Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Oktober 1839–februar 1840.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 9th part of 60 in all.
[side42]
‒ Vi toge nu strax ud til Nysøe igienII og arbeidet gik rask fra Haanden. Her troer jeg næsten vi først toge GærtnerIII ud med. ‒ og Humøret var ypperligt igien[,] snart blev der sendt TegningerIV herud at vælge blandt; og kort efter kom BindesbølV reisende her ud, for at takke Thorvaldsen at han var bleven valgt til BygmæsterVI, dette gav Anledning til megen Nid og BagtalelseVII osv ‒ og fra den Tid var Venskabet ude med 2 à 3 famillierVIII som før havde været meget Charmante, dog det maatte man nu lade som man ikke mærkede. Nu giorde man alvorlige forberedelser til at begynde Museet. Nu kom Thorvaldsens GeburstagIX og da man pleiede at celebrere den i Byen, turde jeg ikke giøre regning paa ham her, dog han vilde netop blive her udeX, da han ikke vilde have mindste stads osv i den Anledning, og her kom kuns Egnens Venner til Midag[.] frue SmidtXI havde broderet en deilig fodposeXII til Thor[,] vi andre hver, en lille Ting. Om Midagen
[side]
SangXIII af AmtmandenXIV xXV (Dagen tilforn var MathieXVI kommet herud,) Om formidagen retuscherteXVII han 2 Stykker af Toget til GolgathaXVIII i Leer, som jeg endnu haver [og] brænthe[.] Flaget var Naturligvis reist paa SneglebakkenXIX og GrønvoldXX i Præstøe Løste sine Kanoner og alle Skibene i Præstø flagede[.] nu fik vi arangeret et net lille Tableau i Galeriet, Bagrunden var tet besat med store Laurbær, Myrte og Orange træer[;] der for stod en Piedestal beklædt med Basrelief og det med Skyts Englene Vendte forud; paa Piedestallen stod Thorvs: BysteXXI af BissenXXII, paa trinet af samme stod lille ChristianXXIII, 6 Aar Gamel (draperet med et ScherfXXIV og paasatte Vinger)[.] han sat nu en Laurbær Krands paa Bystens Hoved; JeaninaXXV 4 Aar gamel sad ved foden paa trinet, og bandt en G[u]irlande[.] hun var ogsaa nøgen og kuns drapert med et kort Gevandt og Vinger, (h[un] fik sig [en] st[ærk] for[kølelse).] der var anbragt stærkt Lys foroven, og lige som vi stod fra Spisebordet, og kom i den Næste Stue viste dette Syn sig for os som virkelig giorde megen efeckt. Medens TableauetXXVI varede blev Sunget en SangXXVII Digtet af StampeXXVIII[,] og da nu Børnene ikke kunde holde sig længer stille[,] sprang Jeanina pludselig frem i Salen og op om Halsen paa Thorvaldsen, som ret hiertelig kyßede hende osv[.] Hun var overhovedet hans Favorit, og kiælede meget for ham, og hver eftermidag sprang hun op paa Patheen, hvor han fik sin Midags luur, og sat ham hovedet fuld af Papirs krøller eller flettede haaret rundom i mange fletninger, det var hendes[,] som alle Smaa Pigers[,] Løst at frisere andre, og Thorvaldsen led det med en mageløs taalmod ooooXXIX[.] oooo Nu listede den Eene efter den anden bort, for at arrangere nogle Scener de havde bestemt at give af BarselstuenXXX og, og imidlertid fik Thor sin lille Blund, og saa holdt jeg ham lidt ved Snak, og saa Aabnede Scenen sig og det var en stor Morskab for ham[,] der var foruden Wolf SecretairenXXXI[,] hr NeergaardXXXII[,] Mlle SalomonXXXIII[,] ElizaXXXIV [og] fr SchwarzenXXXV[.]
