Allerundanigst Forestilling
Gesandten ved det Neapolitanske Hof, Kammerherre Schubart, har til det udenlandske Departement indsendt den sub Litr A. vedlagte Ansøgning fra Architect Stanley, hvorudi han forestiller, at han, efterat have været saa hældig at vinde Kunst Academiets Stipendium for ved udenlandske Reiser at perfectionere sig i sin Kunst, har han(!), for at spare Udgifter, søeværts giort Reisen til Italien, men at han under denne Reise, som varede 3 Maaneder, havde ved Ankomsten til Neapel paadraget sig en hæftig Sygdom, hvorfra han dog snart haaber Helbredelse.
Ved at søge Doctor og Apothequer er hans Casse bleven gandske udtømmet, og han tillige sat i en saadan Gield, som han uden Deres Majestæts allernaadigste Mellemkomst ikke seer sig i Stand til at vikle sig udaf.
Han beder derfor, at Deres Majestæt ville i Betragtning af de anførte Omstændigheder forunde ham en Naadegave, for dermed at kunne betale den paadragne Gield og derefter uden Kummer fortsætte sine Studeringer.
Gesandten beretter udi i Bilag Litr B., at Supplicanten ved sin Ankomst til Palermo blev saa farlig syg, at man mistvivlede om hans Redning.
Han kom sig desuagtet nogenledes og fortsatte Reisen til Neapel; men der henfaldt han atter i en haabeløs Tilstand, og er, blottet for Penge, allene bleven reddet ved gode Menneskers, især Consul Heigelins, Bistand.
I denne Forfatning melder Gesandten at have forefundet denne ulykkelige Mand, og ved hans Afreise fra Neapel beretter han at have modtaget den forommeldte Ansøgning fra ham og Consulens Løfte om at sørge for hans Pleie.
Da Gesandten i øvrigt skildrer Supplicantens Tilstand som meget sørgelig, og anbefaler ham til Understøttelse, saa finder Directionen sig heraf foranlediget til i dybeste Underdanighed at henstille til Deres Majestæts allerhøieste Resolution:
om og hvilken Naadegave Supplicanten af Fondet ad usus publicos kunde være at forunde til Hielp i sin nærværende trengende Forfatning.
Directionen for Fondet ad usus publicos den 7de Junii 1803.
E. G. Schimmelmann.