Rom d. 6 Juni 1807
Efter lang Tiid at have levet i det Glade Haab at profitere af Deres Eccellenzes gode enbydelse paa det yndige Montenero for at tilbringe Sommeren og saaledes i Deres behagelige Selskab have kunde forklaret mundlig alt hvad jeg gierne velle sige Deres Eccellenze bedre ensom jeg er istan til at fremsætte paa Papiret, maa jeg dog gribe til det siste, da jeg nu seer det ikke kan blive mig mulig at inrette mig saa at jeg kunde Rejse her fra for mine Arbejder skyld, maa jeg destovere opsette denne for mig saa udbeskrivelige fornøelse.
Jeg beder Deres Eccellenze meget om forladelse for di jeg ikke har sendt Deres Byster, Aarsagen er at jeg først har fulendt Her Tranes Byste i Marmor, og nu vel sende den tilligemed Grev Ranzow og Professor Baedens Byster til Danmark, saa de kunde gaa med samme Skib som Deres Bÿster gaae med
Deres Basrilief med Muserne er nu nesten færdig[,] det gjør mig unt at marmoret ikke er faldet saa godt ud som jeg ønskede[,] der er endel Pletter[.] Dersom jeg var vis paa at finde et andet Stykke frii for Pletter saa velle jeg gierne giøre det om igen. Derimod har jeg været meget lykkelig med Marmor til Daaben, Johannes og Christo er kommen uden ringeste Plet, og jeg haaber at di andre Siider vel komme ligeledes, jeg havde bestemt at Modellere de tre Sider til Daaben paa Montenero – jeg kan ikke tenkke derpaa uden med Taarene i Øynene[,] Gud ved naa jeg igen skal have den Glæde at see Dem hvorefter jeg lenges saa usigelig. Jeg beder ærbødist min Kompliment aflagt hos Deres naadige Gemallinde, og haver jeg den Ære med al Høyagtelse at forblive
Deres hengivne og underdaniste Tiener
B. Thorvaldsen.
P.S. fra Comitionen har jeg endnu ikke faaet Anvisning paa den forlovede Summa. Marmoret til de 4 Ronde Basriliefe ere ankomne heer til.