8.1.1829

Afsender

Frederik Ferdinand Friis

Afsendersted

Rom

Modtager

Just Mathias Thiele

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Thorvaldsens egne kommentarer til manuskriptet til J.M. Thieles første Thorvaldsen-biografi.

Dokument

Suplement til Thorvaldsens Biografie i Manuscript.

1.I Det mindes ikke om LahdeII deltog i Kompositions-ØvelserneIII med Thorwalsen, Fritsch, Grosch og Propstein, men vist er det at han med disse deltog i den private Modeltegning.
2.IV Thorvaldsen udførte Basreliefet Hercules & OmphaleV samt Numma & EgeriaVI paa AbildgaardsVII Anmodning der anvendte dem som Dørstykker i Forbindelse med SchadowsVIII Bacchus & Ariadne. – Thorwaldsen havde end ikke i fierneste Henseende nogen VeddestridIX til Hensigt. –
3.XPriamus knælende for AchillesXI.” – Dette Basrelief er noget ældre end de 2e ovenanførte, neml: umiddelbar efter at Thorvaldsen havde erholdt den mindre GuldmedailleXII, aabnedes ved RewentlowXIII – paa Anbefaling af Historiemaler WolffXIV – en Supscription som havde til Formaal at sætte Thorwalsen i stand til at behandle Sujetter af Iliaden: – et af disse var Priamus knælende for Achilles:
4.XV Arveprinds Fredriks PalaiXVI: – mindes ikke om andre Muser end Euterpe og Terpsichore ere af Thorwaldsens Haand, og hvad videre Arbeider som f: Ex: til den store Sal angaaer, da erindrer Thorwaldsen blot, at Abilgaard anmodede ham om at udføre adskilligt til dette Palais, som han Alt udførte mere som Decorations- end egentligen Kunst-Sag. –
5.XVII Skrabepinden kaldes Skrabejernet.
6.XVIII Forfatteren anfører: “I 1794 udførte Thorwaldsen et lidet Basrelief Numa og EgeriaXIX.” Bemærker, at dette var en Kopie af det ovenfor under No 2 anførte.
7.XX Forf: “Hertuginden af Augugstenborgs Byste.” Bem: Thorvaldsen mindes ikke at denne Byste er modelleret og udført af ham: – han tvivler derom.
8. Thorwaldsen har i Kiøbenhavn moddelleret Bernstorffs BysteXXI. Da han ikke havde personlig Adgang til Ministeren, maatte han nøies med at nytte Juuls Malerie i Forbindelse med hvad han i Forbigaaende kunne opfatte naar Bernstorff passerede igiennem Kancellie-Korridoren. – Bernstorffs Gemalinde, der ytrede uendelig Glæde ved at tage Leer-Modellen i Øiesyn, kom nu Kunstnerens Ønske i Møde, idet hun anmodede sin Gemal at skienke Thorwaldsen nogle Øieblikke, og saae han sig i Stand til at rectificere ModelletXXII. – Bysten blev som af Forf: anført udført i Rom, dog ikke paa Bestilling af Familien. – Senere behandlede Thorwaldsen hovedet en medaillon paa Abilgaards Anmodning for at tages til Følge som Averse til den bernstorffske MedailleXXIII; det er altsaa venteligen en af de mange Afstøbninger af Medaillonen som Jacobsen juniorXXIV er i Besiddelse af. – Foreløbig bem: Thorwaldsen erindrer aldeles ikke Abilgaards Korrection saaledes som anført af HasteXXV.
9. Thorwaldsen forlod med fuld HelbredXXVI Danmark, men han foretrak Søereisen, deels af Øconomiske Grunde, deels paa Grund af Krigs-Urolighederne i Tydskland, saaledes som af Forf: i Parenthese bemærker
10. Fregatten Thetis seilede fra Kiøbenhavns Rede og anløb først Malaga, hvornæst den gik til Alger og derfra til Malta; fra Malta gik den til Tripolis og fra Tripolis tilbage til Malta; – da Fregatten nu anden Gang forlod Malta for at vende tilbage til Tripolis blev Thorwaldsen ene tilbage paa MaltaXXVII. Her maatte han nogen Tid afvente roligt Veirligt, for med Spirinalen – en aaben Baad – at tage til Palermo, hvorfra han med Parquetten ankom til NeapelXXVIII. – Forf: “man fortæller at han i Neapel hos en gammel Kone”… bem: i Rom men ikke i Neapel mindes Thorwaldsen at have boet hos en saadanXXIX.
11.XXX Forf: “Det var den 8e Marts 1797 og denne Dag høitideligholdes aarligen af Thorwaldsen og hans Venner.” bem: Sagen er denne: Thorwaldsen var jevnligen indbudt hos Baron Humbolt’s til smaa Familiefester saasom Børnenes Fødselsdag o:s:v: ved saadanne Leiligheder giorde Baronessen ham ofte det Spørgsmaal; naar det dog var hans Fødselsdag? Han var virkeligen ikke i Stand til at give hende tilfredsstillende Svar. Da han nu saaledes engang forsikrede hende i Alvor, at han ikke vidste DagenXXXI, tilføiede han spøgende: at han ikke vidste bedre end at ansee sin Ankomst til RomXXXII som sin Fødsesldag, “jeg bliver jo saaledes” tilføiede han “en hel del Aar yngre.” – Dette Indfald i Spøg gav Anledning til den Fest for Thorwaldsen og hans Venner, der ofte finder Sted den 8e Marts; men ikke i Regelen aarligen.
12.XXXIII Forf: “Thorwaldsen Værksted paa Hjørnet af Strada Babuina og Via d’Aliberti” berigtiges til: Værkstedet i Strada Babuina i Nærheden af Teatret d’Aliberti.
13.XXXIV De i Tüb. KunstbladXXXV anførte Kopie-Byster neml: Venus, Apollo, Jupiter, Melpomene, Ariadne, Safo, Homer og Cicero, saavel som de øvrige Byste-Studier i samme Artikkel ere rigtigen anførte; men formenes ikke værd at omtales. –
14.XXXVI “Fredens vingede Gudinde” – tilintetgiort: altsaa Aftegning ved BissenXXXVII bortfalder. –
15.XXXVIII Thorwaldsen mener, at man har paadigtet Zóega sin critiske Yttring om Pallas.
16.XXXIX Achil & PenthisiliaXL samt Venus der holder Mars Oliegrenen ved BarmenXLI: disse existere kuns i Esquisse, og Thorwaldsen ønsker dem ikke overgivet Publiciteten; altsaa Aftegning ved BissenXLII bortfalder.
17.XLIII Forf: “Dagen til Afreise var bestemt & cet…” Reisefællen var en Billedhugger fra Berlin, der senere er død.
18.XLIV Thomas Hope henvendte sig umiddelbar til Thorwaldsen angaaende JasonXLV.
19.XLVI Forf: “Jason udførtes i samme Størrelse som den belvederiske Apollo.” – berigtiges til: Jason udførtes i noget over naturlig heroisk Størrelse.
20.XLVII “Imedens Jason-Statuen blev drevet ud af PuncterneXLVIII, arbeidede Thorwaldsen i et andet StudiumXLIX”, neml: paa Achilles & BrisisL.
21.LI Forf: “Men et nyt Anfald af den Sygdom & cet:”. bem: Thorwaldsen havde negligeret et Indisgestions-Tilfælde, der gik over til den gyldne Aare; men han har ingensinde følt Meen af nogen Sygdom fra DanmarkLII.
22.LIII Jason-Statuen er i August 1828 afsendt til sin Eier.
23.LIV “Scarpeliner” svarer til vort Danske: Stenhuggersvende som blot befatter sig med Architektur-Sager og som saadanne ikke høre hiemme i Billedhuggernes Atteile
24.LV Forf: “Achilles & Brisis’LVI første Exemplar kiøbt af v: RoppLVII?” – Svar: Ja!
25.LVIII Af Apollo, Muserne & Gratierne existerer kuns ét Exemplar som endnu ufuldendt henstaaer i Thorwaldsens Atteile. – FeldborgsLIX Angivelse altsaa urigtig.
