Venskabet med Thorvaldsen

Stampe var Thorvaldsens nære ven og gæstfrie velynder efter hjemkomsten til Danmark i 1838. Hendes betydning for Thorvaldsens liv og værk i hans sene år var omfattende og dokumenteres i hendes erindringer om venskabet med billedhuggeren, se mere nedenfor. Hun spillede også en væsentlig rolle i forvaltningen af hans eftermæle.

Første møde

De mødte vistnok hinanden første gang 13.8.1820 på herregården Nysø ved Præstø, da Thorvaldsen overnattede dér undervejs på sin rejse til Rom, jf. Rigmor Stampe, op. cit., p. 267. På det tidspunkt var herregården dog hjem for den ældre generation Stampe. Christine Stampe og hendes mand, baron Henrik Stampe boede i 1820 også lige ved Præstø, på gården Christinelund, opkaldt efter konen. Det yngre ægtepar Stampe overtog først Nysø i 1827.
Der refereres ikke senere til dette mulige første møde, så det har næppe spillet noget stor rolle for det kommende venskab.

Hun mødte helt sikkert billedhuggeren i Rom under familien Stampes ophold i Italien i 1829-30, jf. breve af 15.6.1830 og 31.1.1831. Thorvaldsen må dengang have lovet at udføre et portræt af familien Stampes nyligt afdøde 3½-årige søn, Jean August Carl Louis Fritz Stampe. Dette portræt kendes ikke i dag, hvis det overhovedet blev fuldført.
Familien rejste dengang til i Italien i egen hestevogn, antagelig med Nysøs kusk Niels Rasmussen ved tømmerne, jf. Rigmor Stampe, op. cit., p. 279.

Først efter Thorvaldsens tilbagevenden til Danmark 1838 udviklede venskabet mellem baronessen og billedhuggeren sig for alvor. I april 1839 mødte de hinanden i København hos Stampes svigerfamilie Susette og J.F. Schouw. Stampe inviterede da Thorvaldsen til Nysø senere på året.
Den 3.6.1839 ankom hun til København for at tage Thorvaldsen med til sit sydsjællandske hjem, fordi hun fejlagtigt havde fået at vide, at han var klar til tage afsted. Billedhuggeren var imidlertid i gang med at fremstille busten af Ludvig Holberg, A876, og kunne derfor ikke umiddelbart forlade sit arbejde. Christine Stampe fortæller da, at hun og hendes søster Susette Schouw gik ind til Thorvaldsen:

[Susette] sagde strax min Historie til Thorvaldsen: jeg var reist hele Natten, og om han nu kunde nænne at lade mig reise alene bort igien; derpaa fik jeg til Svar: “Nei, jeg er færdig, naar De vil”; og jeg, som havde ventet en heel Deel Indvendinger, blev meget glad. — Senere har Thorvaldsen sagt mig, at jeg havde noget saa aabent og ligefrem og hiertelig, som tiltalte ham i saa høi Grad, at han strax holdt af mig, og han ikke kunde nægte sig den Glæde at tage med mig, skiønt Bysten var ufuldendt (jf. Rigmor Stampe, op. cit., p. 7).

Der synes altså at have været en umiddelbar sympati og forståelse mellem Thorvaldsen og Stampe.

Stampes rolle

Fra sommeren 1839 blev Nysø Thorvaldsens andet hjem, og han blev en del af familien Stampe. Rigmor Stampe, op. cit., p. 294, fortæller:

[...] frem for alt skaffede hun [Christine Stampe …], hvad ingen før havde givet ham. For første gang siden sin tidligste ungdom havde han nu et hjem. I de 40 år i Rom boede han jo ene i sin store skumle lejlighed og spiste i Madam Butis pensionat eller på restauration. ‘Han var saa daarlig vant.’
Her på Nysø levede han nu i et hyggeligt hjem, midt i naturen, omgivet af en beundrende og elskende kreds og en strålende ungdom. Og i dette hjem kunde han arbejde; for her var én, som havde mod og energi til at sætte ham igang, som lagde alt til rette for ham; gav ham emner — ja begyndte selv, når det kneb, og holdt ham i humør under arbejdet. Og det var tilmed et menneske, som til trods for sin begejstring for hans kunst dog ikke var forblindet af den, men ydede sin kritik, der ingenlunde var dilettantisk, og som han ofte rettede sig efter.

Christine Stampe satte alt ind på at give billedhuggeren de bedste betingelser for at udfolde sit kunstneriske virke. Hun kom nærmest til at indtage rollen som en slags manager for billedkunstneren Thorvaldsen i stort og småt. Hun indrettede bl.a. et værksted for ham i Nysøs hovedbygning og fik bygget et mindre atelier i herregårdens have. Han udførte her mange af sine sene værker, bl.a. selvportrætstatuen Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Nysø1, som ikke var blevet til noget, hvis ikke Stampe kraftigt havde opfordret billedhuggeren dertil.
Stampe reddede også adskillige lermodeller af de værker, Thorvaldsen producerede på Nysø, og fik dem bevaret for eftertiden ved at brænde dem på herregårdens teglværk. Mange af disse værker indgik senere i 1926 i det dengang nyindrettede museum, Thorvaldsen-Samlingen på Nysø.

