18.8.1811

Afsender

Friedrich Wilhelm Joseph Schelling

Afsendersted

München

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Schelling takker Thorvaldsen for, at han har antaget bestillingen på Gravmæle over Auguste Böhmer, A700-A703. Han godkender en anderledes opsætning af reliefferne, som Thorvaldsen foreslog i sit svarbrev. Schelling sender første rate af betalingen med en veksel gennem bankieren Schultheiss. Ydermere sender han C.F. Tiecks buste af Auguste Böhmer, G245, til Rom. Busten er dog efter Schellings mening ikke ganske vellignende og bør omarbejdes. Sluttelig beklager Schelling, at han ikke har været i stand til at aflønne Thorvaldsen mere passende og takker ham endnu en gang for hans generøse gestus.

Dokument

Ew. Wohlgebohrn

wünschte ich die lebhafte Freude ausdrücken zu können, die ich empfand über die günstige AufnahmeI, welche unser Wunsch bey Ihnen gefunden. Ich zweifle nicht, daß WiedemannII, dem ich sogleich Ihre Antwort meldete, ebenso hoch erfreut seyn wird. In der That wir dürfen es sagen, wir alle, die Angehörigen dieser VerstorbenenIII haben in der Hinsicht das Ziel der einzigen Wünsche erreicht, die uns in Bezug auf Sie noch blieben.
Nachdem ich die Ehre gehabt Ew. Wohlgebohrn die allgemeine Idee des DenkmalsIV mitzutheilen, so bleibt alles andre, namentlich auch der Punkt, dessen Sie Erwähnung thun, die dem grossen Basrelief zu gebende StelleV ganz allein Ihrem Urtheil überlassen.
Wegen der besten Art die Summe nach Rom zu übermachen habe ich viele Erkundigungen von verschiednen Orten eingezogen. Alle stimmten darinn überein, daß ein übersendeter Augsburger WechselVI die bequemste und zugleich mit dem geringsten Verlust verbundene Übermachungsart sey: Ich habe daher die Ehre, Ew. Wohlgeb. in der Anlage einen solchen Wechsel auf Augsburg zu übermachen, der die Summe enthält, welche vorläufig zu dem Zweck des Monuments zu meiner Disposition gestellt worden ist. Es ist aber bereits Anstalt getroffen, daß ich von jetzo an von Monat zu Monat, oder von 2 zu 2 Monaten, wie es Ew. Wohlgeb. gefällig seyn wird, die nöthigen Übersendungen machen kann. Ich ersuche Sie, mir hierüber Ihre Wünsche gerade auszudrücken.
Noch muß ich bemerken, daß die Summe von 366. Gulden 40 Kr. nach Augsburger GeldVII, also nach dem sogenannten 20. Gulden FußVIII zu verstehen ist, wornach der Gulden 12 Kreuzer mehr als nach dem rheinischenIX oder 24 M. Fuß beträgt. Ew. Wohlgebohrn haben daher nach diesem gewöhnlicheren Fuß die Summe von 440. M. oder genau 40 CarolinsX = 160. alte französische LaubthalerXI zu empfangen. Mein Banquier meynt, da der Preis des Augsburger Courant Gulden in Rom gewöhnlich zwischen 44. und 46. BajocchiXII schwebt, so werden Sie für die RimesseXIII von 366 Fl. 40 Kr. zwischen 160 u 168. ScudiXIV erhalten. Derselbe empfielt Herrn ScultheisXV als weit billiger wie TorloniaXVI. – Doch das wird Ew. Wohlgeb. alles am besten bekannt seyn.
Die BüsteXVII geht ebenfalls unter dem heutigen Datum ab, da ich Ew. Wohlgebohrn Wohnung auf der AddresseXVIII nicht anzugeben wußte, so wird es vielleicht richtig seyn, auf der DoganaXIX oder wo sonst dergleichen Kisten abgeladen werden, nach einiger Zeit nachfragen zu lassen. Ich bemerke, daß die Büste eine erst nach dem Tode gemachte ist, daß der KünstlerXX die VerstorbeneXXI nie gesehen, daß er nur nach einem gemahlten BildnisseXXII und der Angaben der bey der Ausführung gegenwärtigen AnverwandtenXXIII gearbeitet, und daß er in Betracht dieser Umstände sehr viel geleistet, aber das Eigentümliche des AbbildesXXIV doch nicht ganz ausgedrückt hat. Besonders mußte das Ganze jugendlicher gehalten und graziöser seyn. Wäre es in so fern Ew. Wohlgeb. vielleicht angenehm, eine nach dem Gemälde entworfene ZeichnungXXV zu erhalten, so würde ich dafür Rath schaffen.
Noch ersuche ich Ew. Wohlgeb. da es nicht in meiner Gewalt steht, Briefe und Kiste zu frankiren, daß Sie die Gewogenheit habe, alle diese Nebenauslagen in Rechnung zu bringen. Ich muß es, so oft ich daran denke, beklagen, daß wir so gar nicht im Stande sind Ew. Wohlgeb. eine Ihrer nur einigermaßen würdige Belohnung anzubieten. Die Kenntniß und Überzeugung von Ihrer edeln Denkart kann uns allein hierüber beruhigen.
Noch habe ich zu bemerken, daß für den jedoch kaum denkbaren Fall, daß der dortige Banquier erst die Acceptation abwarten wollte, Primo und SecundaXXVI beygelegt sind.
Und nun empfangen Sie nochmals, Verehrter Herr und Meister, den Ausdruck meines Danks für Ihre gütige Erfüllung unsres WunschesXXVII, sammt dem Ausdruck der vollkommensten Hochachtung, womit ich bin

