C.F.F. Stanley
Ischia
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift ses på et separat ark papirI: A. Monsieur / Monsieur B. Thorvaldsen / Recomandato ― al Sign. F[rances]co RöslerII Lucandiere Tedesko. / nella Strada Condotti / Roma
Dateringen fremgår af brevet.
Stanley planlægger at blive i Napoli-området indtil midt i oktober for derefter at tage til Rom. Han fortæller, at Waldemar Henrik Rothe lige er rejst til Rom.
Vesuvs udbrud har forårsaget mange ødelæggelser.
Stanley beder Thorvaldsen fortælle, om man i Rom kan få godt papir m.m. til brug for arkitekter. Han glæder sig mere, end han kan sige ved snart at skulle gense sin ven.
Casamicciola, paa Øen IskiaIII
d 16 Septemb 1804.
Gode Ven! Hils alle Venner!
For 3 Uger tilbages, eller just i August tilskrev jeg DigIV ej videndes andet end at du endnu var i LivornoV, og fyrst kom til Rom med Baron SchubartVI, i dette Brev bad jeg Dig om at kiøbe mig endeel Tegne Papirer, som der skal være god Kiøb paa, af dette bliver der da altsaa intet da jeg af Her StubVII erfarer Du er kommet til Rom, det glæder mig mere end om jeg havde faaet Papir, thi i før omtalte Brev bad jeg Dig ogsaa om at træffe saadanne Anstalter i Rom, at jeg kunde komme ind paa de mig tiltængte VerelserVIII, endskiønt Du min Gode ej var der, dette behøves nu ej heller, da Du selv er tilstæde, dog maae du snilleIX Gode Ven Skrive mig som snarest Din AdresseX, paa det jeg kan fortelle min Her Kusk, paa hvilken Vej og Stig han haver at hend transportere mine Knogler, Dette maa Du endelig ej forsømme at lade mig vide med omgaaende Post, da jeg med denne Maaneds udgang forlader denne Øe, hvor jeg endskiønt ej endnu gandske er bleven ligeXI, Dog er kommet til mærkelige Kræfter, saa jeg haaber det andet vil vel ogsaa give sig, endnu vedvarer min Kur, dog haver jeg den heele Tid ingen MiditsinenXII brugt men blodt Bade, i Napel vilde jeg gierne opholde mig en 8te eller 14ten DageXIII, for at begloe de Ting jeg ej haver seet, PestumXIV faar jeg Desværre ej at see for denne sindeXV, da finangserne kun ere smaae, maaskee ved en anden Leilighed .. af den inderlig Snille Gode RotheXVI som er Reist til Rom for 8 a 10 Dage siden faar Du maaske meere at vide om mig en jeg her gider Skrevet, det er en fortreffelig Mand, og en inderlig Snil Ven! Hilds ham Tusinde gange fra mig, og Tak ham endnu endgang paa miine Vegne for de faa Dage vi vare gangske tilsammen. De vare mig og er mig til mere Nytte en han maaske selv formoder.
Du ved maaske bedre en jeg kan berette Dig hvilket Helvedes Spetakeel WidsuviusXVII haver holdt i denne Tid, og endnu er han ej fornøget med de Ødelæggelser han haver foraarsaget, men fortsætter imens sin Rasenhed dog synes mig med aftagende Kræfter, Dog nu kan det næsten være det samme, da de arme Menneskers Eyendomme og Forhaabninger, som boede deromkring ganske ere til intet giorte, dog maa man haabe det ej er saa farligt som man her paa Øen giør det til, med alt det de taler derom, som om en gangske ligegyldig Ting, og som det slet ikke vare Deres Medmenesker som led, Nej, det er ikke Deres sag, som jeg i aldmindeli Troer at medlidenhed ej just er Italjeneres Sag og ikke kan stemme overens med hans Muntre og Lette KaragterXVIII –
Nu Thorvaldsen maae jeg atter bede Dig give mig en smule Efteretning om efterfølgende Ting, jeg kommer til dig med denne Begiering til deels for Det du er min Ven der ej bliver vred for saadant tildeels for det du haver veret saa mange Aaer i Rom, at du kiender saadanne Ting bedre en andre vores Landsmænd som kun haver vaaren der kort Tid, og tildeels for jeg er overbeviist om du hellere en enn anden Tiener mig heri[.] af denne lange Indledning skulde Du snardt troe at Tingen var af yderst stor Vigtighed, ikke mindre en det, men dog af indteresse for mig, der nu skal vandre til RomXIX, sagen er denne, Lad mig hvide hvilke PapirerXX man kan have i Rom, om man der kan bekomme Gode Blyanter Tusk og saadanne sager som du ved, at vi Kludere af Architecter behøver og til hvilke Priser, og især som sagt om Tingene ære Gode, thi ellers maa jeg kiøbe af disse ting hær endskiønt de ved Gud ere Dyre nogk her – See Der har Du den heele Herlighed, Meget vil det fryde mig om Du kan Læse disse KragetærXXI da jeg maler dem gesvindt hen paa Papiret, da jeg tilstaaer min Skrøbelighed, ej just er meget for det Langsom Skriverie.
