Conrad Rantzau
Nice
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Rantzau skriver til Thorvaldsen fra Nice, hvor han opholder sig i egenskab af rejseledsager til prins Frederik (7.), der er på dannelsesrejse. Rantzau takker hjerteligt for statuen Amor med lyren, jf. A786, som han havde modtaget før sin afrejse fra København. Han er dog i tvivl om, hvorvidt der er tale om leveringen af en glemt bestilling eller ligefrem en gave fra Thorvaldsen. Mens Rantzau er i udlandet, er skulpturen blevet sat i pleje hos kronprinssese Caroline Amalie. Rantzau håber snart at gense Thorvaldsen i Rom og sender hilsner fra prins Frederik og de øvrige rejseledsagere.
Nizza d 22 Merz 1827
Theuerster Freund
Das Schicksal hat mich Ihnen um einige Hundert Stunden näher geführtI u ich habe eine schwache Hoffnung, Sie noch einmal in der herrlichen Roma wiederzusehenII u die Meisterstücke des Mannes zu bewundern der die Bewunderung der Welt u der Stolz seines Vaterlandes ist der es mir aber erlaubet, ihn noch immer mit dem Gruß alter Freundschaft zu begrüssen.
InIII Kopenhagen hat manIV mir einen ganz allerliebsten kleinen AmorV übergeben, in welchen alle Kopenhagener Freunde u Mädchen verliebt sind. Man hat mir gesagt Sie, lieber Thorvaldsen, hätte ihn für mich bestimmt.VI In der That war ich dabei in einiger Verlegenheit, denn bei aller Überzeugung Ihrer gütigen, freundschaftlichen Gesinnungen für mich, weiß ich doch nicht wodurch ich diese grosse Güte verdient habeVII, oder ob ich vielleicht diesen freundlichen GottVIII in Gemäßheit einer Bestellung, die mir jetzt entfallen istIX, erhalte. Immer ist er mir der schönste Trost für die Zeit meiner alternden TageX, seit die Rosen der Liebe wie die der Jugend mir nicht mehr blühen. Ich hoffte mit meinem jungen Prinzen, den ich auf einer Reise begleiteXI, auch nach RomXII zu kommen u dann mit Ihnen, theuerster Freund, hierüber zu sprechen, da ich weiß, daß Sie die CorrespondenzXIII nicht lieben. Indem ich heute aber Ihre Güte bei einer anderen Gelegenheit in Anspruch zu nehmen wünsche, muß ich Ihnen doch ein Wort drüber sagen, wie herzlich ich mich gefreut habe, irgend etwas von Ihrer Arbeit zu erhalten u daß ich sehnlichst wünsche zu erfahren, wie ich eigentlich diesen Schatz anzunehmen habe.
DaXIV ich mein Vaterland sogleich verlaßen mußte u warlich in meinem Breitenburg keinen würdigen Platz für den herrlichen Amor sogleich bestimmen konnte, so habe ich ihn einstweilen der liebenswürdigen Prinzes Caroline AmalieXV in Pflege gegeben. Haben Sie ihm doch ursprünglich zu den Grazien geselltXVI – welcher Platz konnte also angemeßener seyn. Ich fürchte nur, er wird sich hernach in meinem Hause sehr schlecht befinden.
Hier in Nizza habe ich die Bekantschaft eines Profeßor RissoXVII gemacht, eines vortrefflichen, unterrichtteten Mannes. Er wünscht den beifolgenden BriefXVIII durch eine sichere Hand seiner Bestimmung zu überliefern. Ich hoffe Sie werden diesen neuen Beweis Ihrer Freundschaft mir zeigen u bitte ich Sie sogleich meinen Dank dafür anzunehmen. Der Prinz Friedrich grüsst bestens u meine beiden Reisegefährten, Ewald u HolmerXIX, wollen Ihnen angelegenlichst empfohlen seyn. Mit inniger Verehrung u Freundschaft der Ihrige
Rantzau
|
|
Amor med lyren, 1818, inv.nr. A786 |
|
|
Gratierne og Amor, april 1819, inv.nr. A29 |
Sidst opdateret 19.10.2014
Som det fremgår af brevets stedsangivelse, befandt Rantzau sig i Nice. Opholdet var en del af prins Frederik (7.) dannelsesrejse (se efterfølgende kommentar).
