17.1.1804

Afsender

Nicolai Abildgaard

Afsendersted

København

Afsenderinfo

Under et stykke papir anes et laksegl og et stykke snor til at lukke det sammenfoldede brev.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Til / Her Thorvaldsen / i / Rom

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Abildgaard glæder sig over, at Thorvaldsen har succes i Rom. Han har modtaget de hjemsendte buster efter, at de har stået ude i mere end et år. Han spørger, om prisen på busterne, og om Thorvaldsen havde en særlig hensigt med dem. Busterne står nu hos kronprins Frederik (6.) over for hvem Abildgaard har foreslået, at Thorvaldsen bliver i Rom for at arbejde på de opgaver, han vil modtage til Christiansborg Slot.
Abildgaard fortæller, at Thorvaldsens mor er død, og at han forsøger at hjælpe hans far så godt, han kan.

Dokument

17de Jan 1804

Kiære Ven,
Uagtet ieg icke hører nogetI fra dem uden paa anden HaandII, saa kan ieg icke unlade at tilkiendegive dem den glæde ieg føler ved den fremgangIII de har giort, da ieg uforandret er deres oprigtige Ven.
De BüsterIV de har sendt mig, har ieg nu først faaen, men de ere bleven meget bedærvede af dybe Rust PletterV, da KassenVI har staaen under aaben Hemmel i 15 MaanderVII mig uafvidende. Tak for RaphaelVIII, som er mindre beskadiget end alle de andre. lad mig vide hvad ieg maa sælge de tilsendte Byster foreIX, eller om nogle af dem har Bestemmelse. ieg har forevist dem ved Hoffet, og de staa alle hos Kron PrindsenX og da man har besluttet at give dem Arbeide ved SlottetXI som nu skal bygges, har ieg foreslaven at man skulde lade Dem giøre dette Arbeide i Rom, som har funden biefald, lad mig nu vide om de ere dermed tilfreds, som ieg dog haaber, da her icke er et Menniske der kan arbeide i Marmor, saa De kunde være tient dermedXII.
Om de icke allerede veed det, vil ieg hermed lade Dem vide Deres Moder er død og begravenXIII for 14 dage siden, naar Deres FaderXIV trænger kommer han til mig og ieg giver ham den understøttelseXV ieg formaar, som ieg for fremtiden skal vedblive for Deres Skyld.
naar De skriver mig til vil ieg bede dem lade mig vide hvad en BüsteXVI som en af dem De har sendt kunde koste, med Marmor og Arbeidsløn for en god arbeider der giorde det under deres opsynXVII. NB. De maatte icke fortiene noget der ved da det er for mig selv, og ieg har icke raad at betale Dem som ieg gierne vilde. bliv saa lyckelig som ieg ønsker Dem der altid er Deres uforanderlig

Ven Abildgaard

Oversættelse af dokument

January 17th 1804

Dear friend,
Although I hear nothing from you except second hand, I cannot omit to let you know the pleasure I feel at the progress you have made, as I am still unchanged your true friend.
I have only just received the busts, which you have sent to me, but they have become much damaged from deep rust stains, as the crate has been left in the open for 15 months without my knowledge. Thank you for Raphael, which is less damaged than all the others. Please let me know for how much I may sell the busts sent to me, and if some of them have a destination. I have presented them at court and they are all with the Crown Prince. Since it has been decided to give you work at the Palace, which is now to be built, I have suggested that you should be allowed to execute this work in Rome, which has been approved. Now let me know if you are pleased with this, which I however hope, as here there is no person who can work in marble, so that it would be good enough for you.
If you do not already know about it, I shall hereby let you know that your mother is dead and buried, which took place a fortnight ago. When your father is in want he comes to me and I give him the support I am able to, and which I shall continue to do for your sake.
When you write to me, I want you to let me know what a bust might cost like one of those you have forwarded. With marble and wages for a good worker, who worked under your supervision. N.B. you must not make any profit by it, as it is for myself and I cannot afford to pay you as I should like to. May you be as happy as I wish for you, I who will ever be your true

friend Abildgaard


[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Som det ses, skriver Abildgaard ikke De, Dem og Deres konsekvent med stort d. Brevet er imidlertid gengivet, som det er skrevet, jf. denne publikations editionsfilologiske principper.

Arkivplacering

m1 1804, nr. 1

Thiele

Gengivet hos Thiele I, p. 209-210.

