Hans Henrik Gunnerus
Halden
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Gunnerus takker endnu engang Thorvaldsen for hans donation af relieffet Caritas, jf. A598. Gunnerus er blevet bedraget, eftersom det brev han modtog fra den tyske finansmand Nathan Mayer von Rothschild (1777-1836) var et falsum, og Rothschild derved ikke er interesseret i at købe relieffet. Da Gunnerus nu ingen køber har, håber han, at relieffet kan blive solgt, mens det stadig befinder sig i Italien, så køberen selv betaler forsendelsesomkostningerne. Endvidere klager Gunnerus sin nød over den stigende gæld og håber således, at Thorvaldsen vil melde tilbage, om relieffet er i Livorno og klar til snarlig afsendelse.
Høivelbaarne Hr. EtatsraadI og RidderII Thorvaldsen!
i Rom
Den Ømhed for en lidende talrig Familie, som Deres Høivelbaarenheds menneskekjærlige Gave-Brev af 24de. Maii f.A.III lagde for Dagen, forvisser mig om, at disse aabenhjertige Linier læses med samme ædle Følelser. De nedskrives i det samme FængselIV, hvor jeg med uudsigelig Glæde og Trøst for mig og alle Mine modtog hiin frelsende Ejendoms-OverdragelseV – hvor jeg med eet saae den sande Veldædighedsstraale at oplyse det Mørke, som omhyllede Fremtidsdagene. Verden havde Fordring paa at kjende denne sjeldne Handling, og flere Forfattere reiste i deres Blade den ædle Giver værdige Hædersminder, idet de med mig, lige saameget maatte elske Hjertet, som de alt længe havde beundret Geniet, og fandt begges Forening at sette Kronen paa min store Velgjørers Kunstnerværd. Alle ædle og deeltagende Mennesker glædede sig over denne min, ved denne Gave, muligblevne Befrielse. De glædede sig ej mindre over en dydig, af Alle saare agtet, Kones og 7 BørnsVI blidere Fremtid. Vi selv takkede med Glædestaarer Gud og Dem!, idet vi nu øinede en Ende paa vore Lidelser. At mægtige Forfølgere derimod nu tillige forvandledes til Avindsmænd med hemmelig AvindsdaadVII, kan vi selv og Tusinder med os nu ej tvivle om, – at hvilket Middel, og hvilken Vei den kunde udfindes for at hindre vort Held, og vanskeliggjøre Kunstværkets Realisation, skuffe mit Haab, og forlænge min Tilstand, maatte anvendes. Kun var og vil det stedse blive disse, i deres Dødsstund ulykkelige Magthavere umuligt at tilintetgjøre den os dog engang frelsende Gave selv. Da jeg strax efter Modtagelsen, i Følge en agtet Vens Tilskyndelse, sendte KobberstikketVIII til den rige Rothschild i London med Tilbud af BasreliefenIX mod 1200 Pund Sterl. som den Gang var tilstrækkelig til min Befrielse, vilde jeg oppebie Svar, i det Haab, tillige at kunde melde Deres Høivelbaarenhed Udfaldet, og derfor afgik ej min pligtige Skrivelse til Dem førend mod Slutningen af AugustiiX, underskrevet af min hele Familie. Men, Almagtens Gud! Hvo skulde have tænkt eller troet det: Svaret opdagedes nogle Maaneder derefter at maatte være aldeles falskt, ej af Rotschild udfærdiget, da paa mine senere Skrivelser til ham intet Svar indløb. Det var underskrevet: “pr. Rotschild” med et ligesaa ubekjendt som flygtigt og ulæseligt Navn. CabalenXI havde altsaa foranstaltet denne uædle Skuffelse (:at han vilde kjøbe Kunstværket:), som i lang Tid, indtil han i dette Aar gav mit Haab Næring, forøgede vore Længsler, og udhalede vor tunge Skjebne.