26.LX Ganymed tilhører hverken Hahn eller Krause
27.LXI “Apollo i 2/3 Størelse skal senere være sat til side.” – Ja.
28.LXII Forf: “Friheden, collosal Statue.” – Denne StatueLXIII existerer aldeles ikke; det var en Idee af den amerikanske Konsul i Livorno; men som aldrig kom til Modenhed
29.LXIV Forf: “Monumentet over Dante, som den toskanske Regiering & cet…” bemærker af Forehavendet var privat
30.LXV Forf: “DøbefondenLXVI med Rosenkrandsen tiltænkt Myklebye Kirke?” – Svar: Ja.
31.LXVII Forf: “Thorwaldsen maatte ofte see sig tilsidesat og taale Krænkelser naar Talen var om hans el Canovas Elever fortiente PrisenLXVIII.” – Bem: Meningsuoverensstemmelser, som saa almindelig i Academier ved slige Leiligheder, vare ingenlunde ledsagede med Tilsidesættelser el: Krænkelser. –
32.LXIX Opgaven til Slotsportalets BasrelieferLXX var oprindeligen: Sandhed c: læst el: skrevetLXXI Sundhed – Styrke – Klogskab – Retfærd; og denne Opgave blev saaledes taget til Følge; thi en senere Skrivelse hvori den oprindelige Opgave modificeredes til:
Sandhed – Tapperhed – Visdom og Retfærd.
indløb først efter at Basreliefferne vare vidt formede i Behandlingen.
33.LXXII Forf: “Minerva besøger TitanidenLXXIII & cet:” Thorwaldsen ønskede det Verbum besøge undgaaet i den nærmere Udarbejdelse af Manuskriptet, han foreslaaer Perioden omtrent saaledes omskrevet: Prometheus har dannet Mennesket af Leer hvilket Minerva besiæler. –
34. Forf: Kraften: Hercules skal /: ikke forynges, men :/ giøres til Guddom ved den udødeliggiørende Drik.
35. Forf: “Retfærdigheden” Themis staaer med den ene Fod paa et Hiul.” – ja!
36. Det Leuchtenberske Exemplar af nysnævnte Basreliefer – er i Marmor.
37. Allg: Zeit’s Notice, at den fredbringende Mars er solgt til en Engellænder, er urigtig, som ogsaa af Forf: antaget. –
38. Adonis henstaaer endnu i Studiet. –
39. Thorwaldsen indrømmer ikke Zoegas Indflydelse paa hans Aandsdannelse.
40. Hector som opfordrer Paris at gribe til Vaaben – Kiøbt af J: Knudsen i Thronheim. Forandringer i den værdige Balks oeconomiske Omstændigheder forhindrede denne i at blive Eier af Basreliefet; man anbefaler derfor skaanende at udelade hele Artiklen betræffende Balk.
41. Mercur, Bacchus & Ino udførtes i første Exemplar for Prinds Pudbus og et senere Exemplar for Lord Lucan. –
42. Bysten af Camuccini samt Restaurationen i Forening med Rauch af Basrelieffet fundet i Villa Palombari ønsker Thorwaldsen aldeles udeladt af hans Biografie. –
43. Thorwaldsen kiender Knudsen ikke som Kiøbmand, men blot under Navnet: Jørgen Knudsen.
44. Feldborgs Angivelse, at Amor & Psyche er udført for Brøndsted er urigtig.
45. Dronning Louise af Preusens Monument: – Thorwaldsen forbød sig denne Bestilling idet han gav Anvisning paa Preusens indenlandske Kunstnere, dog uden at anbefale nogen Personlig. – /: Forfatteren vil tilbagekalde i Erindringen at foruden Rauch besidder Preusen den af Thorwaldsen høiligen vurderede Schadow; – dog dette kun i Parenthese, nb! Thorwaldsen navngav ingen:/ – om Concurrence var der aldeles ingen Tale. –
46. Augusta Böhmer er ikke Thorwaldsen bekiendt som Skuespillerinde, men blot som en Stifdatter af Schelling. – Dødens Genius er virkeligen komponeret til hendes Monument. –
47. Psyche med Urnen kiøbtes ikke af Sir: Thom: Hope men af dennes Broder
48. Medaillen med Thorwaldsen Byste: – Thorwaldsen har aldeles ikke haft nogen personlig Hensyn el: videre Bibetydning ved nu og da at giøre den til en Present fra hans Haand. –
49. Thorwaldsen mindes ikke at have undersøgt det Norske Marmor. – den anførte Artikel i Hammerskiolds Kunsthistorie pag 384. benægtes..
50. Pallazet på Monte-Cavallo: Regieringen havde grebet denne Leilighed, til at sætte de indfødte Kunstnere og Metieister i virksomhed, som ved den pludselige og totale forandring i Stadsvæsenet vare satte ud af stadig Beskiæftigelse og næsten brødløse: – Thorwaldsen kunne som Fremmed ikke giøre nogen Fordring paa Fordelene af et Foretagende der var saa patriotisk som dette. – Men Sagen var denne at Arbeidet maatte fremmes og afsluttes hurtigen og forinden formodet, og dette gav Anledning til Sternes Anmodning til Thorwaldsen. – Den contraherede Termin var ikke 2 men 3 Maaneder. –
51. I dette Palaz er alleneste Alexanders Triumph af Thorwaldsen.
52. I forbigaaende bemærkes at Finelli og Massimiliano ikke ere Elever af Canova.
53. Forf: “Blinde Former.” kaldes almindeligen Forlorne Former.
54. Ripenhausen har ingendeel i Aftegningen af Alexanders Triumph, den er ene foretaget af Overbeek og er aldeles liig Quirinal-Basreliefet. –
55. Alexanders Triumf:
Ad 3e Stk: Det har været Kunstneren magtpaaliggende hvad i det Plastiske ikke siælden er hel vanskeligt, nemlig at angive Floden saa øiefaldende som muligt, for at motivere den modsatte Retning i Optogenes Bevægelse, som alene Flodens Situation giør nødvendig. – Bemærker: i alle de ældre Exemplarer er det Tigris, men i Christiansborgs Exemplaret er det Euphrat. –
ad 4o Stk: Den snegleformede Bygning minder om Belus-Taarnet, saaledes som af Forf: hel rigtigen hypotiseret
ad 5o Stk: Forf: “Offerskaal” rigtigere simpelhen en Skaal til Festligheden conf: Texten i Curtius
ad 4o & 5o Stkk ikke anbragte i et smalere Rum. Basreliefet har heelt igiennem én Bredde
ad 11o Stk Forf: “Det yngste Barn viser sin Barnlighed ved at pege hen mod det kommende Optog.” Ikke saaledes: Kunstneren har blot villet udtrykke, hvorledes den lille stræber at giøre sig Plads imellem alle de Voxne.
ad 13o Stk Spyd el: Septer lige meget. I Christiansborgs-Exemplaret kan man snarest antage det for et Septer.
ad 19o Stk Skrinet til Homers Sange? Svar: Ja! ganske rigtigt.
55. Det somariviske Exemplar slutter med Kunstneren der overgiver sit Arbeide til Eieren neml: til Somarivo. – hvorfor bemærkes at dette No udgør et aldeles nyt, altsaa det 21o Stk.
56. Thorwaldsen har til sin egen Efterretning udført et Basrelief i Marmor i halv Størrelse hvori de Forandringer og Udvidelser ere foretagne som derfra ere overførte i Christiansborgs-Exemplaret. det første er altsaa at ansee som Modellet til det sidste; og har Thorwaldsen tillige haft den Bihensigt over dette Model-Exemplar at lade tage Afstøbninger til Anvendelse i Terracotta. – Det Leuchtenbergske Exemplar er en simpel Gibsafstøbning af det oprindelige Quirinal-Exemplar. – Der existerer altsaa kuns 3o Marmor-Exemplare neml:

