19.7.1805

Sender

Herman Schubart

Sender’s Location

Montenero

Recipient

C.F.F. Stanley

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Schubart thanks Stanley for his letter and asks him to tell Thorvaldsen that he will soon receive a letter with a commission from Charlotte Schimmelmann. Schubart promises to support Stanley in his dealings with the Academy of Fine Arts in Copenhagen.
He asks for news about artists in Rome and quotes flattering remarks from Friedrich Matthäi about Thorvaldsen’s portrait bust of Herman Schubart, A718.

Document

MonteneroI 19 Juli 1805

Med sand og følende Glæde imodtog jeg Deres elskværdige Brev af 5 JuliII min kiære Herr Landsmand, og hvad der især fornøÿede mig ved at see den pyntelige Skrivt at De nu meget bedre kand giøre Brug af Deres HænderIII. Vi lever ret godt her paa det ÿndige Montenero hvor vi blot savne vor Thorwaldsen som saa meget bidrog forige AarIV til at giøre os dette Sted behageligt. – siig ham at den eÿegodeV StubVI beboer den Stue hvor han modelerede den fortrefelige Basso-relieoVII og de to skiønne BüsterVIII. Vi have desvære ingen net Sommer endnu og nær ved Juli Maaneds Ende frÿser vi ofte om Natten. Naturen synes ligesaa forstyrred som den Phÿsiske og moralske Verden vi leve udi. Nu haabe vi snart at faae hvad man i Italien med Rette kalder Heeden; men som ikke fornemmes paa vor Bierg Spidse hvor der stedse er den behageligste Kiøling. Behag at sige min Ven Thorwaldsen at i Dag oette Dage faaer han ufeÿlbarIX BrevX, da min SøsterXI paa nyt har givet mig en ComissionXII til vor danske PhidiasXIII.
Hvad Deres Forbindelser med AkademietXIV angaaer, saa maa De være roelig og have godt Mod. Tyskerne siger: Komt Zeit: komt Rath! De har ret i at bie til De er færdig med de to IdeerXV som De har, og naar de afsender Dem, saa kand De giøre en god motiveret MemorialXVI som De da tilsender mig, og jeg lover Dem paa det kraf[te]ligsteXVII at understøtte den saavel ved Brev til AkademietXVIII selv, som ved mine Venners Indflydelse. Jeg anseer det for en hellig Pligt at interessere mig for en saa værdig og flittig Landsmand, som gandske uforskyldt ved Skiæbnen saa dybt er nedsiunkenXIX. De har begaaet en Feÿl ved ikke at skikke Akademiet Adressen og Skipperens Navn ved hvilken De sendte Deres sidste ArbeiderXX til Kiøbenhavn. Naar De bliver færdig med det nye maae De i en kiste[?] sende det enten til Livorno adresseret til vor danske Marine Agent og kongel.. Vice Consul Giovanni MarassiXXI, eller om bedre Lejlighed gives til Florentz, da til de Herrer Borri MazzarelliXXII et Co mine Venner og Banquiers som ufortøvet med den Arnoske ProcaccioXXIII vil sende mig det, og da skal jeg nok finde Skibsleilighed til Kiøbenhavn, og imidlertid skrive Akademiet til med hvilket Skib det er skikket, og tillige indberette at jeg har seet Arbeidet og give derom mine Tanker tilkiende.
BetÿdXXIV mig kiære Landsmand hvad De dermed mener med mine andre 3 AarXXV? Er dette sædvanligt, og have alle Artister Stipendium paa 6 Aar? Hvorledes lÿder den ResolutionXXVI ved hvilken der blev Dem tilstaaet Stipendium? Alt dette maae De nøÿe underrette mig om, for at kunde være Dem gavnlig. Nævn mig som Exempler jeg kand anføre De af vore Landsmænd som af Akademiet have havt 6 Aars Stipendium; thi, som jeg mindes, er det egentlig ikkun 3 Aar. Maaskee tager jeg Feÿl; imidlertid maae De nøÿe sige mig alt hvad der kand motivere min ForestillingXXVII.
Taal mig noget om Kunst og andet mærkværdigt i Rom. De vil særdeles forbinde mig ved at underrette mig om alt hvad der foregaaer i Kunstfag der hvor De er; om de Danske som der studere, om deres Fremskridt med videre.
Tag friskt Moed, og troe at De har i mig en ivrig Ven som vil tale Deres Sag med Varme.
Jeg glædes over at De finder min BüsteXXVIII saa fortreffelig. MatthæiXXIX som ikke let roeser andres Arbeide, taler om dette med en Art Enthousiasme. Hvad han siger er mærkværdig og skiøndt det indeholder en Compliment for mig som jeg ikke burde anføre, vil jeg dog nedskrive det og bede Dem at meddele det til Thorwaldsen:
“Da saheXXX ich meinen Wohlthäter mit seiner sanften menschenfreundlichen Mine, seinem thätigen Geist den der Künstler so meisterhaft durch die Bewegung des Auges ausgedrückt hat. Mit unbeschreiblicher Freude habe ich dieses schøne Kunstwerk betrachtet.”
Den Tanke med Øÿens Bevægelsen i en Büste, er synes mig en Berøm[m]else for en Bildhukker som overgaaer ald anden. Han siger fremdeles:
“Diese Büsten sind ein Triumph für Thorwaldsens Verdienst. Seele, Geist und Karakter ist das was die Büsten belebt, die dabeÿ in den schønsten und grösten Stil behandelt sind. Ich kann mich wenig erinnern das neueren Werke mir so viel Vernügen gemacht hätten.”
Lev vel min gode værdige Herr Landsmand! Stol paa Deeltagelse og oprigtigt Venskab fra