Jeg lod et par Venner ogsaa i Kjøbenhavn vide denne fatale Historie: Hr. Etatsraad Fred. ThaaruphXII saavelsom Hr. Advocat HøstXIII som vilde bevirke Stykkets Udstilling i KbhavnXIV til min Fordeel forinden det solgtes, tilskrev mig at jeg maatte henvende mig baade til Deres Høivelbaarenhed, og Deherr MarassiXV og StubXVI i Livorno om Stykkets Afsendelse til Kbhavn, got assureretXVII, da Høst derefter vilde remittere Stub Assurance-Præmien. Af Frygt for at Stub ej paatog sig dette Penge-Udlæg, eller maaskee ej havde Leilighed dertil, anmodede jeg ham under samme dato, d. 26. April d.A.XVIII, da jeg tillige gav mig den Frihed at tilskrive Deres HbhedXIX, blot om, at han vilde lade Stykket blive staaende under sin Bevaring i Livorno, da jeg derhos formoder, at der ligesaasnart kunde melde sig Liebhavere i det sydlige Europa, eller fra Amerika, som da selv kunde lade det afhente hos Hr. Stub, hvem jeg tilsendte det samme AvertissementXX (: dat. 26. April), som jeg i danske, norske, tydske med flere europæiske Blade lod bekjendtgjøre, samt at der i al Fald vil blive foranstaltet Auction, da det beroer paa en Realisation i dette Aar; om vi skal blive lykkelige, eller dobbelt ulykkelige! – (:Vores berømte Landsmand, Nordmanden, Hr. Translateur etc: Peter Andreas HeibergXXI i Paris har jeg overdraget at gjøre Gjenstanden der, og i London bekjendt.:).
Vel har man i den hengangne Fængselstid, nu fulde 3 Aar, mere end fordoblet den oprindelige GjeldssumXXII, med alskens Proceß-Omkostninger, Sallarier, dobbelte Renter, min og Families beregnede Underholdning i disse 3 Aar, m.m., saa at den nu er nær ved 1800 Pund Sterling i denne sikre Maalestok for al Pengeværdie; men jeg tør troe, at en formuende Kunstelsker, der tillige føler for den lidende Menneskehed, med Fornøjelse betaler for dette Kunstværk, dette Beløb. Jeg forsikrer Dem, ædle Mand! at selv Portoen af afsendte og komne Breve, i denne Sag, mellem Danmark, London, og fjærnere Steder, Avertissments etc., har maattet gaae, saa at sige, fra denne beklagelsesværdige Families Munde! –
Kan jeg ikke inden 4 Maaneder, eller til 1ste December næstk: enten præstere Summen, eller skaffe Caution, da har man Magt til at flytte mig ind i et endnu hundredegange værre Elændighedens Opholdssted – en Forøgelse af Ulykke, som jeg frygter den ømme Egtefælle og Moder ej formaaer at overleve. –
Længslen, tilintetgjorte Forhaabninger, Sorger og Bekymringer, der i senere Tid endog bød hende søge Sengen, hentærer for hvert omgivende Menneskes Øje, paa det kjendeligste, hendes Livskraft, betager baade de ældre og yngre elskelige Børn al Ungdommens Munterhed og Glæde, idet de seer deres Forældre paa meere end een Maade at lide, ej at nævne mine egne Lidelser og bevislige Sygdomstilfælde, hvorunder jeg ikkun kan have den Trøst, at om ogsaa jeg ej længere udholder dem, den udødelige Thorvaldsens menneskekjærlige Gave, da vil komme vore efterladte Børn til Hjelp i Livet. – Men vi selv, og enhver redelig Deeltager i vor uforskyldte Tilstand sank hen i det dybeste Mismod, da vi den 12t. f.M. modtog den Svarskrivelse (:dat. 16de. Junii:) fra Stub & Co.XXIII, at hverken han eller Hr. Vice-Consul MarassiXXIV endnu havde modtaget nogen BasreliefXXV – at han nu strax havde tilskrevet Deres Hbhd; – at han nærmere vilde underrette mig, naar Svar indløb; – samt forvisser mig i de meest artige og forbindtlige Udtrykke om, at anvende Alt hvad der staaer i hans Magt til min Fordeel og Interesse i Henseende til Realisationen. – Ligesaa umuligt det er for os, eller nogen Anden, hvis Hjerter bløde med vores, at vide hvilketsomhelst muligt Uheld, eller tilstødt Omstændighed, der kan have forvoldet, at Kunstværket, dette skjønne Redningsmiddel, ej er gaaet frem, overeensstemmende med det, for Tid og Eftertid, i vor Afkoms fjærnere Leed uforglemmelige Gavebrevs Formeld; ligesaa inderligen overbeviist er jeg i selve min Dødsstund om, og det er med alle mine Elskede, og enhver Mand og Qvinde der deels in originali, og deels paa Prent i mange offentlige BladeXXVI have læst dets med den samvittighedsfulde Ømhedsfølelse nedskrevne Indhold; at Aarsagen til den ubegribelige Hændelse aldrigen hidrører fra vor store Velgjører selv; derfor vi, endog paa Randen af Sorgens og Fortvivlelsens Afgrund med Tillid til Gud, og til Dem! bør med den Fortrøstning og Sjelsroe som baade Religionen, og Deres ædle Ord formaae at indgyde os midt under vore fordoblede Viderværdigheder, imødesee den Efterretning vi længselsfulde have i Vente fra Deres af os Alle elskede Haand – en Efterretning der vil have uberegnelige Følger for denne Familie. Sandelig! enhver Dag fra den Tid vor Nød ophører, er en stille for Evigheden herligt følende Dag for vores udødelige Velgjører!
