Back to M

Pietro Marchetti

Teksten til denne biografi er under udarbejdelse.

Marchetti var marmorhandler og billedhugger i Carrara, og kom i forbindelse med Thorvaldsen på flere måder:
De kendte hinanden i al fald fra 1804, hvor Marchetti nævnes på en kvittering af 30.10.1804 og i et brev af 2.11.1804. Thiele I, p. 244, anfører, at Thorvaldsen under sit ophold i Carrara i august 1804 gjorde bekendtskab med “de første Marmorhandlere”, bl.a. Marchetti.
Thorvaldsen kan imidlertid også have lært Marchetti at kende tidligere gennem billedhuggeren Domenico Cardelli, hvis svoger han var.

Thorvaldsen korresponderede med Marchetti om marmorleverancer bl.a. i brev af 25.8.1805.
Marchetti vedblev at stå i et venskabeligt forhold til Thorvaldsen. Han introducerede sin nevø, billedhuggeren Pietro Tenerani til Thorvaldsen, se brev af 29.3.1814. Tenerani blev Thorvaldsens mangeårige medarbejder. Også Marchettis søn Nicolò var elev hos Thorvaldsen, se brev af 2.10.1827 fra Marchetti til Thorvaldsen.

Pietro Marchettis data kendes ikke fuldstændigt, men Tesan, op. cit., anfører hans føde- og dødsår.
Han vandt 1789 og 1792 præmier ved San Luca akademiet i Rom. Marchetti var professor på Accademia di Carrara og sandsynligvis identisk med billedhuggeren Pietro Marchetti, der arbejdede i Carrara ved storhertuginde Elisa Baciocchis hof, se Marmottan, op. cit.

References

  • Paul Marmottan: Les Arts en Toscane sous Napoléon. La Princesse Elisa, Paris 1901, passim.
  • Harald Tesan: Thorvaldsen und seine Bildhauerschule in Rom, Köln, Weimar & Wien 1998, p. 204.
  • Thiele I, p. 244.

Last updated 06.08.2014

Pietro Marchetti

1766-1846 Italian Sculptor, marble dealer
From Thorvaldsen1 Doc.
To Thorvaldsen4 Doc.
Total5 Doc.

Mentioned in2 Doc.