C.F. Hansens arkitektur

C.F. Hansen, Vor Frue Kirke, København, 1811-1829

Under Københavns bombardement i 1807 blev Vor Frue Kirke i København ramt og udbrændte. Kirken blev genopbygget efter C.F. Hansens planer og blev indviet pinsedag 7.6.1829. I første omgang var kirken udstyret med Thorvaldsens Kristus og apostle i gips, men efter at alle statuer var blevet udskiftet med de færdige marmorskulpturer, blev kirken genåbnet palmesøndag 24.3.1839. Kun de to apostle Andreas og Judas Thaddæus blev først leverede til kirken færdige i marmor 1848.

Thorvaldsens kunst til kirken

Thorvaldsens værker til kirken er så talrige og vigtige, at hans bidrag ikke blot kan kaldes en udsmykningsopgave, hvor skulpturen bliver sekundær i forhold til en overordnet arkitektonisk ramme. Kirkens arkitektur og billedhuggerkunst bidrager i stedet i lige høj grad til at styrke hinanden, så den samlede effekt må karakteriseres som et gesamtkunstwerk af Hansen og Thorvaldsen. Dette samspil gør kirken til et hovedværk i europæisk nyklassicisme.

Her skal dog kun opregnes Thorvaldsens bidrag. Derfor følger her en oversigtsplan med markering af, hvor de enkelte Thorvaldsen-værker er anbragt i kirken.
Klik på planen for at forstørre billedet.

Plan over Thorvaldsens værker i Vor Frue Kirke, København
Med rødt: Eksisterende værker
Med blåt: Ikke-realiserede værker

Nedenfor følger en gennemgang af de enkelte værker.

Vandringen til Golgatha, i apsisbuen

Vandringen til Golgatha, marmor, apsisrundingen i Vor Frue Kirke.
Frisen er anbragt over alteret.
Jf. gipsmodellen 1839-1840, A560.

Udsnit af frisen.

Hele frisen gengivet i fem dele.
Klik på billederne for at forstørre dem.

Kristus, på alteret

Kristus, marmor, Vor Frue Kirkes alter
Jf. gipsmodellen, 1821, A82.

Dåbens engel knælende, foran alteret

Dåbens engel knælende, marmor, koret i Vor Frue Kirke
Jf. gipsmodellen A112.

De tolv apostle, i skibet

Paulus, marmor Jf. gipsmodellen, 1821, A103	Peter, marmor Jf. gipsmodellen, 1821, A86
Matthæus, marmor Jf. gipsmodellen, 1822, A87	Johannes, marmor Jf. gipsmodellen, 1824, A89
Philip, marmor Jf. gipsmodellen, 1824, A93	Jakob den Ældre, marmor Jf. gipsmodellen, 1821, A98
Jakob den Yngre, marmor Jf. gipsmodellen, 1824, A91	Andreas, marmor Jf. gipsmodellen, 1842, A108
Thomas, marmor Jf. gipsmodellen, 1821, A96	Judas Thaddæus, marmor Jf. gipsmodellen, 1842, A105
Bartholomæus, marmor Jf. gipsmodellen, 1824, A99	Simon Zelotes, marmor Jf. gipsmodellen, 1824, A101

Tolv keruber, i skibet over hver apostel

I muren over hver apostelstatue er anbragt en gipsmedaljon med kerub. Alle tolv relieffer er ens.

Kerub, gips, opsat 1828, Vor Frue Kirke

Kerub, gips, opsat 1828, Vor Frue Kirke

Caritas og Barnets skytsengel, i skibet ved indgangen

Caritas, marmor, Fattigblokken I skibet til venstre for indgangen Jf. gipsmodellen, 1810, A598

Barnets skytsengel, marmor, Skoleblokken I skibet til højre for indgangen Jf. gipsmodellen, 1838, A596

Den hellige nadver indstiftes, i søndre skriftestol

Den hellige nadver indstiftes, opsat 1844, marmor
Jf. gipsmodellen, 1820, A558.

Kristi dåb, i nordre skriftestol

Kristi dåb, opsat 1844, marmor
Jf. gipsmodellen, 1820, A557.

Tre svævende engle, i koret

To gipsrelieffer med tre svævende engle med en guirlande. Anbragt i murene i koret højt over indgangsdørene til de to skriftestole.

Svævende engle med blomster og guirlander, formodentlig 1830erne, gips

Indtoget i Jerusalem, på facaden

Under portalen på kirkens facade over hovedindgangen ses gipsrelieffet Indtoget i Jerusalem. Relieffet er anbragt på så trang en plads, at det ikke er muligt at fotografere hele relieffet i ét billede.

Udsnit af Indtoget i Jerusalem, 1839-40, gips, Vor Frue Kirke, København
Jf. gipsmodellen, 1839-1840, A559.

Johannes Døberens prædiken, i facadens gavlfelt

Johannes Døberens prædiken, bronze
Vor Frue Kirkes trekantgavl

Johannes Døberens prædiken, gipsmodellerne, 1821-1822
En liggende dreng, A64, En gammel skriftklog, A63, En mor med sin søn, A62, En søn med sin far, A61, En ung mand, A60, Johannes Døberen, A59, En dreng, A65, En farisæer, A66, En jæger, A67, To børn, A68, En mor med sit barn, A69, En hyrde, A70.