Ew. Wohlgebohrn

München den 18. Aug. 1811.

ganz ergebenster

Schelling.

Arkivplacering

m3 1811, nr. 21

Thiele

Delvist gengivet hos Thiele II, p. 189.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A700 Gravmæle over Auguste Böhmer, 1814, inv.nr. A700
A701 Gravmæle over Auguste Böhmer, 1814, inv.nr. A701
A702 Gravmæle over Auguste Böhmer, 1814, inv.nr. A702
A703 Auguste Böhmer, 1811-1814, inv.nr. A703
G245 Auguste Böhmer, 1804, inv.nr. G245

Kommentarer

  1. Thorvaldsen havde i et nu forsvundent svar på Schelling og C.R.W. Wiedemanns brev af 22.5.1811 antaget bestillingen på Gravmæle over Auguste Böhmer, A700-A703. Auguste Böhmer var datter af Caroline Schelling, og døde som femtenårig af dysentri, mens hun plejede sin syge mor på kurstedet Bad Bocklet.

  2. C.R.W. Wiedemann var gift med Louise, født Michaelis (1770-1846), der var søster til Auguste Böhmers mor, Caroline Schelling. Wiedemann var involveret i bestillingen af Gravmæle over Auguste Böhmer, A700-703.

  3. Auguste Böhmer døde som femtenårig i år 1800.

  4. Schelling havde udførligt beskrevet sin idé til hovedrelieffet Gravmæle over Auguste Böhmer, A701, i sin efterskrift af 7.6.1811 til C.R.W. Wiedemanns brev af 22.5.1811. Det centrale relief forestiller Auguste Böhmer, der bliver bidt af en slange, idet hun rækker sin mor, Caroline Schelling, en skål, antageligt indeholdende et lægemiddel.

  5. I det forsvundne svar på Schelling og C.R.W. Wiedemanns brev af 22.5.1811 havde Thorvaldsen antagelig foreslået at ændre placeringen af reliefferne. Schelling og Wiedemann bestilte to mindre basrelieffer, der skulle sættes på obeliskens smalle sider, se hertil Schellings udkast, D1571. Thorvaldsen foreslog en komposition med et hovedrelief, A701, til bagsiden af obelisken og to siderelieffer, A700 og A702, som det kan ses af Friedrich von Gärtners arkitekttegning af opstillingen af det færdige monument, D1572r og D1572v, som antageligt er fra 1814, samme år som Gravmæle over Auguste Böhmer blev fuldendt, se hertil Thorvaldsens brev til Schelling af 24.7.1814.

