Kommentar til 9.10.1804
Præcis hvad Schubarts brev indeholdt angående Stanleys situation, vides ikke, da den bevarede del af brevet hovedsagelig handler om Thorvaldsen.
Men som det fremgår af det følgende, havde Schubart rådet Stanley til at skrive breve til Kunstakademiet og Fonden ad usus publicos. Stanley fremsendte derefter disse breve med nærværende brev til Schubart, som da højst sandsynlig havde lovet at sende brevene videre til København ledsaget af sin anbefalingsskrivelse.
Brevene har antagelig handlet om at skabe forståelse for Stanleys ufrivillige ophold i Napoli pga. hans alvorlige gigtsygdom.
Schubart havde tidligere anbefalet Stanley over for Kunstakademiet med henblik på en forlængelse af hans rejsestipendium, se brev af 27.3.1804.
Han havde også anbefalet Stanley over for Fonden ad usus publicos for at opnå økonomisk støtte, se brev af 7.6.1803.
Sidst opdateret 01.11.2013