Bertel Thorvaldsen: Selvportræt, 1794

Hvem ejede Selvportræt 1794?

Thorvaldsens berømte selvportrættegning fra 1794, C885, kom i 1957 i Thorvaldsens Museums eje fra efterkommere af billedhuggerens nære ungdomsven, Jørgen West. Denne omtaler tilsyneladende portrættet i sit hjem i sit brev af 11.3.1803: “…mine Børn spørger ofte naar den mand kommer som henger paa Vegen”.
I Arkivet findes imidlertid andre breve, der skaber uklarhed om portrættets tidlige ejerforhold. Derfor denne note, der søger at rede trådene ud, så vidt det lader sig gøre.

Det har hidtil været antaget – se fx Henschen, op. cit. – at det også er netop Selvportræt 1794, som Gotskalk Thorvaldsen omtaler i breve af 8.5.1797 og 20.10.1805. I førstnævnte brev fra 1797 skriver han: “West haver jeg ikke talt med… Ditt Brev og Poserstole har West aldrig talt et Ord om men din Fiolin Kasse rev han so hissig bort og vilde taget ditt Potrait med men det lukkedis ham ikke.”
I 1805 har piben dog fået en anden lyd: “Dine Fioliner og Fløyter er hus Timmermester West… Ditt Potraet skal jeg og levere West tillige med 1 Poserstol.”

Som det kan konstateres ved at se på brevdatoerne, kan Jørgen West næppe have været i besiddelse af Selvportræt 1794 i 1803, hvis Thorvaldsens far først udleverede det til ham i 1805. Det virker nemlig højst usandsynligt, at selvportrættet først skulle have befundet sig hos forældrene i 1797, dernæst skulle have hængt hos Jørgen West i en mellemliggende periode omkring 1803, for så at vende tilbage til forældrene indtil o. 1805, hvorefter det igen skulle være havnet hos familien West.
Men vi ved med sikkerhed, at Jørgen West ejede Selvportræt 1794, i al fald i 1831, hvor Thiele 1831, bd. I, p. 150 skriver: “Dette Portrait, som han [Thorvaldsen] udførte i Aaret 1794, og som nu tilhører Hr. Brandmajor West i Kiøbenhavn, viser ham i hans lille Værksted…”

En mulig forklaring

Spørgsmålet er altså, om det er et og samme portræt, dvs. selvportrættet fra 1794, C885, der spiller hovedrollen i “portrætbataljen” mellem West og Gotskalk Thorvaldsen.
En mulig og naturlig forklaring på de modstridende proveniens-oplysninger kunne være, at der var tale om andre og flere selvportrætter.
Der kendes imidlertid kun tre selvportrætter af Thorvaldsen fra hans ungdomstid i København: Foruden det nævnte tegnede Selvportræt 1794, C885, findes en skitse hertil i privateje; samt det tidligst kendte (selv)portræt overhovedet af billedhuggeren – en silhouettegning i sort tusch fra omkring 1790, C758.
Skitsen i privateje kan næppe have være den i kilderne omtalte, da den er lille, meget summarisk tegnet og derfor ikke egnet til ophængning på væggen til erindring om den bortrejste.
Silhouetten var ejet af en anden af Thorvaldsens ungdomsvenner, maleren C.D. Fritzsch, som 1834 forærede den til Just Mathias Thiele, fra hvis familie den 1916-17 endte på Thorvaldsens Museum.

Bertel Thorvaldsen: Selvportræt i silhouet, o. 1790

En mulig forklaring på uoverensstemmelserne i kilderne er, at Selvportræt 1794, C885, allerede var Jørgen Wests eje, måske siden Thorvaldsens afrejse i 1796 eller måske endda siden 1794, da portrættet blev til. Striden mellem West og Gotskalk Thorvaldsen stod så om et andet selvportræt hos forældrene/faderen, fx silhouetportrættet, C758, som så efter faderens død i 1806 overgik til Fritzsch.

Dette strider imidlertid imod det forhold, at faderen i 1805 lover sønnen at aflevere sit portræt til Jørgen West, højst sandsynlig på Thorvaldsens anmodning. I så fald skulle Jørgen West have haft to selvportrætter af Thorvaldsen. Men der kendes ikke kilder, der dokumenterer to Thorvaldsen-selvportrætter i familien Wests eje.

Måske har Gotskalk Thorvaldsen simpelthen ikke gjort, som han i 1805 skrev til sin søn, at han ville gøre, men besluttede i stedet, at Fritzsch, i stedet for West, var en værdig aftager til silhouetportrættet. Dette virker ikke helt usandsynligt al den stund, at brevene antyder andre uoverensstemmelser mellem Thorvaldsen senior og West. Det vides i øvrigt ikke, hvorfra Fritzsch havde sit Thorvaldsen-portræt, så han kan have fået det af faderen, skønt det på den anden side heller ikke er utænkeligt, at han har erhvervet det direkte fra ophavsmanden selv, i så fald før afrejsen til Rom i 1796.

Endelig er der også den mulighed, at et af selvportrætterne fra brevene er et hidtil ukendt, eller endog at der ikke er tale om et selvportræt, når Gotskalk Thorvaldsen i sine breve taler om “ditt Potrait”, men om et ukendt portræt, forestillende Thorvaldsen udført af en anden.
Summa summarum: Sagen må indtil videre anses for uopklaret, så længe den ikke kan dokumenteres med flere kilder.

Det skal bemærkes, at portrættet/portrætterne omtales ikke andre steder end i de nævnte tre breve. Et portræt er heller ikke omtalt af Jørgen West 14.8.1797, selvom han i dette brev fortæller, at han har hentet violinerne og fløjterne hos Gotskalk Thorvaldsen, hvilket denne også bemærker.

Referencer

• Brev af 8.5.1797 fra Gotskalk Thorvaldsen til Thorvaldsen:
• Brev af 11.3.1803 fra Jørgen West til Thorvaldsen.
• Brev af 20.10.1805 fra Gotskalk Thorvaldsen til Thorvaldsen.
• Eva Henschen: ‘Selvportrætter af Thorvaldsen’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1989, p. 93-94.

Sidst opdateret 22.07.2022