Denne biografi er under udarbejdelse.

Den estiske, baltertyske portrætmaler Gustav Adolf Hippius opholdt sig i Rom 1816-18 og blev en del af miljøet omkring de tyske nazarenere og Thorvaldsen.
Han slog sig ned i Skt. Petersborg fra 1820 og virkede især som portrætmaler/tegner. Han afbildede flere af sine kunstnerkolleger og andre af sin samtids berømtheder, bl.a. i et litografisk portrætværk, Les Contemporains, der udkom 1828, og som blev understøttet af den græsk-russiske hofembedsmand Ioannis Antoniou Capodistrias.

Hippius’ portræt af Thorvaldsen

Under sit Rom-ophold udførte Hippius nærværende portrættegning af billedhuggeren. Portrættet er betegnet Alberto Thorwaldsen med billedhuggerens egen hånd som en art blåstempling af portrættets ægthed fra den portrætteredes side.

Gustav Adolf Hippius: Bertel Thorvaldsen, blyant, 25,6×19,5 cm, 1816-18
Betegnet f.n.t.v.: Alberto Thorwaldsen (af Thorvaldsen selv), privateje (foto 1927)

Det vides ikke, hvor portrættet befinder sig i dag, men i 1927 fik Thorvaldsens Museum tegningen tilbudt fra Hippius’ barnebarn, en baltertysk grevinde, som var flygtet fra estiske Dorpat/Tartu til Tyskland (THM jour.nr. 7b-113/1927). Portrættet var gået i arv fra kunstneren. I 1954-55 blev tilbuddet genfremsat – dengang var tegningen i en tysk kunsthandlers besiddelse (THM jour.nr. 5-5/1955).

Hippius’ portræt synes at være en parafrase/kopi af ansigtet af hans bekendte Vogel von Vogelsteins knæstykke af Thorvaldsen, B425, der blev malet året før den estiske kunstner ankom til Rom.

Carl Christian Vogel von Vogelstein: Portræt af Thorvaldsen, 1815, detalje af B425

Vogelsteins portræt er i sin tur en parafrase af den danske maler C.W. Eckersbergs berømte portræt af Thorvaldsen (Kunstakademiet, København)
Det vides ikke, hvorfor Hippius ikke fremstillede et nyt portræt fremfor at tage udgangspunkt i et kendt forlæg.

Ropps replik af Hippius’ portræt

Hippius’ portrættegning findes i en gentagelse/replik eller en kopi, der i dag befinder sig på National M.K. Čiurlionis Art Museum, Kaunas, Litauen. Denne tegning var oprindelig i den baltertyske kunstsamler Theodor von der Ropps besiddelse og forblev i hans efterkommeres eje indtil 1940. Ropp ejede også 10 værker af Thorvaldsen, som han havde bestilt under sit ophold i Rom 1804-05, se mere herom i Ropps bestilling.
Portrættet var ophængt på Ropps gods Pokroy/Pakruojis i det nordlige Litauen ved siden af Thorvaldsens relief Briseis og Achilleus, jf. A490, der var hovedstykket i Ropps bestilling, (se interiørfoto 1940, Daugelis, op. cit., p. 150).

Sandsynligvis Gustav Adolf Hippius: Bertel Thorvaldsen, blyant, 25,7×20,2 cm, replik 1820
National M.K. Čiurlionis Art Museum, Kaunas, Litauen

Ropps portræt er en ret nøje gentagelse eller kopi af Hippius’ tegning. Portrættet er signeret “H. / 1820”, og det mest sandsynlige er, at det er Hippius selv, der er replikkens ophavsmand. Den blev muligvis endda erhvervet af Ropp direkte fra Hippius, som fra 1820 slog sig ned i Skt. Petersborg, og som derfor let kan have haft lejlighed til at møde Ropp, som havde bopæl i og omkring det nærliggende Mitau i Kurland (nuv. Jelgava i Letland).

En gammel påskrift på en ikke længere bevaret passepartout på Ropps portrættegning – jf. ældre fotografi i Thorvaldsens Museums arkiver – skaber dog lidt unødig forvirring om tegningen: Ifølge påskriften skulle Ropps portrættegning have et selvportræt af Thorvaldsen som forlæg, hvilket helt sikkert er forkert.
Selve tegningen skulle den franske maler Horace Vernet have udført (se brev 9.11.1987, THM jour.nr. 7^II-2/1988). Men at Vernet skulle have fremstillet en kopi af Hippius’ portræt i 1820, hvor Hippius og sandsynligvis også tegningen havde forladt Rom, forekommer jo umuligt. Vernet besøgte ganske vist Thorvaldsens værksteder i Rom i foråret 1820 på det tidspunkt, hvor Thorvaldsen var i Danmark.
Påskriften hævder også, at Thorvaldsen skulle have foræret tegningen til Ropp. Heller ikke dette forekommer sandsynligt, da Ropp, så vidt vides, ikke var i Rom efter sin store udlandsrejse 1801-05.
Den gamle påskrift nævner ikke Hippius og hans tegning som forlæg. Og også af denne grund må påskriften regnes for utroværdig.

En reproduktion af Ropps Thorvaldsen-portræt findes indklæbet på en liste over kunstnere, der var medstiftere af Kunstverein i Rom 1829.

Referencer

• Osvaldas Daugelis: ‘Senovės sala permainų epochoje: Pakruojo dvaras’, in: Dvaras modernėjančioje Lietuvoje, (Vilnius) 2005, p. 142-160 & 203-204 (English summary).

Sidst opdateret 02.06.2014