[“]1838 den 17de Spr: ‒ Ankom jeg til Kiøbenhavn, Heele Vinteren Hengik med Besøg, og Visitter hos Gamle og nye Venner, saa jeg ikke fik andet giort, end et Basrelief pendant til den Carita # som man har brugt af mine til fattig Blocken i Frue kirke, samt Begyndt paa Holbergs Byste, men da Baronesse Stampe de første dage af Juni samme Aar kom og afhentede mig paa Landet, fremstod samme Byste, til August, hvor jeg lod den bringe til Nysøe for i Landlig roe at fullende det, efter som jeg ved nærmere bekiendtskab med Stedet, fandt, at der lod sig bedre Arbeide der en[d] som i Byen, hvor jeg dagligen forstyredes deels af Visitter, og deels af Invitationer[.]
I Juli Maaned giorde jeg en Reise med fammillen Stampe, til Hamborg og Altona, hvor min Ven Donner, viste os megen høflighed, senere giorde samme Sælskab en Reise til Helsingnøer hvor Etasraad Steenfeldt, raadte os
at besøge Kullen i Sver[i]g[e], han var selv saa artig at følge os derover paa en Baad, som vagtskibets Scheff havde sendt efter os, efter at have intaget forfriskninger, paa Vagtskibet Satte de os over til Helsingborg[.] der bleve vi modtaget, og vist serdeles megen Artighed af Byefogden, som selv ledsagede os til Kullen hvor vi meget overaskedes[.]
Nogle dage før Juel, hvor vi spiste hos Colb sammen, staaer jeg og glæder mig over en Tegningning [sic] som der hænger paa vægen af Thor, og siger til ham: [“]Hvem der havde en saadan Tegning af dem![”] hvorpaa han smiler, og siger[: “]hvem ved,[”] [“]nu de skulle væl ikke have Een endnu?[”] [“]Netop forleden fandt jeg Een og tænkte paa dem,[”] men saa slog han sig paa Panden; [“]jeg Dumrian jeg vilde jo thie med det til Juleaften,[”] dog ude var det og ingen Roe fik han næste dag før jeg havde seet den, og oven i kiøbet fik den sat i Ramme og Glass, og hængt i min Stue i Rom, hvor den var min Skiøneste Prydelse opvakte almindelig Beundring især hos Kunstnerne[.] foruden den ha[vde] jeg et lille Medusa Hovede, Copieret efter det berømte som Kongen af Bayern kiøbte i Rom, dette havde Thorvaldsen Hugget i de første Aar han kom til Rom for at øve sig i at Arbeide i Marmor, det er et deiligt Arbeide, og meget interessant fordie Thorv: har Selv aldeles hugget det; Her kunne jeg maaskee fortælle en lille Historie som ariveerede Da endeel Kunstnere ved et gilde, kom til at tale om de forskiellige dygtige, og Rauch sagde deer: [“]ja det forstaaer sig Thorvaldsen er den første til at Componere og Modelere det kan man ikke nægte ham, men egentlig at hugge i Marmor, det kan du dog ikke,[”] hvor paae Thorvaldsen svarede: [“]ja da skal jeg vise dig jeg kan om jeg saa [sk]ulle bruge Tænderne til det -[”] og nu Lukkede han sig inde i 8 dage, og giorde den Deilige bekiendte Byste af Alexander.,‒
_
Min Madonna tegnet af Thorvaldsen har jeg altid holdt meget af, men Endnu en 14 dage før Thorvaldsens død hvor han hielper mig at hænge nogle stykker op, og forandre dem efter som han synes de havde best Lys osv: saa opholder han sig foran mit favorit Stykke Tegnet af ham, og siger,[“]det er noget snavs det skulde De kaste bort,[”] jeg saa ganske forundret paa ham
og kunde ikke begribe hvad der gik af ham; dog nu mærkede jeg det endelig, og skiendte at han saaledes kunde ligge sig efter at fiske hos mig osv, dog jeg saa saa tydelig hvor det giorde ham godt at jeg forsikkrede ham jeg ikke for tusende daler gav det vek, og at det var mig det kiereste af alle mine Malerier og Tegninger; saaledes fortalte han mig saa ofte hvorledes, af de 2 Kristus’er støbt i Bronze, jeg havde faaet det beste Exemplar, det andet var sunket lidt i støbningen. han synes altid han giorde ikke nok for mig, og derfor ud hævede han altid dets værd, som han havde givet mig, og hvad han alt vilde give mig endnu, den kiere Ven og jeg haver dog de Tusende deilige Errindringer af ham[.]