[side]
Nogle Dage Efter kom Comandør KarsetXXXVI herud med en Skrivelse fra BylowXXXVII som sendte ham den fra Fr: d. VIXXXVIII osv[.] Nu reiste han ind, et par Dage for at takke KongenXXXIX som laae syg til SengsXL[.] Dr: FrostXLI var just inne for at søge Embede og med ham skulde han reise ud. ‒ Da Thor besøgte Kongen ved Sængen spurgte denne ham med hvem han reiste og Ønskede ham en fornøjelig Reise hvorpaa Thorv: sagde[: “]den kunde blive bedrøvelig nok, thi dr Frost som havde ventet dette Embede, var fortvivlet ved at høre, at en Anden skulde have det[”], hvorpaa Kongen sagde: [“]ja det er felt at see paa bedrøvede Ansigter; men hvad det er jo ikke givet bort endnu[”], og samme DagXLII, om Eftermidagen efter at Frost havde opgivet alt Haab fik han EmbedetXLIII; [“]han har vist ville undt mig en munter Reisesælskaber[”], sagde Thorv. ‒ ‒ kort efter vare vi paa GisselfeldXLIV og der blev da afgiort at Thorv: skulle Giøre den kiere Tantes BysteXLV, som Børnene saa meget ønskede[.] han var just ikke meget for et saadant Arbeide, og havde nægtet mange det, dog han følte sig saa lykkelig og væl her, at han intet kunde nægte mig[.] De kom hertil xXLVI, og var her i nogle Dage, og den søde kiere Tante var saa elskværdig, x jeg lagde Grunden til Bysten, og eboscheredeXLVII den, med Turban paae dog som sedvanlig alle mine anlæg for voluminøße, dog det var bedre at der var for meget en[d] for lidt, den fik først Turban paae, dog den PøntXLVIII som Tante exspre[s]XLIX havde taget med gefaldtL Thor: slet ikke, nu proberteLI hun noget andet, og da hun et Øieblik havde bart Haar for at skifte Hovedtøiet greb Thor det strax og spurgte hvorfor dette ikke maatte blive [så, det] gefaldt ham best, og vi vare snart alle enige med ham, [“]jeg skal nok frisere[,”] sagde han da jeg vilde blande mig i frisuren osv osv[.] om Aftenen fik
[side]
[vi] Vores sedvanlige spill, hvor det gik meget muntert til thi Tante JaneLII var med og HilflingLIII. Christian DLIV, var anden gang med og kiedede sig vist gruelig, men lod ret fornøiet[.] han kom op at slogs med tante Jane, om Skillingerne, og Thorvaldsen og jeg vist ogsaa, thi det var idet mindste meget hyppig at vi skiendes. Pludselig den siste dag de vare her kom den Efteretning at Kongen var dødLV, N Danneskiold reiste strax til Byen) det giorde megen Intryk paa alle, dog især paa den kiere Tante JetteLVI, som altid var saa deeltage[nde] og øm, og hun var meget bevæget ved at tænke sig alle deres Sorg, som tabte ved Hans bortgang; Da bystenLVII var ferdig[,] der staar 6 Dec: 1839 paa den[,] reiste de, og nu har de paa Gißelfeldt et deiligt Billede af den kierligste og ømmeste Moder, jeg nogensinde har kiendt og en behagelig Erindring om den elskelige Thorvaldsen. ‒
Paa AltertavlenLVIII: Christus i EmausLIX, staaer der d 28 Dc: 1839. [det] er altsaa kort før Nytaar. Denne fik han løstLX at giøre da vi engang havde været i Stavrebye kirkeLXI og forarget sig over at der ingen Altertavle var, vi fortalte nu hvorledes, de havde under Pastor FaberLXII faaet den[,] der var[,] ned, for at give ham lys til at læse sine daarlige Prædikener, vi ville ikke sette den gamle op, men hellere bie til vi kunne faae en Ordentlig, og Thorv: sagde denne Glæde vilde han giøre sig, og han sendte en Afstøbning til R[om]LXIII [papiret mangler] 1841 ‒ og 1842 blev den eboscheretLXIV i Marmor, og dette blev inberettet til Kan[c]elietLXV da [de][papiret mangler] udsatte af den m[anglede] [papiret mangler][.]
