Arkivet, Thorvaldsens Museum

Hoy Velbaarne Her Kammerherre!

Med hvilken inderlig Glæde jeg modtog og Leste, Deres Excellences Brev af 24 Septemb:, er mig umulig at udtrykke, saa meget mere, som jeg havde gaaet i stendig Frygt, for ved midt første Brev af Junii at have tabt, Deres mig saa dyrebare Gunst, og hvilket Brev erholder jeg af deres Godhed? Det overtraf alle de Forvetninger jeg vovede at tænkke mig, hvor lykkelig Deres Excellence haver giordt mig, med dette fortreffelige Brev, er mig umuligt at beskrive; al for udsel Skribent er jeg, ej heller haver jeg Ord i min magt, for til fulde her paa Papiret at kunde Takke Dem, med de Følelser som jeg Ønskede, Deres Excellence Tillader mig naar jeg nyder den Ære at see Dem, da muntlig at maatte bevidne dem min inderste Taknemmelighed, hvilket min Pen er alt for Svag til.
Dette mig saa dyrebare Brev bekom jeg forgangene Tirsdags Middag, den Gode Her Legations Secretair Stub bragte mig samme, da han først havde erholdt Deres Excellences Breve, da jeg nu som Gud og hver mand ved kun er en saare udsel Skribent, og især kommer meget langsom afsted i denne Vej, altsaa ikke kunde vente at blive fertig den Dag, med de Breve Deres Excellence, haver haft den Godhed, at giøre mig opmerksom paa jeg burde skrive Vedkommende; Jeg vovede at Opsette Svaret til Deres Excellence, til jeg kunde opfylde de mig paalagte Pligter – Jeg stoler saa meget paa Deres Excellences Bevaagenhed for mig at jeg endogsaa for dette Skridt vover at haabe deres Tilgivelse. –
Jeg er nu i Napel, og med inderlig Glæde giver mig den Ære at melde Dem, at om jeg endskiøndt ej tør nende gangske helbredt (da der endnu er en smule Krumhed tilbage i mine Fingre,) saa tilstaaer dog alle som tilforn haver kient mig, og min udsle Forfatning, at de neppe kiente mig igien. Vor Snille Gode Gamle Her Cansler Heigelin og Docter Mayer viste iser en for mig saa saare Interesent og uskrømtet Glæde over min Helbredelse, at jeg ej kan udtrøkke Deres Excellence samme,[.] hvor lykkelig er jeg, i al min Ulykke, at have fundet en Velgiører som Deres Excellence og deeltagende Mennesker paa et mig gangske fremmet sted og Land –
Med alt muligt Iver, og fordoblede Kræfter, skal jeg nu arbejde, for at kunde opnaae hendsigten af min rejse og min inderligste attraae, den at blive Vordt Fædrenelandt nyttig og Gavnlig, og hvil midt lidet Genie, forene sig med mine Bestræbelser, da haaber jeg, endskiøndt 2 Aar tabt, dog at blive brugbar til Hans Majestæts og Puplikums-Tiæneste. –
Intet Ord haver jeg seet fra Vores Pracsiteles som Deres Excellence saa naadigen kalder Thorvaldsen, men jeg kiender denne snilde Ven, og derforre maa jeg jo tilgive ham denne udeblivelse med Skrivelse – endnu er her et og andet tilbages for mig at see her, dog er min faste Bestemmelse at være i Rom forinden denne Maaneds udgang –
Deres Excellence tilgiver denne lange Snak og vil have den Godhed at modtage min inderligste Tak for Deres Brev og for Deres Godhed med at vilde recomendere indsluttede til Academiet og Fondt af usus publ.; hav ogsaa endnu den Naade at dekke med Deres skaanende Slør de Fejl som maatte findes i denne Skrivelse, og tillad mig med Dybeste Høyagtelse at kalde mig