Jeg kan ikke bare mig for atter at komme paa det Capitel, nemlig om hans Gierighed, som Mange troede han var; nogle fordie de blodt gik efter Rygtet, dog de fleeste fordie de ikke gav dem den Uleilighed at tænke. Man fortalte f: e: x: ganske Almindelig i Kiøbenhavn, at han ved sin første Ankomst 1838 havde givet 1 Rbd i drikkepænge til heele Manskabet, ‒ Nu spørger jeg om det var mulig for Thorvaldsen at tænke paa drikkePænge den Dag, hvor heele Byen kom ham i Møde, og en hver ved, at han blev saa forvirret over all den Ære der vederfaredes ham (jeg vil haabe at man ikke har sent ham Regning derpaa lige som ved hans Begravelse, for tryken af Sange osv?) at han ikke engang mærkede at man havde spændt Hestene fra hans Vogn og at man trak ham, saa snart han var boesat paa Charlottenborg strømmede det ind med Bettlere, og Thiele lod Tienerne Sende alle slige til ham som han expederede[.] foresten har jeg seet Thorvaldsen give mangen En fleere Rigsdaler, hvor vi ville maaskee kuns have givet Marke. dog Thiele tog all sligt paa sig og er der feilet i henseende til Mandskabet paa Skibet saa er jeg hvis paa Thiele gierne tager skylden paa sig,
for min Part paastaaer jeg bare, at enten har Thorv: givet Anstændige drikkepænge, eller slet intet[.] det siste var jo ganske rimeligt da, som sagt, man vilde Skaane ham for alt muligt, og blodt for at være frie for vis[s]e ubehageligheder, som han slet ikke forstod sig paa, derfor gik Thorv’s til Søes; ‒ jeg har haft tusende Leiligheder til at bemærke hvad jeg foroven paastod, fex Han blev bestormet, med Betlerbreve af alle mulige slags, og blandt andet var der en Mand som meldte ham at have opkaldt sin Søn efter Thorv: og han vilde bede om lidt til Hielp til Skoelen, jeg raadte ham at sende en 20 rd, dog han sagde: [“]hvad kan det hielpe[?”], og saa sendte han ham 50 rd. ‒ i Rom var der en dansk Mand, som trængte til Reisepænge, en hver gav noget, men Thorvaldsen meest, og da jeg just, efter at han havde givet sin deel, bragte ham nogle Pænge, som jeg skyldte ham, gav han dem strax til Holbeck, for at følge med de foregaaende; hans Papirer vil ogsaa vise hvor mange Kunstnere han har hiulpet med Laan, som han aldrig har ventet at faae noget af; I Rom saae jeg fleere deilige træk af Ham, hvorledes han giorde godt, og gav fleere Hundrede Scudi, til forskiellige trængende, en Gierrig, kiøber heller ikke en Brodert pude for 10 rd, som han har Gudsvælsignelse af forud, naar det ikke var af Medynk, og den ligger endnu i hans Stue[.] en Gierrig laaner ikke i tusende viis ud, for heele sneese Aar uden at faae en Skilling i Rente, det giorde han[.] da vi reiste til Rom gav han sin Tiener 100 Rd i drikke pænge; Da jeg sagde ham i Julen 1843,: [“]Nu maa de give Deres Tiener lidt drikkepænge[,”] spurgte han mig hvor meget, [“]o De maa give lidt ordentlig jeg tænker en 50 rd[.” “]nei lad os give ham 100 rd[,”] sagde Thorv: og var ganske glad og da Wil[c]ken[s] med forbauselse saae de mange Pænge; og han sagde mig da denne var gaaet ud, [“]det maae de huske mig paae at jeg giver ham hvert aar.[”] ‒