I 1841 ledsagede familien Stampe Thorvaldsen på en fantastisk tur i egen hestevogn gennem Europa til Rom. De var væk fra Danmark i mere end et år, se mere herom i Rejsen til Rom, maj-september 1841.

I Thorvaldsen-litteraturen har man traditionelt behandlet forholdet mellem baronessen og billedhuggeren med en vis diskretion. Eller man har bedyret, at der ikke var tale om et tættere venskab end som så. Genlæsning af originalmanuskriptet til Stampes erindringer og visse genopdagede kilder tyder dog på, at de i al fald nu og da også var kærester, og at Thorvaldsen, Christine og Henrik Stampe levede i en slags trekantsforhold, se mere herom i artiklen om Stampes erindringer.

Venskabsforholdet mellem Thorvaldsen og Christine Stampe synes dog ikke at have været uden kurrer på tråden. Billedhuggerens rejse med familien Stampe til Rom i 1841-42 foregik blandt andet med henblik på at tilse nedpakningen af de kunstværker, der i 1842 blev sendt fra Rom via Livorno til Danmark med fregatten Thetis. Fregattens kaptajn C.C. Zahrtmann skrev fra Livorno til sin kone 27.9.1842: “Thorvaldsens Sager ere her, saa at vi i morgen begynde at stuve heraf, men Fatter selv er endnu ikke kommet og kommer vel altsaa neppe; man har sagt mig i Neapel, at han var saa kjed af Baronessen [Stampe] som en Kat af Sennep, og at han først blev munter i Rom, da hendes Afreise var bestemt, samt at hun da flæbede, men han var glad etc.” (Zahrtmann, op. cit.)

Stampes karakter

H.C. Andersen, der også var en hyppig gæst på Nysø, karakteriserede Stampes ekspressive gemyt med ordene: “Baronessen varierer i Lune, Alt gaaer med Entusiasme, eller det gaaer slet ikke, vi have haft en 5 à 6 store Kampe, der dog alle ere endte med en smuk Forsoning, for Øieblikket staaer jeg særdeles høit, muligviis fordi jeg reiser overmorgen”, jf. Stampe, op. cit., p. 281-282.
Andersen beundrede dog også Christine Stampe for den tålmodighed, hun viste over for sin mands mange særheder, læs mere herom i Henrik Stampes biografi og i artiklen om Stampes erindringer.

Fra Thorvaldsen til Christine

Som et billede på det tætte forhold mellem Stampe og Thorvaldsen forærede han hende til hendes 46-års fødselsdag 20.4.1843 et armbånd fremstillet af billedhuggerens flettede hår monteret i gulddupper og en guldlås, N291. Låsen bærer inskriptionen: “Fra Thorvaldsen til Christine d. 20 April 1843”.

Tilskrevet Falk Wilhelm Henriques: Armbånd af Thorvaldsens hår, 1843
21,5 cm, hår og guld, N291

Stampe var en ivrig samler af billedhuggerens hår, læs mere i artiklen herom.
Armbåndet blev højst sandsynlig udført i 1843 af den københavnske guldsmed Falk Wilhelm Henriques. Smykket kom i Thorvaldsens Museums eje i 1987 fra en efterkommer af Christine Stampe.

Erindringer om Thorvaldsen

Stampes erindringer om sit liv sammen med Thorvaldsen blev udgivet første gang på grundlag af hendes efterladte optegnelser af barnebarnet Rigmor Stampe (1850-1923) i 1912, jf. Stampe, op. cit.
Erindringerne er en meget vigtig førstehåndskilde til Thorvaldsen liv og værk i hans senere år. De fortæller detaljeret om omstændigheder for værkproduktionen, om væsentlige begivenheder i billedhuggerens liv, om den enorme personkreds, han kendte og mødte i Danmark, Tyskland og Italien, m.m.
Stampes erindringer skal dog anvendes med en vis varsomhed og gerne holdes op mod andre kilder, da hun både er lidt upræcis, og da hun tydeligvis bestræbte sig på at portrættere Thorvaldsen i en pæn og museumsegnet udgave. Hun sørgede bl.a. for – dog med Thorvaldsens accept – at brænde papirer, der angiveligt ikke egnede sig til at blive bevaret mindst fire gange i 1840ernes begyndelse.