Emneord

Personer

Værker

A759 Agrippa, 1799 - 1800, inv.nr. A759
A760 Cicero, 1799 - 1800, inv.nr. A760
A752 Rafael, januar 1800 - oktober 1800, inv.nr. A752
A208 A.P. Bernstorff, Antagelig tidligst september 1797 - Senest november 1797, inv.nr. A208
A751 Homer, 1799, inv.nr. A751
A900 Edmund Bourke, 1800, inv.nr. A900

Kommentarer

  1. Thorvaldsens sidst kendte brev til Abildgaard fra 20.3.1802 var næsten to år gammelt. Som det synes at fremgå af Abildgaards bemærkning om den manglende korrespondance, er det overvejende sandsynligt, at der ikke havde været brevkontakt mellem de to kunstnere fra 1802 og indtil tidspunktet for nærværende brev.
    Skønt Thorvaldsen ikke var den flittigste brevskriver, synes det dog at have været Abildgaard, der skyldte sin elev et svar på brevet af 20.3.1802, selvom det ikke kan udelukkes, at breve fra begge kan været gået tabt i mellemtiden, jf. dog oversigten over korrespondancen mellem de to kunstnere i Abildgaards biografi.
    I øvrigt er en brevfrekvens på to år ikke helt usædvanligt på de lange afstande i datidens Europa, jf. referenceartiklerne om Brevkultur og Postekspeditionstider.

  2. Det vides ikke, hvem der havde informeret Abildgaard om Thorvaldsens færden. Han kan have læst om ham i tidsskrifter og aviser, der allerede i 1803 havde skrevet om Thorvaldsens succes med Jason med det gyldne skind, A52, se fx Carl Ludwig Fernow: ‘Kunstnachrichten und neueste Literatur von Rom.’, in: Der Neue Teutsche Merkur, vol. II, 8. Stuck, August 1803, p. 312-319.
    Abildgaard havde sandsynligvis også modtaget efterretninger om Thorvaldsen fra andre danske i Rom som fx Georg Zoëga.

  3. Abildgaard hentyder uden tvivl til efterretningerne om Thorvaldsens succes med Jason, A52, jf. den foregående kommentar.

  4. Allerede 1802 sendte Thorvaldsen kasser med buster til Abildgaard, se brev af 20.3.1802. Det drejede sig om følgende: A.P. Bernstorff (Brahetrolleborg, originalgips, A208), Homer, A751, Edmund Bourke, A900, Rafael, A752, to Cicero-buster, A760 og A761 og Agrippa, A759, se i øvrigt referenceartiklen om Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.

  5. De “dybe Rust Pletter” på busterne lader sig i de fleste tilfælde ikke se i dag. Kun på Agrippa, A759, og Cicero, A761, kan man ane pletter, der kunne være rester af rust.

  6. Den ene kasse, Abildgaard hentyder til her, må være den såkaldte kasse nr. 5, som udelukkende indeholdt buster, se afsnittet 2. sending 1800-02 i referenceartiklen om Hjemsendelse af kasser.

  7. Busterne nåede frem til København med fregatten Triton 10.12.1802, jf. T.A. Topsøe-Jensen & Emil Marquard: Officerer i Den Dansk-Norske Søetat 1814-1932, København 1935, vol. I, p. 98. Men busterne stod ikke hele 15 måneder på Toldboden, som Abildgaard skriver. Ifølge brev af 21.1.1804 fra Herman Schubart til Thorvaldsen var de allerede 15.12.1803 blevet opstillet hos kronprins Frederik (6.), som Abildgaard nævner i det følgende.
    Abildgaard overdriver altså busternes ophold på Toldboden, og det er heller ikke helt korrekt, at “…ieg [har] nu først faaen…” nys om deres ankomst. Allerede en måned tidligere end dette brevs datering, må han jo have haft busterne i sin varetægt for at kunne sende dem til hoffet.
    Abildgaard overdriver muligvis en smule for at skjule, at han faktisk havde fået besked om busternes ankomst til Toldboden tidligere, men ikke havde haft tid til at tage sig af dem?

  8. Thorvaldsens marmorkopi af en buste, som forestiller renæssancemaleren Rafael, udført af billedhuggeren Pietro Paolo Baldini (også kendt som Naldini, ca. 1605-1650). Originalen blev i 1674 opstillet på Rafaels grav i Pantheon. Busten blev flyttet i 1820 sammen de øvrige buster i Pantheon til Kapitol, og samlingen fik navnet La Protomoteca Capitolina, den kapitolinske portrætsamling. Se Cataloghi dei Musei comunali di Roma, V, La Protomoteca Capitolina, Rom 1955, p. 11-12, 80.
    Thorvaldsens kopi af busten blev erhvervet på auktionen 1850 efter Abildgaards enke og findes i dag på Thorvaldsens Museum, A752.

  9. Dvs. en ældre stavemåde af præpositionen og adverbiet for, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  10. Dvs. kronprins Frederik (6.), der de facto fungerede som Danmarks regent. Som nævnt i kommentaren ovenfor blev busterne opstillet hos kronprinsen senest medio december 1803.
    At Abildgaard havde forevist busterne på højeste sted, var et led i planerne for at fremme Thorvaldsens sag i Danmark ikke kun med hensyn til at give ham opgaver, men også for at blåstemple hans forbliven i Rom, som det fremgår indirekte af det følgende. Se også referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.