Man fortalte endnu, at han paa Nysøe skulde have givet 1 Rd i drikkepænge, efter at have ligget der i 3 Maaneder i rad, dog jeg kan forsikkre at dette aldrig er blevet sagt af mine folk, som alle tider have været meget fornøiet med Thorv. og holdt meget af ham, og om han en gang ogsaa har glemt at ligge drikkepænge saa vi[d]ste han jo han kom snart igien, jeg har selv seet at han fleere gange har givet dem 10, til 20rd af gangen; men jeg ved godt hvorfra disse Historier komme, det er reent ud digtet, og fortalt fra Huus til Huus af et par fammiller, som skiønt de i begyndelsen han kom hertil[,] kyssede ham paa Haanden siden, Museets udførelse Hadede Thorvaldsen, og da de ikke kunde skade ham paa anden maade, giorde de det ved at fortælle slige jammerlige Historier, som de selv deels digtede, og deel drømte dem til ‒
Og nu endelig, havde en Gierrig kiøbt, som han giorde, Malerier for tusende, og Tusende, hvad han eiede havde han selv tient, at han ikke var gierrig bevi[d]ste at han lod sine Pænge staae, hvor han kuns fik 2 Procent af dem, [“]thi jeg Tiener dem ikke for at speculeere paa dem.[”] i de 6 Aar han var her har jeg seet en Mængde store Bestillinger til Ham, som han jo kunde have giort med ligesom Schwandther og saa mange andre, lade de Unge Mennesker arbeide, og see lidt til, der var snart tient uhyre Summer, der var den rige Russer Demidorf som bestilte et monument af uhyre omfang[.] og saa var der ligeledes Lyciens Enke, denne siste vilde anvænde sin heele formue paa et Monument for sin Mand, jeg har endnu hendes Brev des angaaende, og hun beder bønlig Thorv: at giøre hende den Tieneste at giøre det, dog Thorv:
havde ingen Løst og afslog det[.] havde han været gierrig saa kunde han samle pænge i Tusendeviis i meget kort Tid, og hvad har han ikke giort for Danmark; var han gierrig, saa havde han dog ikke giort heele Kongelige fammille’s Byster i Marmor, for intet, (han fik ellers 400 Scudi for en Byste) han har Modeleret Droningens Statye, efter Bestilling af Kongen den har han intet faaet for, og Christian d. 4de samt Hercules, ikke at tale om alt hvad der staaer i Fruekirke, som han for sin umage ikke har taget en skilling for[.]
Bare de Kasser og inpakningen af hvad han med siste fregat sendte kostede ham fleere tusende og saa ledes hver gang han haver sendt noget hiem, ‒ og der gik bestemt ikke en dag i Rom uden at Een eller Anden kom og plagede ham for Pænge, og fik dem ogsaa; thi han kunde ikke sige Nei; ‒ Jeg har aldrig i mit Liv kiendt nogen saa Schenerøs, og saa frie for Gierrighed som Thorvaldsen. Og er der nogen som han ikke har givet der kunde Vente det af ham, saa er det af unseelse, og beskedenhed det er jeg ganske overbevist om. ‒ jeg ved end ogsaa menesker som har stiælet fra ham, og han har givet dem foræringer for at man ikke skulle troe dem skyldig. osv[.]
Gud give Værden kiendte Thorv: som jeg giør: saa ville de maaskee ansee ham for det schenerøseste Menneske paa Jorden osv[.]
[siden er blank]