1. Det somariviske som en troe Kopie af Quirinal-Exemplaret med Tilføjning af det 21o Stk
2. Model-Exemplaret i halv Størrelse til Christiansborg-Exemplaret og endelig
3. Christiansborg-Exemplaret

Herefter vil Forf: see sig i Stand til at rette nogle Errata i Manuscriptet.
57. Forf: “En Moder der holder sit Barn foran sig, imedens en anden Quindelig Figur bringer Blomster & cet ” Dette Basrelief har Thorwaldsen af Galanterie udført efter en Esquisse af Prindsesse Diedrikstein paa hendes Anmodning; – hører altsaa aldeles ikke til hans Arbeider og ønskes ikke omtalt.
58. Forf: “Tvende Karyatider som skulle bære den Ertstavle hvori Napoleons Tale skulle indgraveres.” berigtiges til: …som skulle bære den Architrave hvorunder Tavlen & cet: skulle anbringes.
59. Hollwegs Monument: Over Monumentets Opsættelse er endnu ikke taget nogen Bestemmelse; Hollweg var Protestant, man havde derfor besluttet at føre Liget fra Florenz til Livorno; – fremdeles bem: Den Afdøde overanvorder Broderen Priskrandsen, for af samme at bringes til Familien; – altsaa visa versa af Manuscriptet.
60. Vulcan, Venus, Mars & Amor udført, ikke for Knudsen, men for Alexander Bille.
61. Den triumpherende Amor… undersøger med Fingeren, om Pilens Spidse er skiærpet tilstrækkelig til en nye Erobring, vide denne Artikels Slutnings-Periode
62. Gravmælet over Baronesse Schubart endnu ikke oprejst
63. Basrelieferne: Natten og Dagen. – Første Exemplar udført for Lucan: det andet Exemplar for Metternich.
Forf: “Et Exemplar udført i Thorwaldsen Studium og under hans Opsyn.” Svar: Kan gierne være, mindes ikke.
Klenzes Exemplar er aldeles ligt de oprindelige.
64. Portrait-Statuen af Grevinden Osterman /: af russisk Adel :/ er ikke udført i Lighed med Agrippinas.
65. Thorwaldsen har ikke modelleret Hertugen af Bedfords Byste.
66. Fyrstinden af Galliziens BysteLXXIV ønske uomtalt, da den endnu ikke er fuldført og maaske aldrig bliver detLXXV. –
67. En Venus-Statue for v: Ropp? Svar: rigtigen; kuns bemærkes at det første Exemplar udførtes for Lucan og det andet for Dewonschir, altsaa omvendt af hvad Forf: anfører; – fremdeles: ikke parisk, men carrarisk Marmor; endeligen “Statuen reddet af Bølgerne.” Ja! Den blev nemlig opfisket.
68. Forf: Dandserinden, Ligheden med Ida Bruun? Svar: Mig ubevidst, dog lad saa være!
69. Thorwaldsen benægter det alternativ, som Rygtet omtalte at han skulle have forelagt Esterhazy angaaende Dandserinden og den læderede AmorLXXVI ; med tilføining, at om end rygtet var Grundet i sandhed, maatte det være Esterhazy uangenemt at erfare samme Omstændighed publiceret.
70. Forf: “Hertugen af Bedford maatte standse Fuldendelsen af et Palais & cet:[”] nei! Det var Hertugen af Dewonschir.
71. Grev Berkowskys Portrait er ikke opbevaret i Basreliefet til grevinde Berkowskys Monument
72. Hebe udført 1806 i 2/3 af naturlig Størrelse udført samme med Forandringerne – i samme Størrelse – Diwet døde og Statuen kom ikke til Amerika. –
73. Hyrdedrengen: Ideen opfattet fra en hvilende Model? Svar: Ja! – Det første Exemplar blev solgt til v: Krause /: ikke rusisk Minister i Wien men :/ østrigsk Konsul i Petersborg, det andet Exemplar skulle været, men kom ikke til America. – anden Exemplar udført for Cranty og Altemann? Sv: Ja.
74. De sørgende Mariaer komme for at salve Kristi Legeme? Sv: Nei conf: Texten.
75. Haabet er under naturlig Størrelse.
76. Maitlands MonumentLXXVII om opsat el: strandet vides ikke af Thorw.
77. Mercur: Forf: “En Facquins siddende Stilling givet Anledning.” – Dette erindrer Thorwaldsen ikke, men derimod at det faldt ham ind, til en Forandring at nytte den immer anvendte Træstamme med Betydning neml: til et hvirkeligt [sic] Sæde i stedet for til blot Understøttelse som sædvanlig uden videre Betydning. – Fyrstinde Esterhazy eier intet Exemplar af denne Statue. –
78. I Henseende til Lady Niewboocks Gravmonument er Forf:s Hypotese i Manuskriptets Magina aldeles rigtig. –
79. Monumentet over Grevinde Pore er paa Bestilling af Grev Pore udført
80. Gruppen Gratierne staaer endnu i Thorwaldsens Studie for Hertugen af Augustenborgs Regning. –
81. Modellet til Schweitser-Løven befandtes ved Thorwaldsens Ankomst paa Stedet kuns saare lidet beskadiget og denne Ubetydelighed let af redressere.
82. Kongen af Baierns Byste: Hvad Aar forfærdiget mindes ikke.
83. “En ung Kunstner møde de Reisende paa Veien til Stuttgard.” – Som det Intereessante ved Anekdoten og til dens Berigtigelse bemærkes: at den unge Mand fortalte de Reisende, at han netop ville tage til Stuttgard for at se den berømte Thorwaldsen. hvorpaa LundLXXVIII pegende paa Thorwaldsen sagde: deres Ønske er opfyldt, de seer ham for deres Øine.