Altsaa snart skal jeg omfavne DigXXII min sande Ven i Rom O! hvor haver jeg Længtes efter den Dag[,] det kan jeg ikke sige Dig thi siger TaaropXXIII[,] Den som sin Fryd med Ord kan male, hans Siel er arm paa Fryd, saa ogsaa jeg altsaa intet meere herom. Du kiender mig, og jeg kjender isandhed dig, Nyheder passerer her inte mange af paa denne Øe, men om Du kunde fortelle mig nogle fra din Udenlandske ReiseXXIV[.] Det var en anden sag, og hvilde uendelig fornøje mig, men med saadant tør jeg vel ikke umage dig, thi om jeg kiender min Thorvaldsen redt saa er han lige saa stor en Libhaber af SkriverietXXV, som hans underskrevne Ven, af denne Aarsag iler jeg ogsaa nu til enden med midt disuden lange Vaas, altsaa nest Tienstlig Salutere Hildsen – er jeg, og forbliver jeg din allerunderdanigste Andreas HendrigsenXXVI velmeriterete Lediggiænger paa Øen Ischia med tilnavn
| Lev Vel – | C F F Stanley |
Dog alt dette unter uns Gesagt Mosio Christoffersen – Du maa dog ikke troe jeg er bleven ren gal ennu at jeg skriver saadenne Narrestræger
Casamicciola, on the island of Ischia
September 16th 1804.
Good friend! Kind regards to all friends!
Three weeks ago, or just in August I wrote to you not knowing otherwise than you were still in Leghorn and would only come to Rome together with baron Schubart. In the letter I asked you to buy some drawing paper for me, which they say is a good bargain there. Nothing will come of this, as I have learnt from Mr Stub that you have arrived in Rome, this pleases me more than having got the paper, as in the abovementioned letter I also asked you to arrange for me in Rome that I could enter the rooms intended for me, even though you, my good friend were not there, this is not necessary now either, as you yourself are there, but you must as soon as possible write to me your address, my good friend so that I can tell my driver along which road and path he must take my bones. You must not neglect to let me know it by return post as at the end of this month I leave this island where although I have not become completely straight however have gained noticeable strength, so I hope the rest will also improve. I am still under treatment, but all the time I have taken no medicine, but only used the baths. In Naples, I should like to spend 8 to 14 days to see the things I have not seen yet, I am afraid I shall not see Pestum this time as my financial position is tight, perhaps some other occasion… from the very kind and good Rothe, who left for Rome 8 to 10 days ago you will perhaps get to know more about me than I have felt like writing here, he is an excellent person and a very kind friend! Give him a thousand regards from me, thank him once more on my behalf for the few days we spent together. They were and are more useful to me than he himself perhaps thinks.
