Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til A

Accademia di S. Luca

Accademia di S. Luca blev grundlagt i 1593 og var et af de første eksisterende kunstakademier. Det fik sit navn fra evangelisten Lukas, der ifølge kristen tradition regnes for den første maler og derfor optræder som maleres skytshelgen.

Thorvaldsen som medlem af akademiet

Thorvaldsen blev medlem af akademiet 6.3.1808 på foranledning af billedhuggerne Antonio Canova, Massimiliano Laboureur og Joseph-Charles Marin, der foreslog danskerens optagelse 10.1.1808, se arkivalier i Thorvaldsens Museums arkiv, op. cit., og Cipriani, op. cit. Som medlem blev han aflønnet som professor, jf. Estrups biografi over Thorvaldsen.

Ved sin optagelse skulle han ifølge statutterne som medlemsstykker indsende sit portræt og et arbejde i gips, se brev af 6.3.1808 fra akademiet til Thorvaldsen. Portrættet blev antagelig klaret med Vincenzo Camuccinis portræt af billedhuggeren (1808, privateje).
Gipsarbejdet blev til relieffet A genio lumen, A518, som Thorvaldsen dog 3.7.1808 bad om at måtte udskifte med en bedre gipsversion, jf. Cipriani, op. cit., p. 111. Først den 20. november 1831 blev dette løfte tilsyneladende opfyldt, da Thorvaldsen, jf. Picardi, op. cit., skænkede akademiet en gipsafstøbning af Ganymedes med Jupiters ørn, jf. A44.

Thorvaldsen som underviser ved akademiet

Allerede fra 1810 vides det, at Thorvaldsen fungerede som underviser på akademiet: I et brev af 8.8.1810 fra den danske kunstsamler Hans West fortæller han, at Thorvaldsen i akademiet “maa… sin Maaned hver Morgen Kl 6 stille Modelen og have videre Tilsyn;...” (jf. Breitenstein, op. cit.)

I 1812 blev Thorvaldsen udnævnt til en af to stillinger som lærer i billedhuggerkunsten og underviste én gang ugentligt, se Missirini, op. cit., og Cipriani, op. cit. Han opnåede den for en udlænding sjældne ære at fungere som akademiets præsident 1825-28, se Thorvaldsens udnævnelser.

Der synes i Akademiet at have hersket visse uoverensstemmelser mellem Canova- og Thorvaldsen-tilhængere. I sin biografi nedskrevet af historikeren H.F.J. Estrup i 1818 har Thorvaldsen fortalt: “Som en Medbeiler af eller Modsætning til de Navne, der i hans Tid have gjaldt som de berømteste, har han efter hans egen Udtalelser til mig – ofte maattet see sig tilsidesat og døie Chicaner, naar f.E. Talen var i Academiet S. Luca, om Elever af hans eller Canovas Skole fortjente Prisen. At hans Stemme i slige Tilfælde ikke havde tilbørlig Vægt, maatte billig fortryde ham.”
I en kommentar til manuskriptet til Thieles første bogværk om Thorvaldsen 1831 udtalte billedhuggeren sig dog mere moderat: “Meningsuoverensstemmelser, som [er] saa almindelig i Academier ved slige Leiligheder, vare ingenlunde ledsagede med Tilsidesættelser el Krænkelser”, se brev af 8.1.1829, punkt 31.
Se også maleren Moritz Daniel Oppenheims biografi for et eksempel på en meningsuoverensstemmelse i akademiet.

Akademiets uniform

Til stillingen som professor ved akademiet hørte også en ordensdragt eller uniform. Alle delene af Thorvaldsens uniform er bevaret i dag på museet: Frakke, N167, kappe, N168, bukser, N169, vest, N170, hat, N171 og kårde, N172. Alle delene er i sort. På frakken er broderet en bort, der forestiller en laurbærranke. Borten er også i sort.
Det er denne uniform – bortset fra hatten og kården – som Thorvaldsen afbildes i på Eckersbergs berømte portræt af sin landsmand.

C.W. Eckersberg: Bertel Thorvaldsen i San Luca-akademiets uniform, 1814, Det Kongelige Danske Kunstakademi
C.W. Eckersberg: Bertel Thorvaldsen i San Luca-akademiets uniform, 1814
Olie på lærred, 90×74 cm
Det Kongelige Danske Kunstakademi

Akademiets bomærke

Denne biografi er illustreret med et kobberstik af San Luca-akademiets bomærke. Det viser en slange, der bider sig selv i halen og over den teksten “AEQUA POTESTAS”. Ovenpå slangens cirkel dannes en ligesidet trekant af arkitekturens, malerkunstens og billedhuggerkunstens redskaber (passer, pensel og mejsel).
Den her affotograferede udgave findes i de trykte statutter for akademiet i Thorvaldsens eksemplar, der findes i hans bibliotek, Statuti della Pontificia Accademia Romana di Belle Arti detta di S. Luca, Rom 1818. Klik her for at se et større foto af bomærket.

Teksten “AEQUA POTESTAS” er antagelig citat efter digteren Horats’ (Quintus Horatius Flaccus (65-8 f.v.t.)), Ars Poetica, linje 10: “pictoribus atque poetis quidlibet audendi semper fuit aequa potestas.”, dvs. “Men maler og digter – de har da vel altid haft samme magt til at vove, hvad nu de har lyst til?”
Se evt. Søren Sørensen: ‘Horatius, Epistula de arte poetica’, in: Agora, nr. 2, Aarhus 2007.

Referencer

  • Afskrifter af arkivalier i Accademia di S. Luca i Thorvaldsens Museums arkiv, m30 II, nr. 84.
  • Niels Breitenstein: ‘Hans West’, in: Kulturminder, København 1955, p. 229 (brev af 8.8.1810 fra Hans West til Christian (8.) Frederik).
  • Angela Cipriani: ‘Thorvaldsen e l’Accademia di San Luca’, in: Bertel Thorvaldsen, 1770-1844, scultore danese a Roma, Rom 1989, p. 110-111 (daterer fejlagtigt optagelsen til april 1808).
  • Melchior Missirini: Memorie per servire alla storia della romana accademia di S. Luca, Rom 1823, p. 364-365.
  • Paola Picardi: værkbeskrivelse af Thorvaldsens Ganimede e l’aquila på Accademia di San Lucas hjemmeside.
  • Thiele II, p. 98
  • Thiele III, p. 265.

Sidst opdateret 13.02.2015

Accademia di S. Luca, bomærke #

Accademia di S. Luca

Accademia di Belle Arti di San Luca Grundlagt 1593 Italiensk Kunstakademi
Fra Thorvaldsen6 dok.
Til Thorvaldsen64 dok.
I alt70 dok.

Til og fra andre14 dok.
Omtalt i49 dok.