84. Forf: M: CatalaniLXXIX sangLXXX hos VicekongenLXXXI af Artighed for Thorwaldsen. – Svar. Ja! Hun var misfornøiet med WarschauLXXXII. Sagen var denne, man kunne ikke lade hende kalde og tilHøre[?] uden tillige at admitere eller i det mindste give Anledning til at admitere en Kollega af hende af tvetydigt Rygte som en høiadelig Person /: Constant :/ favoriserede. En Bemærkning naturligvis blot til den personlige Efterretning.
85. Metternichs Byste blev modelleret under dennes Ophold i Rom.
86. Forf: “Da Appiani havde haft Tilnavnet: il Pittore delle Grazie blev det Thorw. paalagt at fremstille disse 3 Søstre” “Skiønt han nødigen vilde””. men hvorfor ikke?
87. Schwarzenbergs Monument: Mnemesis optegner Heltens Bedrifter som Victoria bekrandser. – Paa Fodstykket er anbragt en slumrende Løve. – Basreliefet forestiller Heltens Indtog til Hest i Leibzig, hvor han modtages af det jublende Folk. – Ved Schwarzenbergs Fod ligger en fransk Fændrik med den overvundne Fahne.
88. Forf: “Da Thorwaldsen saae det Indre af Frue-Kirke yttrede han det ønske at udføre Christus og de 12 Apostle & cet..” – Nei! Thorwaldsen blev opfordret til at udføre de 12 Apostle til Frue-Kirke. – Da Christus Statuen i Marmor skulle udføres til Slotskapellet, var det Thorwaldsen ikke videre magtpaaliggende hvor Andensteds man anvendte denne Statue i Afstøbning; da man nu imidlertid var sindet, at anvende den som saadan i Frue-Kirke, gav dette Thorwaldsen Anledning til at tage Hensyn hertil i hans Forslag angaaende Plastikens Anordning i denne Kirke. neml: Hans Idee i hele som Omfatning var følgende: At indigitere[? evt. indikere?] og indlede det Indre formedelst det Ydre: Fronton-Feltet – saa at sige Bygningens Skilt – angiver dens Bestemmelse, neml: en christen Kirke, derfor Johannes den Døber, der bebuder Christus og indleder hans foriettede [forjættede] Lære: – fremdeles i Peristilens Nicher de forbetydende Profeter og Sybiller. /: hvilket tillige i Kunst-Henseende gav Anledning til Variation af 2 qvindelige og 2 mandlige Figure, som bekiendt er denne Idee modificeret :/ – endvidere i Kirkens Indre: samtlige Christendommens Lærere med dennes Mester i Mitten foran Sacramentet, sigende Forsamlingen med: Fred være med Eder! kommer til mig Alle I & cet… endeligen Basrelieferne med Betydning paa Daabs og Nadverens Stadfæstelse..
89. Den næstsidste Kristus Model er udført i halv naturlig Størrelse.
90. Thorwaldsen modtog Bestillingen paa Apostlene til Frue-Kirke imod at voilssen[? utydeligt] Freund udførte de 4 Evangelister til Slots-Capellets Peristil.
91. Apostlen Tadæus er udført af Freund. –
92. Forf: “Thorwaldsen udvalge 11 Elever.” – nogle af Eleverne forfærdigede flere[,] andre kuns en enkelt Statue, altsaa: Th. udvalgte nogle af sine Elever & cet.
93. Forf: “Petrus udført af Bienaimé. Paulus af Pacati?” Thorwaldsen anbefaler, aldeles at udelade Elevernes Navne, hvor disse ere anførte i Manuskriptet.
94. “Johannes den Døber som prædiker i Ørkenen.” Spørges: hvor mange Figure? Sv: 17 à 18 Stk
95. Poniatowskys Monument: – Keiser Alexander approberede og deltog i den Subskription som Mokrowsky stod i Spidsen for.
96. Thorwaldsen forandrede efter Familiens Ønske, Hestens Stilling til en rolig Fremskreden? – Svar: Ja!
97. Thorwaldsen qvæstet:LXXXIII – Berigtigelser til Manuskriptet: Kuglen fandtes paa Gulved: – Saaret paa Brystet var blodigt.
I Anledning af Thorwaldsens lykkelig gienvundne Helbred foranstaltedes en Fest af mer end 200 Deltagende, hvor Taler bleve holdte, Sange afsungne og hvad videre Tilfældets lykkelige Udfald gav Anledning til.
98. Forf: “Hercules Consalvi, Thorwaldsens Ven og Beskytter.” – Consalvi saae Thorwaldsen første Gang, da Thorwaldsen paa hans Anmodning kom til ham i Anledning af Pavens Monument. Kort Tid efter døde Kardinalen. Thorwaldsen kan altsaa ikke ansee sig for at være hædret med denne store Mands Venskab; vidst er det imidlertid, at da Thorwaldsen paa Kardinalens Spørgsmaal: hvem han var? havde navngivet sig, bevidnede Consalvi ufortøvet Thorwaldsen al den Opmærksomhed som Kunstnerens udbredte Renomé kune giøre Fordring paa.
99. Daabens Engel: i Størrelse af en ung Pige.” Burde man ikke undgaae Kiønssammenligningen? Denne Statue er endnu ikke afsendt.
100. Kardinal Somaglias Ytring for Baron v: Reden: disse 2e Navne ønsker Thorwaldsen ikke i denne Anledning offentligen anførte: – men i al Fald blot denne Omstændighed fremsat i almindelige Udtryk som omtalt i et Selskab. –
101. Den kristne Styrke og den kristne Klogskab: colossal Størrelse. –
102. Paven besøgte Thorwaldsens Studie, for at see dette og samtlige Arbeider i Samme
103. M Szymanowskys BysteLXXXIV høre ikke med iblandt Thorwaldsen Arbeider; han har blot haft nogen Deel i Correcturen, dog dette Offentlige uvedkommendeLXXXV. Thorwaldsen giendriver den Formening, at han skulle have mødt Chicaner i Academiet St Luca og været udsat for Udelukkelse, han erkiender endog det Modsatte.
105. Hertugen af Leuchtenbergs Monument: Paa den ene Side er Historien, paa den anden Side Gruppen: Døden og Livet. –
/: Fortsættes og sluttes :/.

