Johan Georg Wahl
Pisa
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: à Monsieur / Monsieur Thorvaldsen / ProffeseurI et Sculpteur / Danoise / a Rom. / a Caffé GrecoII / incontio alla BarcuciaIII.
Året, men ikke datoen fremgår af brevet. Den 2.10.1807 blev Thorvaldsen inviteret til Montenero sammen med Wahl af Herman Schubart. Brevinvitationen kan tidligst være ankommet i Rom efter 4-5 dage, se postekspeditionstider.
Sandsynligvis umiddelbart efter modtagelse afslog Thorvaldsen at følge med Wahl, se hans svarudkast her. Billedhuggeren oplyste samtidig, at Wahl 8-10 dage senere ville rejse fra Rom. Wahl skriver, at han tog afsted på en lørdag, og dette kunne passe med, at afrejsedagen enten var lørdag den 10.10.1807, eller mere sandsynligt lørdag den 17.10.1807. Han ankom til Firenze onsdagen efter, dvs. onsdag d. 21.10.1807. Her blev han i mere end en uge, idet han først omtaler et museumsbesøg lørdag og dernæst nævner, at han rejste fra Firenze om fredagen. Dvs. afrejsen fra Firenze må være foregået fredag d. 30.10.1807, og det synes rimeligt at antage, at ankomsten til Pisa, som nævnes at være foregået en lørdag, faldt på lørdag 31.10.1807. Af brevets indhold fremgår, at Wahl skriver kort efter sin ankomst til Pisa, og en rimelig datering synes derfor at være “kort efter 31.10.1807”.
Wahl beretter om sin rejse fra Rom over Firenze til Pisa. Han fortæller, at familien Schubart var meget skuffede over, at Thorvaldsen ikke var rejst med Wahl. Han beder Thorvaldsen gå til hans logi og fjerne nogle bøger.
Pisa d. 1807IV
Kiære Thorwaldsen!
Jeg haaber det ikke er Dem ukiert at høre hvorledes man lever i Pisa og hvorledes ieg haver passeret Tiden paa denne lille Reise hertil. ieg vilde bebreide Dem dersom ieg ikke var overbeviist om at De ikke uden skade for Dem selvV havde kundet forlade Rom.
De veed ieg tog fra Rom LøverdagenVI meget tidlig og da det endnu var mørk steg ieg i Vognen med Længsel efter Dagen for at lære kiende mit Reiseselskab, og med Sandhed kan ieg sige at deres Bekiendskab var mig behagelig kun beklager ieg det varede alt for kort. De veed det var en fransk MajorVII med sin Kone og den Plads som var dem tiltænktVIII havde en Courer taget, At reise med Damer er undertiden ubehagelig og især naar man ikke kiender dem men her var det det modsatte thi ieg giorde snart Bekiendskab og hvad een havde Lyst at giøre giorde de andre med og da den fransk Officers Kone sang ret smuk passerede vi mange Timer meget behagelig spadserede naar veiret var godt og foresten sladrede Tiden bort. Onsdag aften kom vi til Florenz, blev Løverdagen der og saae det smukke GallerieIX, fredagen om morgenen forlod ieg mismodig mit Reiseselskab og havde de forbande Passer ikke været var ieg gaaet med til ParmaX, men ieg haver nu engang en naragtig skiebne thi hvad ieg vil det vil den ikke. men Taalmodighed overvinder alting. ieg gik fra Florenz paa Arno Floden til Pisa, SituationerneXI paa bege Sider af Arno Floden er overmaade skiøn og ieg havde den Lykke at have meget got Veyr, men et Selskab som ieg skal fortælle Dem om naar ieg kommer til Rom[.] LøverdagXII mod midag ankom ieg i Pisa heel og holden, ieg behøver vel ikke at sige Den at ieg af BaronnenXIII og BaronessenXIV er blevet modtaget paa det Venskabeligste og det giorde dem meget ondt at De ikke var kommet med, ieg har undskyld DemXV saameget det var mig mueligt, vi haver i dag drukket paa Deres hilsenXVI, som de alle Venskabeligst beder at melde Dem, LundXVII hilser Dem han haver fuldendt Portraiterne af Baronen og hans KoneXVIII de ere lignende og især Baronens. om 8te Dage tænker ieg at gaae herfra ieg haaber til Rom,
Men ieg maae bede Dem om en Tieneste som ieg haaber De ikke nægter mig nemlig at gaae op i mit LogisXIX og tage de Bøger som ligger i skabet i Vægen, der er især een hvor der skrevet noget dumt TøyXX i som ieg ugierne vilde have skulde komme nogen i hænde. Min hilsen til BrunsXXI HumboltsXXII BowlsXXIII RauchXXIV HøyerXXV MüllerXXVI og alle bekiendere ieg haaber at AugustaXXVII maler hovederneXXVIII færdig til ieg har den Lykke at see hende igien.
Deres [papiret mangler] [J.G.] Wahl
Sidst opdateret 27.01.2016
Thorvaldsen var 23.9.1804 udnævnt til professor ved kunstakademiet i Firenze, 7.6.1805 ved kunstakademiet i København.
Den endnu eksisterende Caffè Greco i Rom, hvor kunstnere ofte modtog deres post.