I den trykte udgave af erindringerne fra 1912 redigerede Rigmor Stampe en del i manuskriptet, så i 2019 blev det originale håndskrevne manuskript genudgivet uden udeladelser her i Arkivet, se oversigten over de 60 afsnit i emneordet Christine Stampes manus.
Læs om også baggrunden for den digitale udgivelse og for Rigmor Stampes redaktionelle udeladelser i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Monopol på Thorvaldsen

Efter Thorvaldsens tilbagekomst til Danmark i 1838 og mødet med Stampe tog hun nærmest monopol på den ombejlede kunstner. Og det skabte en stor animositet mod hende blandt hans andre danske bekendte. Rigmor Stampe, op. cit., p. 296, fortæller: “Skuffelsen og forargelsen var almindelig og gav sig bestandig samme udtryk. [Maria] Liebenberg skriver, at Thorvaldsen kom meget i deres hjem, ‘før Baronesse Stampe rigtig havde faaet Tag i ham’. Hos Fru Hohlenberg, f. Malling [dvs. Brigitte Hohlenberg (1800-1886)], kom han meget ‘inden Baronesse Stampe fik magt over ham’...”
Og Rigmor Stampe fortsætter, p. 304: “Den misstemning, der mange steder kunde komme tilorde imod Baronesse Stampe, havde dog ikke alene sin grund i skinsyge, men tillige deri, at hun brugte sin magt stærkt og forfulgte sine formål. Når dommen over hende var så forskellig — den kunde svinge mellem begejstring og had — så lå dette også i, at der var forskellige og modstridende elementer i hendes natur. Hun kunde være storslået hjælpsom, og hun kunde være hård. Overfor Thorvaldsen viste hun ubetinget den smukkeste side af sin karakter: i intet forhold har hun været så menneskelig forstående, så hjælpsom og så hel. Hun siger et sted: ‘Han var for mig den første’, og hun viste det i gerning.”

Se mere om kampen om billedhuggerens gunst i En strid om Thorvaldsen og hans eftermæle set gennem to kvinder.

Familie

Stampe blev ifølge Den reformerte Kirke i Fredericias kirkebog født 20.4.1796 i familien Dalgas, der oprindelig var huguenotter fordrevet fra Frankrig o. 1685, se E. Dalgas, op. cit., p. 7.
Stampes far, Jean Marc Dalgas (1756-1811) og hendes mor, Maria Franciska Esther Aldebert (ca. 1762-1813) døde, da datteren var teenager. Hun blev derfor først sendt til en onkel i Frankfurt a.M. og siden til sin bror, handelsmanden Jean Antoine Dalgas’ hjem i Napoli, hvor hun fungerede som en slags husholder, jf. Rigmor Stampe, op. cit., p. 271.

Da broderen omkring 1819-20 tog til Danmark for at blive gift med Hanne Stibolt, boede Christine Stampe hos sin anden bror Christian Dalgas, også handelsmand, men i Livorno. Her ankom to rejsende danskere på besøg: J.F. Schouw, som siden blev gift med søsteren Susette Dalgas, og Henrik Stampe, som blev gift den 11. eller 12.2.1820 i Italien med Christine Dalgas – der hersker en smule usikkerhed om, hvorvidt brylluppet fandt sted i Livorno eller Napoli – Rigmor Stampe hævder både det ene og det andet, op. cit., hhv. p. 271 og p. 274.

Ægteparret fik børnene Henrik, Holger, Elise, Christian og Jeanina, foruden de to sønner Jean August Carl Louis Fritz og Christian Emil (1828-1830), der begge døde som små under familiens ophold i Livorno i 1830. Thorvaldsen forberedte tilsyneladende 1830 en figur i gips af den afdøde Jean August Carl Louis Fritz; se dennes biografi for mere herom.

Hendes otte søskende var C. Dalgas, Jean Antoine Dalgas, Christian Dalgas, Henrik François Dalgas (1791-1848), Betty Julie Marie Dalgas, gift Muhle (1793-1880), Caroline Dalgas (1795-1839), Susette Schouw og Louis Dalgas (1801-1878), se E. Dalgas, op. cit., plan I.

Hun var faster til Hedeselskabets stifter, Enrico Dalgas (1828-1894) og dennes bror maleren, Carlo Dalgas (1821-1851); begge var sønner af Jean Antoine Dalgas.

Portræt

Thorvaldsen udførte en portrætbuste af Christine Stampe, A217, under deres fælles ophold i Rom 1842.

Christine Stampe, A217

Læs en analyse af portrættet i Damme, Mutter, Kvinde, Menneske.

Stampe er desuden afbildet i relieffet Thorvaldsen hos familien Stampe, A636, som billedhuggeren udfærdigede på Nysø.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Stampe repræsenteret i Kataloget.

Referencer

• E. Dalgas: Familien Dalgas, Slægtregister fra 1685 til 1891 med Beretninger om Familiens Medlemmer og mine egne Livserindringer, Aarhus 1891.
• Else Kai Sass: Thorvaldsens portrætbuster, vol. II, København 1963-65, p. 350-360, 375.
• Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912.
• M.K. Zahrtmann: Admiral C.C. Zahrtmann. En Mands og en Slægts Historie, København 1927, p. 147.
• Brev af 15.6.1830 fra J.F. Schouw til Thorvaldsen.
• Brev af 31.1.1831 fra J.A. Dalgas til Thorvaldsen.

Sidst opdateret 19.05.2022