Vi formaae kun stedse at føle vor Taknemmelighed; men Historien formaaer igjennem SeclerXXVII værdigen at hædre Redningsmandens store Velgjerning: kun Gud at belønne Den!
I eget og alle Mines Navn være De til vor Død med rørte Følelser velsignet og høiagtet, idet jeg med de hjerteligste Ønsker for Deres Dages Tal undertegner mig
|
Frederikshald og FrederiksteenXXVIII i Norge, den 9de. Augustii 1823. |
Deres Høivelbaarenheds dybærbødigst hengivne Ven og Tjener H:H: Gunnerus. |
Brevet kan ses i sammenhæng med en brevkorrespondance, der strækker sig over en årrække fra 1822 til 1833.
For nærmere gennemgang af forløbet, se referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens værkdonation til Hans Henrik Gunnerus.
|
|
Caritas, 1810, inv.nr. A598 |
|
|
Caritas, 1826, inv.nr. E31,11 |
Sidst opdateret 07.01.2013
Thorvaldsen blev udnævnt til etatsråd i 1819. Se referenceartikel for oversigt over Thorvaldsens udnævnelser.
Thorvalden blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 1810. Se referenceartikel for oversigt over Thorvaldsens udnævnelser.
Thorvaldsens brev af 24.5.1822 til Gunnerus var et svar på Gunnerus’ bønskrivelse af 16.3.1822. I Thorvaldsens brev af 24.5.1822 donerede han relieffet Caritas, jf. A598, som hjælp til den fængslede Gunnerus. Læs mere om Gunnerus’ fængsling i referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens værkdonation.
Gunnerus sad fængslet i Frederiksten fæstning, som er beliggende i Halden, Norge pga. anklager om underslæb. Se referenceartikel for nærmere beskrivelse af Gunnerus’ situation og fængsling.
Gunnerus refererer her til relieffet Caritas, jf. A598, som Thorvaldsen i brev af 24.5.1822 donerede til Gunnerus for at hjælpe ham ud af den økonomiske klemme, Gunnerus var havnet i.
Gunnerus’ kone Anna Gotharda Gunnerus, født Gadebusch (ca. 1781-1848) og deres børn Ditlev Gunnerus, Anna Marie, Lorentze Sophie, Franziska, Caroline, Johan Ernst og Elisabeth. jf. brev af 21.8.1822.
Jf. Ordbog over det danske Sprog er en “avindsmand” en fjende eller en person, som bærer nag eller had til én. Gunnerus mente, at den norske greve og politiker Herman Wedel Jarlsberg stod bag hans fængsling, og at det dermed var Wedel Jarlsbergs personlige hævnbegær, der lå som skjult agenda under den offentlige anklage og retsag. For mere herom, se referenceartikel omhandlende Thorvaldsens værkdonation til Gunnerus.
Det her omtalte kobberstik blev tilsendt Gunnerus, der efterfølgende sendte det til den tyske baron og finansmand Nathan Mayer von Rothschild (1777-1836). For at Gunnerus kunne få et indtryk af det relief, som Thorvaldsen skænkede ham, medsendte Thorvaldsen i gavebrevet af 24.5.1822 et kobberstik udført af Samuel Amsler efter Thorvaldsens relief Caritas, A598. Det kobberstik, der blev sendt til Gunnerus, er ikke identificeret, men det må svare til Samuel Amslers stik E31,11, der i 1826 blev del af en serie udgivet som: Collezione di 25 statue e bassorilievi del cav. Alb. Thorvaldsen con una breve illustrazione di A. Carnevalini, Rom 1826.
