Johann Friedrich Struensee var den tyske læge og politiker, der – i kraft af sin position som livlæge for den psykisk syge kong Christian 7. og som dronning Caroline Mathildes elsker og politisk allierede – gennemførte en række ændringer og reformer i Danmark, der udsprang af oplysningstidens tanker, blandt andet:

• offentlige ansættelser skulle udelukkende ske efter kvalifikationer
• statens bureaukrati skulle forenkles
• godsejernes indflydelse mindskes
• pressefrihed
• afskaffelse af tortur inden for retsvæsenet
• bedre forhold for fæstebønder
• afskaffelse af mange privilegier

Thorvaldsen, der kun var to år, da Struensee i 1772, efter en kort skueproces, blev henrettet for majestætsfornærmelse, havde senere i livet kontakt til Struensees og Caroline Mathildes datter, prinsesse eller borgerinde (som hun selv gerne ville tituleres) Louise Augusta; hun bekendte sig, som sine afdøde forældre, til de franske oplysningsidéer. Thorvaldsen havde også kontakt til Louise Augustas børn, Struensees børnebørn; prinsesse Caroline Amalie, hertug Christian Carl Friedrich August og prins Friedrich August Emil, som han alle portrætterede.

I sin ungdom i København var Thorvaldsen medlem af det såkaldte Borups Selskab, der fungerede som mødested og diskussionsklub for venstreradikale personer, der dyrkede den franske revolutionens friheds- ligheds- og broderskabsidealer. To personer fra dette miljø, Peder Friis og muligvis Hans Christian Schmidt (1765-1826), henvendte sig i 1818 til Thorvaldsen og bad ham erindre sit løfte om, at han ville udfærdige en portrætbuste af Struensee. Thiele, op. cit. nævner denne bestilling som et “Curiosum” og hævder, at bestillingen var afgivet i 1796, før Thorvaldsens afrejse til Rom. Portrætbusten af Struensee blev aldrig udført, muligvis fordi Thorvaldsen ikke havde et visuelt grundlag at arbejde udfra.

I 1849 afholdte Thorvaldsens Museums Bestyrelse en offentlig auktion, hvor de af Thorvaldsens kunstværker, samlinger og personlige ejendele som man vurderede ikke skulle indgå i museet, blev solgt. I auktionskataloget nr. 757 finder man udgivelsen Schriften in der Sache des ehemahlichen Grafen J.F. Struensee. Kopenh. 1772. Dét, at Thorvaldsens ejede denne udgivelse kan man se som et indicium på, at Thorvaldsen var optaget af sagen om Struensee og hans samfundsomvæltende idéer. Og dét, at museumsbestyrelsen solgte udgivelsen fra, kan man måske se som et indicium på, at eftertiden ønskede at nedtone Thorvaldsens radikale holdninger.

Referencer

• Thiele II: Thorvaldsen i Rom. 1805-1819, København 1852, p. 398.

Sidst opdateret 18.02.2020