Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til H

Caroline von Humboldt

Caroline von Humboldt var en del af Thorvaldsens faste omgangskreds i Rom.

Hos Thiele benævnes Humboldt Thorvaldsens “tro Beskytterinde” (jf. Thiele III, p. 376). Hun fulgte Thorvaldsens karriere med stor interesse og beundrede hans kunst – ikke mindst hans restaureringer af antikke skulpturer. I 1810 bad hun således Thorvaldsen og den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch om at restaurere et antikt relief fundet i Villa Palombara for sig (jf. Thiele II, p. 151). Af et brev fra Frederik Ferdinand Friis til Thiele fremgår det dog, at Thorvaldsen af uvisse årsager ikke ønskede denne opgave omtalt i sin biografi.

Thorvaldsens restaurering af Ægineterne i 1817 gjorde ligeledes stort indtryk på Humboldt, som foranlediget heraf i et brev til F.G. Welcker skrev følgende: “Thorvaldsen ist als Künstler ein Gott geworden. Unstreitig ist er der größte Künstler seit Michelangelo und Donatellos Zeiten” (se Sander-Rindtorff, op. cit.). Den særlige interesse, som Humboldt udviste for Thorvaldsens arbejde med arkaiske udtryk udmøntede sig også i bestillingen af et eksemplar af hans arkaiserende Håbets gudinde, jf. A47. I et brev til sin mand i 1817 skriver hun om den, at “Die Thorwaldsensche Statue ist schön wie eine Antike”, og at hun gerne vil eje den.

Humboldt var gift med Wilhelm von Humboldt fra 1791 til sin død i 1829. Parret fik i alt otte børn, men ved Carolines død i 1829 levede kun fem af dem. To af deres sønner ligger begravet på den protestantiske kirkegård / Cimitero Acattolico i Rom.

Gravmæle for Wilhelm Humboldt, junior, Cimitero Acattolico Gravmæle for Friedrich Constantin Gustav Humboldt, Cimitero Acattolico

Gravmæler for Wilhelm Humboldt (1794-1803) og Friedrich Constantin Gustav Humboldt (1803-1804), Cimitero Acattolico, Rom

Familien kom til Rom første gang i november 1802 og tog bolig i Villa Malta. I 1807 flyttede de til Palazzo Tomati, Via Gregoriana 42 – samme bygningskompleks, der ud mod Via Sistina rummede Casa Buti, hvor Thorvaldsen var bosat fra foråret 1804 (jf. Thiele II, p. 86). Under sit andet ophold i Rom 1817-1819 afholdt Caroline von Humboldt en art romersk salon og samlede tyske og nordiske Italiensfarere om sig. Humboldt-parret omgikkes Herman og Jacqueline Schubart og Adam G.D. Moltke. Thorvaldsen lærte Humboldt-parret at kende gennem Schubart-parret i 1803.

Caroline von Humboldt blev portrætteret af Thorvaldsen i 1805, og marmoreksemplaret af busten befandt sig indtil 1945 i Humboldt-familiens slot Schloss Tegel ved Berlin. Dens nuværende opholdssted er ukendt, og originalmodellen er ikke bevaret. Familien Humboldt var ikke tilfredse med resultatet og nedpakkede busten efter Caroline von Humboldts død for ikke at lade deres erindring om hende forstyrre af bustens udseende, jf. Sass, op. cit. p. 120.


Caroline von Humboldt

Marmoreksemplaret af Thorvaldsens portrætbuste
fra 1805 af Caroline von Humboldt, fotograferet på
sin oprindelige placering på Schloss Tegel i Berlin.
Dens opholdssted er i dag ukendt. Ubekendt fotograf.


Grundet utilfredsheden forsøgte Thorvaldsen påny at portrættere Caroline von Humboldt i 1818. Pga. sygdom nåede Thorvaldsen imidlertid ikke at arbejde på modellen i mere end godt fire timer, før hun måtte rejse fra Rom. Da hun kom tilbage en måned senere, var den i hendes øjne ufærdige buste allerede afstøbt, jf. Sass, op. cit. Busten lader ikke til at være blevet færdighugget i marmor, trods vidnesbyrd i værkstedsregnskaberne, jf. juni – december 1821, om, at den har været sat i gang. Formentlig har hverken Thorvaldsen eller Humboldt ment, at den var det værd. I hvert fald omtales denne anden buste af Humboldt ikke efterfølgende, og den kendes ikke i hverken originalmodel eller marmorversion.

Efter Humboldts død fik hendes mand den idé at lade det eksemplar af Håbets gudinde, som parret havde bestilt hos Thorvaldsen allerede i 1817, indgå i et gravmonument for hende i Schloss Tegels have, jf. hans brev til Thorvaldsen af 11.6.1829. Hun havde selv ønsket at blive begravet i haven, og hendes begejstring for Håbets gudinde var udelt, så dette valg var oplagt. Thorvaldsens skulptur blev dog opstillet indendørs på slottet i Das Blaue Kabinett, mens en kopi af gudinden af Christian Friedrich Tieck blev brugt til gravmonumentet: en jonisk søjle på en sokkel med statuen på toppen. Mange medlemmer af Humboldt-slægten ligger begravet omkring søjlemonumentet i Schloss Tegels have.

Referencer

  • Louis Bobé: Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, København 1938, p. 39, 89-90.
  • Ilse Foerst-Cato: Frauen zur Goethezeit. Ein Briefwechsel: Caroline von Humboldt, Friederike Brun, Düsseldorf 1975.
  • Erna Sander-Rindtorff (ed.): Karoline von Humboldt und Friedrich Gottlieb Welcker. Briefwechsel 1807-1826, Bonn 1936, p. 224.
  • Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 115-120.
  • Anna von Sydow (ed.): Wilhelm und Caroline von Humboldt in ihren Briefen, Berlin 1907.
  • Thiele III, p. 376.

Sidst opdateret 28.09.2016

Caroline von Humboldt #

Caroline von Humboldt

Carolina Friederica von Humboldt, née von Dacheröden 1766-1829 Tysk Kunstsamler, mæcen, brevskriver og salonière
Til Thorvaldsen4 dok.

Til og fra andre36 dok.
Omtalt i30 dok.