Maybe you know better than I can tell what hell of a fuss Vesuv has made these days and he is still not pleased with the destruction he has caused but continues all the while his fury however with decreasing strength it seems to me. But now it almost makes no difference as the houses and expectations of the poor people living thereabouts are now completely shattered. However one must hope that it is not as dangerous as they make it on this island with all their talking about it as if it were a trivial matter and as if it were not their fellow human beings who suffered. No it is not their business just as in general I think that compassion is not the business of Italians and cannot be in keeping with his cheerful and easy character –
Now Thorvaldsen, again I must ask you to give me some information about the following matters, I apply to you with this request partly because you are my friend who will not be angry and partly because you have been in Rome for so many years that you are more familiar with such matters than others of our fellow countrymen who have been here for only a short time, and partly because I am convinced that you rather than somebody else will serve me in this[.] From this long introduction you would think that the matter was of extreme importance, no less than that, but of interest to me who am to go to Rome now, this is what it is about, let me know which papers can be bought in Rome, whether it is possible there to get good crayons, Indian ink and such things which you know that we muddlers of architects need and at what prices, and particularly, as said, whether the things are good, otherwise I must buy these things here although God knows they are rather expensive here – so that is the whole lot. I shall be very pleased if you can read this scribble, as I paint it quickly on the paper as I admit that my frailty is not keen on slow writing.
So I shall soon embrace you in Rome, my true friend. Oh! how I have longed for that day[,] I cannot tell you, for as Taarop says, he who can paint his delight in words his soul is poor in delight, I also, so no more about this. You know me, and I know you indeed, there is not much news on this island, but if only you could tell me some from your travel abroad[.] That was another matter and would please me infinitely, but I suppose I do not dare trouble you with such, for if I know my Thorvaldsen he is just as great a fan of writing as his signed friend, for this reason I hurry now to the end of my long nonsense, so next to an official greeting – I am and remain your most humble Andreas Hendrigsen meritorious idler on the island of Ischia with surname
| All the best – | C F F Stanley |
However all this unter uns gesagt Mosio Christoffersen – you must not think that I have become mad yet since I write such nonsense.
[Translated by Karen Husum]
Brevet er skrevet med gotiske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
Sidst opdateret 01.03.2018
Se argumentationen for, hvorfor dette brevark og udskriftsarket kan kobles sammen her.
Dvs. værtshuset/Locanda (Franz) Rössler, der blev drevet af Franz’ søn Vincenz Rössler.
For at gøre noget ved sin alvorlige gigtsygdom opholdt Stanley sig i sommeren 1804 ved de kendte kurbade i Casamicciola Terme på øen Ischia ud for Napoli.
Han fik det mærkbart bedre. I et brev af ultimo september 1804 til Stanley skriver Christian Stub fra Napoli: “Det glæder mig usigeligt at høre at De vedbliver at være tilfreds med Virkningen af Badene. Maatte jeg see Dem igien med saa udstrakte Fingre at De kunde pege Dem af næsvise[?] Napolitanere”, (i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º, fotokopi Thorvaldsens Museums arkiv).
Opholdet inspirerede ham til et projekt til en bade- og kuranstalt på Thorvaldsens Museum, D876, D877, D878. På plantegningen har Stanley noteret om et af rummene: “NB Som det store Bad i Ischia”.
Dvs. Stanleys brev af 2.9.1804 til Thorvaldsen.
Thorvaldsen opholdt sig fra slutningen af maj 1804 til 25.9.1804 i Norditalien, først i Firenze, siden på Montenero hos familien Schubart, dernæst i august 1804 i Carrara og Genova, hvorfra han returnerede til Montenero inden tilbagerejsen til Rom i slutningen af september.
Dvs. den danske diplomat Herman Schubart.
Dvs. den danske diplomat Christian Stub.
Der er sandsynligvis tale om værelser i Casa Buti, hvor Thorvaldsen havde haft lejlighed siden foråret 1804.
Stanley kom først til Rom antagelig 9.1.1805, og ved sin død 18.11.1805 boede han i Casa Buti.
Thorvaldsens havde dog allerede tidligere skaffet Stanley et værelse, ved/i sin foregående bolig i Rom, se brev af 27.9.1803 fra Stanley.
Adjektivet snild har mange positive betydninger, som Stanley trækker på her som fx dygtig, kløgtig, opvakt, elskværdig, rar, sød, venlig o.a., se Ordbog over det danske Sprog.
Stanley var endnu ikke klar over, at Thorvaldsen var flyttet ind i Casa Buti. Stanleys tidligere breve fra vinteren 1803 og foråret 1804 var stilet til den tyske værelsesudlejer Rössler i Strada Condotti.
Se i øvrigt Thorvaldsens bopæle.
Stanleys gigtsygdom forårsagede bl.a. en vis krumning af leddene.
Dvs. medicin.
Stanley blev faktisk i Napoli resten af året 1804. Han ankom først til Rom antagelig 9.1.1805.
