev den altid benyttet, til at udrette et og andet Ærinde med det samme, altsaa tog vi først til Præstøe for at forhøre om dette eller hint ikke var forsømt [og] der traf vi dagvognen, som lige kom og paa den Pf: Abrahams, ham tog vi strax op paa vores vogn, og proponerede at kiøre med ned til strand Huusene for at forsikkre os om Ænder vi havde bestilt, til næste dag, thi paa Landet, er det ikke nok at bestille, man maa næsten selv hente alt; man kan ikke stoele paa nogen, (jeg har ofte tænkt paa, hvor dumt af os at tage den stakkels Pf: som lige var kommen fra dagvognen strax ned efter fisk, dog naar man venter en Konge, saa glemmer man alle andre hensyn, dog varede det ikke længe før vi kom hiem, og fik ham forfrisket[.] paa dagvognen havde han forfattet en Sang, som gefaldt Dronningen meget: et Amalienborg i alles Hierter osv[.]
N 1 følger[.] ogsaa Andersen havde giort en No 2 ‒ begge bleve de sungne ved Bordet. ‒
Majestætens tale som var det smukkeste skal jeg see at faae; N 3 og N 4 see at faae[.] Grundtvig, og Pf: Hauch
havde, og været saa god, at sende os hver Een, men de komme for sildige for at vi kunde instudere Musiken, saa bleve blodt et Exemplar deraf Givet til Droningen[.] Stampe havde og[saa] giort et som hermed skal følge[.]
Da Hauch hørte hans Sang ikke var blevet Sungen[,] sagde da han[,] det var, som en Steg der ikke var blevet spist ‒ til Bordet giorde Kongen mig den Ære at føre mig, og arengerede overhovedet hvorledes de fornæmste skulde sitte, som sagde til Prinds Ferdinant at tage Droningen, og da Thorvaldsen vilde liste sig hen ved Grevinde Danneskiold som vinkede ad ham, sagde Kongen[: “]Nei Thorvaldsen vil De ikke sitte her[,”] og det var lige over for KongeParret, Kongen roste meget opmuntrede og Godmodig mange ting adskilligt, og da vi stod fra Bordet, sagde han: [“]Nu kan Huusmoderen være fornøiet[”]; ‒ Efter Bordet gik man atter ned i Atelieet, Man var der før Midag, og der havde jeg een af de ærgrelser, som en Huusmoder ofte er udsatt for paa Landet, naar man ikke har som paa Giselfeldt, folk som har takt og øvelse, da det var regnveir, havde jeg sørget for Tepper for at Brede ud paa Have Trappen og lige til Atelieet som jo var det vigtigste, hvorfor Majestæterne vare kommen, disse opdager jeg at vores klygtige Gartner, havde udbredt alt tidlig om Morgenen, saa de blev Ganske Vaade, alt saa lader jeg dem
tørre, og giver Ordre at de skulde kuns udbredes kort før Herskabet kom[.] tænk nu min skræk, da jeg gaaer ned med Kongen og heele følget, at der ingen Tepper var kommet, men Gærtneren, med et par Karle staae paa Veien hver med en Pakke Tepper under armen, og giøre front, jeg giorde nu unskyldninger, for det fugtige sigende at der stod de med de Tepper under Armen som Majestæterne skulde have gaaet paa[.] da vi nu vare kommet i Atelieet, og jeg lister mig hen for at see om de bredte Tepperne, bemærker, jeg at de tosser reent var gaaet bort med dem; nu beder jeg Stampe springe hen og sige dem skynde sig at komme og brede dem ud, før vi skulle gaae op igien, Stampe havde ingen truffet, thi Gærtneren skulde more sig selv med at see, og som sedvanlig, ved saadan en leilighed, de blodt tænker paa sig selv, og Stampe som især har bemærket et vaadt sted, griber det første det beste af hvad der lignede Teppe kommer ganske forpustet løbende og tænk min forskrækkelse med et gammelt stryge Teppe under armen, jeg vinker til ham endelig at gaa med det[,] men da han nu ikke er saa let til at overbevise sitter mig i den dødeligste Angest, for at nogen skal blive opmærksom her paa, kort jeg maate næsten
Bønfalde ham om blodt at gaae bort med det igien, og s. v. saa ledes var der mange smaae scener, som gik af, jeg troer næsten ubemærket for Selskabet, og som bagefter kuns er til at Lee af, dog i Øieblikket bringer de Een i en Bevægelse, og en distraktion, som tidt giver u[d]seende af dum og uopmerksom, fordie man ikke strax kan komme sig, af sin hemmelige Skræk, om en Prostitution, derfor da F: St: kort tilforn sagde til mig: [“]Du er dog altfor Glad ved dette Besøg, og det smigrede Dig,[”] forsikkrede jeg ham[: “]nei, thi jeg gaar i evig Uroe at Stampe, skal begaae en af hans Schenie Stræger osv, ja naar jeg kunde være Sikker, paa at alle stod mig bie, og alt gik godt, saa kunde det være mig en Glæde at giør alt efter beste evne for at modtage Majestæterne, især siden jeg ved hvor mageløse overbærende de ære[”], dog saa lader, tænke jeg bestandig naar Stampe, paa sin ligefremme Maade, som foresten til en Konge ikke passer sig, beder dem om snart at komme, han var saagar saa Naïv engang at sige til Droningen: [“]Christine vil saa gierne der skal komme nogen, og ved saa godt, at more sine Giæster med at føre dem omkring i Egnen[”], nu kunde Droningen vide hvad hun kunde vente, det var for at opmuntre hende at han sagde det ‒
Men skulle det nogen sinde skee, saa beder jeg blodt om godt Veir, for saa kan enda alt gaae, og saa recikerer man ingen Vaade Teppe Scener, osv[.] Veiret var afskyelig
med Regn, og Blæst, og Blusene som Præstøerne skulde vise paa Søen og, som ellers tager sig saa brillant ud, mislykkedes, aldeles, de Culørte Lamper i Haven gik det an med, dog det smukkeste af alt var Oplysningen med en Stor Lampe i Atelieet af Thor’s Statye og hvorved den saae deilig ud, dog Veiret var saa slet at jeg troer kuns faae kom ned at see den[.] den vil være min Bæste Skue, jeg skal opvarte Herskabet med, naar de nogen sinde komme igien til Nysøe;
Dagen efter vare vi inviterede til Midag paa Bregentved, og der havde jeg anledning til at frygte Stampes Schenie Stræger, og beundre Droningens Fortreffelige Hierte, ‒ der gaves en syperb diner, og Bordet var deilig, med Guld Stager og Porcelain med Vaaben og stor Pragt, det er en fornøielse at see alt inrettet pasende for en saadan Greve, og gaae, som i en Snor, Tienerskab og alt, om Aftenen en Brillant fyrværkerie men som Blæsten ogsaa fordærvede.
Nu blev alt igien roelig paa Nysøe, og man glemte snart den stads uden ved Een og anden Leilighed hvor der var Anledning til at anføre denne og hine [B]onsmots ‒
