Fyrst Esterházy var kunstsamler og besøgte Rom flere gange. Han blev introduceret til Thorvaldsen gennem bankieren Giovanni Raimondo Torlonia, på et tidspunkt mellem 2. og 17. december 1816, jf. Körner op. cit., p. 272.

Esterházy var bror til fyrstinde Maria Leopoldina Grassalkovich de Gyarak, hvis selskabsdame, skuespillerinden Franziska Caspers, Thorvaldsen en overgang havde en romantisk relation til.

Skulpturgalleriet i Wien

Esterházy bestilte to skulpturer hos Thorvaldsen:

• Danserinde, jf. A178. Nuværende opholdssted ukendt, men skulpturen var indtil 1856 på Nicolaus Esterházys bopæl i Wien.
• Den triumferende Amor, jf. A22. Befinder sig i dag på Rådhuset i Wien, Feststiege 1.

De var tiltænkt det museum, Esterházy var i færd med at opbygge i Palais Esterházy i Mariahilf, Wien, jf. brev af 15.11.1822 fra Hermann Ernst Freund til Jørgen Koch hvor det fremgår, at Danserinde, jf. A178, og Den triumferende Amor, jf. A22, er blevet sendt til Wien. Thorvaldsen besøgte Palais Esterházy i Mariahilf på sin rejse tilbage til Rom fra Danmark i 1820, jf. Thorvaldsen-kronologien, så han har formodentlig set den kontekst, som skulpturerne skulle opstilles i.

Busterne af Esterházy og hans veninde

Desuden udførte Thorvaldsen i foråret 1817 en portrætbuste af Nicolaus Esterházy, A293, samt en buste af en unavngiven veninde til Esterházy. Venindens buste omtales ikke i brevene, men kun i værkstedsregnskabet, hvilket kunne tyde på at det har været en privat sag. Denne veninde er derfor sandsynligvis yndlingselskerinden Marie Louise Playdeux, som Else Kai Sass har foreslået svarer til Thorvaldsens buste A310. Marmorudgavens opholdssted er i dag ukendt, men da busten af Esterházy i dag befinder sig på Schloβ Esterháza i Fertöd, Ungarn, jf. Schemper-Sparholz, op. cit., p. 319, er hendes muligvis også at finde her. Esterházys buste ses in situ på møblet til højre for døren:

Thorvaldsen eller Ferenczy?

Det er endnu ikke med sikkerhed fastslået at den ovenstående buste på Fertöd stammer fra Thorvaldsens værksted, men da det er den eneste kendte marmorudgave, forekommer det meget sandsynligt. En påfaldende forskel mellem gipsmodellens og Fertöd-busten bryst-parti rejser dog et tvivlsspørgsmål. Mens gipsmodellen på Thorvaldsens Museum kun viser et nøgent brystudsnit, er Fertöd-busten med romersk paludamentum:

Gipsmodellen i Thorvaldsens museum, A293

Busten på Schloβ Esterháza i Fertöd, Ungarn

Fotografiet af busten blev sendt til Thorvaldsens Museum i 1996, og ifølge dette materiale, er det den ungarnske billedhugger István Ferenczy, som har lavet busten efter Thorvaldsens model. Ferenczy var fra 1819-1823 elev hos Thorvaldsen, men han fremgår ikke af værkstedsregnskabet for marmorhugningen af Esterházys buste. Udformningen med paludamentum svarer dog til en tegning på Thorvaldsens Museum, D1582, som Thorvaldsen ikke er ophavsmand til:

Gulvkollapset

Esterházys Amor-statue var et af de værker, der blev beskadiget, da gulvet i Thorvaldsens værksted styrtede sammen 8.11.1820. Ifølge Thiele, op. cit., accepterede fyrsten dog at modtage den istandsatte statue trods det, at brudlinjerne stadig var synlige. Statuens skader blev beskrevet i brev af 9.11.1820, og disse brud svarer til de skader, der kan ses på den marmorversion, der i dag befinder sig på rådhuset i Wien. Rådhuseksemplaret er formodentlig derfor identisk med Esterházys Amor-statue, jf. artiklen om gulvkollapset i Thorvaldsens værksted.

Amor-statuen på rådhuset bærer en indskrift på soklen: “Gewidmet von August Zang 1888”. Zang (1807-1888) var en kendt østrigsk forretningsmand, avisudgiver m.m. Om Zang erhvervede statuen direkte fra Esterházy, vides p.t. ikke. Zang skænkede tilsyneladende statuen til rådhuset i Wien efter sin død.

Den triumferende Amor, udført i marmor, på
rådhuset i Wien, Feststiege 1, er formodentlig
det eksemplar, der blev bestilt af Esterházy

Ophold i Rom

• November – december 1816
• April 1817 (8 dage i Rom)
• Vinteren 1818-1819

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Esterházy repræsenteret i Kataloget.

Referencer

• Stefan Körner: Nikolaus II. Esterházy (1765–1833) und die Kunst. Biografie eines manischen Sammlers, Wien/Köln/Weimar 2013.
• Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 301-308.
• Ingeborg Schemper-Sparholz: “Die Skulpturensammlung des Fürsten Nikolaus II. Esterházy” i Von Bildern und anderen Schätzen: die Sammlungen der Fürsen Esterházy, Wien 1999, pp. 296-344.

Sidst opdateret 04.06.2020