Nu kom JulenLXVI, og vi havde travelt, frøken WulfLXVII og BroderenLXVIII kom fra Byen med en Mængde smukke Ting til at hænge i Juletræet, og de andre klippede, og hængte paa Træet. Nu kom jeg med en stor Bakke hvorpaa en stor flade af udrullet deig, hvor af Thorvaldsen med en Modeleer Stock udskiar en Mængde KagerLXIX i form af dyr, Damer[,] G: MakaronispiserLXX, PolischinellerLXXI, osv. osv[.] disse bleve bagte og hængte paa Juletræet og man kappedes om at faae af diße da træet blev givet til plyndring, jeg har endnu en 10 a 12 stykker af disse Kager (DahlLXXII i dresdenLXXIII udbad sig en [i] 1844 da han var paa Nysøe Som [forestill]er en Moder med Barnet i Skødet, og det ordentlig rører mig naar jeg seer dem, og tænker mig den elskværdige BarnlighedLXXIV, hvormed han tog deel i alt hv[ad] vi andre giorde, og hvordan han sang m[ed.] [papiret mangler]
[side]
N 2
Det lille Basrelief NytaarLXXV 1840 blev ferdig medens HauchLXXVI var her, og han fik en Afstøbning deraf, jeg troer jeg gav ham et lille Hoved i brendt leer som jeg havde opbevaret af Frisen GolgathaLXXVII, Leeret af heele Medal[j]oner restorerede Thorv med megen Møie for mig, men den sprang ved Brændingen, jeg har den, nogenlunde sammensat[.] Hauch var altid varm ven af Thorvaldsen, og det var mig altid behageligt at høre hvor rigtig han bedømte Thor, og hvor frie han var for all misundelse; (bevis paa hans ubestikkelige Øie, og Øre, havde jeg ogsaa ved, hvad han skrev i Avisen, angaaende folke Snak, og sladder om Nysøe, thi nu havde de ondt af at Thor befandt sig saa væl her ude, og misundte mig naturligvis den lykke og saa kom de unde Tunger i Gang, og som Thor fleere Gange bemærkede: [“]der er da in[gen] saa slemme som Gamle Piger, og Enker (som er omtrent det samme som en Gammel Pige :) men hvad man maa betænkke hvilket Savn de maa [føle] [papiret mangler] ved at være saa Alene [og] [papiret mangler] derfor tilgive dem[.”]; DroningenLXXVIII var saa God, at skrive mig d. 17 Fb: 1840 Angaaen[de] same BagtalelseLXXIX.
––––––––––––––
[fortsættes…]LXXX
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 9.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
|
|
Bertel Thorvaldsen, inv.nr. G297 |
|
|
Dannebrogordenen, 1837 - 1841, inv.nr. N1 |
|
|
Dannebrogordenen, 1837 - 1841, inv.nr. N3 |
|
|
Dannebrogordenen, 1837 - 1841, inv.nr. N2 |
Last updated 30.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Thorvaldsen rejste retur til Nysø 15.10.1839.
Dvs. den danske maler J.V. Gertner.
Det vil sandsynligvis sige arkitekttegninger til det planlagte Thorvaldsens Museum.
Dvs. den danske arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor Gottlieb Bindesbøll.
Gottlieb Bindesbølls projekt til Thorvaldsens Museum blev valgt med flertal i Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum 13.8.1839.
Planerne til museet blev godkendt af Københavns Kommune 20.10.1839 og af Frederik 6. 13.11.1839.
I denne forbindelse har det muligvis haft en betydning, at Gottlieb Bindesbølls onkel Jonas Collin sad i Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum, men Thorvaldsen selv havde i flere omgange drøftet sagen med Bindesbøll og foretrak hans projekt frem for andre arkitekters.
Det vides p.t. ikke, hvilke familier der tabte kontakt med Thorvaldsen og Stampe efter valget af Bindesbøll til museets arkitekt.
Dvs. fødselsdag, jf. geburtsdag i Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsens fødselsdag blev fejret på Nysø med tableau, sang og teater 19.11.1839.
Denne fru Smidt er p.t. uidentificeret, men der kunne muligvis være tale om Cécile Caroline de Coninck (1789-1857), gift med justitsråd Michael Leigh Smith (1777-1843), der ejede Bækkeskov, en større dansk herregård nord for Præstø.
Ægteparret Smidt og familien Stampe så hinanden.
Dvs. en fodret pose, som anbringes omkring fødderne for at holde dem varme, jf. fodpose i Ordbog over det danske Sprog.
Der er sandsynligvis tale om sangen af 19.11.1839.
Dvs. den danske amtmand Johan Ferdinand de Neergaard.
Kryds. Dvs. indvisningstegn. Der er intet modsvarende kryds i teksten.
Dvs. den tyske billedhugger Wilhelm Matthiä.
Følgende er skrevet i venstre margen: “Om formidagen retuscherte han [...] og alle Skibene i Præstø flagede[.]”
Dvs. Vandringen til Golgatha, Nysø16.
De brændtlerskitser, som Thorvaldsen fremstillede på Nysø til Golgatha-frisen findes stadig på Nysø, se Samlingerne.
Dvs. bakke, til hvis top der fører en vej, sti, der snor sig omkring bakken, jf. sneglebakke i Ordbog over det danske Sprog.