Rantzau mødte Thorvaldsen første gang i sommeren 1805 i Rom (se hertil brevet fra Rantzau til Thorvaldsen af medio august 1805) og besøgte ham igen i foråret og sommeren 1819, hvor han bl.a. fulgte Thorvaldsen fra Rom den 14.7.1819 til Firenze den 16.7.1819 på dennes rejse til Danmark, jf. Thiele III, p. 2. Gensynet fandt sted det følgende år, 1828: Som Rantzau meddelte i det følgende brev til Thorvaldsen af 20.3.1828, planlagde han at ankomme til Rom sammen med prins Frederiks (7.) rejsefølge i slutningen af marts 1828. Den nøjagtige ankomstdato var ifølge C.F. Wegener den 26.3.1825 (jf. C.F. Wegener: “Mindeskrift over Kong Frederik den Syvende, salig og höilovlig Ihukommelse” in Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, København 1866, p. 21).
Ordet “In” fungerer som en såkaldt kustode, der gentages på første og anden side af det på midten foldede brevark for at markere sideskift. På første side står ordet “In” i nederste højre hjørne, og på anden side står det som begyndelsesord i første sætning.
Det vides ikke, hvem der overbragte Rantzau værkerne.
Amor med lyren (originalmodel A786). Rantzau hentyder senere i brevet til skulpturgruppen Gratierne og Amor (A29), hvori den lille Amor-figur indgår (se nedenstående kommentar). Else Kai Sass mener, at skulpturen aldrig kom til at stå på Rantzaus gods i Breitenburg, og antyder, at den omtalte skulptur muligvis kan være identisk med den marmorudgave af Amor med lyren, som i dag befinder sig på Statens Museum for Kunst, København (jf. Kai Sass: Thorvaldsens portrætbuster, vol. III, København 1963-65, p. 139, note 467). Hjördis Jahnecke skriver dog, at der ved en besigtigelse i 1996 forefandtes en siddende Amor i Rantzaus samling af Thorvaldsens afstøbninger (Hjördis Jahnecke: Breitenburg und ihre Gärten im Wandel der Jahrhunderte, Kiel 1999, p. 210). Det kan dog ikke endeligt afgøres, hvorvidt der er den, der omtales i brevet.
Formuleringen tyder på, at Rantzau selv ikke havde modtaget nogen skrivelse angående leveringen af værket. Af den fortegnelse over de indskibede kunstgenstande, som H.E. Freund sendte til Thorvaldsen den 2.7.1825, fremgår det, at skulpturen under betegnelsen “Amorino” var blevet sendt til København i den første store hjemsendelse af Thorvaldsens værker med orlogsbriggen St. Croix, der ankom i september 1825, sammen med portrætbusten Conrad Rantzau (originalmodel A211) i henholdsvis kasse 47 og 48. På listen over de indskibede værker fremgår det, at kasse 47 og 48 var tiltænkt Rantzau. Det vides ikke, hvem der sørgede for at fordele værkerne til deres modtagere, men vedkommende har antageligt forholdt sig til kaptajnens liste.
Som Rantzau selv foreslår i brevet, kunne Amor med lyren (jf. originalmodel A786) enten opfattes som en gave eller et bestilt værk.
Thorvaldsen kunne tænkes at ville forære Rantzau skulpturen som plaster på såret for den tyve år lange leveringstid på portrætbusten Conrad Rantzau (jf. originalmodel A211), der trods den samtidige levering mærkværdigvis ikke omtales i brevet. Busten blev modelleret under Rantzaus første ophold i Rom i 1805, og af C.F.F. Stanleys brev af 16.8.1805 fremgår det, at Rantzaus buste på denne tid var klar til at blive hugget i marmor, men først i september 1825 ankom busten til København (se ovenstående kommentar). Men, som Rantzau også foreslår selv, kunne skulpturen ligesåvel være en bestilling, afgivet under besøget i Rom i 1819, som han på skrivende tidspunkt havde glemt igen. Rantzau havde set Gratierne og Amor (originalmodel A29) i Rom i 1819 (se efterfølgende kommentar) og kunne derfor muligvis have gjort en bestilling på den lille Amor-figur.