Den tyske baron og finansmand Nathan Mayer von Rothschild (1777-1836). Bror til Carl Mayer von Rothschild. I brev af 21.8.1822 skriver Gunnerus til Thorvaldsen, at han har kontaktet Rothschild i håb om, at han vil være interesseret i at købe relieffet Caritas, jf. A598, som Thorvaldsen havde doneret Gunnerus i brev af 24.5.1822. Gunnerus’ henvendelse var dog uden held, hvilket Gunnerus i dette brev forklarer som endnu et resultat af det hævntogt hans fjender førte mod ham med den norske politiker og greve Herman Wedel Jarlsberg i spidsen.
Jf. Gunnerus’ brev til Thorvaldsen af 21.8.1822.
Cabalen refererer til udtrykket “at lægge Kabaler”, som jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 1) henviser til det at lægge hemmelige og intrigante planer for at skade en anden person.
Antagelig den danske statistiker, historiker og etatsråd Frederik Thaarup (1766-1845).
Antagelig den danske advokat og historiker Jens Kragh Høst (1772-1844).
Dvs. København.
Den italienske vicekonsul og vinhandler Jean Marassi (?- efter 1825), jf. Rud Bay: Sentimentalsk rejse giennem Europa til Algier 1816. København, 1919, p. 188.
Den norske handelsmand Gerhard Stub.
Gunnerus påpeger, at det er nødvendigt at forsikre forsendelsen af relieffet. Assurance betegner jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 1) det at sikre sig erstatning for muligt tab af ejendom. Dog har Gunnerus ikke selv midlerne til at betale forsikringspræmien og beskriver her problemet med at få beløbet dækket.
Det omtalte brev fra Gunnerus til Gerhard Stub kendes ikke.
Gunnerus henviser til brev af 26.4.1823.
Jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 1) er avertissement en meddelelse eller underretning. Dvs. en reklame.
Den dansk-norske forfatter Peter Andreas Heiberg (1758-1841).
Ifølge Gunnerus forhalede og komplicerede den norske politiker og adelsmand Herman Wedel Jarlsberg Gunnerus’ retssag, som udtryk for et personligt hævnbegær. Den langtrukne retssag betød derfor, at Gunnerus’ gæld og sagsomkostningerne blot voksede som årene gik. For mere om dette, se referenceartikel.
I Arkivet findes Gerhard Stubs brev til Thorvaldsen af 23.5.1823, hvor Stub giver udtryk for ikke at kende noget til donationen af relieffet Caritas, jf. A598, til Gunnerus og i brevet beder Thorvaldsen melde tilbage, om sagen har noget på sig. I det brev Gunnerus omtaler her af 16.6.1823, har Stub formentlig endnu ikke vidst besked om relieffet. Det kan derfor ud fra disse breve antages, at der går mere end et år fra Thorvaldsen donerer relieffet i brev af 24.5.1822 til det ankommer til Livorno for videre forsendelse.
Den føromtalte italienske vicekonsul og vinhandler Jean Marassi (?- efter 1825), jf. Rud Bay: Sentimentalsk rejse giennem Europa til Algier 1816. København, 1919, p. 188.
Jf. det føromtalte relief: Caritas, jf. A598.
Thorvaldsens gavebrev af 24.5.1822 blev bl.a. trykt i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, København 1822, nr. 76 p. 1202-1203 og blev omtalt i Fyns Stifts Adresse-Avis, no. 129. 24. september 1822. Se referenceartiklen for mere om Thorvaldsens donationen og rolle som velgører.
Jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning II) betyder sekel et tidsrum af hunderede år, men er også blevet brugt som en beskrivelse af det jordiske og verdslige liv anskuet som tidsbestemt og forgængeligt. Med andre ord beskriver Gunnerus her, hvordan han ikke kan gengælde Thorvaldsens venlighed og donationen af relieffet Caritas (jf. A598) med andet end taknemmelighed, og selvom eftertiden vil hædre Thorvaldsen for hans gavmildhed, er det ifølge Gunnerus kun Gud, som kan belønne den og hæve den over tid.
Frederiksten fæstning ligger i byen Halden. Halden hed i perioden 1665-1928 Frederikshald, opkaldt efter den danske konge Frederik 3. (1609-1670).