Sneglebakken eller Sneglehøjen på Nysø var en del af den anlagte romantiske have. Fra bakken havde man udsigt ud over Præstø fjord, se Albert Repholtz: Thorvaldsen og Nysø, København 1911, p. 14.
Iflg. Rigmor Stampe, op. cit., p. 341 var Grønvold Præstøs største købmand, jf. også dokumentet af antagelig 1839.
Dvs. Thorvaldsen, G297.
Dvs. den danske billedhugger H.W. Bissen.
Dvs. Christine og Henrik Stampes yngste søn Christian Stampe. Christian Stampe blev født 1831, hvorfor han i 1839 var 8 år gammel.
Dvs. et stykke tøj eller bredt bånd, jf. skærf i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Christine og Henrik Stampes yngste datter Jeanina Stampe. Jeanina Stampe blev født i 1833, hvorfor hun i 1839 var 6 år gammel.
Følgende er skrevet i venstre margen: “Medens Tableauet varede blev Sunget en Sang Digtet af Stampe[,]”
Sandsynligvis sangen af 19.11.1839.
Dvs. Henrik Stampe.
Firdobbelt cirkel. Dvs. indvisningstegn. Her indsættes følgende passage skrevet i venstre margen: “oooo Nu listede den Eene efter den anden bort [...] der var foruden Wolf Secretairen[,] hr Neergaard[,] Mlle Salomon [og] Eliza[.]”
Dvs. en komedie af Ludvig Holberg opført i 1723.
Dvs. den danske godsejer, kunstsamler, jurist, postsekretær og handelsmand Benjamin Wolff.
Dvs. den danske amtsmand Johan Ferdinand de Neergaard.
Dvs. Betty Salomon, der var lærinde og guvernante på Nysø.
Se Rigmor Stampe, op. cit., p. 341, og folketællingen for 1840 for Præstø Amt, hvor hun omtales som Betty Salomon, 35 år, guvernante på Nysø.
Dvs. Christine og Henrik Stampes ældste datter Elise Stampe.
Dvs. Louise Schwartzen, der var selskabsdame på Nysø. Hun nævnes nogle gange i Stampes manus, se Rigmor Stampe, op. cit., p. 22, 34, 47, 85, 281 og 282.
Hun optræder også i folketællingen for 1840 for Præstø Amt, som selskabsdame på Nysø, Louise Sievartsen(sic!), 35 år.
Dvs. kommandørkorset. Stampe har imidlertid misforstået sagen: Thorvaldsen blev ikke kommandør af Dannebrog ved denne lejlighed, da han allerede havde fået tildelt denne titel 1.8.1829.
Thorvaldsen blev i stedet udnævnt til storkorsridder af Dannebrogordenen 18.11.1839 (Se N1, N2 og N3), som den første kunstner nogensinde. Thorvaldsen modtog korset dagen efter på sin fødselsdag 19.11.1839. Stampe husker altså heller ikke datoen korrekt.
Se evt. referenceartikel om Thorvaldsens udnævnelser.
Dvs. den danske hofembedsmand og ordensmarskal Frantz Bülow.
Det omtalte brev stammer fra 19.11.1839.
Dvs. den danske kong Frederik 6.
Thorvaldsen ankom til København 21.11.1839, hvor han kortvarig opholdte sig for at takke Frederik 6. for Storkorset af Dannebrogordenen.
Frederik 6. var fra fødslen svagelig og døjede hele sit liv med sygdomme. Hen på efteråret 1839 svækkedes han mærkbart, hvorfor han var sengeliggende.
Den danske læge Christian Frederik Frost. Det embede, som nævnes i det følgende, og som Frost søgte, var posten som distriktslæge. Han blev udnævnt til embedet 6.12.1839.
Frost tilså Thorvaldsen flere gange i hans senere år.
Dvs. 21.11.1839.
6.12.1839 blev Christian Frederik Frost (1801-1865) ifølge Rigmor Stampe, op. cit., p. 341, n. 91 udnævnt til distriktslæge i Præstø.
6.12.1839 må være den officielle udnævnelsesdato, da Frederik 6. døde 3.12.1839. Han må naturligvis have givet ordren til udnævnelsen før sin død.
Dvs. Gisselfeld gods nær Haslev, som efter 1755 fungerede som jomfrukloster. Frederik Christian Danneskiold-Samsøe (1798-1869), bror til Conrad Danneskiold-Samsøe, var i 1839 overdirektør på Gisselfeld.
Dvs. Thorvaldsens portrætbuste af den danske grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe, A215.
