Arkivet, Thorvaldsens Museum

Editionsfilologiske principper

Etablering af grundtekst

Afskrift og publicering af dokumenterne

I årene 2006-2011 blev mere end 8.000 dokumenter publicerede i dette digitale Arkiv.

Arbejdet blev oprindelig indledt i årene 1996-2001, hvor ca. 4.300 breve i Bertel Thorvaldsens efterladte arkiv blev transskriberede af cand.mag. Jens Keld i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Jens Keld (1943-2006) var en erfaren filolog og kendt for sin faglige dygtighed. Blandt hans publikationer kan nævnes:
  • Breve fra og til Adam Oehlenschläger. Registre 1809-1850. Værk- og personregistre 1809-1850. Tidstavle 1809-1850. Brevfortegnelse og regester 1829-1850, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1996;
  • B.S. Ingemann: Levnetsbog I-II og Tilbageblik paa mit Liv og min Forfatter-Periode fra 1811-1837, tekstkritisk udgave med indledning, kommentar og registre, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1998.

Jens Keld kollationerede nøje sine afskrifter med kildedokumenterne, og grundtekstens vederhæftighed (bonitet) bliver til stadighed kontrolleret. For ukommenterede dokumenter, især de italienske breve, kan afvigelser mellem kildedokument og grundteksten i enkelte tilfælde forekomme.

I årene 2006-2011 blev yderligere ca. 3.700 dokumenter afskrevet, heraf størstedelen i perioden 2010-2011. Det drejer sig om arkivalier på Thorvaldsens Museum, der blev transskriberet af følgende afskrivere:
  • Lasse Jonas Bendtsen, cand.mag., historie
  • Laura Bjerrum, cand.mag., historie og kunsthistorie
  • Birgit Christensen, mag.art., nordisk filologi
  • Bjørn Westerbeek Dahl, bibliotekar
  • Ole Jorn, cand.mag., ph.d., italiensk
  • Giulia Longo, cand.mag., ph.d., filosofi
  • Alberto Manai, ph.d., italiensk
  • Arkivets redaktører i perioden har også bidraget til transskriberingen, jf. Bidragydere.

Flere versioner af samme dokument

Samtlige dokumenter i det analoge arkiv på Thorvaldsens Museum er publicerede her. Det kan derfor forekomme, at fx flere udkast til et og samme brev, eller flere udgaver af en anden dokumenttype – fx Thorvaldsens testamente – er publiceret i dette digitale Arkiv. Dette sker dog kun sjældent, og det vil i disse tilfælde tydeligt fremgå af kommentarerne til det enkelte dokument.

Faksimiler

Ethvert dokument i det analoge arkiv på Thorvaldsens Museum er gengivet i en faksimile-scanning, der er tilkoblet hver afskrift. Tryk på knappen Se original ved hver afskrift.
Læseren kan altså til enhver tid sammenligne afskriften med originaldokumentet, og hvis uoverensstemmelser konstateres, tager Arkivet med glæde imod korrektioner på arkivet @ thorvaldsensmuseum.dk.

Visning af grundteksten

Dokumenterne præsenteres på en sådan måde, at læseren tydeligt kan skelne mellem dokumentets filologisk etablerede grundtekst og de kommentarer, der er tilføjet af redaktionen. Selve grundteksten vises i en lysegrå boks med sin egen typografi, mens redaktionens forklarende kommentarer bliver vist rundt omkring afskriften. Der er således ikke tvivl om, hvad der er historisk kilde, og hvad der er redaktørernes nutidige kommentarer.
Kommentarer til specifikke tekststeder er ved første øjekast skjulte og vises først ved klik på de blå markeringer af grundteksten, der indikerer, at hertil er knyttet en kommentar. For mere om denne markering, se Vejledningen.

Ortografi

Som hovedprincip gengives alle dokumenter, som de er skrevet eller trykt, dvs. ord- og bogstavret. Den skrivendes ortografi, eller den trykte tekst er bibeholdt overalt; ingen stave- og sjuskefejl er rettet til.

Konsonantfordobling

Nogle af brevskriverne følger datidens skik med at sætte en streg over en konsonant, som skal gentages. Fx kan ordet Sygdomme skrives Sygdome med en streg over m’et. I visningen af dokumentteksten er begge konsonanter skrevet fuldt ud, og stregen over det pågældende bogstav markeres ikke.