B Schubart

Archival Reference

Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Subjects

Persons

Works

A705 Musernes dans på Helikon, 1806, inv.nr. A705
A718 Herman Schubart, 1804, inv.nr. A718
A719 Jacqueline Schubart, 1804, inv.nr. A719
D879 Kirke, opstalt af dorisk facade, 1805, inv.nr. D879
D880 Kirke, længdesnit, 1805, inv.nr. D880
D881 Kirke, tværsnit, 1805, inv.nr. D881
D882 Kirke, snit af kor og forhal, 1805, inv.nr. D882
D883 Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D883
D884 Kirke, opstalt af facade, 1805, inv.nr. D884
D885 Kirke, tværsnit og længdesnit, 1805, inv.nr. D885
D886 Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D886
D887 Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D887

Commentaries

  1. Dvs. familien Schubarts landsted i Toscana, Montenero.

  2. Dette brev kendes ikke.

  3. Stanley havde under sin rejse til Italien i efteråret 1802 pådraget sig en gigtsygdom, som truede med at forkrøble hans hænder og hæmmede hans evne til at tegne og skrive.
    Efter et kurophold på øen Ischia ud for Napoli i sommeren 1804 oplevede han en bedring i sygdommen, som dog vedblev at plage ham med vekslende intensitet og endte med at tage livet af ham 18.11.1805.
    Som Schubart konstaterer her, var der en sammenhæng mellem Stanleys sygdom og hans håndskrift, se mere herom i Et venskab set gennem skriftbilleder.

  4. Thorvaldsen tilbragte sommeren 1804Montenero med afstikkere til Firenze, Carrara og Genova.
    Schubart siger her, at han savner billedhuggeren, men det varede ikke i lang tid. Thorvaldsen ankom nemlig ganske kort tid senere, i begyndelsen af august 1805, til Montenero.

  5. Dvs. overordentlig god, idet forstavelsen eje- er et forstærkende led, se Ordbog over det danske Sprog.

  6. Dvs. den danske diplomat Christian Stub.

  7. Relieffet Musernes dans på Helikon modellerede Thorvaldsen på Montenero i september 1804 i anledning af Jacqueline Schubarts fødselsdag 10. september.
    Der findes et ufuldendt marmoreksemplar af relieffet, A705, men Thorvaldsen fremstillede en ny version af værket i 1816, A341.
    Om årsagerne til, at den første version forblev ufuldendt, se kommentar til brev af 24.9.1804.

  8. Thorvaldsen havde under sit ophold på Montenero i juli-august 1804 modelleret to kolossalbuster af både baron og baronesse Schubart.
    Marmorhugningen af busterne blev påbegyndt sommeren 1805. Begge busterne var færdige året efter.
    Såvel gipsmodellerne som marmoreksemplarerne af de to Schubart-buster er på Thorvaldsens Museum, A219, A220, A718 og A719.

  9. Dvs. ganske sikkert, se betydning 4 af ufejlbar i Ordbog over det danske Sprog.

  10. Det brev, som Schubart ville sende til Thorvaldsen om “oette Dage”, er brevet af 26.7.1805.

  11. Dvs. Charlotte Schimmelmann.

  12. Dvs. Schimmelmanns bestilling af en pragtvase i marmor med et relief af Thorvaldsen, se brevet af 26.7.1805.
    Så vidt vides, blev bestillingen aldrig realiseret.

  13. Thorvaldsen blev ofte kaldt Fidias, se mere herom i Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.

  14. Dvs. Kunstakademiet i København, som Stanley stod i forbindelse med som institutionens udsendte rejsestipendiat.

  15. Med ideer menes tegnede udkast til bygninger, som Stanley skulle sende til Kunstakademiet i København til bedømmelse.
    Stanley meddeler i sit brev af 21.9.1805 til Kunstakademiet, at han sender: “…en Prøve af mit Arbejde for dette Aar, bestaaende af Plan, Facade og tvende Profiler af en Kirke i en Hovedstad… samt Copie af et Familiebegravelses Kapell… componeret og tegnet for den Danske Minister i Dresden Hr Baron Bülow.”
    Der er tale om Stanleys udkast til en kirke, D879, D880, D881, D882, D883, D884, D885, D886, D887, og et af hans mange udkast til gravkapeller.
    Stanley arbejdede især på kirken i løbet af sommeren 1805, som det fx også fremgår af brev af 16.8.1805 til Thorvaldsen.

