Montenero d 2 November 1804
Jeg imodtog Deres kiære Brev i Gaar; men maatte imod min Villie lade Dags Posten gaae forbi uden at besvare det. Tilgiv min eyegode Ven, denne Opsættelse, som blot var foranlediget ved mine uhyre Foretninger. Imidlertiid for at forebyge slig Opsættelse paa Mandag tager jeg Pennen i Aften, for at bevidne Dem hvor kiærkommen Deres Brev af 27 October var mig. Matthæi har allerede skildret mig Deres Bedrifter paa den møysommelige men interessante Reise som De har tilbagelagt, og jeg er vis paa at Erindringen af alt hvad De har seet, følger Dem endog i det interessante Rom, hvor De er omringet af Kunstens Underværker. Der tales meget om en Amor som en tydsk Konstler skal have forfærdiget. Gid De vilde sige mig noget om denne! Deres to Byster ere allerede reisefærdige men det skiønne Basrelief staaer endnu paa Montenero da jeg vil oppebie en skiøn Dag til Musernes Graziernes og Apollos Reise. I Livorno skal de meget godt blive indkistede saa de uden Fare kand seile over Middelhavets Bølger, og jeg forsikrer Dem om at jeg skal iile med deres Afsendelse. Et Skib som var fragtet til Civitavecchia skulde have medbragt det heele; men i Gaar erfarer jeg at Contrakten var brudt, og at Skibet tager en anden Cours.
I Morges fik jeg Brev fra Kiøbenhavn i hvilket min Søster taler om Dem min gode Ven, og jeg vil her afskrive Dem den heele Artikel, da jeg veed at De forstaaer meget vel det franske Sprog.
“Quel charmant voyage Vous avés fait, ce bon Thorwaldsen a Vos Cotes! – Vous pouvés bien de ma part lui inspirer courage. Il n’est pas oublié dans sa patrie. On est decidé a l’occuper. On l’apprecie chez nous plus que je ne puis Vous le dire, et quant-à moi, comme Danoise, j’en suis toute fière. Vous faites bien cher frere de l’accueiller chez Vous, car il meritte qu’on l’estime. Je voudrois voir, et posseder de ses bas reliefs, ne fut ce qu’en platre ou en composition. Cela ne seroit il pas possible? /: ja jeg vil skikke hende et Aftryk af Deres Bas Relief, naar det er forfærdiget i Marmor :/ Je voudrois de la main de Thorwaldsen une Coupe ou un Vase pour le bapteme pour l’eglise à Trolleborg de notre Soeur Reventlow. C’est un don que je voudrois lui faire, une surprise qui auroit tant de charmes pour son coeur. Vous scavéz si Trolleburg, et notre Soeur Sybille n’est pas digne de posseder quelque chose de l’ouvrage de Thorwaldsen. Je voudrois l’avoir sur un simple piéd de Stal un vase rond tel qu’on s’en sert pour le bapteme, entouré d’un coté d’un bas relief; car de l’autre il seroit contre le mur du temple. Je voudrois que ce bas relief fut analogue au sujet; mais priés Thorwaldsen de me dire a peu près ce que cela pourroit couter, et il n’y auroit rien qui presse. Le vase même devroit etre de marbre blanc de Carare. Quant au pied de Stal il pourroit etre de granit où autrement comme Thorwaldsen le trouveroit bon; mais que ce pied de Stal ne fut pas cher. Reponse la dessus mon bon frere! –
Dette Arbeide kunde blive ret skiøndt, og om Muserne just ikke kunde anbringes, kunde dog smaae Genier, Religionen, Caritas eller andet sligt være passende. De kunde sende mig en Tegning noget nær som De troede det bedst. – At Marchetti har skikket Dem fem smukke Stykker Marmor, er mig særdeles kiært. Det beviiser dog at man nogenlunde kand forlade sig paa Manden; og at De kunde betroe ham Deres Comissioner. Hernæst vil De forefinde en Vexel prima og Secunda som De begge kand undertegne der hvor det lille Kors staaer, og da skal jeg paa det fordeelagtigste forhandle Dem Vexelen, og medbringe Pengene; men de maae med første Post sende mig disse Vexler at jeg kand udrette denne Comission medens jeg endnu er her i Livorno.