Hermed menes Amor.
Som det fremgår af brevet fra Rantzau til Thorvaldsen af antageligt tidligst december 1811, antageligt senest februar 1811, havde Rantzau tidligere glemt sine bestillinger og deres status både hos Thorvaldsen og andre kunstnere i Rom.
Rantzau var på skrivende tidspunkt 53 år gammel.
Rantzau ledsagede prins Frederik (7.) på dennes dannelsesrejse, der varede fra sommeren 1826 til efteråret 1828. En detaljeret fremstilling af rejsens forløb, der førte dem gennem Tyskland til Sydfrankrig, Italien og Schweiz, hvor de opholdt sig i længere tid i Genève, kan findes i C.F. Wegener: “Mindeskrift over Kong Frederik den Syvende, salig og höilovlig Ihukommelse”, in: Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, København 1866, p. 17-23.
Dette ønske gik i opfyldelse det følgende år. I det følgende brev til Thorvaldsen af 20.3.1828 meddelte Rantzau, at han planlagde at ankomme til Rom sammen med prins Frederiks (7.) rejsefølge i slutningen af marts 1828. Den nøjagtige ankomstdato var ifølge C.F. Wegener den 26.3.1825 (jf. C.F. Wegener: “Mindeskrift over Kong Frederik den Syvende, salig og höilovlig Ihukommelse” in Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, København 1866, p. 21).
Om Thorvaldsens forhold til brevskrivning, se bl.a. afsnittet Thorvaldsens brevstil i referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Ordet “Da” fungerer som en såkaldt kustode, der gentages på tredje og fjerde side af det på midten foldede brevark for at markere sideskift. På tredje side står ordet “Da” i nederste højre hjørne, og på fjerde side står det som begyndelsesord i første sætning.
Caroline Amalie var gift med kronprins Christian (8.) Frederik, der var far til prins Frederik (7.).
Rantzaus royale smiger tager udgangspunkt i, at den første version af den lille Amor-figur indgik i skulpturgruppen Gratierne og Amor (originalmodel A29). Det fremgår af Rantzaus rejseoptegnelser af 24.4.1819, at han har set denne gruppe i Thorvaldsens værksted i Rom: “Wenn man Canovas Grazien mit denen von Thorvaldsen vergleicht, die eben nun im Ton fertig geworden, so muß auch der Nichtkenner einen großen Unterschied zum Vorteil des letzteren wahrnehmen.” (Otto Neumann (afskrift): Uddrag af Conrad Rantzau-Breitenburgs rejsedagbog 1819, Schleswig 1969 (maskinskrevet manuskript i Thorvaldsens Museums besiddelse), p. 2).
Der er antagelig tale om botanikeren og kemikeren Joseph Antoine Risso (1777-1845), der var bosat i Nice (jf. David M. Damkaer: The Copepodologist’s Cabinet: A Biographical and Bibliographical History, Darby 2002, p. 163).
Der findes ingen breve fra Risso i Arkivet. Da Rantzau udbad sig overdragelsen af brevet som en vennetjeneste fra Thorvaldsens side, var det næppe Thorvaldsen selv, der var modtageren. Brevet fra Risso skulle med stor sandsynlighed viderebefordres til en anden brevmodtager i Rom (se hertil referenceartiklen om brevkultur).
Prins Frederiks rejseledsager officeren Carl Ewald (1789-1866). Holmer, der ikke omtales hos C.F. Wegener (se op. cit.), kan muligvis være identisk med hofkirurgen Carl Frederik Holmer, som i forbindelse med prins Frederik (7.) skilsmisse omtales i Rantzaus erindringer (jf. Louis Bobé (ed.): Statsminister Conrad Greve Rantzau Breitenburgs Erindringer fra Kong Frederik den Sjettes Tid, København 1900, p. 128).