  6. Augsburg gjaldt i begyndelsen af det 19. årh. for at være det væsentligste finansielle centrum i Tyskland efter Frankfurt am Main, især pga. de fordelagtige reguleringer af handlen med veksler (jf. Frank Möller: Bürgerliche Herrschaft in Augsburg 1790–1880. München 1998, p. 74).

  7. Møntfoden gylden, som forkortes “fl”, blev, efter forbillede i middelalderens florint fra Firenze, anvendt i mange europæiske byer i begyndelsen af det 19. årh. som betegnelse for en sølvmønt, der havde forskellig værdi efter sit udmøntningssted. Schelling specificerer således, at gylden fra Augsburg er mere værd end den såkaldte “rheinischen Gulden” (se næste kommentar). Her er der altså tale om en afmåling af summen i “Augsburger Gulden”; om valutaerne i Augsburg, se gerne Dubost, op. cit., p. 330. “Kr” er en forkortelse for Kreuzer, hvoraf 60 kreuzer svarer til en Augsburger Gulden. Ifølge den tysk-romerske kejser Franz 1.s (1708-1765) konventionsfod svarede 20 augsburger gulden til en kølnsk Mark (jf. Pierer’s Universal-Lexikon).

  8. “Der 20. Gulden Fuß” blev brugt som et forsøg på at systematisere de mange møntenheder i det tysksprogede område; i løbet af det 18. årh. tiltrådte en lang række tyske stater denne konvention. Ifølge den tysk-romerske kejser Franz 1.s (1708-1765) konventionsfod af 1748 svarede 20 gulden til en kølnsk Mark (jf. Pierer’s Universal-Lexikon)

  9. Rhinske gylden var oprindeligt en møntfod, som blev anvendt i møntunionen mellem kurfyrsterne af Mainz, Trier, Köln og Pfalz af 1386, og vandt som møntenhed international udbredelse. Som det fremgår af Schellings angivelser, var den rhinske gylden på dette tidspunkt mindre værd end gylden fra Augsburg. Med undtagelse af Augsburg brød kongedømmet Bayern med den tysk-romerske kejser Franz 1.s (1708-1765) konventionsfod, hvor 20 gulden svarede til en kølnsk mark, og fulgte i stedet 24 gyldenfoden, hvor der gik 24 gylden på en mark (jf. Pierer’s Universal-Lexikon).

  10. Carolin (karlin) var betegnelsen for møntfødder, som blev præget under herskere med navnet Karl (jf. Adelung: Grammatisch-kritisches Wörterbuch der Hochdeutschen Mundart). Her er der antageligt tale om den bayerske møntenhed (jf. Dubost, op. cit., p. 396), som blev benyttet i Schellings hjemby München.

  11. Laubthaler var en fransk sølvmønt, som var præget med en løvkrans, deraf navnet (jf. Pierer’s Universal-Lexikon). Udmøntningen ophørte i 1790 efter den franske revolution, hvilket muligvis er årsagen til, at Schelling betegner dem som gamle (“alte”).

  12. Bajocchi er en italiensk møntenhed. 100 bajocchi svarer til 1 scudi (se gerne referenceartiklen Møntenheder).

  13. “Rimesse” er betegnelsen for forsendelse af penge med veksler (jf. Meyers Großes Konversations-Lexikon).