Vi ere endnu her paa det yndige Montenero, og saa at sige aldeles overladt til os selv. Den gode Marcori blev anfaldet af den urimelige Frygt som giør det halve af Livornos Indvaanere afsindige. Jeg forsikrer Dem kiære Ven at denne Frygt for den formeente Guule Feber, har dræbt adskillige Mennesker, og jeg har ved denne Leylighed lært at kiende Italienernes Feighed. Sagen bestaaer deri, at en hastig Forandring af Veyerligt har foraarsaget Galdefebere, og slige Sygdome som vel ere farlige for dem der behandles af ukyndige Læger; men smitsom var disse Feberer ikke naar man ey havde idelig Samqvem med de Syge. Den Italienske Ureenlighed har befordret Sygdomens Fremskridt; men den sande Epidemi har været den overdrevne Rædsel som har bemestret sig alle Livornesiske Hoveder. De Handlende har forladt deres Contorer. Haandværkerne arbeide ikke. Boderne ere tildeels lukkede. Man flyer til alle Sider, skiøndt det er beviisliggiort at Sygdommen mærkelig aftager.
Siden forige Tirsdag er Folket temmelig beroliget; thi Magistraten anordnede en Pilgrims Reise til Montenero hvor den hellige Jomfrue for første Gang efter et Mellemrum af 40 Aar blev taget ud af hendes Skab, og foreviist Mængden. Meer end 40,000 Mennesker vare vandrede til Fods, da ald Kiørsel var forbuden, henad vore Bierge, som vare strøede med en Skare af Folk. Da det hellige Billede blev bragt ud af Kirken knælede paa engang disse 40,000 Mennesker, og jeg kand forsikre Dem paa at dette Optrin var særdeles Mærkværdigt og giorde et dybt Indtryk paa Tilskuerne. Efter dette Underværk ere kuns faae Syge og mindre Døde. Aarsagen hertil: at denne Mængde efter lang Stillsidden i den Taagede Luft som hersker i Livorno, aandede nu en heel Dag, frisk, og sund Luft; at den gavnlige Bevægelse ogsaa havde sin gode Virkning; og at den Tiltroe som den hellige Jomfrue indskyder virkede paa den fyrige Indbildningskraft som er det Italienske Folkeslag egen. Hvad Under da at dette Mirakel faldt saa hældig ud!
Jeg haaber at om føye Tiid ikke meere vil tales om Sygdomen; men Handelen har imidlertiid lidt en væsentlig Skade, da Livornesernes Adfærd har været Skyld i at man har forordnet overalt lange Quarantainer. I Neapel maae Skibene som komme fra Livorno ligge 28 Dage ved Øen Nisida. I Genua maae de ogsaa bie længe inden de kand komme ind i Republiquen Lucca, og den Liguriske har trukket en Cordon og s.v. og nu har Florenz ogsaa giordt det. Mange af vore Venner have taget Flugten iblandt hvilke den lille Mozart, som blot har skrevet hans Principal til at han reiste bort. Hos os har han ikke været. Vi leve roelig. Den elskværdige Sophie er vendt tilbage i Moderens Skiød som har et Landhuus her i Nærheden. Faderen og Moderen ere og af de frygtsomme, og den første af Contoret Hr Pierre Senn er reist med Kone og Børn til Pistoja, og de har sluttet deres Bøger, og tabt derved deres Credit. Sophie drak hver Dag Deres Sundhed, og bad at De vilde giøre hende et lidet Basrelief. Min Kone hilser Dem paa det venskabeligste. Hun befinder sig ret vel. Jeg omfavner Dem hiertelig
H B Schubart
[tilføjet i margen:] P.S. Vær saa god at hilse den gode Stanley paa det venskabeligste. Begge hans Breve ere afgaaede til Kiøbenhavn med min varmeste Anbefaling.
Vi tænke at reise fra Toscana den 17de eller 18de November –
