Det vides ikke med sikkerhed, om Thorvaldsens portrætbuste, A310, forestiller fyrst Nicolaus Esterházys yndlingselskerinde, den franskfødte Marie Louise Playdeux. Sass’ forsigtige tilskrivning, op. cit., virker dog plausibel. Playdeux blev “opdaget” i Paris i forbindelse med Esterházys besøg i byen under Napoleon 1.’s bryllup med ærkehertuginde Marie Louise. Her var Playdeux angiveligt glædespige ved Palais Royal. Fyrsten installerede hende i Wien og optrådte offentligt og på flere rejser i hendes selskab – bl.a. en rejse fra 1818-1819 i Schweiz og Italien. Af Thorvaldsens værkstedsregnskaber ses det, at der blev arbejdet på marmorbuster af fyrsten selv, jf. A293, og af hans, desværre, unavngivne veninde. Værker på Thorvaldsens MuseumSe Playdeux repræsenteret i Samlingerne. Referencer
Sidst opdateret 09.02.2021 |