Gift med Wilhelm von Humboldt. Caroline von Humboldt var en del af Thorvaldsens faste omgangskreds i Rom. Hun fulgte Thorvaldsens karriere med megen interesse og var en stor beundrer af hans kunst – ikke mindst hans restaurering af antikke skulpturer. I 1810 bad hun således Thorvaldsen og Christian Daniel Rauch om at restaurere et antikt relief fundet i Villa Palombara for sig, jf. Thiele II, p. 151. Af et brev fra Frederik Ferdinand Friis til Thiele fremgår det dog, at Thorvaldsen af uvisse årsager ikke ønskede denne opgave omtalt i sin biografi. Thorvaldsens restaurering af Ægineterne i 1817 synes også at have gjort stort indtryk på Humboldt, som foranlediget heraf i et brev til F.G. Welcker skrev følgende: ”Thorvaldsen ist als Künstler ein Gott geworden. Unstreitig ist er der größte Künstler seit Michelangelo und Donatellos Zeiten.”, se Sander-Rindtorff, op. cit. Thiele III, p. 376, benævnte Humboldt som Thorvaldsens “tro Beskytterinde”.
Humboldt-familien kom til Rom første gang i november 1802 og tog bolig i Villa Malta. I 1803 flyttede de til Palazzo Tomati, Via Gregoriana 42, samme bygningskompleks, der ud mod Via Sistina rummede Casa Buti, hvor Thorvaldsen boede, jf. Thiele II, p. 86. Under sit andet ophold i Rom 1817-1819 afholdt Caroline von Humboldt en art romersk salon og samlede tyske og nordiske italiensfarere om sig. Hun omgikkes desuden Herman og Jacqueline Schubart.

Caroline von Humboldt blev portrætteret af Thorvaldsen 1805, marmoreksemplaret befandt sig indtil 1945 i Schloss Tegel ved Berlin, det nuværende opholdssted er ukendt. Originalmodellen er ikke bevaret.

Marmoreksemplaret af Thorvaldsens portrætbuste fra 1805 af Caroline von Humboldt, fotograferet på sin oprindelige placering på Schloss Tegel. Bustens opholdsted er i dag ukendt. Familien Humboldt var ifølge Sass, op. cit., ikke tilfredse med resultatet og nedpakkede portrætbusten efter Caroline von Humboldts død for ikke at lade deres erindring om hende forstyrre af bustens udseende, Sass, op. cit. p. 120. Ubekendt fotograf.

Igen i 1818 forsøgte Thorvaldsen at portrættere Caroline von Humboldt på tilfredsstillende vis. Pga. sygdom nåede Thorvaldsen ikke at arbejde på modellen i mere end godt fire timer, før von Humboldt måtte rejse fra Rom. Da hun kom tilbage en måned senere, var den i hendes øjne ufærdige buste allerede afstøbt, jf. Sass, op. cit. Busten lader ikke til at være blevet færdighugget i marmor, trods vidnesbyrd i værkstedsregnskaberne, jf. juni – december 1821, om, at den har været sat i gang. Formentlig har hverken Thorvaldsen eller von Humboldt ment, at den var det værd. I hvert fald omtales den ikke efterfølgende, og den kendes ikke i hverken originalmodel eller marmorversion.

Referencer

• Louis Bobé: Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, København 1938, p. 39, 89-90.
• Ilse Foerst-Cato: Frauen zur Goethezeit. Ein Briefwechsel: Caroline von Humboldt, Friederike Brun, Düsseldorf 1975.
• Erna Sander-Rindtorff (ed.): Karoline von Humboldt und Friedrich Gottlieb Welcker. Briefwechsel 1807-1826, Bonn 1936, p. 224.
• Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 115-120.
• Anna von Sydow (ed.): Wilhelm und Caroline von Humboldt in ihren Briefen, Berlin 1907.

Sidst opdateret 07.01.2013