Thorvaldsens ikke-realiserede kunst til kirken

Kandelabre, til alteret

C.F. Hansen med påtegning af Thorvaldsen:
Kristus i alteret i Vor Frue Kirke, samt to kandelabre, ca. 1821, C230r

Thorvaldsen havde modtaget bestilling på to kandelabre i marmor. Disse skulle flankere Kristus-figuren. Det blev dog ikke Thorvaldsen, men i stedet den tyske arkitekt G.F. Hetsch, der i samarbejde med den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff, 1828 udførte, ikke to, men fire store kandelabre i bronze til alteret i Vor Frue Kirke, jf. D828. Disse bronzekandelabre blev udført med inspiration fra to romerske kandelabre, der fandtes som gipsafstøbninger i Kunstakademiets samling.

G.F. Hetsch: Kandelaber Tegning, D828

Gipsafstøbning efter romersk kandelaber Statens Museum for Kunst

Sibyller og profeter, til facaden

Sibylle fra Cumae, ca. 1820, A58 Muligvis skitse til kolossalstatue til indgangsportalen

Sibylle fra Erythra, ca. 1820, A57 Muligvis skitse til kolossalstatue til indgangsportalen

C.F. Hansen havde foreslået, at de fire evangelister Markus, Matthæus, Lukas og Johannes flankerede Vor Frue Kirkes indgangsportal. Thorvaldsen mente, at gammeltestamentlige sibyller og profeter, der havde spået Kristus’ komme, var en bedre løsning – også for ikke at skulle gentage de figurer, der i forvejen var blandt apostlene (dvs. Matthæus, jf. A87, og Johannes, jf. A89).

C.F. Hansen bifaldt Thorvaldsens idé, men den – eller rettere sibyllerne – blev nedstemt af gejstligheden:

“De har fuldkommen ret at det vilde være mere Passende at vælge andre Figurer i Nidskerne udvendig i stæden for Evangelisterne, hvor af 2de. som Apostler kommer indvendig i Kirken, Mens Sübiller vil vores Gejstlighed ey kiendes ved, – det er derfor faldet mig ind, om man ikke kunde tage de 4re store Propheter, Jeseias, Jeremias, Hesekiel og Daniel?”

Thorvaldsen arbejdede først i 1842 videre med ideen om profeterne og tegnede udkast til statuerne. Billedhuggeren viste fire af disse skitser til Ludvig Müller i januar 1842, hvilket Müller omtalte i sin rapport hjem til Danmark, hvor han højst sandsynlig gengiver Thorvaldsens koncept:

[...] Figurerne [ville] blive riigt drapperede, Hovedet tilhyllet eller bedækket med et Slags Turban, med Pergaments-Ruller i Hænderne, fremstilte i forskiellige Momenter: een eftertænkende, een skrivende, een læsende, een talende, men uden særegne Attributer.

De fire udkast, som Müller fik forevist, er sandsynligvis identiske med følgende tegninger:

Sandsynligvis Esajas – eftertænksom C1090

Sandsynligvis Jeremias – skrivende C1092

Ezekiel – læsende C1087

Daniel – talende C1089

Thorvalsen imidlertid kom aldrig til at udføre profetskulpturer til kirkens indgangsportal. Det blev i stedet H.W. Bissens, Moses, 1853, og J.A. Jerichaus David, 1852-1858, der blev opstillet henholdsvis til højre og venstre for indgangsportalen.

Martin Luther og Philipp Melanchthon, til forhallen

I forhallens to nicher på tværs af længdeaksen skulle to statuer af Martin Luther og Philipp Melanchthon have været anbragt. Thorvaldsen nåede kun at udføre to statuette-skitser, A160 og A161, og udkast til Luthers hoved, Nysø79 og A188. Ingen af statuerne blev fremstillet i stor størrelse. Efter Thorvaldsens død skrinlagde man denne del af kirkens skulpturelle udsmykning.

Martin Luther, C904	Philipp Melanchton, C728
Martin Luther, A160	Philipp Melanchton, A161
Hovedet af Martin Luther, Nysø79	Martin Luther, A188

Vor Frue Kirke som et Thorvaldsens Museum

”[Kirkebygningskommissionen] glæder sig ved at kunne see den Tid imøde, da Kirken, som nu er istand til at modtage og prydes med de Skatte, som fra Deres Mesterhaand kunne ventes, derved vil blive et Mindesmærke baade for Deres sjældne Kunst og for Deres ædle Iver til at tænke og virke for Fædrenelandet og dets Ære.
Man er forvisset om, at ligesom Kirken vil have sine Hovedprydelser fra Deres Mesterhaand alene, saa vil den ogsaa blive i Norden et værdigt Minde om Deres udmærkede vidtomfattende Talenter.”

Brev af 28.11.1826 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.

“Ogsaa skal den [Vor Frue Kirke], da den baade i det Indvortes og det Udvortes faaer sine Hoved-Prydelser ene og alene fra Deres Haand, blive i Fremtiden et hæderligt som et herligt Musee for Kunstarbeider fra den Mand, hvis Navn altid vil staae saa høit i Sculpturens Kunsthistorie.”

Brev af 10.4.1827 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.

“Og Gud ved om ieg [C.F. Hansen] nu Oplever det herlige syn at see dette Aandelige Kunst Museum, der vil Indbefatte de herligste Arbeider af Europas første Billethugger, ferdig?”

Brev af 7.5.1827 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen.

“Vor Frue Kirke blev da et Musæum for Thorvaldsens Kunstværker og for dem alene, og denne Commission vilde agte sig lykkelig ved at have havt Bestyrelsen af et saadant herligt Musæum i Norden, som sikkert vilde drage Fremmede til Kjøbenhavn, for at beskue en saadan Sjeldenhed.”

Brev af 8.7.1828 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.

Referencer

• Dokumenter vedrørende emnet Bestillingen til Vor Frue Kirke.

Sidst opdateret 24.04.2024