Chronologisk Fortegnelse til Datum /: 8e Januari 1829 :/ paa de Ridderordner og HæderstegnLXXXVI, hvormed Alberto Thorwaldsen er benaadet, samt paa de Academier og Societeter, hvori samme er optaget.

1804. Udnævnt til Professore dell’Reale Academia Fiorentina delle Belle Arte. – Patentet udstæt under 23e October.
1805. Udnævnt til Professor ved det Kongel: Maler- Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn. – Bestalling udfærdiget under 7e Junii.
Optaget som: Socio onorario dell’Academia Nazionale delle Belle Arte in Bologna. – Patentet udstædet under 16o AugustLXXXVII.
1808. Optaget som: Academico di Merito af St: Luca a Roma. Communicationen dateret 6o Marti.
1810. Udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen under 28o Januari.
1811. Optaget som: Ausswärtig-ordentlig Mitglid des Königl: Preusischen Akademie der Kunste. Patent udfærdiget under 12o Marti.
Optaget som Socio onorario della Reale Academia delle Belle Arte a Milano. – Patent udstædt under 28o August.
1812. Optaget som Mitglid der Østerreichiches-Kaiserlichen Academie der vereignigten bildenden Künste. Patent dateret 12o Februar
1814. Udnævnt til Ridder dell’ordino delle due Sicilie. – Kommunikationen dateret 28o Januari.
Optaget som Ehren-Mitglid der Königl: Baierischen Akademie der bildenden Künste. – Patentet /: for Friedrich Thorvaldsen :/ dateret 12o October.
1816. Optaget som Academico di Merito della Perugiana Academia delle Belle Arte. – Patent udstædt under 3o Septembr.
1817. Optaget som Socio dell’Academia Romana di Archæolgie. Patent: 22o Marti.
1818. Optaget som Socio della Reale Academia delle Belle Arte di Carrara. Patent af 13o Febr.
1819. Udnævnt til Ridder dell’Ordine imperiale austriaco della Corona di ferro, 3o Classe. Kommunikation, dateret 30o Septembr.
Udnævnt til Kongen af Danmarks virkelige Etatsraad. Bestalling dateret 12o Novembr.
Ved Afskedsaudiensen modtaget af Kongen af Danmark en Gulddaase prydet med Monarkens Portrait indfattet i Brillianter. –
1820. Optaget som Ausswärtig Ehren-Mitglid der Frankfurtischen Gesellschaft zur Beförderung der nützlichen Künste und ihrer Hilfswissenschaften. Patent udført under 6o Mai.
Af Keiser Alexander beæret med en Ring med hist sammes Navne peffer i Brillianter; Indslaget med en Kommunikations-Skrivelse fra Capo-Distrija dateret Warschaw 2/14 Octobr.
1822. Optaget som Medlem af det Kongel: Norske Videnskabens Selskab Patent dateret Tronhiem d: 25 Marts:
1823 Udnævnt til Ridder af Wladimir-Ordenens 4’ Classe. Kommunikeret (med Patent) under 25 Januari/6o Februari 1823. –
1823. Optaget som Socio residente dell’Academia Tiberina Patent af 12o Mai
1824 Optaget som Associé étranger de l’Academie Roial de beaux arts del’Institut de France. – Approbation dateret 22o Januari. –
Optaget som Honorary Membre of the American Academie of the fine Arts. – Patentet dateret 26o August. –
Optaget som Socio correspondente per la Classe di Litteratura e Belle Arte dell’Academia Labronica di Livorno. Patent af 13o Decbr.
1825. Udnævnt til: Ritter des rothen Adler Orden, under 20o Januari.
Optaget som Pastore fra gli Arcadi under Navnet Agesandro Rodio Patentet dateret 24o April.
Udnævnt til Præsident for St: Luca under 16o Decembr og meddelt den med dette høie Embede forbundne Decoration per merite.
Secretairen sxxxxx Communications-Skrivelse saaledes som følger:
“Cardinal cammerlingo, con suo dispacio delle 16 Decembr corrente, si esprime a di Lei rignardo con questi onorevole parole, cioè:
‘Lo Scrivente non può, che applaudire alla scelta del Sig: Cav: Alberto Thorwaldsen in Vice-Presidente, il cui somma merito nell’arte della Scultura onora l’Academia e Rom.’”
1826. Optaget som Medlem af det Koninklyke Akademie van Beeldende Kunsten til Antwerpen. Patentet dat: 15o July
Optaget som Socio della Reale Academia delle belle Arte di Turino. – Patent dateret Marts.
1827. Beæret med en Solitaire Ring af Kongen af Sardinien. Communiceret under 20o Septembr.
Udnævnt til Commandeur der Orden des Würtenbergischen Krone. – Decorationerne Indlaget med egenhendigt Brev fra Kongen, dateret Stuttgard d: 2 Februari. –
1828. Udnævnt til Comthur /: Commandeur :/ der Koniglig-Sachsischen Civil-Verdienst-Orden. – Patent dat: 26 Marti. –

Ovenstaaende, fra 1 til 10 paginerede Svite, indeholder Berigtigelserne og Bekræftelserne paa de i Quæstion bragte Punkter med videre Bemærkninger, som mit relata refero og saa at sige nedskreevne efter Thorwaldsens Dictater i et, til Gangen i Manuskribtet svarende Forfølg og derfor afsluttet med en Fortegnelse paa de Hædersbeviser og Hyldinger hvormed Fyrster og Foreninger af Kunstnere og Lærde ere komne vor navnkundige Landsmand i møde. –
Jeg forestiller mig, at Du maatte ønske disse Oplysninger saa snarligen som muligt og har derfor foretrukket Rideposten for den langsommere Agepost.
Hvorfor jeg først nu har kunnet fuldende det Hverv, Du har fortroet mig, skylder jeg os begge at sætte ud fra hinanden, ja endog /: saa særligen det end synes :/ hvorfor jeg ikke endnu har forfatet det nogen Tid. – Hvad angaaer Første, da tilhændigede jeg umiddelbart ved min Ankomst Thorwaldsen Manuskribtet, til foreløbig Giennemlæsning, med Anmodning at bestemme Tiden til dets nærmere udførlige Forelæsning, efter han egen Leilighed: Sommeren gik imidlertid hen i travle Sysler for Thorwaldsen, og dog bestemte han flere Gange Dag og Time til vort fælles Forehavende, der stedse blev forskiærtset ved Mellemkomst af Forfald, der ikke lode sig beregne, og er det først i den senere Tids Søndage, at han negotiis vacuus var Herre over Tiden og denne forbeholdt han sig da til at lade sig dit Manuskribt tvende Gange forelæse fra Begyndelsen til Enden. –
Som et Supplement til Ovenstaaende og til at complettere det hele, har Thorwaldsen lovet at meddele mig en Fortegnelse paa samtlige hans Værker i sin Orden; men da han ikke har denne samlet ved Haanden, og ikke har haft Leilighed til netop i disse Dage at beskiæftige sig dermed, troede jeg ikke derefter at burde opholde Sagen, da jeg ved Efterretninger fra min Fader og Yttringer fra Bissen, har et Grund til, som bemærket, at formode at disse Meddelelser ligger Dig paa Hiertet; og har jeg saaledes forandret mit Forsæt at sætte Sagen i Beroe, med Forbehold nærmere at fremsende Fortegnelsen quæstionis.
Endnu et: Manuskribtet aqviescererLXXXVIII fra dette Øieblik hos Thorwaldsen – for at jævnføres med hvad Du nemligen ved nærmere Brevvexling kunne ønske yderligere udviklet – og det staaer saaledes til Dig selv min Ven! at bestemme dets fremtidige Skiæbne.