  14. Schellings udredning over datidens vekselkurser lader sig ikke let følge, endsige rekonstruere. Den genkommende møntsort gennem hele korrespondancen er dog carolins, som står i et forhold af ca. 1:4 – 1:4,2 til romerske scudi. Efter denne første rate af 40 carolins (160-168 scudi) fremsendte Schelling ifølge brevet af 25.2.1812 et beløb på 50-60 carolins (omtrent 200-240 scudi) og et sidste beløb, kundgjort i brevet af 29.9.1814, på 50 carolins (omtrent 200 scudi). I alt modtog Thorvaldsen minimum 560-588 scudi for gravmælet. Der må dog tages det forbehold over for den her rekonstruerede vekselkurs, at den stammer fra et privat brev og således ikke fra en autoritativ kilde, og at den muligvis ydermere kan indbefatte et vekselgebyr til bankieren.
    Af det sidste brev fra Schelling fremgår det dog, at en fjerde rate på de resterende omkostninger skulle falde, men da der ikke er flere breve mellem Schelling og Thorvaldsen bevaret fra denne periode, vides det hverken om afkrævning eller betaling fandt sted.
    Værkets pris var på dette tidspunkt uhørt fordelagtig, hvilket de mange taknemmelighedsytringer fra såvel Schelling selv som fra C.R.W. Wiedemann vidner om. At Thorvaldsen beder Schelling om at tie stille om prisen for værket, tyder ydermere på aftalens usædvanlighed, se hertil bl.a. Schellings brev til Thorvaldsen af 29.9.1814.

  15. Bankieren Xaver Schultheiss.

  16. Bankieren Giovanni Raimondo Torlonia.

  17. C.F. Tiecks buste af Auguste Böhmer (afstøbning G245).

  18. Thorvaldsen boede på dette tidspunkt i Casa Buti, Via Sistina 46, se hertil referenceartiklen Thorvaldsens bopæle.

  19. Dogana betyder toldbod på italiensk. Det vides ikke, om Schelling hentydede til en bestemt toldbod i Rom.

  20. Billedhuggeren C.F. Tieck udførte busten af Auguste Böhmer (afstøbning G245) mellem foråret 1803 og begyndelsen af 1804 (jf. Kai Sass, op. cit., 112-113).

  21. Auguste Böhmer døde som femtenårig i år 1800.

  22. Maleren Friedrich Tischbein (1750-1812) portrætterede Auguste Böhmer i 1798. Portrættet og de dertil relaterede tegninger tjente Tieck som forlæg for busten (se hertil Kai Sass, op. cit., p. 114).

  23. Af et brev fra Schelling til A.W. Schlegel af 20.5.1803 fremgår det, at både han og Caroline Schelling (1763-1809) var i Weimar for at vejlede C.F. Tieck i udformningen af busten af Auguste Böhmer (afstøbning G245), hvis endelige resultat dog ikke ganske levede op til moderens forventninger (jf. Kai Sass, op. cit., p. 112 – se hertil gerne følgende note).

  24. Auguste Böhmers mor Caroline Schelling (1763-1809) var af samme holdning, som det fremgår af et brev om C.F. Tiecks buste af 18.3.1804: “Tieck hat mir jetzt die vollendete Büste von Augusten geschickt. Sie ist ähnlich, so dass ein jeder sie erkennen muss, aber ihre Herrlichkeit ist nicht darin. Hätte er sie nur Einmal gesehn, oder hätten meine Worte den Thon bilden können. Es fehlt das Schönste, er hat sich zu treu an die Zeichnungen gehalten und besonders nicht weggenommen, was Tischbein gleich fälschlich hinein gebracht hatte, gleichsam das niedergesenkte des Geistes.” (Citeret efter Kai Sass, op. cit., p. 113.)

  25. En tegning efter Friedrich Tischbeins (1750-1812) portræt af Auguste Böhmer findes ikke i Thorvaldsens Museums samlinger. Thorvaldsen har antageligt ikke taget imod dette tilbud, og det omtales heller ikke i den følgende korrespondance.

  26. Med “Primo und Secunda” mener Schelling antageligt primaveksel og sekundaveksel (jf. Ordbog over det Danske Sprog), dvs. to nummererede eksemplarer af samme veksel.

  27. Omend Thorvaldsen i almindelighed ikke har manglet smiger i disse år, har det muligvis påvirket hans accept af den lave betaling, at bestillingen kom fra Tysklands førende intellektuelle kredse. Ydermere viste Thorvaldsen ofte velvillighed over for mennesker i pengenød, f.eks. over for den norske toldkasserer Hans Henrik Gunnerus, se hertil bl.a. brevet fra Thorvaldsen til denne af 24.5.1822.

Sidst opdateret 19.06.2015