Tilbage til S

Caroline Schelling

Caroline Schelling var mor til Auguste Böhmer, til hvem Thorvaldsen lavede Gravmæle over Auguste Böhmer, A700, A701, A702 og A703. Gravmælet består af en portrætbuste og tre relieffer.
Schelling optræder i gravmælet som den siddende kvinde i det midterste relief:

Gravmæle over Auguste Böhmer
Gravmæle over Auguste Böhmer, detalje, A701

Gravmælet over datteren var først blevet bestilt hos C.F. Tieck i 1801, men da han forsømte bestillingen, overdrog Schellings daværende mand, digter og filosof F.W.J. Schelling sammen med sin kones svoger C.R.W. Wiedemann opgaven til Thorvaldsen i 1811, to år efter Caroline Schellings død.

Caroline var gift første gang med Johann Franz Wilhelm Böhmer (1753–1788), Augustes far. Efter hans død giftede Caroline Schelling sig med A.W. Schlegel i 1796, men deres ægteskab blev opløst i 1803 og efter sin skilsmisse blev Caroline gift med den tolv år yngre F.W.J. Schelling.

Schelling slog sig i 1796 ned i Jena med sin daværende mand A.W. Schlegel, og deres hjem blev samlingssted for førende tyske romantikere, som alle boede i Jena eller havde nær tilknytning dertil i 1790erne. Her mødtes en stjernerække af Tysklands vigtigste filosoffer, forfattere og skønånder: Foruden Schelling og brødrene A.W. og Friedrich Schlegel, dennes kone Dorothea Schlegel, optrådte digteren Novalis (1772-1801), Johann Gottlieb Fichte, Friedrich Schiller, Johann Wolfgang von Goethe, Caroline og Wilhelm von Humboldt, Alexander von Humboldt og også Georg Wilhelm Friedrich Hegel i Jena-kredsen!

Caroline Schelling betegnes af Else Kai Sass, op. cit., p. 109, som en mærkværdigt betagende kvindeskikkelse, der blev berømt for sine åndfulde breve og sit frie liv, der både sendte hende i fængsel pga. hendes sympatier for de franske frihedstanker og lod hende, med Sass’ ord, føre et omtumlet liv som “bytte for sine egne heftige Lidenskaber”.

Portrættet til højre er udført 1798 af Johann Friedrich August Tischbein (1750-1812).

Referencer

Sidst opdateret 02.02.2026

Johann Heinrich Tischbein: Portræt af Caroline Schelling, 1798 #

Caroline Schelling

Dorothea Caroline Albertine Böhmer Schlegel Schelling, f. Michaelis 1763-1809 Tysk Forfatter
Omtalt i2 dok.