  11. Dvs. Christiansborg Slot, som efter branden 1794 var under genopbyggelse. Planerne hertil var lige blevet godkendt 1803. Om Thorvaldsens projekterede og udførte arbejder til slottet, se referenceartiklen herom.

  12. At Thorvaldsen ikke kunne finde tilstrækkeligt kvalificerede marmorhuggere i København blev et af argumenterne for, at den danske regering godkendte, at han forblev i Rom, skønt han som Kunstakademiets stipendiat egentlig var forpligtet til at vende hjem og gå i statens/kongens tjeneste. Se mere herom i referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.

  13. Thorvaldsens mor, Karen Thorvaldsen døde 7.1.1804 og blev begravet på Nikolaj kirkegård i København, se hendes biografi for mere herom.
    Thorvaldsen reagerede med tavshed på Abildgaards meddelelse i sit svarbrev af 25.2.1804.
    Han forsøgte først at omtale det stærke indtryk, moderens død havde gjort på ham, over for Abildgaard nogle måneder senere i et brevudkast af 6.8.1804: “Jeg har i sin Tid imodtaget det Brev som Deres Vel: har beæret mig med, og hvis Indhold var desto smertefuldere for mig, da jeg paa engang, og uden at være derom i nogen Maade forekommet [dvs. forberedt] maatte erfare min elskede Moders Død. De meddeelte mig denne sørgelige Nyhed i faae Ord, og Gud veed hvor smertefult det var for mig. Imidlertiid er jeg fuldkommen overbeviist om at Deres Vel: ikke troede at nedslaae mig i den Grad ved de faa Linier De tilskrev mig.”
    Men i det endelige brev af 6.8.1804 til Abildgaard forblev sagen alligevel uomtalt, så det har tydeligvis faldet Thorvaldsen svært at indvie Abildgaard i sin sorg.
    Thiele I, p. 209 mener, at Abildgaards meddelelse om moderens død blev formidlet på “en meget uskaansom og ligegyldig Maade”, som vakte en “bitter Følelse” hos Thorvaldsen, men spørgsmålet er dog, hvad Abildgaard skulle have skrevet for at formilde den ubehagelige nyhed. Thiele fortsætter p. 210: “Sin Uvilie mod Abildgaard over dette Brev [af 17.1.1804] dulgte Thorvaldsen fortiden, saa godt han kunde ved ikke med et Ord at omtale Moderens Død i det Brev, han derpaa skrev til ham…” Uanset, om man skal forstå Thorvaldsens tavshed som uvilje mod Abildgaard, er det dog en kendsgerning, at billedhuggeren undertrykte sin reaktion i både sit første brev af 25.2.1804 og også i det andet seks måneder senere.

  14. Gotskalk Thorvaldsen.

  15. Thorvaldsens far modtog ganske rigtigt ved nogle lejligheder en økonomisk håndsrækning fra Abildgaard. Faderen skrev i sit brev af 20.10.1805: “Da din Moder var syg flyde Abelg: mig 2 Gange 5 rd som jeg har brugt til hendes Pleie.” Og: Abildgaard “…gav mig tilielp til din Moders Begravelse 10rd.”
    Som Abildgaard lover i det følgende, viste han sig også senere generøs over for Gotskalk Thorvaldsen: Da denne blev indlemmet i Vartov modtog han 15 rigsdaler til sengetøj fra billedhuggerens gamle lærer, se atter brev af 20.10.1805.

  16. Dvs. som en af de ovennævnte buster, der var kopier efter antikke forbilleder. Mht. prisen på en buste på de favorable vilkår, Abildgaard beder om i det følgende, svarer Thorvaldsen i sit brev af 25.2.1804: “En Byste af den Størelse som de ieg har sendt vil omtrent koste 30-40 Piaster”. Thorvaldsen tog normalt 40-60 scudi for en buste efter antikt forbillede, se fx referenceartiklen om Ropps bestilling 1804-05. En scudo var omtrent det samme som en piaster, jf. datidens møntenheder, og den pris, Thorvaldsen opgav til Abildgaard, inkluderede dermed et pænt afslag i prisen, som Abildgaard beder om i det følgende. Se også referenceartiklen Thorvaldsens prisfastsættelse af egne værker.

  17. Når Abildgaard foreslår, at en marmorhugger skal udføre arbejdet under Thorvaldsens opsyn, frem for at bede Thorvaldsen om at udføre busten selv, så må det forstås sådan, at dette var normal praksis for arbejder i marmor: Billedhuggeren stod for modelleringen i ler af busten, mens den resterende proces i høj grad blev overladt til assistenter i værkstedet. Normalt ville Thorvaldsen dog stå for den sidste behandling af marmoret. Om dette se evt. referenceartiklen Thorvaldsens værkstedspraksis.

Sidst opdateret 22.01.2018