Stanislaus de Chaudoir
Lemberg / Lviv / Lwów, Ukraine
Bertel Thorvaldsen
Wrocław
Udskrift: Monsieur / Monsieur le Chevalier Thorwalson / a / Rome.
Dateringen fremgår af brevet.
Chaudoir forhører sig om, hvorvidt Thorvaldsen har haft tid til at tænke på det af ham bestilte gravmæle over hans afdøde hustru Aloisia de Chaudoir, jf. A624. Han vil bede Torlonia udbetale yderligere en rate af den fastsatte pris. Han beder desuden Thorvaldsen give Torlonia et maleri udført af maleren Johann Julius Walckhoff samt et portræt af den afdøde hustru, som Thorvaldsen har lånt, så de kan sendes tilbage til ham. Chaudoir fortæller, at han skal giftes igen den følgende sommer, og spørger om nyt om Rom og fælles bekendte der.
Lemberg d. 5/17. September 1820.
Verzeihen Sie mir ich bitte daß ich so lange geblieben bin ohne Ihnen zu schreiben, ich wußte daß Sie eine lange Reise unternommen hatten u daß Sie Ihr so lange nicht gesehenes VaterlandII besucht haben. Ich hoffe daß Sie nun wieder Italiens schöne Länder bewohnenIII, und dieses erdreistet mich Ihnen diesen Brief zu schreiben. Sie haben die Güte gehabt ein kleines GrabmalIV für meine verewigte Frau zu unternehmenV ; haben Sie bereits daran gedacht. Mir ist bekannt daß wichtigere GegenständeVI Sie jetzt beschäftigen, leicht wäre es möglich daß diese Kleinigkeit Ihnen entgangen wäre, ich ersuche Sie daher mir darüber etwas mitzutheilen. Ich schreibe an d. Torlonia & Co.VII Ihnen Vierhundert Scudi auszuzahlen a Conto des festgesetzten PreisesVIII. d. WalckhoffIX Mahler, hat Ihnen eine Ansicht des ColosseumX, ein Oehlgemäh[l]de übergeben [,] ich ersuche Sie solches an d. Torlonia & Co zu verabfolgen, sollten Sie das Portrait meiner FrauXI auch nicht mehr brauchen so bitte ich Sie selbes auch an diese Herrn zu geben.
Ist d. Charge d’affaires KoelleXII noch in Rom, oder haben Sie von ihm einige Nachricht, und der Mahler d. Walckhoff ist er nach Deutschland zurückgekehrtXIII, könnten Sie mir darüber etwas mittheilen würden Sie mich äußerst verbindlich machen, falls beyde noch in der schönen Hauptstadt der Künste sich befinden grüßen Sie sie ich bitte recht herzlich von mir.
Nach langen hin und her reisen in Frankreich Holland und dem nördlichen Italien bin ich nun endlich auf meinem HeimathswegeXIV, wo ich übers Winter zu bleiben gedenke, auf den Frühjahr reise ich nach England um mir dort ein junges WeibXV zu hohlen deren Bekanntschaft ich letzten Winter in Paris gemacht habe. Es ist ein liebenswürdiges Fraulein von 17 Jahren die Nichte d. DodwellXVI, der in GriechenlandXVII gereiset ist, und in Rom lange Zeit gewohnt hat, da er mit einer RömerinnXVIII verheirathet ist, vieleicht ist er Ihnen bekannt. Ich ersuche Sie innigst mir die Ehre eines Antwort zu gönnen und verbleibe Hochachtungsvoll Ihr ergebenster Diener und wahrer Freun[d.]
Stanislaus v. ChaudoirXIX.
meine adresse ist
a BrodyXX en Autriche
chez Monsieur F.A. WolffXXI.
Sie können auch Ihren Brief ins Comptoir d. Torlonia & Co. schicken, die mir ihn übermachen werden.
Læs evt. mere om gravmælet og dets skæbne i referenceartiklen Anima beata.
Gravmæle over Aloisia de Chaudoir , Tidligst 12. juni 1818 - Senest 14. juli 1819, inv.nr. A624 |
Sidst opdateret 15.05.2017
Tiltaleformen tyder på, at Thorvaldsen og Chaudoir havde lært hinanden ganske godt at kende under den sidstes ophold i Rom 1818. Dog var han ikke en af de få udvalgte, der var “dus” med Thorvaldsen, jf. referenceartiklen Dus med Thorvaldsen.
Dvs. Thorvaldsens Danmarksophold 1819-20. Rejsen blev påbegyndt 14.7.1819 og afsluttet 16.12.1820.