Kryds. Dvs. indvisningstegn. Følgende skrevet i venstre margen på den anden led indsættes dog efter “[...] og den søde kiere Tante var saa elskværdig”: “x jeg lagde Grunden til Bysten [...] da jeg vilde blande mig i frisuren osv osv[.]”
Dvs. ebauchere, som i almindelighed betyder at tegne de første omrids, gøre et udkast, give den første udarbejdelse, jf. Meyers Fremmedordbog.
I skulpturel sammenhæng betyder ordet imidlertid at anlægge skulpturen i leret – eller evt. grovhugge den i marmoret – og det er denne betydning af ordet, som anvendes her.
Jf. også abbozzare i Fagudtryk i Thorvaldsens værksted.
Dvs. pynt.
Dvs. uden ophold, hurtig, jf. ekspres i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. behage, jf. gefalde i Ordbog over det danske Sprog= gefalde.
Dvs. undersøge, prøve, jf. probere i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Grevinde Henriette Danneskiold-Samsøes yngre søster Birgitte Sophie Christiane Kaas (1784-1856).
Dvs. Hilfeling, som ifølge Rigmor Stampe, op. cit., p. 341, n. 94 var huslærer på Gisselfeld og senere krigsassessor.
Dvs. den danske greve Frederik Christian Danneskiold-Samsøe (1798-1869).
Frederik 6. døde 3.12.1839.
Dvs. den danske grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe.
Dvs. Henriette Danneskiold-Samsøe, Nysø6.
Følgende passage: “Paa Altertavlen: Christus i Emaus [...] og dette blev inberettet til Konst[xx]et da [papiret mangler] udsatte af den m [papiret mangler][.]”, er skrevet i venstre margen på den anden led.
Dvs. Kristus i Emmaus, Nysø18.
Dvs. lyst.
Dvs. Jungshoved Kirke ca. 5 km fra Præstø.
Dvs. den danske præst og forfatter Peter Ditlev Faber (1768-1847).
Thorvaldsen sendte en del af sine gipsmodeller fra sine sene år til Rom for at lade dem hugge i marmor i hans værksted dér.
Se emneordet Transport af Thorvaldsens kunst fra København til Rom 1842.
Dvs. ebauchere, som i almindelighed betyder at tegne de første omrids, gøre et udkast, give den første udarbejdelse, jf. Meyers Fremmedordbog.
I skulpturel sammenhæng betyder ordet imidlertid at anlægge skulpturen i leret – eller evt. grovhugge den i marmoret – og det er denne betydning af ordet, som anvendes her.
Jf. også abbozzare i Fagudtryk i Thorvaldsens værksted.
Dvs. kontor, hvor regeringsskrivelser udfærdiges, en kanslers kontor, statssekretariat, jf. kancelli i Ordbog over det danske Sprog.
Se evt. emneordet om jul.
Dvs. Henriette Wulff, søster til Peter Wulff og Christian Wulff.
Dvs. den danske søofficer Peter Wulff.
En af disse kager er bevaret, nemlig Kagefigur, Nysø134.
Desuden var der tidligere bevaret to andre figurer, men de måtte kasseres i 1950erne pga. meget dårlig stand:
Dvs. spisere af en dej af hvedemel, jf. makaroni i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. slagfærdig tjenerfigur i den italienske commedia dell’arte, jf. Polichinel i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. den norske maler J.C. Dahl.
Dvs. hovedstaden i den tyske delstat Sachsen.
Dette karaktertræk hos Thorvaldsen er der en del kilder, der peger på.
Se evt. emneordet Thorvaldsens påståede enfoldighed.
Dvs. Nyårets genius, Nysø17.
Dvs. den danske forfatter og naturvidenskabsmand Carsten Hauch.
Dvs. Vandringen til Golgatha, Nysø16.
Dvs. den danske dronning Caroline Amalie, der var blevet dronning efter Frederiks 6.s nylige død.
Det omtalte brev stammer fra 17.2.1840.
Rigmor Stampe, op. cit., p. 304-305 skriver om baggrunden for denne bagtalelse af Christine Stampe, og nævner mere specifikt: “Anledningen har rimeligvis været Baronesse Stampes indsamling til de broderede møbler til Thorvaldsen i 1840, og Dronningen må have svaret med en eller anden spøgefuld ytring, som Baronesse Stampe har misforstået.”
De omtalte broderede møbler til Thorvaldsens hjem blev fremstillet af en række københavnske kvinder og overrakt til billedhuggeren på hans romerske fødselsdag 8.3.1840.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.