István Ferenczy var udlært låsesmed fra sin hjemby Rimaszombat i det daværende Ungarn (nu Slovakiet), men tog tegneundervisning i Budapest og uddannede sig til medaljonstikker på Kunstakademiet i Wien fra 1815. Her satte han sig for at blive billedhugger og vandrede i 1818 fra Wien til Rom for at komme i lære hos Antonio Canova. Canova henviste ham dog til Thorvaldsen, i hvis værksted Ferenczy kom til at arbejde i omkring fem år. Arbejdet for Thorvaldsen fremgår af regnskaber fra 1819 til 1823 og et brev fra Hermann Ernst Freund til Thorvaldsen af 3.12.1819, hvor Ferenczy omtales som “Ungarn Steffan”.

I Thorvaldsens værksted udførte Ferenczy først og fremmest arbejde på marmorgentagelsen af frisen Alexander den Stores indtog i Babylon (“Alexanderfrisen”) til Villa Carlotta ved Como-søen og marmorbusten af sin landsmand Prins Nicolaus Esterházy (ungarsk: Miklós Eszterházy), hvis nuværende placering er ukendt, jf. A293. Samtidig arbejdede han på sine egne værker, herunder en liggende Venus, en buste af den ungarske digter Mihály Csokonai Vitéz og en Hyrdinde, også kaldet “Kunstens begyndelse”.

I forbindelse med sit arbejde i Thorvaldsens værksted mødte Ferenczy i 1818-1819 socialreformisten grev István Széchenyi og ærkehertug József af Ungarn (jf. Harald Tesan, op.cit., p. 179), hvilket kan have forstærket hans interesse for den ungarske nationalsag, som han efterhånden helligede sig helt i sin kunst.

Ferenczy dyrkede et blødere udtryk end Thorvaldsen. Han beundrede Canovas stil og deltog i færdiggørelsen af Canovas ufuldendte værker efter dennes død. I 1824 bosatte han sig i Pest-Buda, hvor han gjorde det til sin opgave at skabe national kunst. Her udførte han buster bl.a. af forfatteren Ferenc Kazinczy og Fyrstinden af Viczay og huggede gravmonumenter. Den succes, han havde håbet på, udeblev dog. Ferenczy ledte i årevis efter ungarsk marmor uden held, og et storstilet forsøg på at rejse en rytterstatue af Kong Matthias Corvinus (1458-90) mislykkedes (jf. Thieme-Becker, op.cit., p. 399). Relieffer til Corvinus-monumentet kan ses på Ungarns Nationalgalleri.

Til højre er Ferenczy afbildet i 1834, ti år efter sin hjemvenden til Ungarn, af den tyske maler Johann Tobias Kaergling (1780-1845), der portrætterede flere ungarske kunstnere, herunder også deres fælles bekendte, digteren Ferenc Kazinczy. Portrættet kan ses i sin helhed her.

Referencer

• István Genthon: “Stefano Ferenczy scultore ungherese a Roma”, in: L’Urbe: Rivista Romana, 6, 1942, p. 1-11
• Ferenc Matits: “Das Wirken des ungarischen Bildhauers István Ferenczy (1792-1856) mit besonderen Augenmerk auf seine römischen Jahre und seine Beziehungen zu Thorvaldsen und Canova” , in: Vogel, Gerd-Helge: Julius Schnorr von Carolsfeld und die Kunst der Romantik, Greifswald 1996, p. 190-198
• Simon Meller: István Ferenczy, Budapest 1905
• Harald Tesan: “István Ferenczy” in: Thorvaldsen und seine Bildhauerschule in Rom, Köln 1998, p. 179
• Ulrich Thieme & Felix Becker (red.): “István Ferenczy” in: Algemeines Lexicon der bildenden Künstler, Leipzig 1915, bind 11, p. 399

Sidst opdateret 31.05.2016