Friis
Roma d: 8o Januari 1829.

Generel kommentar

Som det fremgår, er dette lange brev for størstedelens vedkommende en slags interview med Thorvaldsen om hans liv og værk, og som sådan en ret enestående kilde.
Brevet blev til på Thieles foranledning i forbindelse med manuskriptet til de første to bind af hans 4-binds værk: Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker, København 1831 & 1832. Brevsenderen Friis kendte tydeligvis Thiele godt og interviewede på Thieles vegne Thorvaldsen om hans kommentarer til manuskriptet.
Der gøres opmærksom på hvor og hvordan, hver enkelt af Thorvaldsens kommentarer blev anvendt i Thieles trykte bog. Se den tilknyttede kommentar til hvert af punkterne på den nummererede liste.

Udover at rumme et sjældent interview med Thorvaldsen, giver brevet også anledning til at bedømme Thieles brug af Thorvaldsen som kilde til hans egen historie. Thorvaldsens kommentarer og korrektioner til manuskriptet gengiver Thiele for det meste præcist, men andre gange ændret, og nogle gange mod Thorvaldsens ønsker.

Arkivplacering

Thieles Excerpter, 1830, nr. 1

Thiele

Indirekte refereret i Thiele 1831 og 1832, passim

Emneord

Personer

Værker

A258 Thomas Maitland, 1818, inv.nr. A258
A600 Minerva, sandheden og løgnen, 1818, inv.nr. A600
A555 Døbefont, Kristi dåb, 1805-1807, inv.nr. A555,1
A555 Døbefont, Maria med Jesus og Johannes, 1805-1807, inv.nr. A555,2
A555 Døbefont, Tre svævende engle, 1805-1807, inv.nr. A555,3
A555 Døbefont, Kristus velsigner børnene, 1805-1807, inv.nr. A555,4
A178 Danserinde, 1817, inv.nr. A178
A304 Jevdokija Ivanovna Golitsyna, 1803-1804, inv.nr. A304

Kommentarer

  1. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 10-11. G.L. Lahde nævnes dog ikke.

  2. Den danske kobberstikker G.L. Lahde.

  3. Sammen de nævnte kunstnere, C.D. Fritzsch, Heinrich Grosch og Carl Probsthayn dannede Thorvaldsen i 1790’ernes begyndelse et selskab for at øve sig i kompostionstegning mhp. Kunstakademiets medalje-konkurrencer.

  4. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 19-20.

  5. Thorvaldsens relief Herkules og Omfale, A749.

  6. Thorvaldsens relief Numa Pompilius og Egeria, A748, som Thorvaldsen påbegyndte 1792 og omarbejdede let i 1794.

  7. Maleren Nicolai Abildgaard.

  8. Den preussiske billedhugger Johann Gottfried Schadow, der 1792 udførte sit relief Bacchus og Ariadne som medlemsstykke til Kunstakademiet.

  9. Dvs. konkurrence, se Ordbog over det danske Sprog.
    Om den påståede konkurrence mellem Thorvaldsen og Johann Gottfried Schadow, se sidstnævntes biografi.

  10. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 17-18.

  11. Thorvaldsens relief Achilleus og Priamos, A791 fra 1791 og dermed et år ældre end de to ovennvænte relieffer, jf. den følgende tekst.

  12. Thorvaldsen fik Kunstakademiets lille guldmedalje 15.8.1791.

  13. Den danske statsminister Christian Ditlev Reventlow.

  14. Den danske maler Nicolaus Wolff.

  15. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 29.

  16. Om Thorvaldsens arbejder til arveprins Frederiks palæ, nu Christian 8.s palæ på Amalienborg, se kommentar til brev af 5.1.1795 fra Thorvaldsen til Kunstakademiet.

  17. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 30.

  18. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 30.

  19. Thorvaldsens relief Numa Pompilius og Egeria, A748, som Thorvaldsen påbegyndte 1792 og omarbejdede let i 1794.

  20. Thorvaldsens kommentar er ikke inkorporeret i Thiele 1831. Thieles omtale af den pågældende buste blev vel slettet fra det oprindelige manuskript.

  21. Thorvaldsens buste af A.P. Bernstorff, A856.

  22. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 32.

  23. Thorvaldsens portrætmedaljon af A.P. Bernstorff, A817.
    Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 33.

  24. Jacobsen junior er ikke identificeret.

  25. Thorvaldsens ungdomsven Peder Horrebow Haste.
    Historien om Abildgaards rettelse på Thorvaldsens medaljon fortælles af Haste i: ‘Bidrag til Thorwaldsens Levnet og Characteristik’ in: Archiv for Historie og Geographie XVI, 1824, p. 371.
    Thiele 1831, p. 32, bringer Hastes historie trods Thorvaldsens indvending imod den. I dette tilfælde valgte Thiele altså at stole mere på Haste end på Thorvaldsen, velsagtens ud fra den betragtning, at kun forfængelighed afholdt billedhuggeren fra at lade læseren vide, at nogen – end ikke Abildgaard – skulle have korrigeret et af hans værker.

  26. Thiele 1831, p. 34, fastholder trods Thorvaldsens kommentar, at billedhuggeren var syg før afrejsen. Dette skyldes antagelig, at Thorvaldsens ven Peder Horrebow Haste hævdede, at billedhuggeren led af “svækket Sundhed” umiddelbart før han rejste, se Haste: ‘Bidrag til Thorwaldsens Levnet og Characteristik’ in: Archiv for Historie og Geographie XVI, 1824, p. 370.
    Thorvaldsen forlod Danmark 29.8.1796.

  27. Thorvaldsens kommentar om den første del af rejsen er inkorporeret i Thiele 1831, p. 36-38.
    Thorvaldsen tog afsked med Thetis 17.1.1797.

  28. Thorvaldsens kommentar om rejsen fra Malta til Napoli er inkorporeret i Thiele 1831, p. 39 i næsten direkte afskrift.
    Thorvaldsen ankom til Napoli 31.1.1797.