Chaudoir havde formentlig også hørt om rejsen fra sin far, baron Ivan Joseph de Chaudoir, der havde forsøgt at træffe Thorvaldsen i Frankfurt under begges gennemrejse i byen, jf. brev af tidligst 27.8., senest 30.8.1819.
Thorvaldsen var på brevskrivningstidspunktet endnu ikke i Rom, hvortil han først ankom 16.12.1820. Han havde den 16.9.1820 forladt Breslau / Wrocław og ankom to dage senere, den 19.9.1820, til Warszawa.
Dvs. gravmælet over Chaudoirs første hustru Aloisia de Chaudoir, jf. A624, som Chaudoir havde bestilt hos Thorvaldsen 12.6.1818. Der findes desuden en variant af relieffet, Svævende kvinde og dødens genius, A625, der formentlig var et, forkastet, forarbejde til gravmælet, men som opnåede selvstændigt liv som motiv, jf. referenceartiklen Anima beata.
Se hertil kontrakten af 12.6.1818.
Under Danmarksopholdet modtog Thorvaldsen bl.a. bestilling på flere værker til Vor Frue Kirke i København og Christiansborg Slotskirke, jf. referenceartiklerne Bestillingen til Vor Frue Kirke og Bestillingen til Christiansborg.
Dvs. den romerske bankier-familievirksomhed styret af Giovanni Raimondo Torlonia.
Chaudoir havde ved bestillingen af gravmælet betalt de første 200 af de i alt 1000 romerske scudi, som værket skulle koste, jf. kontrakten af 12.6.1818. Den eller de sidste rater af den fulde betaling er p.t. ikke dokumenteret. Se evt. også referenceartiklen Thorvaldsens værker, betaling i rater for mere om sædvanen med ratebetaling hos billedhuggeren.
Dvs. formentlig den tyske maler Johann Julius Walckhoff (1786-1822), der opholdt sig i Rom fra omkring 1815 og begik selvmord dér i 1822, jf. Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927, bd. II, p. 624. Han havde ifølge Noack bopæl i samme gade som Thorvaldsen, Via Sistina 64.
Dette maleri kendes p.t. ikke.
Heraf kan man udlede, at Chaudoir ønskede, at gravmælet skulle have en vis portrætlighed. Der kan have været tale om et portræt udført af den østrigske maler Johann Baptist von Lampi den yngre (1775-1837), der udførte et portræt af Aloise de Chaudoir som pendant til et tilsvarende af hendes mand, jf. bl.a. Max Dvorak (edit.): Österreichische Kunst-Topographie, Bd. XVI: Die Kunstsammlungen der Stadt Salzburg, Wien 1919, p. 11-12.
Dvs. den tyske diplomat og forfatter Christoph Friedrich Karl von Kölle.
Walckhoff var ikke taget tilbage til Tyskland. Som nævnt i kommentaren til hans navn ovenfor begik han selvmord i Rom i 1822, jf. Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927, bd. II, p. 624.
Dvs. formentlig Chaudoir-familiens i dag nedrevne gods i Ivnytsya, Ukraine.
Chaudoir giftede sig ganske rigtigt 1821 med den purunge Lucy Crichton (ca. 1803-1860), jf. Chaudoirs biografi.
Hun var ganske rigtigt niece til arkæologen m.m. Edward Dodwell. Lucy var datter af lægen Alexander Crichton (1763-1856) og Dodwells søster, akvarelmaleren Frances Dodwell, gift Crichton (17??-1857). Læs evt. mere om familien i Chaudoirs biografi.
Dodwell havde rejst i Grækenland i hhv. 1801 og 1805-1806.
Der var tale om Teresa Giraud (1???-1873), der efter Dodwells død 1832, i 1833 giftede sig med den bayerske gesandt i Rom, grev Karl Spauer (1794-1854). I 1851 udgav hun Relazione del viaggio di Pio IX a Gaeta, Firenze, der omhandlede hendes egen rolle i pavens flugt fra Rom den 24.11.1848, jf. Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927, bd. II, p. 565, og Roberto de Mattei: Pio IX, Leominster 2004, p. 32.
Faktisk fik Chaudoir først i 1826 ret til at bære sin fars titel af baron og derved også tilføje det vigtige “von” eller “de” i sit navn, jf. Chaudoirs biografi.
Dvs. byen Brody i det nuværende Ukraine, daværende østrigske rige.
Muligvis den polske bankier Franciszek Antony Wolff, der også benyttes som mellemmand af den ligeledes polske grevinde Tekla Potocka.