Cornelius Høyer, Kunstakademiet, København
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Tilskrift: Til / Billedhugger og Kongl. / Pensionaire Hr Thorvaldsen / i Rom
Dateringen fremgår af brevet.
Akademiet konstaterer på grundlag af Thorvaldsens Bacchus og Ariadne, A1, at stipendiaten har gjort fremskridt mht. modellering. Man har dog ikke set eksempler på hans marmorarbejde.
Trods dette bevilges Thorvaldsen de resterende to års stipendium, hvoraf en del skal bruges på hans hjemrejse. Akademiet anbefaler, at han lægger vejen omkring Paris.
Af den Academiet foreviiste og af Dem forfærdigede Gruppe, forestillende Bacchus og AriadneII, har samme med Fornøyelse erfaret Deres Fremgang i Modelleringen. Af Marmor Arbejde er endnu intet foreviistIII.
Academiets Tanker om det Arbejde der er undervejsIV, skal nærmere vorde Dem bekjendtgjort, naar det hertil ankommer.
De øvrige 2 Aars Rejse StipendiumV er Dem bevilget; og da De behøver en Deel til Deres Hjemrejse, er det tillige afgjort, at det eene Aars StipendiumVI kan vorde Dem avanceret i hvad Terminer De ønsker, naar De derom nærmere gjør AnsøgningVII hos Academiet.
Dersom Omstændighederne tillade det, og De finder det gavnligt for Dem, vil Academiet intet have imod, at De indretter Dem saaledes, at De paa Hjemrejsen kunde opholde Dem noget i Paris.–
Det Kongl. Maler Billedh: og Bygn: Academie den 3” Decbr 1799.
C HøyerVIII
|
|
Bacchus og Ariadne, januar 1798 - juni 1798, inv.nr. A1 |
Sidst opdateret 30.04.2015
Dvs. det latinske pro memoria: “for at bringe sig i erindring”. Udtrykket var oprindelig en høflig indledningsformular, der blev brugt på skrivelser til personer af højere rang, ofte offentligt ansatte embedsmænd. Efterhånden betød det også mere generelt en skrivelse til, fra eller mellem embedsmænd, da oftest i dets sammenskrevne form – promemoria – se Ordbog over det danske Sprog.
Udtrykket optræder hyppigt i de mere formelle breve i Arkivet.
Thorvaldsens statuette Bacchus og Ariadne, A1, som han sendte til København i 1798, se referenceartikel om hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798.
Akademiet var i sin gode ret til denne mildt bebrejdende bemærkning, idet dets instruks af 23.8.1796 lød, at stipendiaten efter “tvende Aars Stipendium”, dvs. allerede i 1798, skulle “indsende en Prøve af sin Fremgang i at arbejde i Marmor”.
Thorvaldsen havde faktisk hjemsendt sit første marmorarbejde, nemlig busten af Tyge Rothe, A225 – og informeret Akademiet herom i sit brev af 30.6.1798. Kassen med de hjemsendte værker var imidlertid stilet til Abildgaard, og han besluttede “af gode Grunde” ikke at vise marmorbusten for Akademiets forsamling – som han skrev til Thorvaldsen i sit brev af 3.12.1799.
Det vides ikke med sikkerhed, hvilke gode grunde Abildgaard havde, men det har været foreslået, at han var bekymret for, at bustens formsprog, dvs. den manglende paryk og strenge klassicistiske stil, var for avanceret til Akademiets professorer; og at Thorvaldsen derved kunne risikere ikke at få forlænget sit stipendium, se Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 40-41.
Thiele I, p. 140-141 omtaler sagen, men giver heller ingen forklaring på, hvorfor busten af Tyge Rothe ikke blev fremvist for Akademiet.
I sit brev af 12.10.1799 havde Thorvaldsen bebudet, at han ville sende flere værker til Kunstakademiet.
Kasserne med værkerne blev først afsendt i 1800 og nåede pga. forskellige uheldige omstændigheder først København i 1802, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1802.
Thorvaldsen havde indtil da fået bevilget i alt fire års stipendium. Kunstakademiets instruks af 23.8.1796 til Thorvaldsen meddelte, at han “nyder Academiets Rejse Stipendium 400r aarlig, for det første i 3 Aar”. I brev af 19.3.1799 fra Kunstakademiet blev stipendiet forlænget med yderligere et år, og med dette brev opnåede han altså i alt de seks års rejseunderstøttelse, som Akademiets stipendiater almindeligvis oppebar, se F. Meldahl & P. Johansen: Det kongelige Akademi for skjønne Kunster, 1700-1904, København 1904, supplement XXV (Reglement af 21.6.1771).
Når Thorvaldsen ikke fik de seks år bevilget fra starten af sin rejse, skyldtes det et forslag fra Abildgaard fra 1790 om, at rejsetiden for Akademiets “pensionærer”, dvs. stipendiater, blev indskrænket til tre år og kun forlængedes til fire, fem eller seks år, “naar den udenlands værende Elev ved usædvanlige Talenter, forenet med uafbrudt Flid, gav grundet Haab om at opnaae en høi Grad af Fuldkommenhed i sin Kunst”, se op.cit. p. 105.
Det sidste år af stipendiet, der altså skulle bruges på hjemrejsen, udbetalte Akademiet først i efteråret 1801, se brev af 4.10.1801 fra Abildgaard.
Thorvaldsen ansøgte om at få hele beløbet udbetalt i én omgang i sit svarbrev af 4.4.1800 til Kunstakademiet.
Kunstakademiets sekretær, miniaturemaleren Cornelius Høyer.