Formentlig menes alla Barracia, dvs. ved bådfontænen. Fontana della Barcaccia, den bådformede fontæne, der ligger for foden af Den spanske trappe, blev udført 1627 af Pietro Bernini (1562-1629), far til den kendte billedhugger Gian Lorenzo Bernini (1598-1680).
Datoen mangler, se hertil dateringsbegrundelsen.
Det vides ikke præcis, hvilke årsager, der her gør bevirker, at Thorvaldsen ikke kunne forlade Rom. Sandsynligvis har det været hans arbejdsmæssige forpligtelser, som umuliggjorde rejsen til Pisa sammen med Wahl. Det skrev han i al fald 6.6.1807, da han afslog Schubarts tidligere fremførte tilbud om at komme til Montenero.
Det fremgår dog af Thorvaldsens brevudkast til baron Herman Schubart 5.-7.10.1807, at han kraftigt overvejede at følge med Wahl, men måtte konkludere, at “saa udbeskrivellig gierne som jeg ønskede det saa er det desvære ikke mulig af mange Aarsager”. Udkastet slutter her, så en uddybende forklaring kendes ikke.
Som nævnt i dateringsbegrundelsen, var Wahls afrejsedag sandsynligvis lørdag d. 17.10.1807, og mindre sandsynligt d. 10.10.1807.
Denne franske major og hans syngende kone er endnu uidentificeret.
Der var altså reserveret plads til Thorvaldsen i postvognen til Toscana.
Thiele II, p. 92 beskriver denne historie lidt mere farverigt, end der er belæg for. Han mener, at Thorvaldsen ombestemte sig i sidste øjeblik: Han havde allerede ”...taget Plads i Diligencen. Men i det afgiørende Øieblik forandrede han sine Tanker og lod Wahl reise alene.”
Men det er sandsynligvis ikke sandt, da Thorvaldsen i sit brevudkast antagelig 5.-7.10.1807 meddelte Schubart, at han allerede da ikke havde tænkt sig at tage med Wahl, der ville rejse fra Rom “om en 8 til 10 Dage”.
Det endnu eksiterende og stadig smukke kunstmuseum i Firenze, Galleria degli Uffizi.
Hertugdømmet Parma og kongedømmet Etrurien, som Toscana hed i 1807, var to forskellige stater. Det krævede derfor et pas at rejse mellem dem.
Wahl havde tydeligvis kun fået udstedt et pas gyldigt til rejsen mellem Rom i Kirkestaten og Etrurien/Toscana.
Det vil her, jf. Ordbog over det danske Sprog, betydning 1.2, sige: omgivelserne eller landskabet.
Som nævnt i dateringsbegrundelsen, ankom Wahl til Pisa sandsynligvis lørdag d. 31.10.1807.
Thorvaldsens ven, baron Herman Scubart.
Baron Herman Schubarts hustru, baronesse Jacqueline Schubart.
Se Schubarts invitation af 2.10.1807, hvori han indstændigt opfordrer Thorvaldsen at komme til Montenero: “De forsømmer blot tre a fiire Uger, og vil kunne være desto flittigere siden. Jeg beder Dem jeg besvær[g]er Dem kjære Thorwaldsen kom til os. Vore Arme staae aabne til at modtage Dem. De vil finde faderligt og moderligt hos Deres oprigtige Venner”.
Som det fremgår, dukkede Thorvaldsen imidlertid ikke op, se også hans udkast til et aldrig sendt afslag.
Dvs. sundhed, godt helbred; staveformen hilsen er en ældre form for helsen, se Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsens ven, den danske maler J.L. Lund.
Lunds portræt af Jacqueline Schubart er p.t. uidentificeret.
Hans portræt af Herman Schubart kendes heller ikke, med mindre der er tale om det maleri, der findes på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, kat.nr. A 2922.
Se evt. listen over kendte portrætter af ægteparret Schubart her.
Af beskrivelsen virker det som om, Thorvaldsen og Wahl boede samme sted. I givet fald må Wahl, ligesom Thorvaldsen, have boet i Casa Buti i Rom, se hertil Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.
Det vil, jf. Ordbog over det Danske Sprog sige noget “stads”, jf. betydning 5.1. Brugt om ting eller forhold af især utilfredsstillende eller ubehagelig art, ofte med ubestemt eller omskrivende anvendelse, om noget, som man ikke kan finde eller vil bruge den rette betegnelse for: sager; kram; ragelse; stads. Ved at bruge betegnelsen “dumt Tøy” slipper Wahl med andre ord for direkte at skrive, hvad han har skrevet i bogen.
Dvs. den danske forfatterinde Friederike Brun og hendes datter, Ida Brun.
Det vil sige den tyske diplomat Wilhelm von Humboldt og hans hustru Caroline von Humboldt.
Denne eller disse Bowls er p.t. uidentificeret.
Den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch.
Den danske maler C.F. Høyer.
Antagelig den danske teolog Jeremias Müller (1783-1848), som ca. 1806-09 opholdt sig i Rom.
Antagelig Antonie Augusta Ernestine Brun (f. 1790), kaldet Augusta eller Guste og senere gift Rennenkampff, datter af Friederike Brun.
Det vides ikke, hvilke hoveder, der er tale om her.