No. 644 af 10319
Afsender Dato Modtager
Bertel Thorvaldsen [+]

Afsendersted

Rom

Antagelig 5.-7.10.1807 [+]

Dateringsbegrundelse

Dette brevudkast er uden tvivl svar på Schubarts invitation af 2.10.1807 til at tage til Montenero, se den generelle kommentar.
Da postekspeditionstiden for brev fra Montenero/Livorno til Rom almindeligvis var 3-5 dage, kan udkastet tidligst stamme fra 5.-7.10.1807. Desuden må det lægges til grund, at Thorvaldsen har villet skynde sig med at skrive et svar pga. Schubarts nærmest akut bønfaldende tone i hans invitation til billedhuggeren.
En datering af udkastet må da antagelig sættes til 5.-7.10.1807.

Herman Schubart [+]

Modtagersted

Montenero

Resumé

Thorvaldsen takker nej til at rejse til Montenero.

Se original [Translation]

Deres Eccellenza

Jeg er paa nye saat i en haard fristelse at tage med Hr Vahl som Rejser herfra om en 8 til[?] 10 Dage saa udbeskrivellig gierne som jeg ønskede det saa er det desvære ikke mulig af mange Aarsager

Generel kommentar

Dette brudstykke af et brevudkast var tænkt som svar på Schubarts indtrængende opfordring 2.10.1807 om at rejse med Johan Georg Wahl til familien Schubarts villa Montenero, ca. 7 km syd for Livorno i Toscana. Schubart skrev bl.a.: “Jeg beder Dem jeg besvær[g]er Dem kjære Thorwaldsen kom til os.”
Thorvaldsen var så tæt på at rejse, at der var bestilt plads til ham i den vogn, han skulle have kørt med, hvilket Wahl fortæller i sin senere rejserapport til Thorvaldsen.


Billedhuggeren påbegyndte sandsynligvis dette udkast til et svar på Schubarts invitation umiddelbart efter modtagelsen af den – se også dateringsbegrundelsen – men han fik aldrig sendt et færdigt brev af sted. Dette fremgår også af Wahls rejserapport, da familien Schubart ikke var blevet informeret om billedhuggerens afbud: ”...det giorde dem meget ondt at De ikke var kommet med, ieg har undskyld Dem saameget det var mig mueligt…”

Årsagen til Thorvaldsens afbud var sandsynligvis for meget arbejde. Det skrev han i al fald 6.6.1807, da han afslog Schubarts tidligere fremførte tilbud om at komme til Montenero.
Det er dog også muligt, at det økonomiske forhold mellem billedhuggeren og diplomaten kan have spillet en rolle i Thorvaldsens afslag på invitationen, se mere herom i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa.

Arkivplacering
m28, nr. 35,3
Dokumentstatus
Egenhændigt udkast
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Personer
Johan Georg Wahl
Sidst opdateret 26.10.2015 Print