    Det må have været disse tegninger af kirken, der blev udstillet på Charlottenborg i 1809, og som nu findes i Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek. Stanley beholdt et sæt tegninger af kirken i Italien, og disse tegninger arvede Thorvaldsen efter Stanleys død. De er nu på Thorvaldsens Museum.
    Omtalt hos Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 32-39 (de “to Ideer” henvises der til i note 18, men fejlagtigt til Schubarts brev af 30.9.1805).

  16. Memorial betyder huskeseddel eller en kladdebog/journal, se Ordbog over det danske Sprog.
    Her mener Schubart dog et egentligt brev til Akademiet, som Stanley sendte til ham i begyndelsen af oktober, selvom det er dateret 21.9.1805.

  17. Ordet er ikke 100% sikkert tydet, men Schubart må mene adjektivet kraftelig, da ordet sikkert begynder med k og lige så sikkert ender på -ligste, og også selvom Schubart har glemt te i midten af ordet.
    Kraftelig betyder med stor kraft, se Ordbog over det danske Sprog.

  18. Schubarts brev til Akademiet kendes p.t. ikke.
    Men efter det løfte, som Schubart her afgiver, blev Stanleys arkitekturtegninger sendt videre til Kunstakademiet i København med Schubarts anbefaling, jf. hans senere breve af 30.9.1805, 11.10.1805 og 11.11.1805.

  19. Schubart hentyder til Stanleys gigtsygdom, jf. ovenfor.

  20. Sandsynligvis Stanleys udkast til “en Bygning til Bade” og et landhus, som blev sendt til Kunstakademiet i København i foråret 1805, se faderen C.F. Stanleys brev til sønnen af 18.6.1805.
    Jf. også Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 33.

  21. Den italienske vicekonsul og vinhandler Jean/Giovanni Marassi (?- efter 1825). Marassi blev ridder af Dannebrog i 1821, jf. Rud Bay: Sentimentalsk rejse giennem Europa til Algier 1816, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1919, p. 188.

  22. Dvs. den italienske bank- og handelsmand Francesco Borri.
    Mazzarelli er p.t. uidentificeret.

  23. Procaccia er fragtmand på italiensk, og her må Schubart sigte til en flodtransport på Arnoen fra Firenze til Pisa eller til Arnos munding. Herfra kunne Schubart nemt afhente Stanleys forsendelse, uanset om han befandt sig i Livorno eller på Montenero.

  24. Dvs. tilkendegive, meddele, se betydning 1 af verbet betyde i Ordbog over det danske Sprog.

  25. Før 1790 var det praksis, at historiemalere, billedhuggere og arkitekter fik rejsestipendier af seks års varighed fra Kunstakademiet, se F. Meldahl & P. Johansen: Det kongelige Akademi for skjønne Kunster, 1700-1904, København 1904, supplement XXV (Reglement af 21.6.1771).
    I juli 1790 approberede kongen et forslag fra Akademiets daværende direktør Nicolai Abildgaard om, at rejsetiden blev indskrænket til tre år og kun blev forlænget til fire, fem eller seks år, “naar den udenlands værende Elev ved usædvanlige Talenter, forenet med uafbrudt Flid, gav grundet Haab om at opnaae en høi Grad af Fuldkommenhed i sin Kunst”, op. cit., p. 105.
    Stanley blev tildelt sit fjerde år i brev af 15.6.1805 fra Kunstakademiet med start fra 1.4.1805, (se Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º, fotokopi Thorvaldsens Museums arkiv). Denne meddelelse havde Stanley øjensynligt ikke modtaget, da han skrev sit nu ukendte brev af 5.7.1805, som Schubart takker for her.

  26. Kunstakademiets rejsestipendiater fik en såkaldt Instrux med stipendiet, hvor betingelserne var nedfældet.
    Stanley refererer til sin instruks i sit brev af 21.9.1805 til Kunstakademiet.
    Se evt. også Thorvaldsens instruks af 23.8.1796.

  27. Dvs. indstilling, forslag, henvendelse, se betydning 5.3. af forestilling i Ordbog over det danske Sprog.

  28. Dvs. ovennævnte buste af Thorvaldsen, A718.

  29. Dvs. den tyske maler Friedrich Matthäi, der opholdt sig på Montenero for at male et dobbeltportræt af værtsparret, se brev af 26.7.1805.

  30. Matthäis udtalelser om busten af Herman Schubart gengives hos Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 104-105 i en svagt afvigende form.

Last updated 20.01.2017