Interpunktion

Dokumentets interpunktion er bibeholdt overalt, men hvor fx manglende kommaer eller punktummer skaber forståelsesmæssige vanskeligheder, er den nødvendige tegnsætning tilføjet i kantede parenteser.

Overstregninger

Hvis dele af teksten er overstreget, gengives de overstregede ord som hovedregel ikke, heller ikke selvom de lader sig tyde. Hvis det overstregede derimod skønnes væsentligt, gengives de overstregede ord med en overstregning på det sted i dokumentteksten, hvor de optræder.

Tilføjelser

Hvis dokumentforfatteren har indføjet et ord eller en bemærkning mellem linjerne eller i dokumentets margen, gengives tilføjelserne som almindelig tekst på det relevante sted.
Hvis det ikke fremgår, hvor tilføjelsen skal indpasses i dokumentteksten, vil dets konkrete placering i originaldokumetet fremgå af en kantet parentes eller af en kommentar.

Særlige skriftformer eller -markeringer

Skriftens særlige former gengives så vidt muligt, som den står i originaldokumentet. Hvis et ord fx er understreget, gengives det med en understregning.
På tilsvarende vis imiteres hævet skrift og andre skriftformer så vidt muligt i den digitaliserede form.

Særlige tegn

Der er visse tegn, der ikke lader sig gengive i digitaliseret form, såsom tegn for mark, rigsdaler o.a. I disse tilfælde skrives i kantede parenteser på pågældende sted fx: [tegn for mark]

Latinske og gotiske bogstaver

Der skelnes ikke mellem latinske og gotiske bogstaver i visningen af dokumentet. Begge dele fremtræder på samme vis, selvom latinske bogstaver ofte har været brugt til at fremhæve navne, fremmedord eller andet i fx en trykt tekst eller et brev, der ellers er skrevet med gotiske bogstaver.
Som regel er breve på dansk og tysk skrevet med gotisk håndskrift, mens breve skrevet på italiensk, fransk o.a. anvender latinsk håndskrift.
Der er dog så mange undtagelser fra denne overordnede skelnen mellem gotiske og latinske bogstaver, at det i den digitale publikation ikke er hensigtsmæssigt at skelne.

Opsætning af dokumentet

Så vidt muligt søges dokumentet gengivet på den måde, som det er disponeret på papiret. Dvs. at fx et brev, der begynder med ordene: Beste Ven! skrevet midt på papiret og en datering yderst til højre på samme linje, søges gengivet på den måde, der bedst imiterer originaldokumentets opsætning.

Linjeskift

Dokumenterne gengives uden markering af linje- eller sideskift.

Nyt afsnit

Nye afsnit er markeret med linjeskift.

Håndskrevet og trykt tekst

Hvis der optræder trykt og håndskrevet tekst i samme dokument som fx et pas gengives den trykte del med gråt.

Redaktionens tilføjelser

I selve dokumentteksten fremtræder redaktionens tilføjelser som hovedprincip i kantede parenteser.
Hvor det af forståelsesmæssige grunde skønnes nødvendigt, er få hjælpende ord eller bogstaver således tilføjet i kantede parenteser direkte i teksten. Længere forklaringer tilføjes i en kommentar.

Utydelige steder

De steder, der er vanskelige at tyde, er markeret med x’er i kantede parenteser som fx: [xxx xxxx xxxxxx]. Antallet og grupperingen af x’er svarer til de ulæselige bogstaver og ord.
I nogle tilfælde tilføjes desuden en kommentar.

Tvivlsomme læsninger

Ord, hvis tydning er usikker eller ikke giver mening i sammenhængen, tilføjes et ?-tegn i kantede parenteser [?] umiddelbart efter det pågældende ord.
I nogle tilfælde er tydningen desuden uddybet i en kommentar.

Teksttab

Hvis dokumentet er beskadiget, stykker af papiret bortklippet, afrevet eller lignende gøres der opmærksom herpå i kantede parenteser, fx [papiret mangler], for så vidt, disse mangler berører læsningen af teksten.

Sidst opdateret 25.02.2015