No: 2. –
1.
Boer jeg paa det Høje Fjeld,
Hvor en Find Skjød en Reen med sin Rifle paa Skiien
Hvor der sprang et Kildevæld,
Og Hvor Ryperne plasked i Liien;
Jeg med Sang vil mane frem
Hver en Skat, som laae skjult udi Klippernes Rifter;
Jeg er glad og riig ved dem
Kjøber Viin og Klarerer Udgivter. –
Klippens Top, som Kroppen bær,
Muntre Sjæles Fristad er
Verdens Tummel nedenfor
Til min Skyehøje Boelig ej naar. –
2.
Boer jeg i den grønne Dal,
Hvor en Elv løber let gjennem Skovrige Sletter,
Hvor Løvhytten er min Sal,
Hvor den voxende Grøde mig mætter;
Hvor det muntre Faar og Lam,
Tripper om, nipper Løv og hvor Øxene bøge,
Leer jeg højt ad Modens Kram
Og til Renter, som Rigdom forøge. –
Fra min lave roelige Dal
Seer jeg mange Mægtiges Fald
Sidder paa min Tue tryg,
Og udtømmer en Glædskabs Pokal. –
3. –
Boer jeg ved den nøgne Strand,
Paa en Holm fuld af Æg mellem rullende Bølger,
Hvor en Fuglehær paa Vand,
Sild og Brisling og Morten forfølger;
Trak jeg da en Fiskedræt,
Fuld af Rogn saa min Baad var paa Vej til at synke,
Og jeg saa blev glad og mæt,
Naar den Gjerrige længe nok klynke. –
Een Ret nok paa Nøjsomheds Bord:
Fisken svømme! det var et Ord;
Derpaa drak jeg mig et Glas,
Sang og drak Fiskeriernes Floer. –
4. –
Sjunger Bjerg og Dal og Strand,
Guld af Bjerg, Brød af Dal fuldt af Fiske fra Stranden,
Saa maa Tossen drikke Vand,
Skjenker Viin udi Glasset til Randen;
Norges Land er ingen Ark,
Glæden fødes der udaf selve Naturen,
Være hvo som vil en Tyrk,
Sidde tørstig og vranten og sturen,
Vi drak Norges Hæder og Hæld,
Sang om Strand om Dal og om Fjeld,
Alting blomstre for enhver,
Som vort Land og vort Selskab har Kjer. –