Dvs. Pæstum.
Stanley har utvivlsomt været interesseret i templerne i Pæstum pga. deres doriske stil, jf. hans faible for den doriske strømning o. 1800, se Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 35.
Dvs. for denne gang, se betydning 3.1 af substantivet sinde i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. den danske teolog Waldemar Henrik Rothe, der forlod Napoli 9.9.1804 iflg. brev af 10.9.1804 fra Christian Stub til Stanley i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º (fotokopi på THM).
Vesuv havde siden slutningen af 1790’erne været inde i en aktivitetsperiode. I efteråret 1804 skulle lavastrømme flere gange have flydt nedad bjerget, se liste over Vesuvs udbrud: “12 August – 28 November 1804: repeated lava flows invade areas of cultivated land on the SW flank, causing extensive damage…”
Når Stanley bemærker, at Thorvaldsen kender til Vesuvs kræfter bedre end Stanley selv, kunne det skyldes, at Thorvaldsen havde fortalt sin ven, at han under sit ophold i februar 1797 i Napoli besteg Vesuv i selskab med kemikeren Christoph Heinrich Pfaff.
Stanley selv måtte nøjes med at betragte Vesuvs aktiviteter fra Ischia: “jeg kan sette paa midt Værelse og see hans forretagender.” (se 2.9.1804).
Se evt. emneordet Fordomme om italienere.
Stanley mener med dette ikke, at han rent bogstaveligt skulle gå til Rom fra Napoli, fordi han ovenfor beder om Thorvaldsens adresse for at kunne give den til sin kusk.
Da Stanley endelig kom af sted, foregik rejsen også så hurtigt, at han rejste med hestevogn, se dokumentationen for hans ankomst til Rom, sandsynligvis 9.1.1805.
Desuden satte Stanleys sygdom en naturlig begrænsning for hans evne til at gå.
Men i øvrigt var det ikke usædvanligt, at man rejste til fods over større afstande, se fx brev af 9.9.1808 fra en anonym kunstner til J.L. Lund, hvor en fodrejse fra Montenero i Toscana til de østrigske Alper nævnes.
Ang. Stanleys interesse for godt tegnepapir, se ovenfor og brev af 2.9.1804.
Stanleys omtale af sin håndskrift skyldes ikke kun forfængelighed, men også at han pga. sin gigtsygdom skrev dårligt, sådan som han selv nævner det i det videre.
Om sammenhængen mellem Stanleys skrift og hans sygdomstilstand, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
Om denne meget følelsesfulde erklæring fra Stanley til Thorvaldsen, se mere i Et venskab set gennem skriftbilleder.
Dvs. den danske forfatter Thomas Thaarup.
Det følgende citat stammer fra Thaarups syngestykke Peters Bryllup, 1793, 1. akt, 9. scene, hvor det i visen I Østen sølvblaa Dagen smiler lyder:
“Den, som sin Fryd med Ord kan male,
Hans Sjæl er arm paa Fryd;”
Citatet blev i øvrigt genbrugt af Adam Oehlenschläger i Marionetspillet, der er en del af Sanct Hansaften-Spil fra Digte 1803), hvor Frieren siger:
“Den som sin Fryd med Ord kan male -
Han er arm paa Fryd, eller ogsaa paa Tale!”
Både Stanley og Thorvaldsen kendte Thaarup fra teater- og diskussionsklubben Borups Selskab, hvor de alle var medlemmer i 1790’erne. Stanley har derfor kendt Thorvaldsens teaterinteresse, så henvisningen til Thaarups stykke har næppe været spildt på billedhuggeren.
Stanley hentyder til Thorvaldsens rejse til Genova og Carrara sammen med Herman Schubart i august 1804.
Stanley kendte sin ven godt, for Thorvaldsen var berygtet for sin ulyst til at skrive breve, se emneordet Thorvaldsens ringe skrivelyst.
Det er uvist, hvorfor Stanley giver sig selv et pseudonym. Han brugte også andre alias’er nu og da, se fx brev af 20.11.1804. Der synes at være tale om en eller anden indforstået, humoristisk kode, muligvis en hentydning til en figur i et skuespil.
Se også nedenfor, hvor Thorvaldsen bliver til “Mosio Christoffersen”.