  29. Den gamle kone i Rom, som Thorvaldsen boede hos, må være Orsola Polverini Narlinghi.
    En gammel kone i Napoli er ikke nævnt i Thiele 1831 i selve brødteksten, men er flyttet om i noterne, note 59, p. 153, trods Thorvaldsens dementi. Thiele fortæller i brødteksten, p. 39, at Thorvaldsen led stærkt af hjemve i Napoli, og supplerer dette med noten: “…han boede hos en gammel Kone, der tog saamegen Andeel i hans Bedrövelse, at de oftere sad svömmende i Taarer ligeoverfor hinanden, uden at kunne forstaae hinanden eller vexle et eneste Ord.” Meget tyder på, at denne historie, som Thiele har fra andre kilder, har været for god til at lade være ufortalt i Thieles øjne, også selvom Thorvaldsen ikke kunne bekræfte historien. Thiele valgte altså at undlade at fjerne historien, men gav den dog en knap så fremtrædende plads.

  30. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 147, note 5.

  31. Om Thorvaldsens fødselsdag, se hans biografi og referenceartikel om Thorvaldsens fødselsdag 19.11.

  32. Thorvaldsen ankom første gang til Rom 8.3.1797.
    Se i øvrigt referenceartiklen Thorvaldsens romerske fødselsdag om fejringen af dagen.

  33. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 39.
    Se i øvrigt referenceartiklen, Thorvaldsens værksteder.

  34. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 40 og note 65, p. 154.
    De otte buster, der nævnes i det følgende, blev alle bestilt af Theodor von der Ropp 1804-05, se referenceartiklen om Ropps bestilling.

  35. Dvs. en artikel af Heinrich Hase i Morgenblatt für gebildete Stände, Kunst-Blatt no. 86, Donnerstag den 25. Oktober 1821, Stuttgart & Tübingen.

  36. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 44, skønt Thiele dog mærkværdigvis ikke nævner, at statuen Fredens gudinde blev ødelagt, men kun at den blev “fortrængt, henstillet og forglemt.”
    Thorvaldsen beskriver statuen i brev af 24.10.1800. Se i øvrigt listen over Forsvundne værker af Thorvaldsen.

  37. Den danske billedhugger H.W. Bissen, der var assistent i Thorvaldsens værksted, og som i forbindelse med Thieles bog skulle aftegne Thorvaldsens skulpturer som forlæg for kobberstikkene i illustrationsbindet af Thieles bogværk, herom se Thiele 1831, p. XXIV.

  38. Kommentaren refererer til en historie, hvor Georg Zoëga skulle have sagt om et beklædningsstykke på Thorvaldsens nu forsvundne Pallas Athene-figur: “…saaledes gik ingen ærbar Quinde klædt i Oldtiden, langt mindre en Gudinde.”
    Thorvaldsens kommentar blev inkorporeret i Thiele 1831, p. 156 i en note, men på p. 45 i brødteksten bringer Thiele Zoëgas dom trods Thorvaldsens indvending herimod. Thiele må have ment, at billedhuggeren med overlæg(?) huskede galt.
    Se i øvrigt listen over Forsvundne værker af Thorvaldsen.

  39. De to statuetteskitser omtales Thiele 1831, p. 46, men gengives ikke i det medfølgende illustrationsbind i overensstemmelse med Thorvaldsens her fremsatte ønske.

  40. Thorvaldsens statuette Achilleus og Penthesilea, A777.

  41. Denne statuettegruppe fra begyndelsen af 1800’erne kendes ikke længere i dag.
    Se i øvrigt listen over Forsvundne værker af Thorvaldsen.

  42. Den danske billedhugger H.W. Bissen, der var assistent i Thorvaldsens værksted, og som i forbindelse med Thieles bog skulle aftegne Thorvaldsens skulpturer som forlæg for kobberstikkene i illustrationsbindet af Thieles bogværk, herom se Thiele 1831, p. XXIV.

  43. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 49. Kommentaren refererer til den velkendte historie om Thorvaldsens planlagte afrejse fra Rom 1803. Den omtalte billedhugger er identificeret af Thiele som den prøjsiske Friedrich Hagemann, der døde allerede 1806, som det nævnes i det følgende.

  44. Historien om Thomas Hopes besøg refereres af Thiele 1831, p. 49-50.

  45. Thorvaldsens gennembrudsværk Jason med det gyldne skind, A52.

  46. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 48.

  47. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 53.

  48. Dvs. blev hugget i marmor efter de punkter, som afsættes bestemte steder på originalgipsen og overføres til de tilsvarende steder på marmorblokken.

  49. Om Thorvaldsens værksteder, se referenceartiklen herom.

  50. Thorvaldsens relief Briseis og Achilleus, A490.

  51. Thiele 1831, p. 55, nævner ikke sygdommen ved navn, kun “Svagelighed”. Som det ses af det følgende nævner Thorvaldsen uden blusel, at et forstoppelsestilfælde fremkaldte “den gyldne åre”, dvs hæmorider. Thiele har tydeligvis ment, at sygdommens egentlige navn ikke måtte komme offentligheden for øre.
    Om dette referenceartiklen om Thorvaldsens sygdom 1803-04.

  52. Jf. punkt 9 ovenfor, hvor Thorvaldsen gentager, at han ikke var syg, da han forlod Danmark.

  53. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 53. Marmorversionen af Jason, A822 blev afsendt fra Rom til England i august 1828.

  54. Thiele 1831, p. 53 benytter ordet “Scarpelin”, men giver ikke Thorvaldsens forklaring.

  55. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 55.

  56. Thorvaldsens relief Briseis og Achilleus, A490.

  57. Den kurlandske baron Theodor von der Ropp, se referenceartiklen Ropps bestilling 1804-05.

  58. Kommentaren omhandler relieffet Musernes dans på Helikon. Thiele 1831, p. 59-60 fortæller, at der faktisk findes to marmorversioner, én ufuldendt fra 1807, antagelig A705, og én ændret version senere, påbegyndt 1816 og antagelig fuldført 1829, hvis nuværende opholdssted er ukendt, se evt. listen over Forsvundne værker.
    Thorvaldsen har altså delvis ret i, at relieffet stod ufuldendt i værkstedet, men billedhuggeren har tilsyneladende glemt, eller ønsker ikke at omtale arbejdet på den omarbejdede version af relieffet.

  59. Forfatteren A. Andersen Feldborg, der i sin: Denmark delineated; or sketches of the present state of that country, Part 1, Edinburgh 1821, p. 35 hævder, at relieffet tilhører “Baron Schubart”. Det må formodes, at den ufuldendte marmorversion af Musernes dans på Helikon, A705, er det eksemplar, som var tiltænkt ægteparret Schubart. Feldborgs angivelse er altså ikke ganske korrekt, men heller ikke helt urigtig.

  60. Thorvaldsens kommentar er af gode grunde ikke inkorporeret i Thieles manuskript. Omtalen af det fejlagtige ejerforhold til Ganymedes, A41, må være blevet strøget.

  61. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 64. Apollon, A3 blev kun udført i marmor på grevinde Vorontsovas bestilling og blev derefter sat til side.

  62. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 68-69.

  63. Thorvaldsen modtog 1805 en bestilling fra den amerikanske regering på en kolossalstatue af Frihedens gudinde, der skulle opstilles i Washington. Projektet blev ikke til noget. Se i øvrigt referenceartiklen om denne bestilling og brev af 11.11.1805 fra Filippo Mazzei til Thorvaldsen.

  64. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 69, hvor bestilleren af Dante-monument kaldes en “privat Forening”.
    Monumentet blev aldrig til noget fra Thorvaldsens hånd.

  65. Thorvaldsens bekræftelse på spørgsmålet er inkorporeret i Thiele 1831, p. 73.

  66. Et marmoreksemplar af Thorvaldsens Døbefont, A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, som 1805-07 blev fremstillet til Brahetrolleborg kirke. Det omtalte eksemplar havde i modsætning til eksemplaret i Brahetrolleborg en rosenkrans for oven på den pilleformede font. Den var tiltænkt kirken i Miklabæ på Island, hvor Thorvaldsens farfar var provst, og hans far, Gotskalk Thorvaldsen var døbt.
    Døbefonten endte dog aldrig i Miklabæ, men står i dag i domkirken i Reykjavik.
    Se også referenceartiklen om døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.

  67. Bemærkningen findes i en svagt ændret form i Thiele 1831, p. 74, men Thorvaldsens tilbagevisning følges ikke. Thiele har tydeligvis haft andre informationer, som har foranlediget dette skridt, nemlig Estrups biografi, der gengiver flere kritiske bemærkninger fra Thorvaldsen selv om hans forhold til Canova -fløjen i Accademia di S. Luca. Ordlyden i Thieles oprindelige manuskript, som den gengives her, minder i høj grad om ordlyden i Estrups manuskript.

  68. Dvs. præmien i de konkurrencer, som Akademiet udskrev for sine elever.
    Om en episode, hvor der opstod disput mellem Thorvaldsen og de øvrige akademimedlemmer, se biografien om Moritz Daniel Oppenheim.

  69. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 76 og note 136, p. 165. Thiele undlader dog at nævne, at Thorvaldsen læste den oprindelige bestilling galt, se de følgende kommentarer om dette.

  70. Thorvaldsens fire relieffer til Christiansborg Slots facade, der hver skulle symbolisere en for staten passende egenskab:
    Styrke: Herkules og Hebe, jf. A317;
    Sundhed: Hygieia og Æskulap, jf. A318;
    Retfærdighed: Nemesis og Jupiter, jf. A320;
    Klogskab: Minerva og Prometheus, jf. A319.
    Disse fire relieffer blev modelleret 1807-09, færdighugget i marmor 1810 og opsat på slotsfacaden i 1825. Reliefferne er i dag anbragt i Kongeporten på Christiansborg.

  71. Bestillingen på de fire relieffer blev afgivet af C.F. Hansen i hans brev af 31.12.1806, der må være det, der hentydes til med ordet “oprindeligen”. Her står der uden ret megen tvivl skrevet Sandhed og ikke Sundhed om det ene af de fire allegoriske relieffer.
    Der er heller ikke megen tvivl om, at Thorvaldsen fejllæste ordet. Fejlen blev aldrig siden hen korrigeret fra Danmark, se nærmere herom i referenceartiklen om Bestillingen til Christiansborg.

  72. Thorvaldsens kommentar inkorporeret i Thiele 1831, p. 77.

  73. Thorvaldsens relief Minerva og Prometheus, A319. Den omtalte titanide er Prometheus.
    Thiele 1831, p. 77 undlader at benytte verbet besøge i sin beskrivelse af relieffet, sådan som Thorvaldsen beder om det i det følgende. Thiele anvender dog både ordet Besøg, og at Prometheus indbød gudinden.
    Thorvaldsens ændringsønske er meget bemærkelsesværdigt, skønt det ikke er klart, hvorfor han nærede en uvilje mod verbet besøge. Muligvis har han ønsket at fremhæve, at relieffet ikke gengav en handlingspræget genrescene som et besøg, men snarere et abstrakt, allegorisk tema: Menneskesjælens dannelse.

  74. Dvs. den russiske fyrstinde Jevdokija Ivanovna Golitsyna.
    Hendes buste er sandsynligvis identisk med A304.

  75. Marmorbusten A304 forblev i Thorvaldsens eje, og den ser umiddelbart betragtet færdig ud.
    Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 85 foreslår dog, at denne buste ikke blev leveret, fordi pupillerne er udboret på en anden måde, end Thorvaldsen ønskede det. Busten blev derfor stående i værkstedet og blev aldrig sendt frem til sin bestiller.

  76. Dvs. skadet eller ramponeret, jf. betydning 1 i Ordbog over det danske Sprog. Der er tale om Den triumferende Amor i marmor, som var blevet bestilt af Nicolaus Esterházy, men som blev beskadiget under gulvkollapset i Thorvaldsens værksted, jf. artiklen herom. I dag befinder skulpturen sig på Rådhuset i Wien.

  77. Thorvaldsen udførte i 1818 et monument over den britiske Lord-High-Commissioner over de Joniske Øer Thomas Maitland. Til monumentet fresmtillede Thorvaldsen kolossalbusten Thomas Maitland, A258, og relieffet Minerva, sandheden og løgnen, A600. Begge værker blev støbt i bronze 1819 og opsat på en marmorsokkel på øen Zante i 1820, jf. Thorvaldsen-kronologien. Busten gik tabt under Anden Verdenskrig. Læs evt. referenceartiklen om monumentet for mere om sagen.

  78. Den danske maler J.L. Lund.

  79. Den italienske operasanger og teaterdirektør Angelica Catalani.

  80. Fremførelsen må have fundet sted i efteråret 1820, hvor Thorvaldsen opholdt sig i Warszawa, nærmere bestemt fra den 19.9.1820 til den 21.10.1820.

  81. Dvs. vicekongen af Polen, storhertug Konstantin Pavlovich (1779-1831), bror til den russiske zar Alexander 1.

  82. Dvs. Warszawa.

  83. Ludvig Bødtcher har gengivet Thorvaldsens egen beretning herom i sine romerske erindringer, se efter 1.4.1825.

  84. Dvs. portrætbusten af den polske komponist og pianist Maria Szymanowska. Busten befinder sig på Nationalmuseet i Krakow og er der tilskrevet Jakúb Tatarkiewicz.

  85. Thorvaldsens fraskrivelse af busten fra sit oeuvre under henvisning til, at han kun har haft en andel i korrekturen, står i modsætning til hans beskrivelse af bustens tilblivelse blot et halvt år tidligere i hans brev til Maria Szymanowska af 26.5.1828, hvor han skriver, at den er modelleret af ham og hugget af Jakúb Tatarkiewicz under hans opsyn.

  86. Se i øvrigt den komplette liste over Thorvaldsens udnævnelser.

  87. Se udnævnelsesdokumentet af 16.8.1805.

  88. Dvs. akkviescerer, fra latin acquiscere, dvs. hviler i ro.

Sidst opdateret 02.06.2018